Klumme

Den plane spillebane

Investorer kan ikke længere købe sig til et smugkig på et af de store amerikanske nøgletal, før de offentliggøres. Det handler om at sikre ’fair play’ på finansmarkederne
Debat
20. juli 2013

Er det snyd at købe sig til markedspåvirkende informationer, før alle andre får dem?

Da Thomson Reuters i 2007 købte rettighederne til at distribuere de månedlige amerikanske forbrugertillidstal, der produceres af University of Michigan, gjorde de det på det helt rigtige tidspunkt. Kort tid inden en dyb finanskrise, der fik alle til at tvivle på fremtiden, gav det ekstra værdi at kunne forudse forbrugernes humør og optimisme. Altså netop hvad forbrugertillidstallene er udtryk for.

University of Michigans månedlige rundspørge er blandt de store og vigtige nøgletal i USA. Og derfor har Thomson Reuters hidtil ladet folk betale for informationerne, afhængigt af hvor hurtigt man vil have dem.

Den brede offentliggørelse sker med en pressemeddelelse klokken 10 amerikansk tid. Fem minutter inden kan betalende abonnenter på nyhedsbureauet se tallene. Mens den allerførste frigivelse sker sølle to sekunder før til en lille skare af betalende højhastighedshandlere, der dermed får et tidligt kig på tallene. Og dermed to sekunders forspring til resten af markedets investorer.

For de almindelige, tykfingrede investorer er de to sekunder næppe nogen fordel, da de først skal læse, forstå og fordøje informationen, inden de eventuelt reagerer på den. Men for hurtige og automatiserede investeringsbanker, der fordøjer og handler på informationen med computerintelligens, er to sekunder et stort forspring.

Men nu er det slut med at betale sig til smugkigget. Ifølge magasinet The Economist har New Yorks statsanklager indledt en undersøgelse af distribueringen af de følsomme finansielle data, fordi han ikke mener, at det er »fair play«, når en begrænset gruppe får oplysninger, der kan have betydelig indflydelse på markedet, før alle andre. Derfor har Thomson Reuters 8. juli suspenderet muligheden for at købe sig til et hurtigt kig på forbrugertilliden.

Det lyder måske umiddelbart ikke som en stor ting at lade en gruppe investorer – mod betaling – smugkigge på resultatet af den rundspørge, som forbrugertillidstallet ret beset er. Alligevel rejser det en interessant problemstilling, fordi Thomson Reuters-eksemplet kaster lys ind i en gråzone.

Det er i sig selv interessant, at nogen vil betale for et enkelt nøgletal, som de få sekunder senere kan tilgå uden ekstra betaling. Konkurrencen om at flytte sine penge det rigtige sted hen før alle andre er stor.

Og så har det i princippet alle insiderhandlens karaktertræk; nemlig at handle på informationer, som andre først får senere.

Det giver mulighed for at justere sine positioner i brasilianske aktier, guld og japanske yen, inden resten af markedet korrigerer sine forventninger i forhold til de nye oplysninger.

Forbrugertillidstallene har ofte en direkte afsmittende virkning på aktiekurserne. Det er oplagt, at man derfor kan tjene penge på at få et hurtigt blik på tallet, der to sekunder senere kan drive kurserne enten op eller ned. Også selv om reaktionstiden kun er et par sekunder. For supercomputere, der handler på millisekunder, er to sekunder næsten en evighed.

Problematikken, der har fået statsadvokaten på banen, omhandler det, man i USA kalder ’the level playing field’ (den plane spillebane), hvor alle investorer er stillet lige i forhold til markedsdrivende informationer.

Når nogen køber sig til en tidsmæssig fordel, er banen ikke jævn. Men det kan vise sig svært at tegne grænsen for, hvornår det er en uretfærdighed. Hvorfor er det for eksempel stadig ’fair play’, at betalende abonnenter kan få tallet før alle andre?

Eksemplet viser de udfordringer, som de finansielle regulatorer og tilsyn står med. Og det viser, hvorfor finansiel regulering er meget andet end krav om, hvor mange penge banker skal holde på kistebunden.

’The level playing field’ er ifølge Financial Times et udtryk, der blev opfundet i OECD og Verdensbankens kontorer en gang for fyrre eller halvtreds år siden, og det er blevet et nøglebegreb i den finansielle regulering: Alle skal konkurrere under de samme vilkår.

Jo hurtigere handlerne kommer til at foregå, og jo mere computeriserede de bliver, des større en fordel bliver det at have informationer selv få sekunder før sine konkurrenter. Og jo sværere bliver det for de finansielle dommere at sikre, at banen er jævn, og der spilles »fair« – også når det går stærkt.

Kenneth Praefke er økonomisk-politisk journalist på Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her