Kronik

’Hvorfor gi’r I mad til sigøjnere?’

Selv venstrefløjen stigmatiserer romaer og østeuropæere og udpeger dem som en trussel, vi har ret til at forsvare os imod med stort set alle midler. Den skingre danske debat ligner mere og mere den nynazistiske retorik i Øst- og Centraleuropa
Hjemløse udlændinge på et herberg på Nørrebro i 2010 – uden forbindelse til de omtalte i kronikken.

Hjemløse udlændinge på et herberg på Nørrebro i 2010 – uden forbindelse til de omtalte i kronikken.

Debat
23. august 2013

For mig er det største problem, at der tit kommer pæne mennesker hen og spørger, hvorfor vi dog giver mad til sigøjnerne. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. For fordommene og antipatien mod romaer er så voldsom.«Bemærkningen faldt, da jeg for nylig holdt oplæg for en gruppe frivillige hos Projekt Udenfor, der deler mad ud til hjemløse i København. Blandt de frivillige var der et ønske om at få viden om de hjemløse romaers baggrund, bl.a. for at kunne tackle de vanskeligheder der af og til opstår, når nogle af romaerne ikke overholder den uformelle køkultur eller tager mere tøj og mad, end de selv har brug for. De praktiske problemer overskygges imidlertid af et andet og større problem: den udbredte antipati og de voldsomme negative fordomme mod romaerne blandt almindelige ’pæne borgere’.

Antipatien er gentagne gange dokumenteret, senest i en Megafon-undersøgelse på initiativ af Politiken sidste år. Også en række grove og diskriminerende udtalelser fra gæster på Roskilde Festival de senere år, rettet mod flaskesamlende romaer, har vist, hvad der gemmer sig under den tynde fernis af tolerance og politisk korrekthed. »De bliver behandlet som lort, men de kommer også kun herned for at stjæle og for at tage andres pant,« som en ung mandlig festivalgænger udtalte i 2010.

Og det bliver ikke ved de hårde ord. Tidligere i august blev en gruppe østeuropæere ifølge Ekstra Bladet angrebet af et tæskehold på fire-fem personer uden for en varmestue på Christianshavn. Ifølge et vidne gik gerningsmændene efter ’sigøjnere’.

Voldelige babytyve

Når hadet til romaerne tager til, hænger det formodentligt både sammen med den barske retorik på udlændinge- og asylområdet de seneste årtier og med lignende tendenser i det øvrige Europa.De europæiske politikere fralægger sig typisk ansvaret og undskylder overgrebene med romaernes problematiske adfærd og kultur. I juni 2009 blev en romalejr med omkring 100 rumænske romaer på Sicilien angrebet og brændt ned. Medierne citerede efterfølgende indenrigsminister Roberto Maroni for denne udtalelse:

»Når det kommer til årvågne angreb på indvandrere, ja, så er det, hvad der sker, når sigøjnere stjæler babyer, eller når rumænere begår seksuelle overgreb.«

Politikere som Maroni lægger romaerne for had og indikerer, at de ikke har samme rettigheder som andre borgere. Samtidig er det karakteristisk, at hadforbrydelser mod romaer sjældent efterforskes grundigt og stort set aldrig fører til domfældelse. I en del tilfælde har der været rapporter om, at politiet har set passivt til eller ligefrem opildnet til had mod romaer.

I Tjekkiet og Ungarn har højreekstreme grupper organiseret marcher gennem roma-kvarterer, hvor de har truet indbyggerne og opfordret folk i nærliggende kvarterer til at tage hårde midler i brug for at komme ’roma-problemet’ til livs. I Slovakiet var ’sigøjnerkriminalitet’ et tema i valgkampen op til parlamentsvalget i marts 2012. Det Slovakiske Nationalparti satte store plakater op med slogans som »Lad os ikke føde på dem, som ikke vil arbejde« og »Hvor lang tid skal vi miste penge på romaerne?«

Hårde danske politikere

Selv om danske politikere næppe direkte er inspireret af italienske, ungarske og slovakiske politikere, lægger de sig uhyggeligt tæt op ad samme logik og retorik. Se blot her, hvad Socialdemokraternes integrationsordfører, Trine Bramsen, udtalte i slutningen af juni i år:»Det er et kæmpestort problem, når man kan se, at rumænere ligger og overnatter i parker, i baghaver og på folks både. Jeg møder københavnere, som oplever store problemer med deres gårde, som er invaderet af rumænere«.

Integrationsordføreren så det som sin opgave at hjælpe de danske borgere og opfordrede politiet til at sætte maksimalt ind over for rumænerne:

»Det handler i høj grad om at stresse rumænerne, så de ikke får et indtryk af, at de bare kan komme og bruge Danmark som campingplads. Så de skal vækkes om natten og fjernes. Og de mange, der sidder og tigger eller spiller musik ved vores supermarkeder – som nærmest er blevet fast inventar – de skal straffes,« udtalte Bramsen. Hun afviste samtidig, at private herberger og hjemløsehjem skulle stille mad og overnatning til rådighed og understregede, at EU’s regler om fri bevægelighed er møntet på arbejde, ikke kriminalitet.

»Man kan bede dem om at rejse hjem til deres land igen. Og hvis det ikke bliver efterlevet, kan man i værste konsekvens sætte dem i fængsel. Det handler i høj grad om at signalere, at de ikke skal være her«.

Integrationsordføreren var snublende tæt på at udpege alle rumænere (af mange opfattet som romaer) som kriminelle og uønskede i Danmark.

Marginaliserede og udsatte

Romaerne udgør EU’s og Europas mest marginaliserede og udsatte minoritet. Så det er ikke overraskende, at der er relativt mange romaer blandt de migranter, der kommer til Danmark i disse år. Men i stedet for at forholde sig til den social- og integrationspolitiske udfordring udpeger den socialdemokratiske integrationsordfører romaer og rumænere som potentielt kriminelle, der bør sendes hjem og/eller straffes. Dermed lægger hun sig i kølvandet på daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V), der i 2007 slog fast, at Danmark ikke skulle være »Europas varmestue«, og at herberger og væresteder ikke kunne få tilskud til at huse udenlandske hjemløse.Selv om det formodentlig vil falde mange for brystet, finder jeg det relevant at pege på en vis lighed mellem integrationsordførerens logik og den logik, der kom til udtryk i en kommentar i den ungarske avis Magyar Hírlap den 5. januar i år: »En betragtelig andel af sigøjnerne er ikke i stand til sameksistens, ikke i stand til at leve blandt mennesker. Disse folk er dyr og opfører sig som dyr […] Hvis han [sigøjneren] møder modstand, dræber han […] Han vil have, hvad han ser. Hvis han ikke får det, tager han det, og han slår ihjel […] Fra hans dyrekranium høres kun uartikulerede lyde, og det eneste, han forstår, er fysisk magt […] Disse dyr burde ikke eksistere. Aldrig. Dette problem må løses omgående og på enhver tænkelig måde.« Indlægget var forfattet af journalisten Zsolt Bayer, der er medstifter af Ungarns regerende centrumhøjre-parti Fidesz og nær ven af dets leder, ministerpræsident Viktor Orbán.

Blødsødenhed, tak

Historien har vist os, at stigmatisering og mistænkeliggørelse af hele grupper af mennesker kan være første skridt på vejen mod en bred folkelig accept af, at disse grupper ikke blot diskrimineres, men også udsættes for vold og drab. Derfor er der grund til bekymring over, at danske politikere taler for en hård og kompromisløs indsats over for de ’uønskede’ migranter.I forbindelse med udvisningen af 23 rumænske romaer fra Danmark i juli 2010 udtalte daværende justitsminister Lars Barfoed (K) bl.a.: »Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi har folk, som åbenlyst opholder sig ulovligt i Danmark for at begå kriminalitet. [ ...] Der vil komme en række politiaktioner, og der skal ikke være nogen blødsødenhed.«

Jeg mener, at lidt blødsødenhed er på sin plads. Den er uden tvivl at foretrække som alternativ til en retorik, der nærmer sig ansvarsløs populisme og hadetale.

 

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter og en af en række bidragydere til en antologi, der udkommer i dag: Rune Engelbreth Larsen, Jens Lohmann og Klaus Slavensky (red).: ’Hate speech. Fra hadetale til hadesyn’. Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Emil Diurhuus

Et sted på Christianshavn kan man få et måltid til en flad 10'er. Det er vidst nok et tilbud til hjemløse og fattige. Problemet er bare, at stedet er blevet overtaget af sigøjnere, der blokerer for andre brugere, stjæler og skider på gulvet.

Alle har rettigheder, ligegyldigt om du er en majoritet eller en minoritet.

Men alle - ligegyldigt hvem de er, eller hvor de kommer - er også ansvarlige for deres handlinger.

Steffen Gliese

Hvad skal man stille op? Folk, der åbenbart kommer for at begå kriminalitet, må man sanktionere. Hvis de var flygtninge - og der er ingen tvivl om, at Sydøsteuropa udøver kraftig diskrimination, der burde kunne medføre asyl - var sagen en anden. Så ville man kunne håndtere dem i et system, der trods alt medfører en vis social sikkerhed; men ret beset taler vi om et folk, der i modsætning til alle andre til Europa indvandrede stammer, ikke i 1000 år har kunnet finde en rolle i samfundene. Ét er nomadetilværelsen, som i sig selv ikke burde være et problem, noget ganske andet er en levevis, der som oftest er parasitær i forhold til de fastboende.
Jeg kan ikke finde på én positiv ting at sige om roma og sinti. Desværre.

Mange af de mennesker der ses her er nu ganske almindelige danskere, men desværre er der også mange af dem der er traumatiserede af den forfølgelse og mobning de var udsat for som børn, - det er desværre overhovedet ikke noget nyt, bare en genopblussen, af den til alle tiders evindelige forfølgelse af mennesker der forsøger på en eller anden måde at finde et sted at skabe sig et liv og en tilværelse der er tålelig.
http://www.immigrantmuseet.dk/index.php?page=roamer-og-rejsende