Fra liberalt hold beklages det ofte, at danskere fralægger sig ansvaret for deres næste og regner med, at staten tager sig af dem, der har svært ved at klare tilværelsen – inklusive deres gamle forældre.
Den hårdnakkede påstand om, at velfærdsstaten underminerer civilsamfundets sammenhængskraft, modsiges af de 1,9 millioner danskere, der udfører frivillig arbejde i organisationer.
Påstanden modsiges også af en ny gruppe på Facebook, hvor socialt udsatte kan efterlyse ting, de ikke har råd til, og hjælp, de ikke kan få andre steder.
Initiativet voksede ud af Facebook-gruppen Praksiscenter, hvor socialrådgivere deler erfaringer og gode råd. Den 16. juli slog Mona K. Hansen, selvstændig socialkonsulent i Gentofte, følgende besked op: »En ung, der har været anbragt, er hjemgivet og har nu et stort behov for en bærbar computer og en mobiltelefon (han har ingen af delene). Han klarer sig godt og skal starte i 2. G efter sommerferien. Han har tre søskende, der fortsat er anbragt, så mod alle odds klarer han sig faktisk rigtig godt … Mor er på kontanthjælp og kan ikke købe det til ham. De hører stadig til i familieafdelingen. Kan jeg finde nogen lovhjemmel – og hvilken paragraf – der kan give ham disse to redskaber, så han er på lige fod med andre unge?«
Flere kom med ideer til fondsansøgninger, som ikke kastede den ønskede computer og mobiltelefon af sig, men tolv dage senere skrev arbejdsmarkedsrådgiver Michael Gosh: »Jeg vil meget gerne donere en lille bærbar computer, jeg selv har brugt på mit studie som socialrådgiver (Er lige blevet færdig så ingen oldsag). Virker perfekt til studieformål. Er en Packard Bell, men som sagt en af de små, 0). Bor i KBH, så hvis vi kan aftale et eller andet, kan han få den med det samme. Vil lige spørge i min venskabskreds og se, om nogen evt. kunne bidrage med telefonen, 0).«
Fem minutter senere svarede Mona K. Hansen: »Det vil jeg tage imod med kyshånd. Jeg bor i Lyngby og kan hente den i morgen formiddag eventuelt? Du er da et dejligt generøst menneske – af hjertet tak.«
Tre minutter senere var aftalen på plads: »Intet at takke for, kun glad for, at jeg kan støtte drengens gode udvikling.«
Ordvekslingen gav socialrådgiver Puk Sabber en lys idé: Hun oprettede fluks gruppen Ting bortgives til udsatte mennesker. På bare fem uger er medlemstallet vokset til 3.764, og hjælpsomheden blomstrer fortsat.
Nap lige en pause og se siden. Man kan ikke undgå at blive glad af den fantasifuldhed, hvormed folk hjælper hinanden med at få kørt og sendt ting, tøj og talenter tværs over landet.
Min foreløbige yndlingshistorie er den enlige mor, som eftersøger en lommeregner til sin søn, fordi skolen forlanger, at eleverne har sådan en. Hun er syg og på kontanthjælp og har ikke råd. Hun er ked af, at hendes søn skal udstilles over for sine kammerater som fattig. Historien udviklede sig hurtigt, fordi moren også fortalte, at sønnen snart skal konfirmeres. Inden der var gået et døgn, havde et køkkenhold af frivillige meldt sig, der var løfter om selskabssang, mad, gaver og konfirmationstøj.
Den enlige mor blev så overvældet, at hun glemte alt om lommeregner og måtte lave en ny efterspørgsel, som hurtig gav respons. De frivillige konfirmationsfestarrangører blev så glade over at kunne hjælpe, at de nu sprutter af ideer til at udbrede tilbuddet.
Ting bortgives til udsatte mennesker er frustrerede socialarbejderes reaktion på både nedskæringer i det sociale hjælpeapparat og et offentligt bureaukrati, der undertiden kan bruge måneder på at analysere en borgers behov for og ret til hjælp. De 3.764 medlemmer er en flok lappeskræddere – men hvor er det dog et smukt tæppe, de i fællesskab får syet.
Med til historien hører, at drengen, der fik Michael Gosh’s brugte computer, slet ikke havde lyst til modtage den. Den lå urørt på spisebordet indtil første skoledag efter sommerferien, hvor han som den eneste i klassen mødte op uden en bærbar. Så hentede han den »med et skævt smil«, fortalte hans taknemmelige mor forleden i Aftenshowet.
Ja. Det er meget nemmere at give gaver end at modtage dem.
Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder
