Klumme

Amerika har en drøm

Så på onsdag fejrer USA 50-årsdagen for ’The March on Washington’ og Martin Luther King Jr.’s berømteste tale. Virkeligheden halter fortsat langt efter drømmen
Debat
26. august 2013

Jeg vil lige fortælle dig, at der er en sort, dårligt klædt mand udenfor. Han er gået forbi huset flere gange inden for den seneste time. Jeg tror, han er ude på noget.«

Min chilenske havemand er ikke i tvivl. Han ryster advarende på hovedet. Hvad har jeg tænkt mig at gøre?

»Måske skal han besøge nogen,« foreslår jeg tamt og ved godt selv, at det ikke på nogen måde lyder plausibelt. Så vidt jeg ved, bor der ikke en eneste sort familie i mit kvarter. Og de få, jeg har set aflægge visit, er ankommet i bil og har alle været særdeles velklædte. »Eller måske ledte han efter arbejde?«

»Det kan jeg ikke forestille mig,« svarer Marcos, der lige så godt som jeg ved, at 90 procent af alle, der arbejder i Washington DC’s nordvestlige haver, er latinos. De resterende ti procent er de hvide landskabsarkitekter, der ejer de firmaer, resten arbejder for. »Han lignede en, der var up to no good.«

Uforvarende har Marcos gentaget det budskab, som George Zimmerman også fremførte, da den selvbestaltede vagtmand sidste år i februar ringede til den vagthavende på politistationen i Stanford, Florida. Han havde set den sorte teenager Trayvon Martin gå gennem et lukket kvarter, hvor han efter Zimmermans mening ikke havde noget at gøre. »He is up to no good,« konstaterede han, inden han kom op at toppes med den ubevæbnede 17-årige dreng, der døde, efter at Zimmerman derpå skød ham.

Episoden vakte udbredt harme og afstedkom endnu en omfattende amerikansk debat om racisme efter frifindelsen af Zimmerman i juli i år. Dommeren fandt det sandsynligt, at vagten handlede i selvforsvar.

Afgørelsen faldt blot få uger efter, at den amerikanske højesteret vendte tommelfingeren nedad til det meste af en valglov fra 1965, hvis hovedformål det er, at forhindre diskrimination af især sorte vælgere. Loven forbyder politiske, legale og administrative tiltag, der de facto gør det sværere for sorte vælgere at afgive deres stemme. Hvilket historisk især har været et problem i flere af USA’s sydstater.

Præsident Barack Obama var »dybt skuffet« over afgørelsen, sagde han bagefter.

Det kan man godt forstå. Faktisk er der mange grunde til at være skuffet over manglen på ligestilling mellem racerne i USA. Årtier efter den amerikanske borgerrettighedsbevægelses triumfer kæmper USA nemlig fortsat med dybe raceforskelle på alle fronter: økonomisk, politisk, uddannelsesmæssigt, i kriminalitetsstatistikkerne og på jobmarkedet.

På papiret har de sorte amerikanere ligeret, men virkelighedens USA er fortsat ekstremt raceopdelt. Til trods for at Thomas Jeffersons smukke ord i Uafhængighedserklæringen slår fast, at alle borgere har umistelige rettigheder til »livet, friheden og jagten på lykke«, og uanset om den siddende præsident for første gang i landets historie er en sort mand. Sorte amerikanere er simpelthen langt fattigere end de hvide amerikanere, og de er massivt overrepræsenterede i fængslerne.

Om end Borgerrettighedserklæringen fra 1964 og the Voting Rights Act fra 1965 tilsammen gjorde en ende på den juridisk funderede forskelsbehandling mellem racer i Amerika, så er USA den dag i dag fyldt med fattige, voldelige, farlige og nedslidte kvarterer, hvor der ikke bor andet end sorte. Bydele, hvor kampen for at overleve hverdagen fylder det meste, og hvor den sociale mobilitet er ikkeeksisterende. Forestillingen om den ’farlige, sorte mand’ lever derfor også videre i bedste velgående. Som nævnt i indledningen.

Derfor er der al grund til at se med, når Obama på onsdag deltager i 50-årsdagen for ’The March on Washington for Jobs and Freedom’; en af de største demonstrationer i USA’s historie. Op imod 300.000 ventes at deltage.

Den 28. august 1964 holdt Martin Luther King Jr. sin historiske I Have a Dream-tale, stående på trapperne foran The Lincoln Memorial. Obama vil stå nøjagtigt samme sted om tre dage, og hans valgsejr ville utvivlsomt have glædet King helt ind i hjertet. Men der er lang vej igen, før Kings drøm om lighed bliver virkeliggjort. Om nogen sinde.

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Max Suhr Olesen

Som altid en fornøjelse at læse dine velskrevne klummer. Klogere bliver man også.

Henrik Bjerre

Jamen hvad med detaljer? Fra United Kingdom ved jeg fra min stedsoen at det faktisk er ok at vaere en sort ung mand - med en vaesentlig undtagelse. Scotland Yard - Londons politi er rascistiske big time. Mon ikke det er det samme i USA? I nogle omraader/miljoeer florerer rascismen - i andre findes den slet ikke. Hvad er forklaringen paa det?

Steffen Gliese

Der er stor forskel, såvidt jeg har forstået, Henrik Brøndum - bl.a. fordi UK jo aldrig havde slaver på egen jord. Derfor er sorte i UK ikke socialt deklasserede i udgangspunktet.

Annegrethe Rasmussen

Tak for opbakningen Max Suhr Olsen!

Og Henrik - naturligvis er det på lange stræk gået fremad med ligestlinngen mellem racerne i USA. Men på andre steder står udviklingen i stampe. Det var de sidste dele jeg så på i denne klumme. Man kunne sagtens havde skrevet en mere opmuntrende version (og Obamas tale onsdag i sidste uge tog - som forventet - dette udangspunkt).

Alt godt

Annegrethe