Kronik

Man gjorde en nybagt mor fortræd

Jeg var fødselshjælper, da pigen Alessia blev født og senere tvangsvaccineret af myndighederne. Det var skræmmende at opleve en børnelæge, der ubønhørligt trodsede den nybagte mors ønske og satte spørgsmålstegn ved hendes moderevne. Og det er desværre ikke første gang, jeg oplever det
Vaccine til spædbørn, hvis mødre har hepatitis B, er officielt et tilbud, men at sige nej tak, kan få voldsomme konsekvenser for moren, skriver dagens kronikør. Model

Christian Lindgren

29. august 2013

Hvornår må en mor bestemme, hvad der er bedst for hendes eget barn? Hvornår er lægens ord lov? Det er vigtige principielle spørgsmål, som må besvares, efter TV 2 nyhederne den 24. august bragte et indslag om nyfødte Alessia, der blev tvangsvaccineret på Herlev Hospital.

For den nybagte mor, Vinita Brødholt, er spørgsmålene rungende alvor. Siddende med sin nu tre uger gamle kramperamte og medicinerede datter fortæller den nybagte mor i tv-indslaget om frygten for sin datters liv og den afmægtighed, hun har oplevet i mødet med det danske sundhedsvæsen, som ved hjælp af politiopdækkede kommunale embedsmænd fratog hende retten til at bestemme, hvad der er bedst for hendes eget barn.

Jeg var med som fødselshjælper, da Alessia så dagens lys på julis allersidste dag. Historien om afmagt, umyndiggørelse og tillidssvigt begyndte på fødestuen på Herlev Hospital, hvor en ihærdig børnelæge bøjede sig over den nybagte mor og hendes datter, der netop var blevet forenet på fødelejet. Moderkagen var endnu ikke forløst, men børnelægen bad med henvisning til »al litteratur på området« den nybagte mor om omgående at acceptere, at lægerne vaccinerede hendes spæde datter. Årsag: pigens mor er født med Hepatitis B og er rask smittebærer, men lægen frygtede, at sygdommen kunne overføres til barnet.

Urimelig egoistisk

Risikoen for at smitte barnet afhænger af, hvor meget virus moderen har i blodet. Selv om ’mor til barn’-smitte er den hyppigste smittevej for hepatitis B i Danmark, er Vinita Brødholt af Statens Serum Institut dokumenteret som tilhørende en lavrisikogruppe.

Hun svarede vedholdende nej til vaccination, ikke mindst fordi hun igennem sin opvækst har været ramt af multiallergi og tåler medicinske vacciner meget dårligt. Så af hensyn til nyfødte Alessias helbred havde hun som ansvarlig mor fundet et alternativ: et homøopatisk vaccinationsprogram. Børnelægen slog på det nærmeste korsets tegn, da hun hørte ordet homøopati. Herefter regnede en moralprædiken ned over den nybagte mor:

»Er du klar over, at du vælger at give din datter en livstruende sygdom?«

»Føler du, at du overhovedet er i stand til at tage vare på din datter?«

»Synes du ikke selv, det er en urimelig og egoistisk beslutning?«

Den nybagte mor bad om, at hendes ønske blev respekteret og om fred til at være mor. Fødselslægen forlod stuen – men kun for en stund. Flere forhør kom til, og så kom øjeblikket, som har brændt sig ind på den nybagte mors nethinde: En myndighedsperson rev Alessia ud af hendes arme og gav hende det første stik. Få timer efter begyndte kramperne.

I tirsdags faldt der dom i sagen. Kommunen har besluttet at fortsætte vaccinationerne, til trods for at det er svært at vurdere det medicinerede barns reelle tilstand. Den nybagte mor kan se frem til flere ugers utryghed og magtesløs moderlig bekymring for sit barn.

Mistænkt pga. nationalitet

Små fem uger tidligere var jeg vidne til at en anden mor, hvis datter kom til verden på landets største fødested, Hvidovre Hospital, på skræmmende tilsvarende vis blev truet på sin forældreautoritet og tvunget til at ændre en beslutning, hun troede, hun var i sin fulde ret til at træffe.

Også her valgte en børnelæge at modsætte sig den fødselstrætte mors klare beslutning om på sit nyfødte barns vegne at takke nej til en hepatitis B-vaccine. Også her benyttede lægen sin autoritet til at stille kritiske og ganske nærgående spørgsmål til kvindens forældreegnethed og evne til at tage vare på sit barn. Og det til trods for at fravalget af vaccinen er fuldt lovlig.

I denne parallelhistorie var der end ikke bevis for, at mor skulle være smittet. Lægens bestyrkede mistanke var alene baseret på kvindens nationalitet samt et vagt kendskab til kvindens fortid. Den nybagte mors første timer, som skulle have været trygge og tillidsbaserede, blev i stedet præget af mistænkeliggørelse og et for hende ydmygende forhør om en fortid, hun for længst har lagt bag sig. Hun endte med at tage imod vaccinen, fordi hun ellers frygtede, at hendes datter ville blive taget fra hende.

Krænket i sårbart øjeblik

To aktuelle historier om nybagte mødre, der føler sig tvivlet på, umyndiggjorte og udsat for krænkende forhør foretaget i de allermest sårbare øjeblikke: fødslen og i den første tid som nybagt mor. I Vinita Brødholts tilfælde lignede det mest af alt kriminalisering af hendes fravalg af en vaccine, der ellers er et tilbud ifølge dansk lovgivning.

Børnelægerne tager sig med rette af barnets tarv. Hvor den nybagte forælders beslutning repræsenterer en livstruende sundhedsrisiko for det nyfødte barn, er der ingen tvivl om, at der skal gribes ind omgåend. I alle andre tilfælde er det vanskeligt at argumentere for, at lægens ord er lov.

Af en artikel i Dagens Medicin under overskriften ’Læger sjusker med hepatitisvaccine’ (5. februar 2013) fremgår det, at ca. 180 gravide med kronisk hepatitis B-virusinfektion er blevet screenet siden november 2007. Af disse statistisk set ganske få kvinder, er der stor forskel på smitterisiko.

Det fremgår også af artiklen, at morens etniske oprindelse lægges til grund for fødestedets vurdering af risiko. Endelig fremgår det, at hvert enkelt fødested følger sine egne procedurer.

Hvad der ikke fremgår af artiklen er, hvornår de nævnte procedurer anviser, at fødestederne skal tage drøftelsen om vaccination med moderen – før, under eller efter fødslen. Det fremgår heller ikke, hvordan emnet drøftes.

Uanset hvor og hvordan er artiklens præmis, ganske som de to børnelæger, jeg personligt har oplevet gå imod nybagte mødres fravalg af vaccinen, at et fravalg er udtryk for en umoden og uansvarlig forælder.

Systemets fordømmelse

Langt mere vidtrækkende end den enkelte læges fordømmelse af den nybagte mor er sundhedsvæsenets fordømmelse eksemplificeret ved den ansvarshavende børnelæge fra Herlev, der udtaler, at sundhedsvæsnet har handlet korrekt ved at foretage en underretning til den nybagte mors hjemkommune, således at vaccinationen kunne tvinges igennem med magt.

Hvad blev der af informeret samtykke, når man som mor, der vælger at sige nej tak til et tilbud om vaccination, efterfølgende overraskes på hjemadressen af politi og myndighedspersoner med sprøjten klar? Eller behøver frygte for, at en fortid trævles op, hvis man ikke lader sit barn vaccinere? Havde det ikke været på sin plads, at den børnelæge, der kraftigt tilskynder den nybagte mor til at tage imod vaccinen, havde informeret om konsekvenserne af ikke at tage imod tilbuddet? Spørgsmålet er bevidst polemisk. For svaret er, at så længe vaccinen ikke er lovpligtig, og så længe den ikke er behandling for en livstruende tilstand, truer enhver form for tvang den nybagte mors retssikkerhed.

Tilbage sidder to kvinder, som på foruroligende ens vis fik en barsk begyndelse på moderskabet. Udsat for læger, der fuldstændig gik imod anerkendt og udbredt jordemorfaglig praksis, der har til formål at beskytte mor og barn.

Tillid og tryghed er afgørende for tilknytningen mellem mor og barn og afgørende for barnets udvikling og trivsel såvel som morens evne til at udfolde sit moderskab.

Vi kan kun håbe, at historien om Vinita Brødholt og Alessia kan føre til større opmærksomhed på de menneskelige følger af inkonsekvente procedurer og en uklarhed i tolkningen af lovgivningen. Man gjorde en nybagt mor fortræd.

 

Annika Lion Kristensen er antropolog og doula (ikke-medicinsk fødselshjælper)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Annika Lion Kristensen
  • Marianne Rasmussen
  • Karsten Aaen
  • Amanda Arnfast Bruun
  • June Beltoft
  • Jens Jensen
  • Lone Christensen
  • Vibeke Rasmussen
  • Ingrid Uma
Søren Roepstorff, Annika Lion Kristensen, Marianne Rasmussen, Karsten Aaen, Amanda Arnfast Bruun, June Beltoft, Jens Jensen, Lone Christensen, Vibeke Rasmussen og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Ikke i orden at behandle folk på den måde. Formynderisk og respektløst.

Men, det sagt... ET HOMØOPATISK VACCINATIONSPROGRAM ER IKKE ET ANSVARLIGT ALTERNATIV!!! Det er opreklameret, overbetalt vand. Det gør intet andet end at berolige folk, der måske har grund til at være urolige. Det gør til gengæld skade ved at forlede folk til at tro at de har taget ansvar og behandlet problemet.

Toke Andersen

Homøopatisk medicin er ganske interessant, men så længe der ikke foreligger dokumentation for, eller bare begrundet tro på virkning kan det offentlige selvfølgelig ikke udskrive det som medicin.
Vi sætter heller ikke helbredende krystaller på stuerne, det må folk selv stå for hvis de synes.

Jeg vil gerne medgive at den pågældende situation indeholder et klart dilemma. Men det er også tydeligt at moderen samt evt hendes rådgivere som forfatteren til ovenstående artikel, med deres uvidenhed og overdrevne bekymringer sætter lægerne i en virkeligt svær situation.

Grundlæggende må vi sige at risici ved hepatitis langt, langt overgår risici ved kramper eller anden bivirkning af vaccination når barnet er under kyndig observation, som i dette tilfælde. Og derfor fremstår forældrenes bekymringer og protester som svært uvidende og uansvarlige.

Heidi Pedersen, Peter Kolind Brask-Thomsen, Brian Rosberg, Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen og Christian Holm anbefalede denne kommentar
Annika Lion Kristensen

Grundlæggende og ganske overordnet må sundhedsvæsenet gribe i egen barm og beslutte sig for, om de fortsat vil tvinge patienter til at tage imod et tilbud, som var det et påbud ved lov. Samtidig er der ikke tale om hverken uvidenhed eller overdrevne bekymringer, idet der faktuelt er tale om et spædbarn, der få timer efter vaccinen indlægges med kramper, som lægerne fortsat ikke kan begrunde og man har nu valgt at udskyde yderligere vaccination på baggrund af, at der ikke er foretaget den nødvendige udredning af moders smitterisiko. Barnet er stærkt medicineret på 4. uge og det har haft alvorlige konsekvenser for mor og barns mulighed for at etablere den tidligere og essentielle tilknytning. Her er hverken tale om blind overtro eller ubegrundet uro. Her er tale om et overgreb på en patients retsikkerhed. Basta!

Søren Roepstorff, Dana Hansen, Karsten Aaen, Subhana Ahmed, Jacob Jensen, June Beltoft, Inger Sundsvald, Lone Christensen, Vibeke Rasmussen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Lars Hareskov

Effekten af behandling med homøopatisk medicin er dokumenteret. I Tyskland anvender 58% af lægerne homøopatisk medicin. Mon de er helt tåbelige dernede.

Søren Roepstorff, Rose Munk, Christel Gruner-Olesen, Subhana Ahmed og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Hvis man vælger med fuldt overlæg at give sin barn en livstruende sygdom som eksempelvis hepatitis B. SÅ er man i mine øjne IKKE egnet som forælder.
Det er vandrøgt.

@Lars
Kunne du ikke lige finde den dokumentation frem. Jeg er meget interesseret.

Peter Kolind Brask-Thomsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Rasmussen

Der er to ting der er helt forrykte ved denne kronik.

1. Du glemmer fuldt at lægen kun bryder moderens autonomi fordi moderen på groveste vis bryder barnets autonomi. Meget har moderen ret til, men at decideret udsætte et barn for risikoen for en kronisk sygdom, kan man vist godt gå ud fra vil være mod barnets vilje. Det er dårligt moderskab.

2. Vacciner. Det er tydeligt at du er en kæmpe stor doula (fødselshjælper uden det mindste gran af medicinsk viden). Inden du næste gang insinuerer risici ved medicin og vacciner du dybest set ikke ved noget om i landsdækkende medier, så tænk dig lige om en ekstra gang, om det nu er rigtigt. Du kan få menneskeliv på samvittigheden. Der var en gang hvor man troede at MFR vaccinen førte til autisme, hvad førte til et stort fald i dækningen af den nyfødte befolkning med denne vaccine. Rygtet blev efterfølgende dementeret, men det har betydet stor helbredsmæssige gener (læs mere her http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMp1010594). Så undlad venligst at bære mere brænde til dette bål, når du ikke har et mindste begreb om, hvad du taler om.

Peter Kolind Brask-Thomsen, Inge Jessen, Henrik Strøm, Henrik Jensen og Christian Holm anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er ikke et spørgsmål om homøopati, det er et spørgsmål om retssikkerhed.

Hvilken lovhjemmel blev der henvist til? Når politiet blander sig plejer de jo at sige, hvorfor og med hvilken ret de blander sig. Undtagen når der er tale om formodet terrorisme, selvfølgelig.

Men måske er der så meget elastik i terrorlovgivningen, at man rent juridisk kan betragte disse mødre som potentielle terrorister? - som forsøger at myrde den danske befolkning ved hjælp af leverbetændelse?

Søren Roepstorff, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Subhana Ahmed, Jacob Jensen, June Beltoft, Steffen Gliese, Lone Christensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Martin Rasmussen, du henviser heller ikke til nogen lovparagraf. Jeg tillader mig at gå ud fra, at der må være en sådan, for ellers ville politiet vel ikke blive blandet ind i det. Eller hvad?

Christian Holm

@Niels
Hvad hulen mener du?

Der er INGEN tvivl om at moren forsøgte at udsætte sit barn for alvorlig livsfare.

Jeg forstår ikke dem der er gale over at lægen reddede barnets liv, imens de bifalder moderens beslutning om at udsætte barnet for en livsfarlig sygdom.

Se DET er sygt.

Marianne Mandoe

Kære kommentatorer....

I glemmer EN ting.
Omtalte vaccination er et TILBUD, ikke et lovbefalet krav.
Ergo er det forældrenes ret at sige nej.
Tager man omstændighederne med i betragtning:
Moderen er i lav-risikogruppe for at videreføre smitten OG hun er multiallergiker som, med meget STOR sandsynlighed, arves af barnet.

At injicere et spædbarn i højrisiko for multiallergi med noget som helst andet en umiddelbart livreddende medicin er bevidst og overlagt overgreb.
Barnet er nu i fare for at være multiallergiker resten af livet pga en vurderet minimal risiko for at hun måske, eventuelt, under særlige omstændigheder, kunne få en leversygdom.

Holder ikke, og burde heller ikke holde i retten.

Søren Roepstorff, Rose Munk, Christel Gruner-Olesen, Dana Hansen, Marianne Rasmussen, Karsten Aaen, Thomas Holm, Subhana Ahmed, Søren Brøndum Christensen, Jacob Jensen, June Beltoft, Inger Sundsvald, Troels Ken Pedersen, Lone Christensen, Ingrid Uma, Vibeke Rasmussen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Og... multiallergi er i mange tilfælde livsfarligt.
Mere livsfarligt end en potentiel lav risiko for leverbetændelse.
Leverbetændelsen kan i det mindste behandles.
Det kan allergi ikke, og anafylaktiske chok kan kun behandles hvis de bliver behandlet inden for de første 10 minutter. Ellers er de i langt de fleste tilfælde livstruende.

Mange multiallergikere får dem... igen og igen og igen og igen... gennem hele livet

Søren Roepstorff, Rose Munk, Dana Hansen, Marianne Rasmussen, Karsten Aaen, Søren Brøndum Christensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Martin Rasmussen

Nej Marianne Mandoe. Der er ikke tale om en forglemmelse, for det er nemlig slet ikke problemstillingen. Sagens kerne er her, at moderen grundet en eller anden overbevisning ikke ønsker at hendes barn modtager en behandling, der potentielt kan være livsreddende. Det er det samme som når Jehovas Vidner ikke ønsker at deres børn skal modtage blodtransfusioner ifbm operationer efter eksempelvis en trafikulykke. Også her grundet en overbevisning/tro. I denne situation bortkastes forældremyndigheden. Det siger loven. Jeg kender ikke paragraffen, men I kan læse det nederst på siden, der linkes til i bunden. Det må være samme lovparagraf der henvises til i denne situation.

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Rådgivning%20og%20regler/RET_OG_ETIK/PATIENTERS_RETSSTILLING/AFVISNING_AF_BLODTRANSFUSION

Marianne Mandoe

@ Martin Rasmussen

For det første så kan vaccination og blodtransfusion ikke sidestilles.
Det første er en præventiv foranstaltning, den anden en direkte livreddende foranstaltning.

Desuden... lad os se... hvis jeg nu fravælger penicillin eller antibiotika for en styg bronkitis fordi jeg OGSÅ er allergiker og nogle gange reagerer, hvad der på fint sprog hedder, adversivt på bla filmen omkring nogle piller (læs halsen lukker til og jeg får stort besvær med at trække vejret) så er det OK at myndighederne går ind og tager beslutningen for mig, da jeg jo, umiddelbart set, handler imod min egen bedste interesse???
Også selv om det reelt betyder at de bringer mit liv i direkte fare ved at tvinge medicinen i mig???

Et tilbud er KUN et tilbud. Stiller du krav om at et tilbud skal modtages så bliver det en gang Godfathers Offer that cannot be refused.

Søren Roepstorff, Rose Munk, Christel Gruner-Olesen, Dana Hansen, Marianne Rasmussen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Jacob Jensen, June Beltoft, John Vedsegaard og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Christian Holm

@Marianne

Du er altså galt på den her.
Hvis du er allergiker overfor penicilin skal du selvfølgelig ikke have penicilin. Det vil du heller ikke finde en læge der vil ordinere. Lægen vil finde et andet præparat.

Selvfølgelig kan blodtransfusion og HBV vaccine i dette tilfælde sidestilles.
Barnet bliver med stor sandsynlighed smittet under fødslen da virus overføres hvis blod fra moder kommer i kontakt med barnets slimhinder. Der er derfor al mulig grund til at antage at barnet er smittet. At undlade at behandle i dette tilfælde er derfor netop sidestillet med blodtransfusion. En livsreddende behandling.

Lægen blev stillet i en situation, hvor vedkommende skulle vælge imellem at gennemføre en livsreddende behandling af en nyfødt ELLER følge en moders overtro.
Lykkeligvis fulgte lægen loven og behandlede barnet. Barnet vil sikkert takke lægen senere. Om ikke for andet, så for at barnet ikke skulle leve med at skulle bebrejde sin egen mor for med overlæg at have nægtet lægen at udføre helbredende behandling. Og moderen kan så takke lægen for at hun måske ikke skal opleve sin datter dø af leversvigt eller leverkræft.

Der er jo ikke tale om at en læge tvinger en person til at blive vaccineret inden en rejse til Indien. Her kan man jo træffe sit eget valg.

Sjovt nok er Indien iøvrigt et mekka for både hepatitis OG for homøopati. Underligt at de trods denne, i Indien meget udbredte, og ifølge mange debatører her åbentbart meget effektive behandling, har en af Verdens højeste frekvens af HBV smittede og af folk der dør af HBV.

Men man er jo altså ikke allergisk overfor injektioner generelt. Og det var barnet heller ikke. Moderen havde en usaglig formodning om at det vil være dårligt for barnet at blive vaccineret.

Hvis barnet bliver multi-allergiker er det ikke pga. denne vaccination.

Marianne. Det lyder som om du har nogle ubehagelige oplevelser med allergi. Dem forklejner jeg på ingen måde. Men de er urelaterede til dette emne.

Peter Kolind Brask-Thomsen, Inge Jessen, ulrik mortensen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Videnskabstroen fejrer nye triumfer. Nej, der gives ikke 100% sikkerhed for noget, og mig bekendt er den almindeligste virkning af at blive udsat for hepatitis, at man snarere er naturligt vaccineret.
Der var engang, hvor sundhedsvæsenet var et tilbud til befolkningen, men det lader til, at de på mange punkter er nogle nye magthavere. Det er ingen tjent med.

Claus Jensen, Karsten Aaen, June Beltoft og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Imponerende Christian Holm.

Det er lykkedes dig at komponere et langt svar til mig vedr noget som du helt åbenlyst ikke har læst. Eller i hvert fald læst som du ønsker det. :-)

Claus Jensen, Søren Roepstorff, Karsten Aaen, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Holm

@Peter Hansen
Den skal jeg lige have igen! Jeg håber ikke du mener at man ikke bliver syg af hepatitis B. For så tror jeg at jeg skal have ændret mine forelæsninger for de medicin studerende og have informeret infektionsmedicinsk afdeling om at en af de patientgrupper de bruger mest tid på er hypokondere.

@Marianne
Jeg er i tvivl om hvilken del af dit indlæg jeg har misforstået.

Anders Jensen

Hvad fanden sker der lige?
Det kan da ikke være lovligt.
Det er da vold og overgreb UAGTET hvad folk så må mene om vacciner m.v.
Ja vi er så en af de uansvarlige familier som har sagt nej tak til vacciner. (Bare den "alm." paraply vaccine.)
Men vi bliver også skud i skoene at vi er uansvarlige, dårlige medborgere, selvom vi har truffet et helt bevidst valg, baseret på hvad vi mener er et informeret grundlag.
(Inden jeg bliver tudet ørene fuld om flok immunitet m.m. så var dette også med i vores overvejelser)
Vores barn har haft en sund og naturlig reaktion på hans børnesygdomme og han mangler kun en enkelt for at have været hele spektret rundt.

Claus Jensen, Søren Roepstorff, Rose Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Homøopati er kvaksalveri og overtro, det kan ingen vel være i tvivl om.
Men det giver os stadig ikke retten til at begå vold mod et barn og dennes forældre.
Jeg mener stadig at JV f.eks. må nægte at modtage blodtransplantationer m.v.

1. Enig - denne sag handler om myndigheders overgreb mod en borger. Dokumentationen bag deres indgreb er ikke overvældende. Jeg håber denne sag når hele vejen gennem retssystemet så vi kan få en principiel afgørelse.

2. Det er aldrig bevist at homøopati ikke virker.

3. En gennemgang af 156 kliniske forsøg med homøopati viste 41% havde en overvejende positiv effekt, 7% en negativ effekt og 52% uden konklusion. En lignende gennemgang af 1016 konventionelle medicinske behandlinger viste 44% havde en overvejede positiv effekt, 7% en negativ effekt og 49% uden konklusion. Så homøopati er lige så godt/dårligt dokumenteret som konventionel medicinsk behandling.

4. Interessant er det også, at der iflg. en stor undersøgelse i BMJ kun er tilstrækkelig evidens bag 1 ud af 10 af alle behandlinger - konventionelle som alternative.

5. Kun et menneske i hele verden kan i realiteten afgøre om en given behandling virker eller ej - patienten selv.

6. Et kæmpe homøopatisk vaccinationsforsøg med 2,5 millioner cubanere fik stort set udryddet leptispirose i de berørte egne. Der var ingen ændring i sygdomsudbredelsen i uvaccinerede egne.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20674839

Claus Jensen, Søren Roepstorff, Rose Munk, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis loven siger at moderen har ret til medstemmelse, har hun ret til medbestemmelse. Når det så er sagt, er det også op til sygepersonalet at kommunikere på en måde der kan berolige patienten, så patienten ikke træffer irrationalle valg pga. stress skabt af sygepersonalet selv.

Annika Lion Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Peter Kolind Brask-Thomsen, Marianne Mandoe og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

@ Christian Holm

Om ikke andet så har mis-læst.
Jeg har ingensteds skrevet at jeg er allergisk overfor penicillin.
Der i mod skrev jeg, vist endda temmelig tydeligt, at jeg ikke kan tåle den FILM langt de fleste piller er pakket ind i.
Når du laver en sådan overseelse så tager jeg det som et tydeligt tegn på at du rent faktisk ikke har læst, men i bedste fald har skimmet.

Annika Lion Kristensen

Kære Martin Rasmussen,

Først og fremmest må jeg tilskynde en rimelig tone i debatten. Du har en angrebslyst som jeg finder lige dele upassende og useriøs.

Doula uddannelsen er ikke-medicinsk forstået som at jeg ikke arbejder ud fra en sundhedsfaglig platform. Når det er sagt, så har jeg tæt dialog og videndeling med sundhedsprofessionelle, b

Rose Munk, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Annika Lion Kristensen

Fortsat:
En tæt dialog og sparring med sundhedsprofessionelle for at kunne yde den gravide, fødende og nybagte mor samt pårørende støtte. Derfor ved jeg, at der i denne og tilsvarende sager er tale om risiko for en alvorlig sygdom, hepatitis B, men også en ret til med den rette dokumentation for lav smitte risiko at fravælge vaccinen. Som jef skriver i min kronik, så er der tale om et fravalg ud fra et hensyn til et barn, der har langt større risiko for at udvikle multi allergi med dårlig tolerance for vaccinen, end der er for at blive smittet med hepatitis B. Dette er kommet frem efterfølgende og der er derfor ikke juridisk belæg for at tvinge revaccinering igennem. Som jeg ligeledes anfægter i kronikken, er der slet proceduremæssige overtrædelser af mors retssikkerhed, idet der ikke er taget hensyn til tilgængelig viden om mors lave smitterisiko samt ikke foretaget informeret samtykke i rimeligt omfang.

I øvrigt er der tale om Sundhedslovens afsnit III, kap. 5, paragraf 19 http://themis.dk/searchinclude/lovsamling/sundhedsloven.html#Kapitel%205

Søren Roepstorff, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Fra information om Hepatitis B fra Statens Seruminstitut:

"Stort set ingen af de børn, der smittes ved fødslen, udvikler symptomer på infektion, men næsten alle bliver kroniske hepatitis B virus bærere, hvilket giver risiko for senere kronisk leversygdom og eventuelt leverkræft."

"Hvem bør ikke vaccineres?
I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.
Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.
Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne."

http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/H/Hepatitis%20B.aspx

Uden at ville bagatellisere alvoren i tilfælde af Hepatitis B, ser jeg intet i Seruminstituttets oplysninger, der giver anledning til påstande, som man ovenfor har kunnet læse i diverse indlæg, som fx:

"Hvis man vælger med fuldt overlæg at give sin barn en livstruende(!) sygdom som eksempelvis hepatitis B."

"Der er INGEN tvivl om at moren forsøgte at udsætte sit barn for alvorlig livsfare(!)."

"… moderens beslutning om at udsætte barnet for en livsfarlig(!) sygdom."

"Sagens kerne er her, at moderen grundet en eller anden overbevisning ikke ønsker at hendes barn modtager en behandling, der potentielt kan være livsreddende(!)."

"Selvfølgelig kan blodtransfusion og HBV vaccine i dette tilfælde sidestilles. […] At undlade at behandle i dette tilfælde er derfor netop sidestillet med blodtransfusion. En livsreddende(!) behandling."

Claus Jensen, Dana Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Annika Lion Kristensen
mener ikke at man bør tvinge 'patienter til at tage imod et tilbud, som var det et påbud ved lov' det kan jeg da godt være enig i.

Men hun glemmer lige at 'patienten' her ikke selv kan sige ja eller nej. Eller mener hun at patienten er - moderen?

Robert Ørsted-Jensen

Anders Jen sen skriver
"Jeg mener stadig at JV f.eks. må nægte at modtage blodtransplantationer m.v."

Jeg spørger:
På deres børns vegne???

Mener du at JV skal have lov at slå deres børn ihjel grundet på deres religion?

Vel - det mener jeg ikke - tvang er rimeligt i nogen tilfælde - om tilfældet her er rimeligt skal jeg ikke sige - hertil ved jeg for lidt om medicin!

Robert Ørsted-Jensen

At sige nej til vacciner er i alletilfælde ikke ansavrligt - men manglende respekt for videnskabelig viden og medicinsk historie af den slags som kendetegner folk der også tro på UFOer. Man har lov at tro hvad fanden man har lyst til, men man bør ikke have lov til at påtvinge sine børn resultatet af sin tro hvis dette kan være potentielt livstruende. Igen - om det beskrevne tilfælde her, falder ind under den kategori ved jeg ikke, men manglende polio, kopper og lignende vaciner er ikke alene farligt for end egne børn men en trussel mod fælleskabet.

Simon Olmo Larsen

Robert, man er da ubegavet, hvis man ikke tror på UFO'er, om de er fra en anden planet er så en anden diskussion.

Selvfølgelig skal man ikke bare følge videnskaben og lægerne blindt, der er massere eksempler på mennesker, der har fået forkert medicin og forkert behandling.

Søren Roepstorff, Annika Lion Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Kolind Brask-Thomsen

Undskyld, men det flyver rundt med begreber, der ikke hænger sammen. Påstanden om "multiallergi" er særligt vag. Er moren dokumenteret allergisk overfor hepatitis B vaccinen eller ej? For alt andet er totalt irrelevant i den her sammenhæng. At sige at man "tolererer vacciner dårligt generelt" er det rene nonsens. Det svarer til at en mælkeallergiker tror at fordi vedkommende ikke kan tåle mælk, så man kan han ikke tåle væsker overhovedet. Derudover må det altså indskydes at selvom man skulle være allergisk, så kan man behandle den allergiske reaktion, så man ikke tager skade og se kramper som barnet har (blev vist på tv2) er altså ikke allergiske kramper... Der er så mange misforståelser i dem her sag og det virker til at kommunikationen er gået heæt skævt.

@Annika. Jeg finder dybt useriøst at du omtaler en homeøpatisk vaccine som et "ansvarligt alternativ". Det er simpelthen så plat en påstand og kan et eller andet sted godt forstå at vedkommende børnelæge blev sendt op i det røde felt over sådan en gang sluddder... Derudover har retten (og ikke kommunen, som du får det til at lyde som om) sagt god for vaccinen...

Christian Holm, Robert Ørsted-Jensen og Inge Jessen anbefalede denne kommentar
Peter Kolind Brask-Thomsen

@Lars Olavius

Du kaster godt nok de der påstande rundt. Skal vi ikke lige nuancere lidt?

2) Nej det har du ret i. Men det taler sådan set ikke for at homøopati er virksomt. Det er som bekendt langt nemmere at påvise at der findes sorte svaner (idet man bare skal finde én) end det er at udelukke at de findes (hvilket ville kræve at man gennemgik samtlige svaner på hele kloden). Derfor er det så godt som umuligt at bevise at noget ikke virker, men man kan sandsynliggøre det.

3) Vil nu godt stille spørgsmålstegn til den gennemgang. De fleste studier med homøopati er små og små studier har tendens til at overdrive effekter. Derudover er mange af dem af dårlig kvalitet. Bl.a. derfor er den sammenligning totalt nonsens. Vi ves heller ikke hvilke studier der er tale om, hvad tester de? Er det samme tilstande der er tale om. Hvad menes der med effekt? Come on det er useriøst at stille tilfældige tal sammen på den måde...

4) Suk ja det er da interessant pånær at igen ikke kan se hvilke behandlinger, der er tale om og hvor ofte de er i brug. Desuden fornemmer jeg at du så mener at det legitimerer at den manglende evidens for homøopati. Men behandlinger inden for traditionel medicin, der ikke har tilstrækkelig evidens er så ofte baseret på principper og fænomener der er evidens for. Et eksempel (og det er altså med forbehold for at jeg husker forkert) kunne være akut meningitisbehandling. Som jeg husker det er der ikke 100% evidens for at give steroidhormon, men rent fysiologisk giver det mening at gøre fordi vi ved at det hæmmer inflammationen i hjernehinderne og vi ved at det er inflammationen som giver patienterne skader. Det er til forskel fra en homøopatisk behandling uden evidens hvor man baserer sig på ren fantasi om vandets hukommelse og hvad ved jeg. Påstande som de fleste kemikere brækker sig af grin over.

5) Der er sandt. Godt at der findes professionelle til at hjælpe patienterne til den optimale behandling og trist at der er folk, der udnytter menneskers svaghed for deres egen pengepungs skyld. Når man har travlt med at påstå at læger er købt og betalt skal man lige tænke over 2 ting. 1) Den læge man som patient møder i klinikken for samme løn uanset om han giver dig en pille eller tager en samtale med dig. 2) Alternative behandlere er langt mere økonomisk afhængige af lige præcis den behandling de tilbyder, så deres interessekonflikt er sådan set større end de fleste lægers.

6) Hvis det er sandt, så synes jeg det lyder som noget man bør kigge nærmere på. Jeg forholder mig nu skeptisk indtil videre.

Jeg vil gerne anbefale at læse følgende afhandling:
http://mph.ku.dk/udvalg/afhandlingsudvalg/mph_2012/Vaccination_af_b_rn_f...
Jeg synes ikke, at et barn er tjent med en 90 % risiko for en så alvorlig sygdomsfaktor som hepatitis B, hvis vaccination umiddelbart undlades efter fødslen...og det synes loven og den pågældende læge heller ikke...disse betragtninger er funderet på EVIDENSBASERET medicinsk viden, hvorunder homøopati, krystalhealing, jordstråler, pyramidehealing og astrologi IKKE er indbefattet, sad to say.... Når der en dag er krystaller i stedet for hjertestartere på skadestuen...så kan vi snakke om, at der er blevet begået uret mod dette barn (som var patienten i denne sag)... Jeg er ked af at skulle pointere dette, da det formentlig kan støde nogen, men en mor ved ikke altid hvad der er bedst for sit barn (min mor gav mig honning på sutten og mente ikke det ku' skade)....ligesom at samfundets regler og love er indrettet på basis af kollektivets bedste og ikke hvad et enkelt individ ud fra egne følelser finder bedst. Hvis sidstnævnte var tilfældet, ville det ikke give mening at snakke om fælles samfundsregler, da der ville være så mange undtagelser at et lovkorpus ikke ville kunne overskues i sit omfang. Jeg siger ikke, at moderen i sagen ikke har følt sig uretmæssigt behandlet...selvfølgelig har hun det...men ligefrem at tale om et overgreb...arhhh... Og ift barnet har der bestemt været tale om at forhindre et overgreb (stor sygdomsrisiko)...

ulrik mortensen, Robert Ørsted-Jensen og Peter Kolind Brask-Thomsen anbefalede denne kommentar

Evidens er ikke sikker viden, selvom man gerne vil have folk til at tro det. Det er en ufattelig mangel på ydmyghed, der har grebet lægestanden. Det er faktisk ret utåleligt.

Søren Roepstorff og Annika Lion Kristensen anbefalede denne kommentar

@ Peter Hansen: Måske, men giv mig da venligst et eksempel på "sikker viden"?...I princippet kan man jeg se på alt som menneskeskabte konstruktioner (er selv humanist, så har læst Michel Foucault mm.), men nu har vi ligesom været enige om evidens som en - i mangel af bedre, kunne man sige - nogenlunde metode...(WHO er enig)...så medmindre du kan diske op med noget bedre (jeg er sikker på du ville få megen airplay og berømmelse, så frem med det!), så er det, hvad vi har at arbejde med indtil videre. Jeg siger ikke at enhver stand - lægestanden indbefattet - ikke bør reflektere over egne begrænsninger, men den er der skam og i fuldt flor på peer-reviewed tidsskrifter (god læsning...dem skal du endelig kigge på). Desuden er det lidt letkøbt at sige at det er en generel tendens lige præcis blandt læger...den findes da allesteds...hvad med merkantilt uddannede? - deres handlinger kan skam også have dødelig konsekvens for andre mennesker.
Ydmyghed er, at denne læge gjorde en mor vred (det er noget man helst ikke vil udsættes for, I bet!) for at gøre det, som kollektivet/samfundet/loven ser som barnets bedste. Mangel på ydmyghed ville være, at samme læge om 40 år, når pågældende barn dør af leverkræft i armene på sin egen mor, siger: "hvad sagde jeg"!!

@Peter Kolind.

Denne debat handler om myndigheders overgreb på en borger i dette land. En borger der har truffet sig eget valg. Tænk hvis det viser sig, at den behandling moderen havde valgt rent faktisk er bedre dokumenteret end den lægerne valgte.

Du udtaler dig om et emne - homøopati - som du tydeligvis ikke har særlig meget forstand på og jeg ønsker ikke at diskutere yderligere.

@Inge Jessen

Kun 1 ud af 10 af alle behandlinger - konventionelle og alternative har tilstrækkelig evidens bag sig (iflg. BMJ) så begrebet evidensbaseret medicn er efterhånden temmelig udvandet.

Robert Ørsted-Jensen

Lars - 'sit eget valg' er noget man træffer vedrørende sin egen person - ens barn er ikke ens egen person - vi griber normalt ind hvis vi mener forældrer ikke varetager deres børns tarv

Robert Ørsted-Jensen

Det usmagelige b¨åde i artiklen og i flere kommentarer her er at barnet nærmrst anskues som var det et kæledyr som kun er til for sin mors bekvemmelighed og helt skal underlægges moderesn forgodt befindende - men et barn er et mennesker med rettigheder svarende til andre menneskers

Robert Ørsted-Jensen

Når lægerne overhovedet siger buh til moderen - skyldes det netop at dette ikke bare handler om hende og hendes behov som forfatteren til artiklen og flere andre synes og mene!

Måske overskriften burde hedde. "En mor gør et barn fortræd"

Vibeke Rasmussen

"Jeg synes ikke, at et barn er tjent med en 90 % risiko for en så alvorlig sygdomsfaktor som hepatitis B …"

Som nævnt i artiklen er moderen i lavrisikogruppen og altså langt fra de hér påståede 90%.

Inden man dømmer moren "ude", "uansvarlig", "en dårlig mor" mm, skulle man måske lytte til hende selv først. Her fortæller hun, at smitterisikoen er vurderet til kun at være på 10%. Dertil kommer så hendes frygt for, at hun har givet sin egen multiallergi i arv til datteren:

http://m.youtube.com/watch?v=fymK5t6C09Q&feature=c4-feed-u

Peter Kolind Brask-Thomsen

@Lars

Det er da rart at du kan belære mig om emnet, men jeg kommenterede jo sådan set bare på dit indlæg. Ja tænk.... Tænk hvis det regnede candyfloss hver dag...

Nå vil du ikke det. Er jo sådan begrænset hvad jeg skriver homøopati. Jeg pointerede bare nogle ret seriøse logiske brister i din argumentation... Men når man løber tør for argumenter kan man altid aflede og belære..

Annika Lion Kristensen

Mor er af gode grunde ikke vaccineret imod hep B, da hun er født som rask smittebærer så det giver jo ikke mening. Det ville man vide, hvis man havde læst min kronik, hvoraf dette forhold fremgår.

Mor er multi allergiker og har haft allergiske reaktioner på andre injektioner. Der er større risiko for nedarvet multi allergi bl.a. Med intolerance over for vacciner end at blive smittet - i denne mors tilfælde pga at hun har dokumenteret meget lav smitte risiko.

Jf Sundhedsloven, som jeg har nævnt i tidligere kommentar, er det ikke oplagt at tvinge til vaccine på det givne grundlag. Men læger har ignoreret faktuelt foreliggende bevis på mors lavsmittestatus. Og må under alle omstændigheder ikke lave en indberetning til kommunen, uden at de gør mor opmærksom herpå. Det er selvfølgelig en domstol og ikke kommunen, der har ført retssagen. Men kommunen er involveret i forbindelse med at børnelægen foretager indberetningen. Her kan jeg ikke se, at kronikken fremstiller sagsforløbet, så man kan være i tvivl.

Homøopati som alternativ vaccine er veldokumenteret i udlandet men ikke anerkendt i DK. Har ikke læst et eneste indlæg i denne debat der var seriøst i at begrunde antipati mod homøopati. Synes det er underlødig mudderkastning og direkte grinagtigt at kritisere homøopati ved at stille det op sammen med 'farlige' sager som krystaller og ufoer. Uha uha!

Patienten er barnet som ikke er et kæledyr men et levende væsen som en mor har båret med forsigtighed og ansvarlighed i 9 mdr. Derfor er måden der ageres på på fødestuen urimelig og desværre symptomatisk på, hvordan 'hensynet' til en baby, der har en forælder der tør sige sin mening, bliver til en hensynsløs og ensidig insisteren på procedurer, der ikke er konsekvente og ikke kan forsvares med lov!!

Annika Lion Kristensen

@Robert: 'uddannede specialister' er også mennesker, der kan tage fejl og skal udfordres på deres praksis. Børnelægen fremstiller sig selv som ekspert, men der er en anerkendt ekspert på Statens Serum Instititut som efterfølgende har udtrykt betænkelighed ved hele vurderingen herunder at man ikke har orienteret sig i foreliggende tal på mors lave smitterisiko...

Annika Lion Kristensen

Øh, Robert, jeg er samfundsvidenskabeligt uddannet men hvad har det dog med sagen at gøre? Må kun læger - eller videnskabeligt uddannede - stille kritiske spørsmål og fremhæve betænkelige forhold i sundhedsvæsenet? Du er vel selv skråsikker læge... Suk!

Robert Ørsted-Jensen

Nej jeg er neteop heller ikke læge - men det her kan kun tages stilling til på grundlag af lægevidenskabelig vurdering - og desuden er børn mennesker med selvstændige rettigheder hvis beskyttelse ikke kan overlades til forældre alene.

Robert Ørsted-Jensen

I modsætning til dig kunne jeg ikke drømme om at skrive side op og side ned om ting der omhandler lægevidenskab. Hvis jeg er i tvivl om en læges vurdering så anmoder jeg om en vurdering fra en anden medicinsk kyndig person. Og man holder sine religioner og følelserier for sig selv. Man har ikke lov til - end ikke som mor - at krænge sin tro og følerier ned over et andet menneskes rettigheder. Et barn er netop det - et andet menneske - et menneske med egne rettigheder som, netop fordi der er tale om et barn - har et krav på at se sine rettigheder blive beskyttet ikke mindst også mod forældres reliiøst funderede bedreviden ud i medicinske spørgsmål.

Robert Ørsted-Jensen

Må jeg lige minde om - sådan i al stilfærdighed og uden at inddrage denne sag her - at tro i alle mule afskygninger og alternative medicin har vi rent faktisk mere erfaring med end vi har med moderne videnskabligt afprøvet medicin og lægevidenskab.

Vi havde nemlig ikke andet i tusinder af år til vi begyndte at tænke anderledes fra sidst i det 18 år hundrede. Indtil da døde vi som fluer i en ung alder. Dødeligheden røg jævnligt op på over 60% - ikke mindst under pesten og koleraen. Så jo vi har masser af erfaring med alternativ medicin.

Det er ikke ensbetydende med at man skal forholde sig ukritisk overfor lægevidenskaben - men stiller man spørgsmål bør man gøre det ved at søge anden lægelig vejledning.

Det er først med lægevidenskabens tiltagednde perfektion at vi for alvår s¨dødeligheden falde - ikke mindst blandt småbørn. Det er så sandelig ikke tro, føleri og alternativ medicin og jeg-ved-bedre-end-videnskaben-holdninger der har bevirket at vi i den grad opverlever og at flere og flere nu bliver over 100 år.

ulrik mortensen

Angående homøopati: "I 2005 publicerede tidsskriftet The Lancet en metaanalyse af 110 placebo-kontrollerede forsøg med homøopati og 110 matchende undersøgelser med konventionel medicin, der var baseret på den svejtsiske regerings program for ”Evaluating Complementary Medicine”. Studiet konkluderede på baggrund at dets resultater, at den kliniske effekt af homøopati ikke var mere end en placeboeffekt"
http://da.wikipedia.org/wiki/Hom%C3%B8opati

Og, hvis nogle kan dokumentere bare et eneste eksempel på at homøopati virker kan de blive indehaver af 1 million $. (Fra samme link) "Skeptiker James Randi er overbevist om, at homøopati ikke virker. Han har udbudt én million dollars, til enhver, som kan tilvejebringe overbevisende bevis for et paranormalt fænomen, herunder homøopati" ...

Sider