International kommentar

Slovenien: lille på godt og ondt

I Slovenien er forskellen mellem en politiker og en bankdirektør svær at skelne, alle tilhører samme lille politiske elite
3. juli 2013

Formuleringer såsom small is beautiful eller size doesn’t matter kan være både velmenende og undertiden sågar trøsterige. Hvor meget de har med virkeligheden at gøre, er en anden sag.

I Jugoslavien var Slovenien altid anderledes, altid klassens duks: Det var den del af føderationen, hvor togene afgik til tiden, partifunktionærerne løj mindre, og restauranternes bordduge var renere. Også i Serbien, Kroatien og Bosnien vidste man, at det forholdt sig sådan. Det vakte ofte misundelse. Men, plejede man at sige – Slovenien er nok rigere og mere velordnet, men så lille at det ikke har nogen som helst indflydelse på, hvad der sker i Jugoslavien.

Slovenien skulle forestille at være en quantité negligeable.

Syndefaldet

Denne lidenhed synes nu at have ramt landet selv. Med en befolkning på to millioner indbyggere blev landet i 2004 medlem af EU og tre år senere den første østeuropæiske stat, som kvalificerede sig til euroen (siden fulgte Slovakiet og Estland, red.). For alle de andre forblev Slovenien et forbillede, hvis ikke en ønskedrøm – en stat, som forekom at høre hjemme i en helt anden liga.

Og så kom det pludselige syndefald. Næsten fra den ene dag til den anden blev Slovenien rykket ned i EU’s hjælpeklasse sammen med Grækenland, Irland, Portugal og Cypern, der heller ikke kan finansiere sig selv, men har måttet sættes under tvangsforvaltning af ’trojkaen’ (Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen), denne ridder i nøden, som stolte patrioter eller nationalister dog snarere opfatter som en variant af Apokalypsens fire ryttere. Den fjerde er selvfølgelig Tyskland med dets stadige krav om bod og bedring (læs: besparelser).

Men ingen har rigtig forstået, hvad der er sket. For i Slovenien går togene stadig til tiden, restauranternes duge er fremdeles ulasteligt rene, og landets politikere lyver ikke værre end så mange andre steder.

Fejlslagen statskapitalisme

En del af forklaringen på omverdenens overraskelse er, at den slovenske krise så udpræget er af egen tilvirkning. I vidt omfang har den også med landets lidenhed at gøre. Men hvem i udlandet holder dog rede på, hvad der foregår i den lille alperepublik? I et samfund, hvor næsten alle kender alle, ligner de samfundsmæssige reflekser stammens eller klanens: Fællesskabets overlevelse og uafhængighed er det uudtalte udgangspunkt for al politik, men undertiden også med autistiske og mod omverdenen mistænksomme undertoner, der har givet slovenerne flere fjender end venner. For at større og mægtigere naboer ofte har givet dem gode grunde til at værne sig mod omverdenen er ikke hele forklaringen.

Til forskel fra andre østeuropæiske stater har Slovenien efter kommunismens fald aldrig rigtig brudt med de gamle strukturer eller gennemført omfattende privatiseringer. Dette har været en helt bevidst og konsekvent politik, uanset hvilken regering der har været ved magten. Fra Titos socialisme har man bevaret en art statskapitalisme. Meget er forblevet på offentlige hænder fra telekommunikation til bryggerier, og ikke mindst gælder dette også for landets banker. Omkring 70 procent af bankvæsnet (!) ejes eller kontrolleres af den slovenske stat, samtidig med at udenlandske banker kun tillades en marginal rolle. Kontrasten er slående til næsten alle andre stater i Østeuropa, hvor banksektoren for længst er kommet under udenlandsk kontrol.

Det er svært ikke at tolke dette som en lille nations forsøg på helt på egen hånd at varetage egne affærer uden at tilbyde udlandet nogen del af kagen. Men chauvinismen har narret visdommen, og prisen har vist sig chokerende høj. For i Slovenien er forskellen på en bankdirektør og en politiker svær at skelne, alle tilhører samme lille politiske elite. Politikerne har således let kunnet bestille billige kreditter til virksomheder, som burde have været afviklet for længst for at købe sig stemmer og tid, samtidig med at den politisk støttede bankier ikke behøvede at bekymre sig for, om hans långiver var kreditværdig eller ej.

Småpenge fra Bruxelles

Resultatet er den krise, vi ser i dag. Mindst en femtedel af alle udestående kreditter anses for at være definitivt tabt. Udenlandske iagttagere vurderer, at det drejer sig om langt mere, men gennemsigtighed er ikke en slovensk nationalsport. Regnskabsbøgerne omgås patriotisk – næsten som var der tale om en statshemmelighed. Bankernes egenkapital er helt utilstrækkelig. I praksis er flere af dem sandsynligvis allerede bankerot. Denne sommer må Ljubljana låne tre milliarder euro for blot at kunne finansiere gamle lån. Det lader sig vel også gøre – i det mindste hvis de internationale finansmarkeder fortsat holder sig i ro.

Men præcis hvor galt det står til, ved end ikke de nærmest indblandede. Denne symbiose mellem politik og finans fungerer også som en slags generel mørklægning, som i det seneste halve år har vakt borgernes vrede: ’hele landets politiske elite’ er korrupt og må gå af. Voldsomme demonstrationer har rystet flere slovenske byer. Protesterne bidrog i foråret til at styrte den konservative regering under Janez Jansa og med ham hans drastiske stramningspolitik. Yderst tvivlsomt er det dog, om den centrumvenstre-regering, som har afløst Jansa, har noget alternativ til, hvad han forsøgte at gøre. Dens vanskeligste opgave består netop i at overbevise trojkaen om dette.

I sidste instans er måske netop Sloveniens lidenhed dets største aktiv: Endnu et euroland indlagt på akutafdelingen ville være dårlig reklame for EU. Så er det bedre – på en eller anden måde – at holde landet flydende med, hvad der fra Bruxelles’ perspektiv trods alt kun er småpenge.

 

Richard Swartz er svensk forfatter og journalist. I mange år var han Østeuropakorrespondent for Svenska Dagbladet

© Richard Swartz og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu