Læserbrev

Endnu en fattig sommer

5. august 2013

Dorte Sørensen, København

Det er sommer, og sommertid er ferietid, men ikke alle børn har mulighed for at tage med deres familier i sommerhus eller på charterferie.

Ligesom mange hjælpeorganisationer oplever et stigende antal ansøgninger om hjælp ved juletid, er der også flere og flere fattige familier, der søger om at komme på sommerkoloni.

Undersøgelser viser, at flere og flere børn i Danmark lever i fattigdom. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds vurderer, at det drejer sig om 65.000 børn. Disse tal er alarmerende.

Den voksende fattigdom gør ikke blot, at flere børn har brug for hjælp til at komme på ferie og dermed få et afbræk fra en ofte trist hverdag. Fattigdommen har også store negative konsekvenser for børnenes dagligdag.

Det gælder både de materialistiske afsavn, børnene oplever i hverdagen – ved eksempelvis ikke at kunne holde fødselsdag eller gå i de samme tøjmærker som kammeraterne – men også de psykiske omkostninger er meget alvorlige også på længere sigt.

Mange børn bekymrer sig om, hvorvidt der er råd til at betale husleje, eller om der er mad i køleskabet, ligesom nogle børn giver deres opsparing til deres forældre, så de kan købe mad. Der er børn, der har ondt i maven og ikke kan koncentrere sig skolen, fordi de er bekymrede for familiens økonomi.

Andre børn bliver mobbet i skolen, fordi de ikke går i det rigtige tøj, andre er flove over ikke at kunne være med i de sociale fællesskaber ved fødselsdage og i sportsklubber.

Sæt ind mod den sociale arv

Flere børn oplever at blive sat på gaden. Fra 2002 til 2009 blev 11.500 sat på gaden sammen med deres familier.

Nogle børn må derfor flytte gentagne gange og får dermed ikke muligheden for at opbygge venskaber.

Enhver kan vel forestille sig, hvad det gør ved børn at vokse op med alle disse bekymringer, mangelfuld skolegang og manglende mulighed for at opbygge gode sociale relationer. Og hvordan en sådan barndom kommer til at påvirke dem resten af livet.

Alle politikere taler om, at det skal være muligt at bryde den sociale arv. Jeg mener, at første skridt må være at gøre noget ved fattigdom i barndommen, så det ikke bliver nødvendigt at skulle bruge kræfter på at bryde den sociale arv og senere kæmpe med de konsekvenser, en barndom i fattigdom har.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu