Kommentar

Trivsel, byrum og vækst

København vokser med over 10.000 indbyggere om året. Det stiller krav til økonomi og beskæftigelse og til planlægning af nye bydele og nye byrum. I Borgerrepræsentationen må vi balancere mellem udvikling og omsorg for eksisterende bymiljøer
15. juli 2013

Kan økonomisk trivsel og imødekommende byrum gå hånd i hånd?« spørger Jacob Stubbe Østergaard i en væsentlig kronik 27. juni. Hvis ikke, ville det se sort ud for København, som hver måned får tusinde nye indbyggere og over en 20-årig periode vil være vokset med Odenses størrelse.

Jeg mener, at vi har lært af tidligere fejl, uden at jeg dirrer af forargelse over, at man i 1950’erne og 1960’erne tænkte mere på rummene i bygningerne end på rummene mellem bygningerne. Saneringen efter spekulanters skalten og valten med mennesker i baggårdsslummen prioriterede sanitære forhold og lys og luft højt, men efterlod flere steder udtryksløse gader med stereotype facader uden det liv, som byrum og handelsliv skaber. Nørrebro kan levere eksempler. Men det skal heller ikke glemmes, at gårdrydninger i brokvarterne også har skabt grønne miljøer, som er vokset til noget enestående.

Jeg vil godt give eksempler på, at arkitekten Jan Gehl ikke har talt forgæves med bøger som Livet mellem husene og Nye byrum. Et kontorbyggeri på 70.000 kvadratmeter med 3.200 nye arbejdspladser lyder voldsomt, men byggeriet på tomten mellem Danmarks Radio og Grønjordsvej i Ørestad, som var tiltænkt det nye rigsarkiv, vil kombinere Nordeas nye hovedsæde med boliger cafeer og handelsliv i et spændende by- og vækstmiljø.

Belært af dårlige erfaringer med Ørestad-byggeriet inviterer bydelen indenfor på torve og i andre rum, fordi der lægges vægt på stueetagerne med butikker og andet, som stimulerer livet mellem bygningerne. Ved boligerne anlægges små forhaver, erhvervsbygningerne får åbne facader, og langs Grønjordvej skabes et grønt bymiljø, som trækker Fælleden med ind.

Carlsberg Byen udvikler bymiljøet i omvendt rækkefølge. Bygherren foretrækker kreative virksomheder i de bestående bygninger til at gøde jorden for det planlagte nybyggeri af 567.000 kvadratmeter, hvoraf omkring 3.000 boliger i (næsten) alle prisklasser udgør 45 procent, erhvervene 45 procent og kultur, idræt og andet de resterende 10 procent.

På Israels Plads afløses gråt af grønt, arkitekten Hans Peter Hagens har med Torvehallerne forenet sydlandsk markedsstemning med lys nordisk arkitektur, som er blevet en kundemagnet.

Balancegang

Flertallet i Teknik- og Miljøudvalget sagde nej til ejerens ønske om at overdække frirummet mellem hallerne til kommerciel udvidelse. Pladsen skal være åben, den grønne linje vil nedbryde grænserne til den tillukkede Ørstedsparken og fortsætte i voldbæltet til Axeltorv, hvor nedrivningen af Scalas similibygning giver plads til Lene Tranbergs ’tårnbyggeri’, inspireret af voldanlægget med et stort grønt rum som forbindelse til Tivolis hovedindgang.

Med erkendelsen af rumindretningens betydning for menneskers trivsel er der gode udsigter for de nye pladser omkring metrostationerne og deres nærmeste omgivelser. Istedgade f.eks., tæt på Hovedbanegårdens kommende metro, har omsider overgivet sig til miljøet. Forleden blev første spadestik taget til udvidelser af fortovene, så bl.a. cafélivet kan rykke ud i det lysere gadebillede i et af byens mest internationale kvarterer med nærmest parisisk stemning.

»København er en vækstmotor. Det siger overborgmesteren igen og igen«, skriver Stubbe Østergaard. Jeg mener nu, at Frank Jensen (S) sjældent bruger ordet ’vækstmotor’, som for mig tegner billedet af noget hensynsløst kværnende uden tanker på omgivelserne. Tværtimod er forståelsen for bymiljøet vokset mærkbart de sidste fire år i en vanskelig balancegang mellem miljø og økonomi som forudsætning for københavnernes trivsel og sociale vilkår.

For vi er da også tilfredse med, at Nykredits seneste analyse viser, at Københavns økonomi efter et beskedent vækstfald i kriseåret 2009 voksede med næsten fem procent året efter, med tre procent i 2011 og med 0,5 procent sidste år. Det står i skærende kontrast til resten af landet, som oplevede tilbageslag på mellem seks og syv procent i 2009, stilstand de to efterfølgende år og tilbagefald igen sidste år. Vi vil nemlig både forhindre, at væksten ta’r miljøet, og at Fanden ta’r de sidste.

Lars Weiss er teknik- og miljøordfører (S) på Københavns Rådhus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu