International kommentar

Narkokartellederen Z-40 er fanget – hvad nu, Mexico?

Mexico står ved en skillevej efter pågribelsen af narkobaronen Z-40: Uden et opgør om korruptionen og fattigdommen, der giver næring til kartellerne, er der ingen ende på kartellernes magt
20. juli 2013

Samtidig med nyheden om mexicanske marinesoldaters tilfangetagelse af Z-40, lederen af det berygtede narkokartel Los Zetas, bragte mexicanske medier ganske diskret en anden nyhed – mexicanernes indkomst er faldet med 12,75 procent siden 2006. Stort set alle indkomstgrupper er ramt, men de fattigste er hårdest ramt. Ifølge Verdensbanken lever 46 procent af mexicanerne under fattigdomsgrænsen – i verdens 12. største økonomi, der også huser verdens rigeste mand, Carlos Slim, og de ekstremt rige narkokarteller.

Pågribelsen af den brutale Miguel Ángel Treviño, bedre kendt som Z-40, blev mødt med ros fra Washington og blandede reaktioner i Mexico, hvor tidligere præsident Felipe Calderóns (2006-12) massive krig mod narkokartellerne siden 2006 er endt som en blodig fiasko. Op mod 80.000 dræbte og styrkede karteller taler deres eget tydelige sprog.

Magtvakuum og ekspansion

Efterfølgeren Enrique Peña Nieto har bebudet en anden strategi end den massive militære indsats, der har splittet og svækket hæren på grund af dens forbindelser med kartellerne. Han vil indsætte et nyt gendarmerikorps og kun bruge våbenmagt selektivt over for kartellerne. Foreløbig er der dog ikke sket meget, så alt synes at være ved det gamle – bortset fra tilfangetagelsen af Z-40.

Den skaber frygt. Med Treviño bag tremmer vil hans lillebror Omar, kendt som Z-42, efterfølge ham. Men det er ikke sikkert, at andre ledende bosser i kartellet vil anerkende ham, blandt andet fordi Treviño-brødrene ikke har en militær baggrund, som de fleste af zetaernes ledere og grundlæggere har. Zetaerne blev oprettet i 1999 af deserterede elitesoldater fra hæren. De strengt disciplinerede og veltrænede zetaer blev Golf-kartellets væbnede arm. I 2010 brød de ud og dannede deres eget kartel, som hurtigt fik kontrol med Golfkysten og det sydlige Mexico under Treviños ledelse.

Det foreløbige magtvakuum og et potentielt blodigt opgør om selvsamme magt vil det største kartel, Sinaloa-kartellet, og en række mindre karteller forsøge at udnytte til at ekspandere. I det opgør vil myndighederne enten stå magtesløse eller blive involveret til støtte for de parter, mange af dem er blevet knyttet til – først og fremmest gennem økonomisk afhængighed.

Korruption

Her ligger en af de største hindringer for at komme kartellerne og deres vold til livs – den dybt rodfæstede korruption. Ifølge en FN-støttet undersøgelse er 60 procent af landets kommuner ’feudaliseret’, det vil sige helt eller delvist kontrolleret af narkokarteller og andre kriminelle organisationer. Også politikere og embedsmænd på delstats- og forbundsniveau har forbindelse med kartellerne. Det er dog militær og politi, der er mest infiltreret af de kriminelle organisationer.

Foreløbig er der intet, som tyder på, at Peña Nietos regering kan eller vil gøre noget effektivt ved korruptionen. Heller intet tyder på, at regeringen vil gøre noget ved en af de centrale årsager til, at Mexico i dag er hjemsted for nogle af verdens rigeste og bedst bevæbnede kriminelle organisationer – fattigdommen.

Transnational narkoøkonomi

Over 50 millioner mexicanere lever i fattigdom. De er marginaliserede, uden fast arbejde, med ingen eller ringe uddannelse, og de lever i slum eller på dårlige jorder, som ikke kan brødføde dem. De mest oplagte muligheder for at komme ud af fattigdommens sorte hul er at søge over grænsen til det forjættede land USA – et stadig vanskeligere og farligere forehavende – eller at finde beskæftigelse i nogle af de mange økonomiske aktiviteter, kartellerne er involveret i. De omfatter alt fra produktion og transport af marihuana og hårde stoffer, menneskesmugling, prostitution, produktion og salg af piratkopier til legale aktiviteter som person- og godstransport, supermarkeder, vekselhuse og banker.

Ifølge FN-rådgiveren Edgardo Buscaglia blev 78 procent af al økonomisk aktivitet i Mexico direkte eller indirekte fremmet af narkopenge. De opererer ikke kun i Mexico. Ifølge journalisten og forfatteren José Reveles ejer det dominerende Sinaloa-kartel mindst 3.500 legale virksomheder i 47 lande verden over.

Kartellerne skaber job

I et land med en dybt rodfæstet korruptionskultur og mangel på respekt for loven – ikke mindst hos lovens håndhævere – bliver mange tiltrukket og fanget ind i kartellernes systemer, der skaber beskæftigelse.

Et område, som hidtil har været en nem vej til at tjene penge, er de væbnede aktiviteter – både direkte i et kartels tjeneste eller som freelancere. Kartellerne har brug for deres egne hære og lejemordere. De har brug for dem til at opbygge, hvad der mere og mere ligner kimen til totalitære, parallelle statsdannelser.

De store karteller er vokset til store transnationale virksomheder, som har brug for politisk og social stabilitet for at kunne maksimere deres profit. De betragter demokrati som destabiliserende. Kritik og information er der ikke plads til og skal om nødvendigt undertrykkes. De mange mord på journalister i Mexico er en klar indikator på dette.

Pågribelsen af Treviño kan blive en giftig sejr, fordi den kan udløse en ny voldsbølge og styrke især det store Sinaloa-kartels dominerende position – og ikke mindst skabe større økonomisk afhængighed af kartellerne hos stadig flere og dermed større muligheder for social og politisk kontrol.

Den nye regering har lanceret et program til bekæmpelse af fattigdommen, som til forveksling ligner et utal af tidligere programmer, baseret på tilskud, ikke på at fjerne årsagerne til fattigdommen. Programmet ligner endnu en givtig kilde til korruption.

Med pågribelsen af Treviño står Mexicos regering ved en skillevej: enten fortsat frontal krig uden udsigt til at vinde eller et langt, sejt træk ud af fattigdommens, korruptionens og den autoritære mentalitets sump.

 

Jens Lohmann er journalist og forfatter med speciale i Latinamerika

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • HC Grau Nielsen
  • Bill Atkins
Jens Thaarup Nyberg, HC Grau Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu