Kommentar

Med faglige rettigheder skal fattigdom bekæmpes

Hvis antallet af fattige i udviklingslandene skal ned, skal der gang i den faglige kamp. Det er en hjertesag – også for danske fagforeninger
Debat
6. august 2013

Med færre end 1.000 dage til FN’s mål for verdens udvikling – de såkaldte 2015-mål – udløber, er det glædeligt at kunne konstatere, at der er sket store fremskridt i kampen mod global fattigdom. På trods af den økonomiske krise er antallet af arbejdere, der lever i ekstrem fattigdom reduceret med flere hundrede millioner mennesker. Det viser, at vækst og beskæftigelse er to af de stærkeste værktøjer til at bekæmpe fattigdom.

Det er ikke en ny konstatering, ligesom det ej heller er en nyhed, at globaliseringen og den internationale arbejdsdeling har medført en række nye udfordringer. Skal den positive udvikling fortsætte, og de mange nye udfordringer klares, er faglige rettigheder og organisering på arbejdsmarkedet helt centralt.

Aldrig mere Bangladesh

I april måned mistede 1.100 tekstilarbejdere livet i den værste industriulykke nogensinde i Bangladesh. Ulykken skete, da en nietagers fabrik styrtede sammen på grund af svigt blandt virksomhedsejerne og lokale myndigheder. Katastrofen satte i nogle dage nødvendigt fokus på arbejdsforholdene i nogle af de fattigste lande i verden. Særligt blev forholdene i tekstilindustrien med god grund behandlet, og ulykken uden for hovedstaden, Dhaka, betød, at en række tilsvarende fabrikker blev lukket.

Efterfølgende indvilligede en række tøjfirmaer, heriblandt flere danske, i en aftale, der skal forbedre sikkerhedsforholdene i tøjindustrien i Bangladesh. Aftalen, der blandt andet er udarbejdet af den internationale fagbevægelse, sikrer uafhængige tilsyn på fabrikkerne i landet, at usikre fabrikker lukkes, hvis der er fare for medarbejdernes sikkerhed samt at arbejderne sikres løn, når fabrikker lukkes for forbedringer.

Der er ingen tvivl om, at de færreste danske virksomheder, der opererer på udenlandske markeder, ønsker om at udnytte den lokale arbejdskraft eller fremstille varer på anlæg, der er til fare for medarbejdernes sikkerhed. Tværtimod ser vi danske firmaer, der gør en reel indsats igennem CSR og code of conduct-arbejde for at sikre sig, at investeringer i nogle af de fattigste områder af verden fører til vækst og udvikling. Det er positivt, og vi håber, at endnu flere danske og europæiske firmaer vil lade sig inspirere af og fungere som rollemodeller for øvrige virksomheder.

For som almindelig forbruger er det vanskeligt at gennemskue, under hvilke forhold de forbrugsgoder der ryger i indkøbskurven, er fremstillet. Forskellige mærkningsordninger har igennem årtier forsøgt at gøre det nemmere at få den slags informationer, men lader stadig meget tilbage at ønske.

Global solidaritet

I 3F bruger vi mange kræfter på internationalt arbejde i udviklingslandene. Solidaritet handler også om at yde en indsats for de millioner af fattige i udviklingslandene, der kæmper for bedre sociale forhold.

Overførsel af viden fra danske arbejdsgiverorganisationer og den danske fagbevægelse kan bidrage til hjælp til selvhjælp i udviklingslandene. Dermed får de danske detailkæder også et bedre lokalt medspil, når de bestræber sig på at levere varer produceret på ordentlige vilkår til de danske forbrugere.

Der er ingen tvivl om, at det internationale faglige arbejde vil få en stadig stærkere rolle i de kommende år.

Derfor er det også uhyre positivt, at regeringens nye bistandsstrategi ’Retten til et bedre liv’ netop udpeger retten til et ordentligt arbejde, faglig organisering og økonomisk vækst som hjørnesten.

Den rettighedsbaserede tilgang, der ligger i regeringens nye strategi, samt fokusset på arbejdsmarkedets parter anerkender, at økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med gode solide arbejdspladser og en fordeling af goderne i samfundet, der sikrer en social ansvarlig udvikling.

Vi oplever i mange udviklingslande, hvordan forudsætningen for økonomisk vækst i høj grad har været, at fagbevægelsen har været med til at skabe et solidt organiseret arbejdsmarked.

Katastrofen uden for hovedstaden, Dhaka, i Bangladesh var ikke den første af sin slags. Og desværre vil vi også se flere ulykker i udviklingslande fremover.

Men vejen frem er, at både engagerede virksomheder og det internationale bistandssamfund i højere grad anerkender behovet og nødvendigheden af faglig organisering og faglige rettigheder som forudsætningen for de fortsatte bestræbelser på at udrydde fattigdom og sikre gode arbejdspladser. Retten til at organisere sig og skabe lokale fagforeninger er den langsigtede strategi for bedre løn- og arbejdsvilkår.

Poul Erik Skov Christensen er forbundsformand for 3F.

Johnny Skovengaard er næstformand for 3F

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ikke et ord om "fagligt internationale", ILO o.a.
Er det blevet fyord?

Lise Lotte Rahbek

Regeringens koncept om fattigjobs i Danmark,
hvor arbejdsløse skal arbejde for staten/kommunere udenfor overenskomstmæssige forhold og bare bøje nakken.
det er eddermame da den helt forkerte vej at gå,
hvis man ønsker at fremme faglig organisering; her i landet, som andre steder!