Kommentar

Mens vi venter på Holger – vejen til en grøn bilbeskatning

Jo større CO2-udledning, desto dyrere skatter og afgifter. Sådan burde det i al fald være, hvis vi skal have grønnere biler på vejene. Men det er det så langtfra i dag, og manden, der sidder med magten til at gøre en forskel, skatteminister Holger K. Nielsen (SF), sidder med hænderne i skødet
Transportsektoren har behov for en grøn omstilling, hvis Danmarks målsætning om 40 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990 skal indfries, og vi på sigt skal blive olien kvit. En central forudsætning for den grønne omstilling er en omlægning af bilbeskatningen. Foto: Scanpix

Transportsektoren har behov for en grøn omstilling, hvis Danmarks målsætning om 40 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990 skal indfries, og vi på sigt skal blive olien kvit. En central forudsætning for den grønne omstilling er en omlægning af bilbeskatningen. Foto: Scanpix

17. juli 2013

I teaterstykket Mens vi venter på Godot af Samuel Beckett venter to personer på Godot, som aldrig kommer, uden helt at vide hvorfor. På spørgsmålet om, hvorfor de bliver, er svaret altid det samme: »Vi venter på Godot.«

Lidt samme situation kendetegner spørgsmålet om grøn bilbeskatning. Blot med den forskel, at vi her venter på Holger K. Nielsen (SF). Henvendelser til Transportministeriet og Klima- og energiministeriet om grøn transport og bilbeskatning giver alle det samme svar: Vi venter på Holger. Skatteministeren sidder med nøglen til omlægningen af bilbeskatningen.

Vi sælger de forkerte biler

Regeringen har grønne ambitioner på transportområdet – og med god grund. CO2-udledningerne fra transportsektoren er steget med 22 procent fra 1990 til 2010 og ligger på 15,2 millioner ton CO2. Heraf udgør vejtransporten 11,7 millioner. Udviklingen ser ikke ud til at vende, selv om den økonomiske afmatning har givet en midlertidig nedgang. I 1993 var der 1,6 millioner personbiler i Danmark. I 2012 var der 2,2 millioner.

Danmark skiller sig ud i Europa ved, at bilsalget går forrygende. Særligt minibilerne kører i rask fart ud af salgslokalerne. Forståeligt nok. For få år siden kostede den billigste bil i Danmark 110.000 kroner. I dag koster den 80.000 kroner. Baggrunden er den bedagede registreringsafgift, som betyder, at minibiler nu er billigere i Danmark end i vores nabolande. Biler med gammel teknologi, der ikke er attraktive på andre europæiske markeder, kan sendes til Danmark og de næste mange år køre rundt på vores veje med høje udledninger til følge. Det blokerer for nye, grønne biler, som med en relativt højere prisseddel i vinduet har svært ved at komme på banen – fornuftige levetidsomkostninger til trods.

Transportsektoren har behov for en grøn omstilling, hvis Danmarks målsætning om 40 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990 skal indfries, og vi på sigt skal blive olien kvit. En central forudsætning for den grønne omstilling er en omlægning af bilbeskatningen.

Betalingsringen og den kilometerbaserede afgift på lastbiler blev skrottet. Det samme må ikke ske for omlægningen af bilbeskatningen.

Den rette beskatningsmodel

Regeringen har meldt ud, at det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vil ifølge regeringsgrundlaget fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler.

Dansk Elbil Alliance og Copenhagen Economics har udarbejdet en model for en grøn, provenu- og teknologineutral omlægning af bilbeskatningen, og den er den første af sin slags. Modellen er præsenteret for Folketingets Skatteudvalg og overdraget Skatteministeriet. Modellen beskatter det, vi vil have mindre af, og belønner det, vi vil have mere af. Modellens indhold kort opsummeret:

Registreringsafgiftens niveau opretholdes, men baseres på bilernes CO2-udledning og sikkerhed. Den årlige grønne ejerafgift afspejler bilernes gennemsnitlige omkostninger for samfundet grundet støj, partikelforurening og slid på infrastruktur.

Bilbeskatningen baseres på det Digitale Motorregister.

Den nuværende værdibaserede bilbeskatning løser ikke miljøproblemerne og skævvrider vores valg. Bilister, der overvejer at købe en plug-in hybridbil med ny, dyr teknologi, bliver beskattet med 180 procent. Fradrag for brændstoføkonomi opvejer langtfra den høje værdibeskatning. Resultat: Årets bil i Danmark og Europa i 2012 koster det dobbelte her end i nabolandene – med manglende salg til følge.

Bilens pris inklusive dagens afgift har meget begrænset sammenhæng med bilens udledninger af CO2. Godt nok er der en tendens til, at store biler udleder mere CO2 end små. Imidlertid er det slående, hvor store forskelle der er for CO2-effektivitet inden for bilsegmenterne. Biler i samme størrelse til samme pris forurener vidt forskelligt.

Omlægningen må planlægges grundigt. Markedet fryser til, hvis debatten føres offentligt. Men som tiden går, stiger bekymringen for, om omlægningen realiseres.

Mens vi venter, kommer vi længere væk fra klimamålene. Staten mister med den nuværende bilbeskatning og den meget lave pris på små biler et betydeligt provenu – uden at få CO2-besparelser ud af det. I mellemtiden venter vi på Holger.

Morten Brønnum Andersen er chefkonsulent i Dansk Elbil Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sålænge man kan købe udemærkede pendlerbiler til 110000 som kører op til 30 km/l diesel. Hvorfor så i alverden betaler 200000 for en elbil med middelmådig rækkevidde.

30 km/l diesel er vel også en forbedring for miljøet ??

Per Nielsen:
"CO2-udledningerne fra transportsektoren er steget med 22 procent fra 1990 til 2010 og ligger på 15,2 millioner ton CO2. Heraf udgør vejtransporten 11,7 millioner."

Hvordan vil du løse dét problem? Ved at fortsætte med mere af det samme?

Carsten Munk

Få nu gjort noget ved skatter og afgifter, det kan kun gå forlangsomt, samt miljøringe
omkring de større byer i danmark.

Flemming Scheel Andersen

EL biler kan ikke tales i gang, ligesom et trygheds manglende samfund ikke kan det.

Begge steder er der fundamentale mangler, som man, uanset springkraft, ikke kan overkomme ved snak alene.

Dennis.
Det er en svær nød at knække. Men lille bitte Dk kan ihvertfald ikke løse problemet ved at være alene.

Eneste reele måde er at øge brændstof udgifterne markant på fossile brændstoffer og "tvinge" mennesker til at købe elbil.

Det vil så igen gøre vores konkurrenvne intern ringere. Flere penge til brændstof eller elbil vil blot give færre penge til forbrug et anet sted. Forbruget er jo ikke ligefrem eksploderende pt.

Derudover, så vil du over tid kommer til at "mangle" de mange mia, som kommer ind via brændstofudgifterne. Men så kan vi jo bare hæve skatterne på el, smart. NOT

Vi er allerede inde i meget fin udvikling med bilers brændstofforbrug ifht. mange andre lande.

Væksten har jo ikke stået stille fra 1990 til 2010. Så naturligvis er udledningen steget.

CO2 er et globalt problem IKKE lokalt

Flemming Scheel Andersen

EL bilen har en berettigelse, den dag den kan medtage en lige så stor energitæthed per kilo som en normal bil og distributionsnet og modeludbud gør det attraktiv uden tilskudsordninger.
Som miljøgevinst har den først en berettigelse, når dens tilførte energi i al overvejende grad er vedvarende.

Per Dørup Jensen

Regeringen, inklusiv Holger K. bør gå forrest og tage initiativ til at ændre de dystre prognoser for udviklingen af massebilismen nationalt som internationalt.
Alene i Danmark suser næsten 3 millioner personbiler rastløst rundt og truer miljø, klima og andre mennesker på liv og lemmer. Og der forventes endda en markant stigning i bilismen inden for de næste 20 år, som de "ansvarlige" myndigheder søger at imødekomme ved at udbygge det eksisterende vejnet. Ok, der falder lidt af til nogle cykelstier hist og her. Miljø- og klimasamvittigheden skal jo dulmes af og til. Men tendensen er klar: Hvis der ikke tages progressive skridt politisk ovenfra, vil vejene sande til - og miljø og klima blive endnu mere ødelagt end de er i forvejen, da massebilismen udgør den største enkelt-trussel i relation hertil.
De konkrete bilister/ masserne mener - som i alle andre anliggender - ikke at de har et medansvar for miljø og klima. Så, som alt peger på, vil de, som uansvarlige børn fortsætte med at køre miljø og klima i sænk. Det er politikernes ansvar, som de siger. Og politikerne ligger som bekendt under for kapitalen, hvis centrale motorer er bil- og olie-industrien!

Per

Nogle af os har faktisk brug for bilen for at passe vores arbejde.
Ved godt det kan være svært for visse at forstå, at der faktisk findes et liv udenfor de største byer.

Bilister bidrager med omkring 42 mia om året i skatter og afgifter

Christian Holm

Hver eneste dag kommer der nye forslag til at reducere CO2 udledningen.

Der er næsten INGEN der tvivler på hvad der er blevet en "sandhed" blandt os lægfolk: At CO2 udledning er dårligt.

Det er til trods for at temperaturen på Jorden IKKE stiger.

Hvor er KLIMAKRISEN I prøver at redde os alle fra???? HVOR?

Fair nok hvis man vil reducere partikeludledning osv. Det er da helt fornuftigt.
Men det er jo en noget anden diskussion og med helt andre løsninger.

Flemming Scheel Andersen

Er der nogen der har regnet på hvor mange liv der er reddet af biler.
Hvor meget levestandarten er forøget p.g.a. bilers billige transport af varer og mennesker??
Hvor meget livskvaliteten er forøget med friheden til at lade sig transportere , hvor, hvornår og hvorhen man vil??

Diskussionen om privat bilismen kan altså også blive ofr ensidig??

Christian Holm

Og for at fortsætte Flemmings linie

Og hvorledes afbrænding af fossile brændstoffer har hevet os fra et samfund hvor de fleste sled sig selv halvt ihjel i marken for at få mad på bordet til alle i Danmark.

En udvikling som, hvis CO2-kvoter virkelig slår igennem, vi risikerer at frarøve 3. Verdenslande.

Per Dørup Jensen

Ok. Jeg forstår på ovennævnte kommentatorer, at de mener, at de - som de fleste andre kan komme med gode argumenter for, at det så sandelig ikke er dem, der skal tage medansvar for at redde klimaet. Men hvem skal så?
Vi er rent faktisk nogle, der godt kan komme på arbejde, købe ind, rejse, osv. ved hjælp af cyklen og bagagebægeret, også selv om det regner og tit er mere besværligt!

Christian Holm

@Per
Overbevis os først om at der er noget i fare.
Peg på klimakrisen.
Så kan vi tale om at redde det.

Imens kan jeg sagtens finde reelle problemer at rette min opmærksomhed imod.

Og tak. Jeg cykler selv til arbejde hver dag. 12km hver vej.

Lasse Damgaard

- Man kunne jo også - helt gratis - ingen anlægs udgifter og andet administrativt bøvl

Fjerne befordring fradragsretten - hvis der er penge i overskud
Brug dem på at dumpe billetprisen på offentlig transport.

Hvis man så samtidig justere på afgifterne - så vil det hele komme af sig selv ret hurtigt.

Problemet er bare politikkernes angst for den fede slaves hævn.
Hvis regeringen ville revolutionere transportsektoren her til lands - med den slags reformer - så er de sikre på IKKE at blive genvalgt til at sidde i ministerbilerne.
- Og oppositionen skal heller ikke have klinket noget - så hellere fri jagtsæson på arbejdsløse, udlændinge og andre svage grupper.

Realt set er det mangle på politiske nosser og de overforkælede fede slaver, der bagstræberisk forhindre ændringer på transportsektoren.

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

"Fjerne befordring fradragsretten - hvis der er penge i overskud
Brug dem på at dumpe billetprisen på offentlig transport."

Det kunne man da godt. Og så koncentrere tilvæksten til byerne endnu mere, med de forøgelser af ejendomspriser og krav til infrastruktur det nu måtte give.
Hvis ikke folk kunne fraflytte deres, i forvejen, svært omsættelige boliger, måtte de jo så gå konkurs og blive husvilde.

Når man undersøger større virksomheders medarbejderstabs transportdistance er den i mange tilfælde over 50km i radius. Hvilket vil sige 100 km i omkreds dækker en større virksomhed i det område den søger medarbejdere op........eller til tider mere.
Denne opgave kan intet offentligt transportvæsen løse inden for fornuftige tidsrammer, hvilket for virksomhederne betyder mangel på kvalificeret arbejdskraft eller indskrænkninger.

Den offentlige transport som du omtaler, består her hvor jeg bor, i 3 tre daglige afgange i dagtimerne om hverdagen. Ingen i helligdagene
Og når man bor på landet har man sørme også somme tider behov for varetransport af større eller mindre genstande.
Tidligere var vi her på matriklen tre voksne, der skulle i hver sin retning på arbejde, på arbejdstider hvor det offentlige slet ikke var vågent.
Livet på landet og i langt de fleste småbyer, bliver endnu mere umuliggjort uden biler.
Så hvis yderligere befolkningskoncentration er målet.

Hvis mindre personlig frihed og udfoldelse er målet, hvis endnu mere stablen af mennesker i kasser er målet, hvis fratagelse af valgmuligheder er målet, jamen så er det da en rigtig fin ide.

Helt gratis er den dog næppe for alle.

Lasse Damgaard

Flemming

- det frie valg skal ikke tages på baggrund af støtte ordninger.
Men på baggrund af et bevidst valg, om fordele og ulemper i den måde man vælger at indrette sig på.
Den politiske virkelighed er det der afgøre dette valg

Urbanisering er en del af den måde civilisationen udvikler sig på.
Der er langt flere fordele end ulemper - dog er nogle af ulemperne så store at individet må underlægge sig en kollektiv ramme, for at udligne de negative konsekvenser.

Ja livet på landet i denne transformation byder på mange udfordringer - måske det er uforeneligt med en moderne urban civilisation ?
- Med mindre man er fabriksbonde.

Et eller andet sted er det perverst at skulle bevæge sig længere end hvad du på 45 min på cykle kan tilbagelægge for at komme på job - men det er folks eget valg hvad de vil bruge deres fritid på - der er bare kollektive hensyn der vægter højere end hvad du bruger din fritid på.
- Belastningen på miljø og andre menneskers samme ret til ordentlig livskvalitet er ikke foreneligt med massiv pendling.
Med mindre du vælger at prioritere at noget af din indkomst bruges på en fed bil.
- Det er et privat valg
Dit valg er kun dit og skal ikke fedtes ind alt muligt jammer om besværligheder i din tilværelse.

Jeg er ked af at sige det - men det her med at jammer sig over at bo på landet og derfor skal have andre betingelser og lempelser end andre, køber jeg ikke.
Netop særhensyn er det der er med til at holde den fede slave passiv og ukampdygtig

Christian Holm

@Kim Houmøller og Per Dørup Jensen

Hvis der er nogen der drister sig til at stille spørsmål....ja så går man bare efter personen ligesom Kim Houmøller og Per Dørup Jensen + mange andre.
Her er ikke brug for fakta.

Og iøvrigt. Hvad bilder DMI sig ind. Har afsmeltningen af havisen i Arktis noget med Solen at gøre. Hvem havde gættet det.
Men det er nok for kætterisk til at komme i medierne.
CO2 er Gud. Ingen over. Ingen ved siden af. Og hvorfor.....fordi vi siger det. Her behøves ikke data! Ikke engang en diskussion er nødvendig.

http://www.dmi.dk/dmi/sr05-02.pdf

Lasse Damgaard

Christian

Vi behøver ikke CO2 til at sige bilismen har et farligt omfang
Lad os bare holde den her til dagligdags trivialiteter som sundhed og livskvalitet - mennesker dør hver dag på den baggrund - for ikke at tale om det trafikhelvede en masse mennesker lever i.
deres usælgelige boliger og med den vished de risikere at dø før tid - også selv om de på alle mulige andre måde lever sundt.
Så har andre tilsyneladende en forrang til det gode liv i overhalingsbanen.
- Hvor netop personlige referencer bliver styrende for hvordan vi skal behandle andres samme ret som den man påberåber sig selv at have for god livskvalitet

En anden ting.
Hvis man blander private forhold ind i en debat - så kommer man vel uvilkårligt til at debattere det.

CO2.
Det er påvist udover al tvivl at menneskets aktivitet har øget mængden af CO2 i atmosfæren
Hvad det betyder for fremtiden - er straks svære at blive klog på.

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Jeg skal ikke sælge nogen noget.
Jeg kan beskrive det faktiske forhold efter bedste overbevisning og gør det.

Ideen med at individet interesse til enhver tid skal underkaste sin interesse i forhold til fællesskabet og underlægge sig den, har været prøvet og har fejlet så mange gange at jeg ikke troede den slags vås eksisterede mere.

"- det frie valg skal ikke tages på baggrund af støtte ordninger.
Men på baggrund af et bevidst valg, om fordele og ulemper i den måde man vælger at indrette sig på.
Den politiske virkelighed er det der afgøre dette valg."

Enhver der læser ovenstående må kunne indse at kæden springer af flere gange og tilbage står kun tro og overbevisning man ikke skal forvente andre blot indretter sig blindt efter.

Stort set ingen initiativer bliver sat i gang i dette samfund uden støtteordninger i positiv eller negativ form. Det kaldes at præge udviklingen i den retning man ønsker. Et eks er afgiftsfritagelse for ELbiler, fordi man VED de ikke er konkurrence dygtige.

Når det så er fastslået, så er det inden for de rammer samfundet lægger at vi træffer vore valg. Det er således samfundet der bestemmer hvor det bedst kan betale sig at bosætte sig og hvor det synes attraktivt og ikke en given forudsat udvikling i civilisationen. At tage egne forkert sete standpunkter til indtægt for videre teorier fører ikke til bedre resultater.

Og da slet ikke hvis så det hele skal smøres af på, hvad der nu er politisk muligt og ikke hvad der kan anses som rigtig og forkert. Masser af mennesker kommer i klemme hver år i den politiske virkelighed , uden at det på nogen måde er rigtigt eller kan anses for et argument om at være rigtigt, fordi det flytter sig ret pragmatisk. Skulle folk flytte rundt og investere i bolig efter den politiske virkelighed ville langtidsinvesteringer ikke være mulige.

Urbaniseringens fordele og ulemper kan vist ikke bare afgøres ud fra et enkelt menneskes udsagn. Dyreforsøg med rotters trang til forbryderadfærd og asociale tendenser under større og større population, selv hvor føden er rigelig, ligner til forveksling menneskers. Så hvis man ønsker udbygning af den manglende solidaritet er ideen brugbar til fortsættelse.
Jeg synes til en afveksling fra dit synspunkt af afgivning af muligheder og frihed i bytte for sammenstuvning og anonymisering, hvor misbrug i flere former er nødvendige for mange ikke godtgør for mig at urbanisering er en sund og god ide.

Måske er den moderne livsform ikke foreneligt med et sund menneske??

Hvis det nu er perverst at bevæge sig på arbejde, så undskylder jeg da mange gange, at mit virke har stødt dig, men jeg er så nødt til sammen med en stor del af vore erhvervsaktive at glæde os over du og det kollektivt du påstår at repræsentere ikke har indflydelse på virkeligheden.
Dette er måske udmærket al den stund at der endnu ikke er præsenteret nogle andre alternativer end at søge arbejdet der hvor der er og kommer derhen ved egne midler, netop fordi andet ikke er muligt, men det har du så ikke interesseret dig meget for.

Jeg må faktisk efter i årevis at have været meget miljøvenlig, spørge om jeg kan støtte den overbevisning længere.

Hvis man virkelig er blevet SÅ fanatisk på miljøfronten som du giver udtryk for, at man tror man som miljøvenlig har større ret til livskvalitet end andre eller kan tillade sig at kalde deres søgen efter livsgrundlag og lykke for perverst og beskrivelser af ændringer for jammer, så må jeg sige jeg er stået af.

Jeg kan ikke gå ind for nedgørelse af andre mennesker og deres livsvilkår uanset den fine tanke og ide. Totalitær tankegang er mig vederstyggelig uanset dens udgangspunkt og om dens ofre er bønder, indvandrere, pendlere eller rygere.

Men du har jo lov til at have din mening

Lasse Damgaard.

Du er da rablende gal. Hvori består det smarte i at lave en omvendt Pol Pot ??

Gennemsnitslevealderen stiger og stiger.

DK består faktisk af andet en de 5 største byer ikke mindst produktionsmæssigt, men det kræver selvfølgelig lidt indsigt og evt. en tur uden de største byerr.

Hvor tror du produktionen i DK foregår ?? Strøget ??

Du bør virkelig komme en tur ud i den virkelige verden. De danske bilister lægger ca. 45 mmia om året i afgifter. Befordringsfradraget sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet og det sikrer virksomhederne medarbejdere.

Lasse Damgaard

Flemming

Det politiske valg.
Ja hvis det valg går på at afskaffe en ordning - så er det den virkelighed du må forholde dig til.
Desuden forholder jeg mig til fakta.
Fakta er -privatbilismen koster på liv og helbred.

Personlig jammer over at skulle tilpasse sig en ny virkelighed er jo det vilkår alle mennesker er underlagt denne tilværelse og den politiske virkelighed vi sammen skaber

På den anden side anerkender jeg personlig jammer, som et vilkår vi alle bruger når der skal tages personlige valg i tilværelsen

Men lad os da prøve at få lidt styr på tingene.

Det er et omtvisteligt at andre folks private aktiviteter påvirker andre negativt - direkte gennem nedsat livskvalitet
- Vil du anfægte det ?

Dernæst.
Hvis du anerkender det.
Skal man så ikke gøre noget ved det ?

Dernæst hvis man gerne vil gøre noget ved det - hvad skal man så gøre ?

Her er mit valg at forsøge gennem de økonomiske skruer at få dem der udøver den negative konsekvens for andre til at ændre adfærd.

Vi kan også stille regnskabet op på en anden måde.
Hvad koster det dig personligt og her kan du indregne alle de parameter du har lyst til, ved at skulle tilpasse dig en anden transport virkelighed ?
- kontra ham der er påført en kronisk lungelidelse der har det perspektiv at man dør indenfor 10 år.
Hvilken overpris er det du mener du betaler ?

Her stilles to personlige jammer historie op overfor hindanden.
- jeg ville jo nok sympatisere og have en bedre forståelse af ham hvis liv er smadret pga. ikke et personligt valg - men påført af en anden - som netop pga. et personligt valg har påført vedkommende livsforkortende livsbetingelser.

Jeg er udmærket klar over at for de fede slaver er det synspunkt at ville påføre den slave at blive lidt slanker og forstå at alt ting koster - også dit frie valg.
- Men fordi det er kontroversielt, er det ikke ensbetydende med at det er forkert eller ikke kan gennemføres .

Desuden forstår jeg ikke helt hvorfor man ikke selv finder nogle levedygtige alternativer der i møde kommer nogle af de uheldige følge virkninger ens adfærd har på andres helbred og livskvalitet.

Den personlige hellighed er ikke mere hellig end at en anden person opfatter sig selv for mere hellig.

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Nu har jeg jo været så høflig i min debatform, som jeg plejer, at prøve at besvare nogle af dine spørgsmål.
Uden at du tilsyneladende har haft tid til at tage dig af de kendsgerninger jeg har prøvet at meddele til dig.
I stedet for at forsøge at diskutere med en der ignorerer , den virkelighed andre ser og giver udtryk for, vil jeg i stedet bede dig om at gengælde min høflighed, så skal jeg nok senere gengælde din uhøflighed.

Jeg har for længe siden bedt om at på svar på:

"Er der nogen der har regnet på hvor mange liv der er reddet af biler.
Hvor meget levestandarten er forøget p.g.a. bilers billige transport af varer og mennesker??
Hvor meget livskvaliteten er forøget med friheden til at lade sig transportere , hvor, hvornår og hvorhen man vil??"

Når du har gjort det, vil jeg selvfølgeligt fortsætte ud af samme spor uden at tage dine argumenter unden større overvejelse end du finder mine til at være.

Lasse

For vores familie ville være tvunget til at sige vores job op, huset ville gå på tvangsauktion, altså hvis vi skulle cykle på arbejde. læs opgive bilen. Kollektiv trafik er IKKE en mulighed.

Så jeg er egentlig rimelig kold overfor din lunge patient.

Kom igen, når du har noget seriøst at byde på. Altså noget som ikke vil sætte samfundet tilbage til stenalderen

Lasse

For vores familie ville være tvunget til at sige vores job op, huset ville gå på tvangsauktion, altså hvis vi skulle cykle på arbejde. læs opgive bilen. Kollektiv trafik er IKKE en mulighed.

Så jeg er egentlig rimelig kold overfor din lunge patient.

Kom igen, når du har noget seriøst at byde på. Altså noget som ikke vil sætte samfundet tilbage til stenalderen

Lasse Damgaard

Per

Jeg bor selv i udkants Danmark og har bil.

Og den med galskaben står så for egen regning - men jeg kan forstå du har problemer med at anerkende andres synspunkter - og derfor føler trang til at kalde dem gale.

Omvendt kan man jo bede dig om den samme opvågning og forhold dig til den virkelighed privatbilsmen påføre andre af smert og frarøver dem deres livskvalitet
- det kan dine statistikker borforklare.

Den anden ting er den automat reaktion man oplever hver gang man beder en privat bilist at ændre adfærd - den er komisk og ret underholdende selv om den er både forudsigelig og kedelig

I dit regnestykke glemmer du at indregne tabt arbejde når du holder i kø.
udgifter til sygehuse og tab af arbejde når du bliver syg eller offer for en ulykke.

Læg også mærke til at jeg ikke vil forbyde noget som helst

Flemming Scheel Andersen

Jamen vi skal nok til at undskylde vor tilstedeværelse på forhånd og ved fødselen begynde på en afbetalingsordning til at hjælpe med til at undgælde for vores tilstedeværelses eventuelle skadevirkning på folk, fugle og fæ, efterhånden som vore "forbrydelser" bliver afdækket i forening mellem den politiske korrekthed og dens logrende videnskab.

Indtil dette bliver vedtaget eller dokumentation for at den lungesyge er skadet lige nøjagtig af min adfærd og ikke f.eks. DSBs sodende kollektive lokomotiver eller mandens eget forbrug af EL fra kulfyrede kraftværker, eller de 80% af luftforureningen der her i landet skyldes udlandet, vil jeg meget have mig frabedt at blive beskyldt for skadevirkninger, der ikke er dokumenteret under nogen form, af andre totalt uvederhæftige personer, der blot bruger deres overbevisning og manglende viden om miljø, biler og samfund, til er religiøs lignende fordømmelse og tilsvining af deres egne ligemænd, i det tilfælde de ikke her tilkendegivet total underdanighed over for miljøvækkelsens fantasier.

Lasse

Jeg holder aldrig 7 9 13 i kø.

Det er vel ret beset heller ikke gratis, hvis jeg og konen skal have dagpenge og aktivering kontra at staten får skatte og afgifts indtægter.

Vi har aldrig haft så så få tilskadekommende i trafikken som nu.

Den ændrede adfærd skal bestå i hvad ???

Vi arbejder 50 km i hver sin retning og børnene skal i institution

Hvis jeg er syg, så arbejder jeg hjemmefra, så godt som muligt
Derudover så kan sygdom jo rent faktisk skyldes andet en privatbilisme

Livskvalitet er næppe at vil skrue samfundet baglæns eller lave en omvendt Pol Pot

Lasse Damgaard

Flemming

- Desuden behøver man ikke den store studentereksamen for at vide at det der kommer ud af en bils forbrændingsmotor er farligt - siden der er grænseværdi for hvad man må lukke ud.

Dernæst har jeg svært ved at forstå det religiøse indslag.
Mit forslag er ren politik; hvordan man løser og indretter sit samfund på bedst mulige betingelser for alle

Men selvfølgelig kan nogle forslag jo være provokerende, fordi de måske tvinger nogle til at omprioriter ting i sin tilværelse.
- Det er vel ikke sådan at nogen har en større ret til at have et godt liv ?

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Prøv at google biler, transport, frihed, ambulance, brandbil, politibil, samfund så du ikke bliver ensporet af kun ar fokusere på egne holdninger.

Det er en ærlig sag hverken at have vilje eller format til at følge en dialog, men det er en smule fattigt at smide et link som argument, det gider jeg ikke deltage i en konkurrence om.

Lasse

Jeg tror også Pol Pot var fuld af gode intentioner om et godt liv for alle.

Tror jeg pænt takker nej til både Pol Pot og dig

At kollektiv trafik er en glimrende ide i de store byer, derom hersker der ingen tvivl.

Men samfundet er andet end disse byer, blot til info

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Lidt skuffende at disse skøn om tobakkens, undskyld, trafikkens skadevirkningen ikke kommer ind på de meget sandsynlige stigninger i forekomsten af gonokokker og syfilis når aktiviteten øges af søvnløshed.
Muligvis opvejes denne skadevirkning af de for tidlige dødsfald, som jo vil nedsætte forekomsten??
Nå men godt vi kan redde nogen med ambulancen.......bilen

Lasse Damgaard

Flemming

Du efterlyste selv dokumentation for mine påstande

Jeg er bange for du ikke tager dig selv alvorlig når du så efterfølgende brokker dig over jeg så kommer med dem.

Så angående format vil jeg ikke kommentere på dit :)

Og når det handler om egne holdninger så har du det vist heller ikke nemt
end til nu har du kun argumenteret for dine egne behov.

Jeg ved ikke rigtigt hvem kæden er hoppet af hos LOL

Ja dialogens svære kunst

Christian Holm

@Lasse

Nej du har helt ret. CO2 har intet at gøre med bilers "farlighed".
Hvis vi kunne eliminere CO2 fra bilers udstødning. Ja så ville bilers "farlighed" blive reduceret med NUL procent.

Det jeg oponerer imod er at CO2 overhovedet bringes ind i denne debat.
Lad os da tale om partikel-filtre eller samkørsel eller hvad ved jeg.

Med CO2 er IKKE en del af hvad der gør biler farlige. Og jeg vil tro at det iøvrigt også ville være umuligt at fjerne CO2 fra udstødningen.

Iøvrigt tror jeg man skal passe på med at tro at vi kan eliminerer alle sundhedsrisici fra vores samfund. Det er en del af at leve. For 100 år siden døde man af en blindtarmsoperation. I dag er det min opfattelse at hvis folk dør.....ja så SKAL det absolut være nogens skyld. NOGEN skal stilles til ansvar. Dem der udleder partikler eller dem der kører i Mejetærsker. DET SKAL BARE være nogens skyld.

Men selvfølgelig skal vi tage nogen beslutninger der eliminerer de værste risici.

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Totalitære ensrettede bedrevidende overmennesker, har aldrig haft den store evne for at respektere individet.
Jeg er faktisk holdt op med at argumentere med dig for længst uden at du har opdaget det.
Jeg venter stadig på at du tager stilling til andet end dit eget prædik, eller er du helt blottet for evnen til at se en positiv side ved den opfindelse, der totalt set har tilbudt mennesket størst mulig personlig frihed, så vil jeg da ikke tvinge dig til at indse det. det skal realiteterne nok gøre for mig.
Slut herfra , hvis du ikke kan bibringe noget nyt eller en ny tone.

Lasse Damgaard

Flemming

Har du problemer med folk der ved bedre end dig selv ?
Og derfor udgår at debattere ?

Tonen hvilken tone ?
På intet tidspunkt har jeg kommet med grove insinuerende personlige angreb på dig.

Desuden formoder du at jeg er både religiøs og tilhøre en eller anden totalitær retning

Hvilket er helt forket afmarcheret - og du har ikke engang forsøgt at få det aflivet ved at spørge.
Jeg har på intet tidspunkt fornægtet din virkelighed eller på anden måde ikke taget dit synspunkt seriøst - men at tage dig seriøst er ikke ens betydende med at jeg er enig eller ikke må anfægte dine anskuelser om hvordan du påvirker dine omgivelser.
De er heller ikke udtryk for alle de grimme ting du forsøger at til lægge mit motiv.
For jeg er ikke de ting.

Jeg ateist - agnostiker. politisk observans; moderat liberalanarkist med rødder i Mutualisme.

Jeg tager faktisk hensyn til individets ret til selvbestemmelse i sit eget liv
Men jeg anerkender andres samme ret, og at de restriktioner jeg må underlægge mig for at andre kan have samme muligheder for et godt liv - ligger i dialogen og kompromisset kunst
- som fornufts menneske er det jo klart at hvis jeg bliver oplyst om at min adfærd har negative konsekvenser for andres livskvalitet - så må jeg søge at lindre den - også hvis det betyder at jeg må justere på min adfærd
- Det er respekt for andre og en hyldest til både den demokratiske ide og den personlige frihed alle har ret til
- Det her står i den demokratiske § bog på side et

Du forveksler hensyn til andre som værende bedreviden totalitær og religiøst betinget
- For mig er du helt væk fra vinduet
Hvis der var nogen der skulle føle sig indigneret var det nok mig :)

Flemming Scheel Andersen

Lasse Damgaard

Du aner intet om selverkendelse eller proportioner.
Læs dine egne kommentarer og postulater.

Og nej, jeg sætter umådelig pris på at blive belært og sat på plads af bedrevidende, hvilket ikke incl. de der tror de er bedrevidende.

For min skyld kan du føle hvad du vil.

Lasse Damgaard

Christian

Nej CO2 er en del af den kemiske sammensætning af atmosfæren så den kan man ikke sådan lige fjerne.

det vi taler om er produktionen af den og hvad en ændring af CO2 mængden kan gøre ved atmosfæren.

Mennesket er uden tvivl med til at ændre atmosfærens sammensætning
Vi bidrager til CO2 mængden øges.
- Hvad det på sigt gør ved hele systemet er der ingen der kan sige noget sikkert om.

Og ja det koster at leve - men skulle man ikke prøve at minimere de menneskabte faktorer mest muligt så flest mennesker kan få en god tilværelse ?
Bilismen har skadevirkninger for rigtigt mange mennesker kloden over - andre sted værre end andre.

Hvis mit forslag kan være med til at mindske skadevirkningerne på andre mennesker på kort sigt - og på langt sigt udvikle biler der har mindre støj og udlede mindre skadelige stoffer
- Så syntes jeg forslaget kvalificere sig på samme ligeværdige niveau som andre
Det må komme an på en beregning af fordele og ulemper før man bare hælder det ned af brættet, bare fordi det som udgangspunkt lyder kontroversilet og måske indebære nogle mennesker skal tilpasse sig nye vaner og livsvilkår

Lasse Damgaard

Flemming

Din afvisning er patetisk

Der er ikke et eneste sted hvor jeg forulemper dig med nedværdigende tituleringer eller insinuere du skulle være en skidt person
- eller skyder dig motiver i skoene du ikke selv har ytret.

Flemming Scheel Andersen
Christian Holm

@Lasse

Jeg er sådan set enig.
Der er bare ingen af de problemer vi ønsker at afskaffe der har noget med CO2 at gøre.
Så hvis vi skal lave tiltag der er målrettet mod de problemer vi ønsker at gøre noget ved. Ja så skal vi rette dem mod det der forårsager dem. Trafiksikkerhed og partikeludledning eksempelvis. Det har intet med Klima og CO2 at gøre.