Kronik

Bring asyl ind i Rusland­debatten

Skal fordømmelsen af Ruslands behandling af LGBT-personer blive til mere end lejlighedssange, bør Danmark sikre asyl til personer, der risikerer statssanktionerede krænkelser af menneskerettighederne
Demonstration i Sankt Petersborg i Rusland til fordel for homoseksuelles rettigheder.

Olga Maltseva

Debat
22. august 2013

Protesterne tager til, efter Rusland har vedtaget en række love, der blandt andet forbyder såkaldt homoseksuel propaganda, forbyder adoption til lande, der anerkender homo-ægteskaber og muliggør anholdelse af udlændinge i Rusland, der mistænkes for at være pro homoseksuelle. Lovene kommer oven i gentagne forbud mod LGBT-demonstrationer og hindringer lagt i vejen for LGBT- og andre menneskerettighedsorganisationer. Desuden spekuleres der i et kommende lovinitiativ, der gør det muligt at tvangsfjerne børn, hvis forældrene er homoseksuelle.

Situationen har affødt kampagner for boykot af vinter-OL, boykot af russiske produkter, opfordringer til protester under OL, demonstrationer i byer verden over inklusive i København, og kritik fra flere vestlige regeringer og internationale organisationer. Copenhagen Pride i København, som løber af stablen i denne uge, er også med. Her er temaet solidaritet med russiske LGBT-personer.

Solidaritet og internationalt pres er vigtigt og nødvendigt. Vi vil dog argumentere for, at situationen for LGBT-personer i Rusland må ses i et bredere menneskeretsperspektiv. Og at Danmark bør sikre asyl til personer, der risikerer statssanktionerede menneskerettighedskrænkelser.

Minoriteter står for skud

Vinter-OL er en kærkommen mulighed for vestlige politikere til at vise sig indenrigspolitisk som gode demokrater i opposition til den mytiske fjende Rusland. Men stigende homo- og transfobi, diskrimination og vold – også statslig – er desværre langtfra nyt i Rusland. Den højreradikale terror og vold mod minoriteter har stået på i mange år. Organiserede overfald på etniske minoriteter, ikke-hvide, muslimer, venstreorienterede og seksuelle minoriteter er hyppige. Den russiske stat har også slået hårdt ned mod menneskerettighedsaktivister og andre grupper af egne borgere. At disse overfald, og de russiske politikker, som indirekte og direkte gøder nationalisme og racisme, ikke har fået samme omtale i Vesten, fortæller os noget om, hvilke minoriteter der har muligheden for at sætte diskrimination på den politiske dagsorden.

Det internationale fokus på LGBT-personers vilkår i Rusland bør således bruges til at sætte fokus på de generelle vilkår for minoriteter i Rusland.

Samtidig bør fokus på den russiske lovgivning udbredes til andre lande, som har lignende eller mere vidtrækkende lovgivning, der begrænser og gør minoriteters levevilkår uværdige. For homofobi findes ikke kun i Rusland. Landet er et af homofobiens ekstreme yderpunkter snarere end dens udgangspunkt. Homofobi findes også herhjemme som en del af den måde, vi skaber og forstår kønsidentiteter.

Det fortæller os en hel del om homofobi, hvorfor den opstår, og hvordan den vedligeholdes, at skolebørn bruger bøsse som skældsord, når de samtidig kæmper med at lære og forstå, hvordan de bliver til rigtige kvinder og (især) mænd.

Vi bør sætte fokus på situationen i Rusland og samtidig vende os kritisk mod homofobiens vækstbetingelser overalt.

Asyl er eneste chance

Situationen i Rusland kræver handling nu og her. Der er selvsagt ikke én løsning på situationen i Rusland, og der må tænkes i flere strategier. Boykot af OL er en gratis symbolhandling, omend den har vist sig at have mobiliseringspotentiale. Protester under OL og en kritisk erklæring fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kan muligvis have en vis effekt, men det er næppe tilstrækkeligt, for Rusland er notorisk immun for udenlandsk kritik.

Det er let og omkostningsfrit, hvis man ensidigt fokuserer på forholdene i Rusland og ikke ser på, hvad man kan gøre for de konkrete mennesker, det går ud over. Hvis solidariteten med de udsatte er udgangspunktet, må de kritiske markeringer fra dansk politisk hold indeholde konkret handling. F.eks. kunne regeringen melde ud, at LGBT-personer fra Rusland, der rammes af de aktuelle love, eller ikke beskyttes mod overgreb, kan få asyl i Danmark. Dermed ville man vise, at man mener det med menneskerettigheder alvorligt. At man er klar til at beskytte personer, der risikerer statssanktionerede menneskerettighedskrænkelser. Det ville være en stærk kritisk markering over for Rusland. Og en melding med reel betydning, der rækker ud over Rusland og LGBT-spørgsmålet.

Mens der i Tyskland er blevet stillet krav om asyl fra politisk hold, og den canadiske udenrigsminister har udtalt, at der vil blive set positivt på asylmuligheder for LGBT-personer fra Rusland, er spørgsmålet ikke blevet taget op i Danmark. Asyl er ikke desto mindre den eneste mulighed for mange russiske LGBT-personer for en tilværelse uden menneskerettighedskrænkelser. Som aktive i gruppen LGBT Asylum, der støtter LGBT-personer i det danske asylsystem, har vi fået flere henvendelser fra russiske homoseksuelle, der spørger om muligheden for at få asyl i Danmark.

Asylpraksis i Danmark

Det er muligt at få asyl i Danmark, hvis man er forfulgt på grund af sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. En ny afgørelse fra Flygtningenævnet indvarsler en ny praksis, hvor LGBT-asylansøgere kan få asyl, hvis det formodes, at de risikerer forfølgelse, hvis de lever åbent i deres hjemland. Man anerkender på den måde, at det er et brud på ens menneskerettigheder, hvis man er tvunget til at leve i skabet.

Men er de indskrænkninger af ytrings- og forsamlingsfrihed og mangel på myndighedsbeskyttelse, som vi ser i Rusland, nok til at få asyl? Det er tvivlsomt.

Udlændingeloven indeholder to paragraffer, som giver asyl eller beskyttelse. § 7, stk. 1, som giver asyl i henhold til FN’s Flygtningekonvention, og stk. 2, som giver såkaldt ’beskyttelsesstatus’. Da de menneskerettighedsbrud, som den aktuelle debat kredser om, ofte ikke vil kvalificere som forfølgelse i flygtningekonventionens forstand, er det bestemmelsen om beskyttelsesstatus, der især er interessant. Den giver, i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, beskyttelse en person, der »ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.«

Spørgsmålet er så, hvad der skal til for, at en behandling er umenneskelig eller nedværdigende. Der er ingen tvivl om, at de begrænsninger af ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed samt retten til privatliv og sikkerhed, som LGBT-personer udsættes for i Rusland, er brud på deres menneskerettigheder – ligeså er der eksempler på personer, der er blevet fyret fra deres arbejde, fordi de har benyttet sig af nogle af disse rettigheder.

Men ser man på dansk praksis for tildeling af beskyttelsesstatus, vil en fyreseddel, en bøde- eller fængselsstraf i den størrelsesorden, der foreskrives i russisk lovgivning, typisk ikke være tilstrækkeligt. Det vil risikoen for overgreb fra fascister sandsynligvis heller ikke, selv om det er tvivlsomt, om myndighederne reelt er klar til at beskytte offeret.

Men hvis man tager menneskerettighederne alvorligt, hvis man mener solidariteten med russiske LGBT-personer seriøst, og hvis man ser alle krænkelserne og deres betydning for den enkelte, hvordan kan man så legitimere ikke at tilbyde beskyttelse?

 

Mads Ted Drud-Jensen er sociolog og konsulent med speciale i menneskerettigheder, LGBT-forhold og asyl/migration. Michael Nebeling Petersen er Ph.d. i kønsforskning med speciale i seksualitet og nationalisme. Begge er aktive i gruppen LGBT Asylum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Men hvis man tager menneskerettighederne alvorligt, hvis man mener solidariteten med russiske LGBT-personer seriøst, og hvis man ser alle krænkelserne og deres betydning for den enkelte, hvordan kan man så legitimere ikke at tilbyde beskyttelse?"

Hvorfor kun russiske?

Er det for at overdøve, hvad der sker "her"?

Bl.a. parret Mr. og Mr. Greenwald og Miranda kunne vist godt bruge lidt beskyttelse, men det kan da godt være, de må tage til Rusland i den anledning?
Det har andre forfulgte måttet for nylig!

http://www.theguardian.com/commentisfree/2013/aug/18/david-miranda-detai...

Moh Abu Khassin , Ulf Timmermann, Bill Atkins og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Jeg tror ikke det er en særlig god ide, den brugte Bush manden også, da han sendte sine soldater i krig, ansvaret for deres handlinger blev dermed overladt til samfundet, som ikke overalt tilendegav opbakning.

Hilsen fra en ateist, som ikke rigtigt forstår "homo og lespe" debatten, men bare accepterer dem som de er.

At LIVET kommer videre på deres vilkår, forstår jeg ikke, En form for sygdom eller naturens mangfoldigheds forsøg. Nå ja, "sådan er det bare", accepteret,fordi, jeg ikke er istand til at give bedre løsninger.

Børge Rahbech Jensen

forstår bare ikke, hvor den seksuelle orientering er i billedet, er illustrerer denne artikel. Som jeg ser det, er LBGT åbenbart en betegnelse for mennesker, der tager navn efter andre seksuelle minoriteter for enten at fremhæve sig selv eller fremføre politiske budskaber. Begrebet LBGT har tydeligvis absolut intet med seksualitet og parforhold at gøre, men er en vestlig livsstil, som ønskes eksporteret til Østeuropa og Rusland.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Når LBGT bruger regnbuen som symbol, svarer det til, at de tyske nationalsocialister skulle have brugt davidsstjernen som deres symbol. For regnbuen er fra Gamle Testamente tegnet mellem Gud og Noah om menneskeslægtens fortsatte overlevelse på Jorden trods menneskets syndige karakter, sikret gennem et heteroseksuelt par af hver art i Arken. Homofilisme er et forsøg på at obstruere Guds, Noahs og Arkens projekt.

Asylregler bør vel være ens for alle forfulgte grupper ?

- at udvælge "bestemte grupper" til at få fortrinsstilling til asyl ( hvilket vel så sker på bekostning af andre forfulgte grupper) er vel lidt problematisk , når man tænker det igennem ?

Er man udsat for en krænkelse af ens menneskerettigheder eller ikke ? - det er vel det afgørende spørgsmål , og årsagen til forfølgelsen er vel mindre relevant ?

Begge skribenter har erhvervsinteresser i dette,
men det er ikke den eneste grund til 'nej nu holder i'.
Der gar i dette land været fæørt en flygtninge-indvandrer-politik i mere end en generation, som har gjort sådanne som disse skribenter blinde for, at der faktisk stadig findes 'rigtige' flygtninge her i verden. Og tror at asyl er noget man selv tilbyder (til Snowden selvom han aldrig har spurgt, men det drejer sig om selv at komme på, ikke? ) - men det er noget som andre ansøger om.
Der er ellers i dtte tilfælde lande nok i verden der gerne udleverede ansøgningsblanketter rutinemæssigt. Det skal man ikke opfordre til.

det er nok en temmelig stor gruppe der er tale om. hvis 5% af ruslands befolkning på 143 millioner tilhører gruppen, så kan vi fiks fordoble danmarks indbyggerantal, er det det man vil? For slet ikke at tale om alle andre lande med et lignende problem. Danmark kan nu engang ikke løse hele verdens problemer.
Problemet med at modtage flygtninge og udsatte personer er selvfølgelig komplekst, man kan sige at de regeringspersoner, som er ansvarlige for afghanistankrigen har ansvar overfor alle dem der har lidt i afghanistan, men i og med at krigen er started på et løgnagtigt grundlag og fordi samme regeringspersoner led af stormagtstanker, kan man på den anden side dårligt stille den danske befolkning til ansvar for regningen uden visse betænkeligheder.
Men når man har med fremmede landes helt interne affærer at gøre, så er det da håbløst urealistisk at påtage sig humanistisk ansvar for disse landes opfattede eller faktiske utilstrækkeligheder især da for et lille land som danmark. Måske et stort land som frankrig med nød og næppe kunne absorbere 20 millioner homoseksuelle flygtninge fra rusland og diverse andre homofobiske nationer verden rundt, men det kan danmark vel ikke?

Brian Knudsen

Børge Rahbeck Jensen og Kristian Randlev:

Jeres kommentarer bærer præg af homofobi og illustrerer bare, at der er ikke andre veje end at kæmpe videre. Så læge der findes mennesker som jer, der straks dukker op når i vejrer morgenluft fra et reaktionært land som indfører love, som reelt udstøder minoriteter og kriminaliserer dem. Kristian jeg kan virkelig ikke se at regnbuen skulle være et specielt kristen symbol og derudover tror jeg ikke på biblen, så derfor kan jeg ikke se, at der skulle være noget galt i at bruge regnbueflaget, som indeholder alle farver som metafor for inklusion. Og det er reelt ikke regnbuen man bruger men dets indhold.

Brian Knudsen

Børge Rahbeck Jensen og Kristian Randlev:

Jeres kommentarer bærer præg af homofobi og illustrerer bare, at der er ikke andre veje end at kæmpe videre. Så læge der findes mennesker som jer, der straks dukker op når i vejrer morgenluft fra et reaktionært land som indfører love, som reelt udstøder minoriteter og kriminaliserer dem. Kristian jeg kan virkelig ikke se at regnbuen skulle være et specielt kristen symbol og derudover tror jeg ikke på biblen, så derfor kan jeg ikke se, at der skulle være noget galt i at bruge regnbueflaget, som indeholder alle farver som metafor for inklusion. Og det er reelt ikke regnbuen man bruger men dets indhold.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Regnbuens indhold er vanddråber, som lyset brydes i. Det kan vist ikke i sig selv bruges i propagandaøjemed - kun som en åbenbaring af skaberværkets skønhed. Altså som propaganda for Skaberen og skønheden.

Jeg tror, at homofilisme er virkelighedsflugt. Vi ved alle, hvor svært det kan være at få et ægteskab o.l. til at fungere godt. Homofilister beslutter så at skrotte hele projektet ved at skrotte det modsatte køn. Samtidig har de dog brug for kærlighed, fællesskab, rammer - for de er jo også skabt i Guds billede - og så maser de deres seksualitet ind i en form, så den synes at kunne køre inden for homofiliens aseksuelle ramme.

Det er en uhensigtsmæssig, selvødelæggende og fremtidsafskaffende strategi, bl.a. fordi den ikke fører til børn. Det er meget vigtigt, at samfundet ikke signalerer til de skrøbelige og formbare børn og unge, at det er en god strategi. Så russerne har ret.

Jeg kan ikke lade være med at grine, da jeg i min tid på debatten ofte har oplevet, at utallige og betydeligt mindre rabiate indlæg(end denne artikel) er blevet slettet.

Men ja, lad os endelig få en snak, om hvorvidt den Danske debat om menneske rettigheder i Rusland, egentlig bare er røgslør, for at dække over vor egen despoti.

Ulf Timmermann, Nic Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Kristian Randlev:

Er du en virkelig person eller fra en anden planet? Hvis det sidste er tilfældet, så pil af og hils derhjemme. Hvis det første er tilfældet, ønsker jeg dig en bøssesøn i julegave og et mere åbent sind til din fødselsdag.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Tak for det! Og jeg ønsker dig evnen til at bruge forstanden i julegave.

Ulf Timmermann

Forstod at Bøssernes og Lebbernes Befrielsesfront har været i stand til at samle 10.000 demonstranter i København - mod Rusland, mens der ikke har været en eneste demonstration, i Danmark, til fordel for Edward Snowden. Desværre går det ikke over min forstand.

Hvem kan? Danmark kan. Vesten kan - bare det der.

Moh Abu Khassin , Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Ulf Timmermann,

Ja, man kan næsten for sig se Brian på balkonen!

Ellers er scenen her:

http://www.youtube.com/watch?v=LQqq3e03EBQ

Et lidt mere nuanceret syn på sagen fra den ikke helt meritæøse:
Nikolay Alekseyev. President of GayRussia.Ru and Moscow Pride Organizing Committee

http://rt.com/op-edge/russia-gay-rights-sochi-945/

meritløse!

For det første er menneskerettighederne stort set kun vestlige hvis man ser på hvilke stater, der har reificeret forskellige traktater. De er hverken universelle eller internationale.Hvis der var kritisk journalistik i DK ville denne illusion også for længst være belyst -men den er den ikke fordi journaliststanden er faldet for utopi. Vi kan i vesten ikke forsætte med dette "post kolonialistiske syndrome" hvor hele verden skal blive som os og tænke som os. Informations læsere lider under et grotesk paradoks; Globalt er I monokulturelle -I kan ikke acceptere verden før den er blevet et gigantisk "Morten Korch Danmark" hvor verden er som Danmark -I tror i er globale i jeres udsyn men i er dybt proventielle. Lokalt er i multikulturelle og forsvarer mest reaktionære hvis dette udøves af en fremmed kultur. Lad homoseksulle i Rusland klare deres egen sag. Jeres "hjælp" vil blot øge modstanden mod dem. Man kan ikke befri andre fra dem selv eller fører kampe på andre folks vegne. Verden er multikulturel og det må i acceptere hvor svært det for end kan være som en provenstielt med et globalt "udsyn"

Carsten Halvorsen

Det er fint at bekæmpe den homofobien i det stadig mere fascistiske Rusland.
Men vi har også homofobi herhjemme:

http://halvorsensk.com/2013/08/25/hojreflojens-homofobi/

Ulf Timmermann

Der har fra første færd været noget fascistoid over "bevægelsen" - det har været mit indtryk fra første færd. Har altid mindet mig om den figur, Donald Sutherland spiller i Bertolucci's "1900". Ikke at jeg lider af "homofobi", fordi, det ved jeg, det er endnu værre end at være "racist" eller "anti-amerikaner".