Kommentar

En musikanmelders død?

De sociale medier har ikke dræbt musikanmelderen. Behovet for en kompetent kritiker, der kan sortere i alt det hurtige fanhysteri og fælde en faglig dom, er større end nogensinde
Rihanna underholdt en pakket Orange Scene på Roskilde Festival, fredag d. 5. juli 2013.

Rihanna underholdt en pakket Orange Scene på Roskilde Festival, fredag d. 5. juli 2013.

Katrine Emilie Andersen

25. juli 2013

Søndag aften for nogle uger siden vendte jeg hjem fra Roskilde Festival. Det første, jeg gjorde, da jeg trådte ind i min lejlighed, var at åbne den bærbare computer og klikke mig ind på dagbladenes hjemmesider. På sofabordet fandt jeg ugens aviser frem. Og så, systematisk, gennemgik jeg musikanmeldelse efter musikanmeldelse, avis efter avis.

I min ivrige søgen efter oplysning faldt jeg over det internetbaserede medie Netudgaven, der bragte et blogindlæg med den provokerende overskrift: ’Anmeldere er en døende race.’ Som overskriften antyder, havde forfatteren bag indlægget det budskab, at (koncert)- anmelderens rolle efterhånden er blevet overflødig. Påstanden var, at venners billeder og anbefalinger på sociale medier sammen med optagelser fra koncerter uploadet på videodelingshjemmesider som You-Tube giver en »langt mere personlig og socialt tilpasset beskrivelse af koncertoplevelsen, som anmelderen ikke kan«.

Disse linjer syntes paradoksale at læse, nu da jeg netop var hjemvendt fra festival med min smartphone proppet med venners billeder og et utal af anbefalinger – kun få fingerspidsberøringer væk. Alligevel søgte jeg til de traditionelle medier for at finde musikkritik.

Men bloggeren fra Netudgaven er ikke alene med sin kritik af kulturkritikken. Litteraturanmelderen har de seneste måneder været udsat for kritisk eftersyn, blandt andet i dette dagblad. For tiden løber en sommerserie hen over spalterne i Weekendavisen, som tidligere på året fyrede sin kulturredaktør som led i en større sparerunde. I serien overlades pennen til forsmåede forfattere, som får lov til at slå løs på den anmelder, der gennem tiden har givet forfatteren den værste anmeldelse. Ikke nødvendigvis den dårligste eller mindst saglige, men den mest forslående. Således har man blandt andet kunnet læse Henrik Nordbrandt kritisere en otte år gammel anmeldelse fra Erik Skyum-Nielsen.

I vinter var fokus på filmanmelderen. I en artikelserie gravede Information i deres uddannelsesniveau, og det viste sig, at de færreste filmkritikere overhovedet var uddannet i film, og så kunne man jo snakke lidt om det.

Der bliver holdt øje med kulturkritikken, og i en tid hvor dagbladene skal vende hver en annoncekrone, ser den ud til være et oplagt sted at spare. Men én ting er at spare – noget andet er, hvor seriøst man tager den smule kulturkritik, der dog er tilbage.

Utrætteligt sender Ekstra Bladet en vis musikanmelder i byen, som betjener sig af en særlig stil. Han kalder Lana Del Rey en »fæl narrefisse« og Rihanna en »tarvelig poptæve«. Andre gange henviser han til kunstneres privatliv, som når Xander får prædikatet »vold-dårlig« eller Chris Brown »tæskedårlig«.

Man underholdes (som når onkler klemmer hånden under armhulen og spræller med armen, så det siger pruttelyde) og forarges (som når borgerlige politikere bruger agurketiden til at snuppe medie-dagsordenen med utidige udfald om integration), men som avislæser og musikbruger spilder man mest sin tid.

BT stod for en anden type kulturkritik, da bladet i stedet for en musikskribent udsendte en fotograf og erklæret fan som anmelder til Frank Oceans koncert i København. ’Frank Ocean anmeldelse: Det er hot!’ var overskriften på den firestjernede recension, som bidrog med samme type viden som den, mange kunne finde i deres Facebook- eller Instagramfeed efter koncerten.

Og det er det, vi ikke har brug for. Når alle skriver om, hvor »fantastisk« og »fedt« det er at høre deres idoler på Roskilde Festival, er der ekstra stort behov for et sted, hvor man kan finde en dom, der lever op til en vis faglig standard.

Musikanmelderens musikalske og historiske overblik gør hendes ord til en slags kunst. Hendes viden om konkrete kunstnere, strømninger og genrer gør hendes ord vægtige og vigtige, og hendes sproglige evne til at præsentere viden og overblik på en elegant, overraskende eller kreativ måde gør hendes værk læseværdigt. Og gør, at vi lærer ny musik at kende – eller nye kendsgerninger om gammel musik.

Uanset i hvilken grad almindelige Facebook- og Twitterbrugere fremover vil fungere som ’borgeranmeldere’, og uanset hvordan teknologien udvikler sig, vil jeg – næste gang jeg har været på festival – se frem til at læse rigtige anmeldelser, når jeg i toget hjem sidder og forsøger at fordøje oplevelserne. Anmeldelser med viden og perspektiv.

Rasmus Elmelund er kulturjournalist på Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
  • Soren Andersen
  • Jesper Lindén
ole eising, Soren Andersen og Jesper Lindén anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Lindén

Så længe at anmelderen er saglig og ikke er forudindtaget og forholder sig til værket ud fra en proffesionel vinkel, syntes jeg de er en vigtig del af oplevelsen.
Hvis ovenstående opfyldes, kan sågar en personlig tilføjelse give anmeldelsen dybde og dynamik.
Dem der vælger at tale til svinehunden og har en personlig agenda, er ligegyldige og er i mine øjne ikke at betragte som kompetente.

Benjamin Bach

Faglig standard (...) Anmeldelser med viden og perspektiv (...) kendsgerninger

Blah. Musik er ikke objektivt, men dybt subjektivt. Hvis musikanmeldere skal gøre sig selv relevante, skal de ikke tro, at de har en speciel indsigt i musik. De har en speciel måde at udtrykke deres indsigt! Den skal være fuld af farver, kant og relationer til historie og samtidskultur; men på ingen måde er anmelderes indsigt i musik bedre end alle andres. Der findes ingen målestok. Sportsjournalister har vi rigeligt af, både i politik og på kulturredaktionen.

Læs noget af det gamle Pitchfork, det plejede at være ret godt. Ikke en eneste dansk musikanmelder har fortalt mig noget brugbart i mange år, selv før Facebook og Twitter kom frem... de har altid været et ekko af tidens trend og britiske og amerikanske strømninger, dybt ligegyldige. Borgeranmeldelser kan redde os ud af mainstream konvergens og flytte udviklingen mod kreative, udfordrende og ikke-kommercielle kunstnere.

Lars Peter Simonsen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

Musikanmelderen er en død race og fuldstændig overflødig især i DK hvor scenen er så lille at de kun bruger deres status til at få armbånd eller vip pladser. Tag nu Thomas Treo, DK's sureste anmelder, mig bekendt har han aldrig skrevet et eneste pænt ord om Dad, men alligevel anmelder tossen dem alligevel and on it goes. Desværre skal man ikke have meget andet end en walkman for at blive anmelder på en eller anden ligegyldig avis og det er da ærgeligt, for mange anmeldelser er tit bare en gennemløbning af koncertens set liste uden den forholder sig til 10-15 andre afholdte koncerter, kunstnerens formåen osv. Britney i Parken med sit Circus album blev rost til skyerne nogle steder haglet ned andre steder og alle steder stod der at der var fuldt hus, dette var løgn da de øverste tribuner var dækket af tæpper, og iøvrigt var der ikke en eneste der nævnte hendes formåen i et studie, hvor jeg iøvrigt mener var det eneste sted hun burde opholde sig, da man må se hende som uduelig uden for studiets fire vægge. Men sådan kan man blive ved. Nogle mener stadig hun kan danse noooooooooot.

Børge Rahbech Jensen

synes nærmere, musikanmeldere er ved at begå selvmord. Rosklide Festivallen fik meget omtale på dagbladenes netaviser, men det gjorde andre musikfestivaller ikke, og generelt anmeldes kun få kulturtilbud på internettet.
Det bliver hurtigt dyrt at købe alle dagblade, der bringer anmeldelser.

Peter Taitto

Thomas Treo er en af dem, der holder fanen højt på anmelderfronten. Det er muligt, at han skriver meget farverigt og kontroversielt og han ikke nøjagtigt skriver hvad fans kræver så han derved bliver et favorithadeobjekt, men han er immervæk en af landets ypperste musikanmeldere på pop- og rockfronten. Dyk ned i en stak af hans anmeldelser og læs mellem linjerne og indse hvad han egentlig skriver. Så går der forhåbentlig et lys op.

Anmeldere er hamrende vigtige både for publikum og for de udøvende. Men ligesom indenfor alle andre fag og brancher, er der både skidt og kanel. Og anmeldere er altså mere eksponerede og derfor står de også nemmere for skud.
Alternativt bliver det "Hr. Jensen anmelder/kække Karina fra Blålys gymnasium synes om..." og så kan det bare være ligemeget.

Majbritt Nielsen

Peter Taitto

25. juli, 2013 - 10:22 #
Hvis han er god. Så skjuler han det godt. Jeg skal ikke kunne sige hvad han har af spidskompetencer. Men det sprog han bruger er støjende og skjuler helt hans berettigelse/kompetencer.
I mine øjne opføre han sig som en mavesur gammel støjsender.
Jeg læste et sted i en debat. At jo mere grimt sprog han bruger, og hagler optrædeningen ned. Jo bedre kan man så forvente den er. Da han opføre sig som er en Rasmus Modsat støjsender.

Men i det mindste er han ikke madanmelder og kan skade en given restaurants mulige indtjening med sin negativitet.
Som det skete med en madanmelder fra politiken.dk(så vidt jeg husker) Han blev sat under admistration.
Sådan at hvis han ønskede han at give en kokkehue, eller mindre i en anmeldelse. Skulle hans redaktør ind over og sige god. Da manden havde haglet en restaurant så meget ned. At denne gik til modangreb og heldigvis havde kunder med sig som mente andet end anmelderen.

Så treo skal bare holde sig til musikanmelderser, hvor han ikke gør så meget skade og uden interesse for andet end lønkontoret.

Peter Taitto

Majbritt Nielsen

Som jeg også skrev, så så skriver han farverigt og kontroversielt. Tænk på, at han skriver i EBs ånd, hvor kvalitet ikke ligefrem er adelsmærket.
Som gammel lyd- og lystekniker kan jeg sagtens genkende hans anmeldelser og forstå hvad han skriver. Han kan snildt skrive "eminent topdollar koncert" og så stadig kun give koncerten 3 ud af 6 stjerner netop fordi musikerne ikke formår andet end, at sparke til neanderthalerhjernen. Kvalitet er ikke ligefrem hverdag på pop- og rockscenen, hvor der kan være år imellem snapsene, og de fleste musikere og bands burde også have lavet andre ting og holdt sig til øvelokalet på hobbyplan 1-2 gange om ugen. Det bestemmer jeg dog ikke, men pladeselskaberne. Treos kvalitetskriterier er markant forskellig fra pøbelens headbangeragtige krav og heldigvis for det.

Anders Sørensen

Sjovt, at Treo er den eneste anmelder, der nævnes ved navn i kommentarsporet. Så på den måde gør han selvfølgelig noget rigtigt.

Lad os snakke Ralf Christensen fra Information i stedet. Hvad synes I om ham?

Majbritt Nielsen

Peter Taitto

25. juli, 2013 - 11:56 #
Som sagt om hvorvidt han er god eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg ved bare det sprog han bruger, er som en støjsender og dækker helt for det relevante.
At du mener han har et farverigt har jeg lidt svært ved at forstå. kontroversielt, tja nok nærmere plat sprog. De kunstere der er, har nok været igennem flere af samme kaliber. Og så længe han bliver der betyder det nok ikke så meget. ;)

John Vedsegaard

Ting ændre sig, økonomien skal vel hænge sammen på de forskellige blade, ser man på hvor mange penge den slags anmeldelser egentlig giver, kan ingen undre sig over de ofte bliver sparet væk.

For tiden er der heller ikke så mange kunstanmeldelser på for eksempel Information.dk.

Spørgsmålet er nok mere om bladene vil være i stand til at få gratis anmeldere, eventuelt bare mod entreen betalt, man det kunne være en udvej.

Lars Villumsen

Kan se at min kristiske kommentar til Rasmus Elmelunds artikel er fjernet af moderator!

Jeg beklager, at jeg kom til at være kristisk overfor en kritiker, det var dumt og ubetænksomt af mig. Jeg ved jo egentlig godt, at kritikere er følsomme mennesker og ikke selv tåler den medicin de lever af at sælge.

Endda kom jeg til at bruge voldsomme ord som "selvfed", "ligegyldig" og "narcissistikt".

Det skal ikke ske mere, jeg har lært af reprimanden og skal fremover undlade at såre følsomme individer.

Rasmus, du er et unikum - nærmest en kunstner - og det kulturelle univers ville så lille, lille bitte og intetsigende uden dig og dine dygtige og kompetente kollegaer.

Søren Brøndholt

Musik og anden kunsts rolle i vestlige samfund er i dag i højere grad at underholde. Tdiligere var de vigtige værktøjer i kampen for det moderne. Nu er vi moderne, oprøret er slut, og anmelderens rolle er ligeledes primært at underholde. Læs eksempelvis Ralf Christensens "anmeldelser" fra Roskilde. Teksterne er pumpet op for at underholde. I "gamle dage" ville en seriøs anmelder ikke bruge to sekunder på en Rihanna, men i dag står hun i centrum i selv Informations spalter. Hvorfor? Fordi det er underholdende.

Soren Andersen

@Lars Villumensen

Jeg tror også at man har misforstået dit budskab, for du var jo stort set enig med forfatteren. Det fremgik tydeligt af det du skrev, at der i høj grad var brug for eksperter - eneste stridspunkt var, at det ifølge din opfattelse var dig der var eksperten.

Forstår godt du føler dig lidt uretfærdigt behandlet!

Hugo Barlach

I anden halvdel af 1800-tallet erklærede Nietzsche, at Gud er død. Menneskene slog ham ihjel. Ymer blev slagtet at guderne. Men der ér i anmeldernes rækker absolut ingen, der fortjener samme skæbne. Dertil er de såmænd alt for ubetydelige...

Med venlig hilsen

Klaus Rød Frederiksen

Det artiklen beskriver er endnu et bevis på, at de sociale mediers 1:1-demokrati med en rebelsk fejlfortolkning at historiske dimensioner afmonterer alle institutioner, fordi de ikke taler (eller skal tale) på deres vegne. Alle. Det er derfor visse af disse institutioner nu kommer efter borgerne med paragraffer og det der ligner. De er så meget lettere at praktisere end retningslinier og erfaringer.

randi christiansen

Søren - og fordi hun er en musiker, som har manges opmærksomhed - når interessen for et 'fænomen' når en vis størrelse berettiger det til kritisk opmærksomhed

Børge Rahbech Jensen

Søren Nielsen,

I "gamle dage" ville en seriøs anmelder ikke bruge to sekunder på en Rihanna, men i dag står hun i centrum i selv Informations spalter. Hvorfor? Fordi det er underholdende.

Jeg kan godt forestille mig en anden grund. Den intensive pressedækning af enkelte musikfestivaller såsom Roskilde Festival får mig altid til at tænke på, om anmelderne mon skal levere en artikel el.lign. for at motivere besøg på festivallerne. Rihanna var nok det bedst kendte navn på Roskilde Festival.