Klumme

Glem alt om opsvinget

Ingen ved, hvad det betyder, og ingen ved, hvornår det kommer. Det er derfor statsministeren nøjes med at tale om ’stemningsskifte’
24. august 2013

Jeg begyndte på økonomistudiet halvandet år før, finanskrisen gav bankmændene og senere os alle sammen sved på overlæben.

Og jeg lærte det meste af det, jeg ved om økonomi, mens alle andre fortalte økonomerne, at de burde rive deres teorier i stykker.

Dengang midt under krisen sagde de studerende, der var længere på studiet, end jeg var, at min årgang skulle glæde sig over, at opsvinget sikkert var tilbage, når vi skulle lede efter job. Og at udsigterne dermed var lysere for os end for dem. Det er den slags, man taler om i frokostpausen, når man læser økonomi.

Det er to år siden, at jeg afsluttede studiet og endnu flere år siden, at vi lavede den slags opsvingsprognoser. Men de ældre studerende siger sikkert stadig til de yngre, at de skal glæde sig over, at de først bliver færdiguddannede, når konjunkturerne er vendt. Opsvinget forekommer lige så langt væk, som det hele tiden har gjort. Eller hvad?

Spørger man landets statsminister, er hun på linje med de ældre studerende optimistisk på de yngre studerendes vegne. For, siger statsministeren, de bløde økonomiske indikatorer peger i den rigtige retning. »Der er sket et stemningsskifte i dansk økonomi,« sagde hun for et par uger siden, da hun skød den politiske efterårssæson i gang med budskabet om, at vi har udsigt til et økonomisk forår.

Bag det, som statsministeren kalder et stemningsskifte, ligger en spirrende optimisme hos de danske forbrugere. Men de er dog kun lige gået fra at se sort på fremtiden til at være positive. Dansk økonomi havde det skidt, og har fået det bedre. Men endnu ikke godt.

Og statsministeren lover kun fremgang, ikke opsving. »Jeg lover ikke noget i forhold til vækstrater,« sagde hun. Vi må nøjes med et »stemningsskifte«.

Det er der mange gode grunde til. Der er flere før hende, der har brændt nallerne på netop at forsøge at erklære opsvinget i gang.

»Opsvinget bider sig fast,« lød en overskrift i Børsen i januar 2011.

En lidt mere forsigtig udlægning gav de Konservatives leder Lars Barfoed et halvt år senere: »Meget tyder på, at vi er på vej ind i et opsving,« opsummerede Berlingske dengang Barfoeds analyse.

Og i januar 2012 skrev Jyllands-Posten med udgangspunkt i en række økonomers vurdering en artikel under den bombastiske overskrift »Danmark klar til vækst«.

Nu er vi så i 2013, og opsvinget har stadig ikke materialiseret sig. Skal man motivfortolke, hvorfor statsministeren kun vil tale om stemningsskifte og bløde indikatorer, er en udlægning, at hun gerne vil tale væksten i gang, men ikke have andel i det, hvis noget ude i verden pludselig river den danske udvikling den forkerte vej igen.

Med tanke på, hvor meget dansk økonomi ånder i samme rytme som Europa og USA, giver det heller ikke megen mening at spå om en isoleret, kraftig dansk fremgang. Så langt er opsvinget ude af vores hænder.

Men der er en vigtigere grund til, at det er fornuftigt at holde sig langt fra at love noget som helst om et opsving: Begrebet opsving er åndssvagt.

Der er ikke nogen økonomisk definition af et opsving, sådan som der for eksempel er af recession. Recession ved man i det mindste, hvad betyder.

Hvis opsving er en følelse af, at det går hurtigt fremad igen, så forstår jeg godt, at statsministeren holder sig på sikker afstand af at spå om det.

De prognoser, der blev lavet før sommeren peger på, at væksten i år kun lige sniger sig over nul. Næste år har vi udsigt til, at økonomien vokser med noget, der næsten kan kaldes normal – men dog sløv – vækst.

Er det et opsving? Er en lidt lavere end normal vækst næste år et opsving? Skal vi have normal vækst, flere år med normal vækst eller højere end normal vækst for at nå frem til et opsving?

Størrelsen på den samlede danske økonomi er stadig mindre end før krisen, og ledigheden er en del højere, end vi vænnede os til i årene op til krisen.

En smule fremgang i stedet for de seneste års tilbagegang vil ikke bringe hverken arbejdsmarkedet eller væksten tilbage, hvor den var før krisen. Og er fremgangen så et opsving?

Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at nøgletallene peger i den rigtige retning. Måske skal vi stille os tilfreds med det: At måle fremgang frem for opsving?

 

Kenneth Praefke er økonomisk journalist på Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels P Sønderskov
Kristian Rikard, Niels-Simon Larsen og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

"Opsvinget har bidt sig fast" er et citat fra den tidligere statsminister, Poul Schlüter (k)
Niels Hausgaard, en nordjysk musiker, fandt det udsagn så absurd,
at han lavede en sang om det, for også dengang var der mennesker, der sagt med hausgård, som ikke sad på flæsket: "hvorfor skal vi gå her med røven så bar, når nu opsvinget har bidt sig så fast som det har".
Det er i grunden markant, hvor lidt klassekampen og forholdene ændrer sig.
Opsving til trods.

Torben Nielsen, lars abildgaard, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis der hypotetisk skulle komme et opsving, kræver det nok, at man giver penge til dem, der mangler dem og derfor vil købe - unge mennesker, der flytter hjemmefra, folk, der får børn, folk, der har oplevet stadig færre penge på kontoen pga. et tiårs strambuks overfor samfundet svage - og tog dem fra dem, der er tilbøjelige til at øde dem bort i udlandet eller investere dem i rene spekulative produkter langt væk fra realøkonomien, altså føre en rendyrket socialdemokratisk omfordelingspolitik, hvor det handler om at sikre folk med de ressourcer, der nu engang kan tilvejebringes, så det bliver åbenbart for arbejdsgiverne, hvad deres opgave i samfundet er: at finansiere lortet.

Niels Engelsted

På et område har der været et kæmpeopsving: På de finansielle markeder med kraftigt stigende aktiekurser og indeksrekorder.

Opsvinget er skabt først og fremmest af den amerikanske centralbanks månedlige udpumpning af milliarder af dollars til opkøb af amerikanske statsobligationer. Denne efterspørgsel efter obligationer, har fået prisen til at stige, og med kunstigt højere værdier har bankernes beholdning af obligationer og aktiver knyttet til prisen på den amerikanske statsobligation også fået forøget sin værdi. Hermed er insolvens hos de overforgældede banker midlertidigt blevet holdt for døren, og ånderummet har givet mulighed for udlån. Da stigende obligationer også betyder faldende renter, har der med en rente tæt på 0 været en masse fri OG MEGET BILLIG kapital ledig til investering, hvis man kunne finde noget at investere i.

Da produktion ikke i dag er vejen til fortjeneste, fordi den neoliberalistiske strategi i årtier har været at øge profitten ved at sænke arbejdernes lønindtægter og dermed købekraften hos den befolkning, der skulle aftage produktionen, så er der kun spekulation tilbage.

En syndflod af penge har derfor racet jorden rundt i jagten på et afkast. Og selv et lille afkast er okay, når pengerigeligheden og nulrenten gav mulighed for en enorm gearing. Dette skabte et selvforstærkende boom på aktiemarkederne, på råstofmarkederne, og på emergent markets.

Eller rettere dette skabte enorme bobler, fordi værdierne var kunstigt blæst op af den amerikanske centralbanks quantitative easing, som den gigantiske pengeudpumpning kaldes. Men bobler kender kun en vej: Op til bristepunktet og så puff...som vi så i 2008.

For et par uger siden antydede den amerikanske centralbankschef Ben Bernanke, at tiden måske var kommet til at reducere den "kvantitative lettelse" en lille smule, da boblerne var begyndt at skabe alvorlige forvridninger i de finansielle systemer. Denne forsigtige udtalelse fik aktierne til at falde over hele verden og renterne til at stige.

Hvad sker der, hvis Bernanke eller hans snarlige efterfølger FAKTISK begynder at reducere det massive elektroniske trykkeri af penge? Selvfølgelig det, at boblerne brister. Men fortsætter man oppumpningen, så brister de også før eller siden. Krisen er næppe ovre, sandsynligheden er, at den formentlig først for alvor begyndt.

Men det kan Kenneth Praefke sikker forklare meget mere grundigt og præcist, når han er færdig med at begræde, at han som økonom fra universitetet har måttet nøjes med et--sikkert dårligt lønnet--job som økonomisk journalist ved et mindre dagblad.

Bob Jensen, Morten Pedersen, Karsten Kølliker, Torben Selch, Peter Ravn Mikkelsen, Lars Knudsen, Søren List, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Grethe Preisler og Helle Abel anbefalede denne kommentar

Hvis man er interesseret i at få uddybet sit kendskab til den USA’nske ’bankster-konspiration’, som foranstaltede den internationale finanskrise med dens tragiske konsekvenser for millionvis af mennesker kloden rundt, så de selv kunne ’skumme fløden’ monetær-økonomisk forstået – en gruppe mennesker, som stadigt ’styrer’ præsident Barack Obamas ’karriere’, kan jeg anbefale, at læse den undersøgende USA’nske journalist Greg Palast’s underholdende og indsigtsfulde artikel om:
”Larry Summers and the Secret "End-Game" Memo”, (Summers er Obamas foretrukne til posten som chef for ’US Federal Reserve’):
http://www.gregpalast.com/larry-summers-and-the-secret-end-game-memo/#mo...
eller her med gode biografi-links ang. De omhandlede personer:
http://www.zcommunications.org/the-confidential-memo-at-the-heart-of-the...

Med venlig hilsen

NB. Information bragte en artikel om emnet af den aktuelle Glenn Greenwald 28. januar 2013: Hvorfor holder Obama-administrationen hånden over de bankchefer, der styrtede verden ud i den finanskrise, som millioner af mennesker stadig lider under?
http://www.information.dk/449294

Børge Rahbech Jensen

"Opsvinget forekommer lige så langt væk, som det hele tiden har gjort. Eller hvad?"

Ja. De omtalte ældre studerende enten glemte el. overså, at lærebøgerne i realiteten blev skrevet om, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Det er jo vækstraterne fra 2005-2007 og arbejdsløsheden fra 2007, økonomer og danske politikere længes mod. Danmark fik recession i forhold til 2007, men har nu en økonomi, der svarer nogenlunde til en fremskrivning af tendensen indtil 2005, og stort overskud i samhandlen med udlandet.

"Er en lidt lavere end normal vækst næste år et opsving? Skal vi have normal vækst, flere år med normal vækst eller højere end normal vækst for at nå frem til et opsving?"

Disse to spørgsmål kan føre til et tredie spørgsmål: Hvad er normal vækst?
Jeg er ikke økonom, men når jeg ser på kurver for de seneste 10-15 års økonomiske vækst, er væksten fra 2006 til 2007 absolut ikke normal. Den aktuelle vækst er mere normal end den vækst, økonomer nu sammenligner med. Noget tilsvarende gælder arbejdsløshed. Den arbejdsløshed, der nu kaldes høj, svarer næsten til en arbejdsløshed, som tidligere gav anledning til bekymring om mangel på arbejdskraft. Nu defineres idealer for øknomisk vækst og arbejdsløshed ved fremskrivning af økonomiske nøgletal for 2007, som kan ses som en spids på grafer for økonomisk vækst, og som blev kendt som en overophedet økonomi. I realiteten ønsker mange økonomer herunder de nævnte ældre studerende forhold, som gamle lærebøger advarede mod.

Noget andet er, at de to vigtigste begrænsninger for økonomisk vækst i Danmark nok er manglende risikovillighed og for høje krav til indtjening. Mange danske erhvervsledere, økonomer og andre borgere er langt mere optagede af minimering af omkostninger end behov og muligheder. Et aktuelt eksempel er husholdninger, som pludselig skal have forbedret sine boliger, fordi de kan få skattefradrag, uden det har en klar sammenhæng med behov. Et andet eksempel er virksomheder, som ikke taler om investeringer og uddannelse af hensyn til egen produktionskapacitet, men alene om behov for ændret lovgivning og offentlig støtte.
Der skabes næppe meget økonomisk vækst ved, at alle sidder på hænderne og venter på, nogle andre gør noget endsige venter på, alle andre gør noget.

Børge Rahbech Jensen

Niels Engelsted,

To kommentarer til din analyse:
1. Danske statsobligationer er nogle gange solgt til kurser over 100, hvorved den danske stat har fået renter for sine lån.

2. Det er direkte usandt, at virksomheder i årtier har øget sine overskud ved at sænke medarbejdernes lønninger. I årene 2005-2007 var tendensen modsat, at virksomheder overbød hinandens lønninger for at få de bedste medarbejdere, mens ansøgere med lavere lønkrav fik afslag.
Produktion giver bare ikke så høje, kortsigtede afkast, som handel med værdipapirer el. lign. kan gøre. Produktion giver snarere langsigtede afkast, forudsat virksomhederne løbende udvikler sig og holder sin produktionskapacitet intakt. Handel med værdipapirer er også nemmere end start af egen virksomhed.

Niels-Simon Larsen

Hvad skal vi med et opsving, der både forurener og ødelægger den natur, der er tilbage? Jeg kan ikke forestille mig en økonomisk fremgang uden grove angreb på økologien.

Bob Jensen, Morten Pedersen, lars abildgaard, Lars Knudsen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, hvad er det for et "opsving", der fables om. Det er svært at se, hvordan noget skulle kunne svinges op, når landet allerede vælter sig i materiel velfærd, flere biler end nogen sinde, fladskærme, mobiltelefoner, opvaskemaskiner og støvsugere. Opsvinget kan kun tolkes som et mentalt opsving, også kaldet forbrugertillid, hvilket i virkeligheden burde hedde forbrugertro, for her kommer troen ind i billedet. Tror du, eller tror du ikke? Hvis mange nok tror på pengenes pludselige opkomst, eller nedfald (fra træerne), så er opsvinget lige rundt om hjørnet.

Niels-Simon Larsen

Det listige ved det lovede opsving er nok, når alt kommer til alt, at politikerne ikke tør opgive håbet og heller ikke tør sige til befolkningen, at det kan de godt skyde en hvid pind efter, for - hvad skal de så holde op for vælgernes øjne?
Det må derfor ikke være rigtigt, at der ikke kommer et materielt opsving, og et mentalt, åndeligt, menneskeligt af slagsen vil en politiker blive latterliggjort for at tro på.
Vi er på den måde fanget i en materialistisk fælde. Groft sagt skal vi blive ved med at tro på, at vi har ret til at ødelægge verden. Hvis vi skal have andet end materialisme, skal vi først opfinde det. OK, det er allerede opfundet, men for døve ører og lukkede øjne.

Bob Jensen, Karsten Kølliker og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Det må derfor ikke være rigtigt, at der ikke kommer et materielt opsving "

Det er heller ikke rigtigt, hvis Danmarks Statistiks tal i faste priser på http://www.statistikbanken.dk/NAT07N står til troende.
Den samlede produktion faldt meget fra 2008 til 2009, men er vokset siden 2009, så den i 2012 næsten var på niveau med produktionen i 2006. På en graf ligner vækstraten 2011-2012 om vækstraterne 2007-2008 og 2002-2003.

Det hjælper bare ikke ret meget, når økonomer via journalister har opdraget befolkningen til en forventning om samme vækstrater som i 2004-2007 ud fra en holdning om, at når det er sket før, kan det ske igen.
Hvis jeg har lavet mine formler korrekt i Excel, havde vi en vækstrate på knap 15% fra 2004 til 2007, men kun 0,5% fra 2011 til 2012. Fra 2002 til 2003 var vækstraten 0,4%. Fra 1990 til 2001 var den samlede vækstrate ca. 36%. En graf for hele perioden 1990-2012 antyder, som jeg læser den, at vækstraten fra 2003 til 2007 blev lidt for stor. Den samlede vækst fra 2004 til 2012 var 10,5%.

Steffen Gliese

Det er jo et forkert fokus: hvis man vil have vækst, kan man foretage sig noget mere, men hvis der ikke er brug for det, kan man ligeså godt foretage sig det samme eller mindre.

Børge Rahbech Jensen

Et problem er bare, at den økonomiske vækst ikke alene er afkoblet fra udledning af CO2, som regeringen har fremhævet, men også er afkoblet fra beskæftigelsen.

"hvis man vil have vækst, kan man foretage sig noget mere, men hvis der ikke er brug for det, kan man ligeså godt foretage sig det samme eller mindre."

Det er mere kompliceret, som jeg ser det. Når nu fokus er på øget beskæftigelse, er det ikke godt, at noget af det, der blev lavet mest af fra 2004 til 2007 var flytning af produktion til udlandet samt åbning af netbutikker og callcentre, som minimerer behovet for medarbejdere. Noget andet er, om ikke ønsket om vækst er meget baseret på en modvilje mod økonomisk tab på investeringer foretaget i 2005 - 2008.

Børge Rahbech Jensen

Godt du selv kommenterer udflytningen af væsentligt mange danske arbejdspladser, det skal jo medregnes i danske virksomheders samlede udgifter til lønninger, jvf. din kritik 13:52 24/8

Steffen Gliese

Skal vi ikke hellere forholde os til, at det hujende danske erhvervsliv render rundt og forsøger at finde ledige hænder? Som Aamund i det første af sine nye shows. Til hvad, fristes man til at spørge - men så igen: åbenbart går arbejdsgivere og -tagere bare galt af hinanden, nogle gange. Og arbejdsgiverne smøg sig uden om den situation, hvor de måtte forlade sig på den arbejdskraft, de kunne få, desværre.

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Jeg sad med en lignende tanke: Hvad er det, disse mennesker skal have for noget arbejde, som Asger Aaamund skal gelejde dem ud i ud fra en VÆKST-tanke (hvilke forudsætninger han end har for det)
- og betyder det så, at nogle andres mennesker på arbejdsmarkedef skal fyres, for der ER ikke ledige jobs?
Og hvis de langtidsledige får et job, de hader, hvor længe holder succes'en så?

Kim Houmøller

Husk Asger Aaamunds virksomheder giver underskud eller er lukket. Han lever for andres penge. Er han er den rette person, til at belære andre om arbejdets velsignelser?

Børge Rahbech Jensen

"Godt du selv kommenterer udflytningen af væsentligt mange danske arbejdspladser, det skal jo medregnes i danske virksomheders samlede udgifter til lønninger,"

Netop, men det skete jo nok ikke til trods for, det i Danmark mest gav beskæftigelse til højtlønnede medarbejdere og konsulenter. Jeg mener, at de konsulenter, der skabte grundlag for adskillige danske lønmodtagere, fik honorarer på mindst 500 kr. i timen, og IT-boblen i høj grad var baseret på forventning om flere netbutikker og øgede rationaliseringer. Derudover mindes jeg også udsagn fra flere virksomheder om, hvorvidt de ville være lønførende for at tiltrække de bedste medarbejdere, og historier om bl.a. håndværkere og specialister, som oplevede høje lønstigninger ved jobskift, fordi arbejdsgivere overbød hinanden. Modsat blev det sværere for arbejdsledige at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi virksomheder pludselig krævede, at medarbejdere groft sagt var en gevinst fra første dag, hvor det tidlgiere vist var almindeligt accepteret, at nye medarbejdere ikke var en gevinst det første år.

Nej, Asger Aamund er næppe den bedste til at belære andre om arbejdets velsigelser og erhvervslivets vilkår.

Børge Rahbech Jensen

Rettelse: Jeg mener, at de konsulenter, der skabte grundlag for adskillige danske lønmodtagere mistede jobbet, fik honorarer på mindst 500 kr. i timen, og IT-boblen i høj grad var baseret på forventning om flere netbutikker og øgede rationaliseringer.

Vi skal alle spare os ud af krisen, for vi bor nu under samme tag i EU, og her bestemmer frau Merchel. I Danmark har vi ikke Euro, men vores regering har valgt at være krisesolidariske med EU og bl.a. stillet 40.000.000.000 kroner til rådighed som lån, hvis eller når det skulle komme til at knibe i Euroland, fordi regeringen har aldrig taget vores nej til mønten alvorligt. De agerer fuldt ud, som om vi havde skrottet kronen.

Det kan være svært at huske nu, men da den nuværende regering trådte til, brugte de det første halve år på at tale den danske version af krisen frem i Danmark. Indtil da, var krisen noget vi læste om i aviserne, men man må give dem, at de lykkedes med deres forehavende. Vi er nu solidariske, men hvem har gavn af det ?

Den diversitet, vi tidligere besad i Europa, hvor de forskellige nationer førte hver deres pengepolitik med konsekvenser på egen mønt, sikrede en dynamik, landene imellem. Der var altid en eller andet nation, som forstod at få noget i gang. I stedet for sparer vi nu, kollektivt i hele Europa røven ud af bukserne, og hvor skal opsvinget så starte ?

Her i Danmark har vi alle chancer for at vælge en alternativ vej, fordi vi HAR egen mønt. Tudepolitiken går ud på, at vi er for små til at stå alene. Jeg mener, vi er små nok til at kunne navigere i blikstille sø. Der sker jo ingenting i Europa. Hvis vi virkelig skal gøre noget godt for Europa, skal vi vise et godt eksempel og udnytte alle de gode fremskridt, vi også har opnået i de senere år, alle de talenter, som vi tidligere har bygget vores velfærd op på, men det kræver politikere med fremsyn og virkelyst. Politikere, som ikke blot sidder og venter på, at krisen skal gå over som en Anker Jørgensen version 2.

Vores opsving har bidt sig fast i kølen på Titanic.

Børge Rahbech Jensen

Peder Kruse:

"Vi skal alle spare os ud af krisen, for vi bor nu under samme tag i EU, og her bestemmer frau Merchel. "

Hvad bestemmer frau Merkel egentlig? Ganske vist krævede hun besparelser af nogle lande i Sydeuropa, men mig bekendt sparer Tyskland ikke, og kræver heller ikke, lande i Nordeuropa el. Østeuropa gør det.

"I Danmark har vi ikke Euro, men vores regering har valgt at være krisesolidariske med EU og bl.a. stillet 40.000.000.000 kroner til rådighed som lån, hvis eller når det skulle komme til at knibe i Euroland,"

Glimende. Hvordan hænger det sammen med påstanden om, frau Merkel kræver, vi alle skal spare os ud af krisen?

"Vi er nu solidariske, men hvem har gavn af det ?"

Nej, vi er absolut ikke solidariske nu. Alle kræver, nogle andre gør noget, og ingen vil betale. Der kan ikke skabes opsving på den måde. Udgangspunktet er mindst lige så godt med en fælles mønt og fælles standarder i det mindste i EU. Med fælles valuta fjernes risikoen for kurstab med samhandel med nabolande, og med fælles standarder kan produkter udvikles i færre varianter. På en måde giver EUs indre markeder alle medlemslande et af verdens største hjemmemarkeder. Et dansk problem er bare, at mange danske virksomheder i realiteten kræver planøkonomi og mener, det er den til enhver tid siddende regerings ansvar at udnytte EUs muligheder. Dele af dansk erhvervsliv gider jo ikke engang fremtidssikre sin egen produktionskapacitet, men mener, det er statens opgave, og kræver lavere skatter og afgifter for nemmere at kunne motivere sine medarbejdere med bonusordninger og lønforhøjelser. Vores opsving har bidt sig fast ikke i kølen på Titanic men i et socialistisk ideal, som døde med Sovjetunionens kollaps i 1991, og Kina delvis har erstattet med en variant af markedsøkonomi. Det eneste, dansk erhvervsliv producerer i stor stil, er efterhånden utilfredshed og politiske krav.

To velkendt effekter af den tidligere diversitet, hvor forskellige nationer førte hver sin pengepolitik, var protektionisme og konkurrence på valutakurser.

Børge Rahbech Jensen:

Du har ret. Det er ikke Merkel, der har opstillet rammerne omkring vores regerings finanslov. Det vil være rigtigere at sige Tyskland, som har den største pung og dermed det største ord i den samlede finanspolitik i EU. Det er så heller ikke rigtigt, for det er vore egne politikere, som frivilligt har valgt at tilslutte os Merkels politik, selv om vi faktisk har forbehold: "står uden for den fælles mønt og de organer, der træffer beslutninger om pengepolitik i EU". Du har derfor helt ret. Vi har kun vore egne politikere at klandre, fordi de ikke tager vores forbehold alvorligt. Ommer igen. Aberne sidder jo i sidste ende på skuldrene af de skvadderhoveder, som bliver ved med at stemme de samme EU liderlige politikere ind på Borgen. Sorry.

De 40.000.000.000 kroner er ikke penge, vi skal bruge nu. Det bliver i givet fald hjælp til dækning af fortidens party i sydens sol. Det var dengang hele Europas bankverden troede, det var solide dmark, der erstattede de gamle valutaer.

Hvis du mener, at et opsving skal skabes ved filantropi, er jeg bange for, det har lange udsigter.

Jeg er helt enig i, at europæisk samhandel er en god ting, men jeg synes også at vi skal bevare forskelligheden, hvis ikke det hele hurtigt skal gå samme vej som andre unioner før EU.

Din aversion mod erhvervslivet må du selv arbejde med, og protektionismen er slet ikke et ukendt begreb i Barroso's Bureau, som jo bærer hele initiativretten i EU.