Kronik

Kan det betale sig at redde kloden?

Når Finansministeriet beregner gevinsten ved forskellige klimatiltag, ser man stort på gevinster, som forbedrer folkesundheden, mens værdien af mindre luftforurening undervurderes. Nogle klimatiltag diskvalificeres, alene fordi de faktisk virker
Når Finansministeriet beregner gevinsten ved forskellige klimatiltag, ser man stort på gevinster, som forbedrer folkesundheden, mens værdien af mindre luftforurening undervurderes. Nogle klimatiltag diskvalificeres, alene fordi de faktisk virker

Steen Agger

30. august 2013

Da regeringen for nylig fremlagde sin klimaplan, var der ikke alene tale om en lang liste over tiltag, som kan gavne klimaet. Det var også en omfattende regneøvelse, der for hver af de 78 tiltag skulle vise, hvor stor reduktion af klimagas det giver, og hvad det koster i kroner pr. reduceret ton C02. Målet var at finde frem til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind.

De samfundsøkonomiske beregninger gives meget stor vægt af både politikere og myndigheder. Derfor er det værd at kigge dem efter i sømmene for at finde ud af, om de faktisk inddrager alle vigtige faktorer – om de er præget af udsyn eller tunnelsyn.

Desværre er der meget tunnelsyn, og der er indbygget nogle skævheder, som får nogle indgreb til at se særligt ufordelagtige ud, selv om de med en lidt mere fremsynet målestok ville have store positive effekter for både klima, miljø og folkesundhed.

Transporten går fri – igen

F.eks. ser indgreb over for transport meget dyre ud. Så hvis man prioriterer de lavthængende frugter først og går i gang med de af klimaplanens tiltag, som er billigst, trækker transporten endnu engang frinummer.

Det vil imidlertid være et stort problem, fordi udslippet fra person- og varetransport kommer til at udgøre en stadig større del af fremtidens samlede klimagasudslip. Og det tager tid at omstille sektoren, så vi kan ikke bare blive ved at vente med at gå i gang.

Samtidig har mange af tiltagene andre gavnlige effekter end klimaeffekter. I klimaplanen kaldes det sideeffekter. Regeringen har prøvet at inddrage disse synergieffekter, men det er kun delvist lykkedes – og på transportområdet kun i beskedent omfang. Det skyldes, at flere af de positive effekter ikke registreres i de traditionelle samfundsøkonomiske beregninger. Man værdisætter effekten af støj og luftforurening, men f.eks. tager man ikke den effekt, de ultrafine partikler har på helbredet. Det skyldes, at EU ikke har en grænseværdi for disse, selv om de hører til den allerfarligste del af luftforureningen.

Man medregner heller ikke den positive effekt på folkesundheden, når folk stiller bilen og cykler eller går – i kombination med kollektiv trafik. En meget stor del af vores sundhedsudgifter skyldes ellers sygdomme knyttet til netop mangel på motion. Derimod medregnes bilisternes tidstab, hvis de må køre lidt langsommere eller må tage cykel og tog – det værdisættes højt og er med til at gøre begrænsning af privatbilisme til dyre tiltag.

Diskvalificerede elbiler

Et af de suverænt dyreste tiltag i planen, målt pr. ton C02-reduktion, er sænkning af den maksimale hastighed på motorveje fra 130 til 110 km i timen. Den høje pris skyldes bilisternes tidstab, og det til trods for at det kun ville tage få minutter længere at køre f.eks. fra København til Odense.

For den, der cykler i en halv time hver dag og dermed kan spare den halve time i motionscentret og alligevel undgå diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, medregnes ingen gevinst for samfundsøkonomien. Der er ellers tale om meget store udgifter, som i høj grad ville forbedre den beregnede samfundsøkonomi ved at begrænse bilkørsel. Der er f.eks. lavet flere beregninger både i Danmark (senest af konsulentfirmaet Incentive) og i udlandet af samfundsøkonomien ved at investere i cykelstier, hvor man – i modsætning til de danske myndigheder – medregner denne effekt af øget motion og lavere sygelighed. De viser samstemmende, at cykelstier er den allermest rentable trafikinvestering for samfundet.

Når man erstatter benzin- og dieselbiler med elbiler, får man også en lang række fordele. Nogle af dem er medregnet i klimaplanen – f.eks. nedsat C02 – støj- og luftforurening – dog er den farligste form for luftforurening som nævnt udeladt. Men herudover har elbilerne den fordel, at man skaber et fleksibelt elforbrug ved at oplade elbiler om natten. Det vil bidrage til fremtidens fleksible energisystem. Det er en nødvendig forudsætning for en kraftig udbygning af vindmøllebestanden, der som bekendt producerer, som vinden blæser. Denne fordel ved elbiler medregnes heller ikke i de samfundsøkonomiske beregninger. Her medregnes kun C02-besparelsen i selve elbilen – og ikke at den skaber mulighed for flere vindmøller i energisystemet.

Gråspurvene har det varmt

Regeringen har i Klimaplanen også regnet på C02-gevinsten ved at stoppe handel- og serviceerhvervenes adgang til at få refunderet elafgift – dvs. at lade dem betale samme elafgift som almindelige borgere. Gjorde man det, ville de få samme motivation til at spare på el som private husstande – en motivation, de ikke har i dag.

For at være sikker på, at det ikke truer erhvervets konkurrenceevne, har man desuden regnet på den mulighed, at man fører afgiftspengene tilbage til erhvervet efter antal beskæftigede. Med modellen ville virksomhederne trods tilbageføringen være motiverede til at spare på el, fordi den ville blive dyrere.

Tiltaget giver en meget stor C02-reduktion på 1,1 million ton/år. Alligevel når man frem til, at det er et dyrt tiltag – det koster 886 kroner pr. ton C02-reduktion.

Men går man ned i beregningerne, tager man sig til hovedet. I det alternative forslag, hvor erhvervet får refunderet elafgiften i forhold til antal ansatte, fås en gevinst på 11 milliarder kroner til erhvervet, fordi de sparer energiomkostninger, men stadig får afgiften refunderet. Denne gevinst fjerner man ved at indsætte et fiktivt begreb – ’transaktionsomkostninger’ – og fratrække disse. Det er fiktive omkostninger, som man antager må være der, for ellers havde virksomhederne selv gennemført energibesparelserne, uden at man behøvede indføre afgift. Det fremgår, at omkostningerne egentlig skulle beregnes konkret, men det mener økonomerne ikke, man kan. Så derfor sætter man dem blot lig med erhvervenes gevinst – som så, keine Hexerei, er væk!

Dernæst finder økonomerne et såkaldt ’velfærdstab’. Det dækker over, at elafgiften angiveligt skulle sænke arbejdsudbuddet – uanset om erhvervene får pengene retur eller ej! Når man føler trang til at antage dette, kan det kun skyldes, at man helt generelt forudsætter, at alle afgifter sænker arbejdsudbuddet.

Dertil kommer, at staten taber penge, fordi erhvervene sparer på el og dermed betaler mindre i afgift. Med andre ord: Dette virkemiddel har den ulempe, at det faktisk virker! Det svarer til at sige, at rygestopkurser er dyre for samfundet, hvis de virker, for så mister staten afgiftsindtægter på tobakssalg.

Alt i alt når økonomerne altså frem til, at det er meget dyrt for samfundet, hvis f.eks. et hotel holder op med at fyre for gråspurvene!

Sund fornuft, tak

Klimaplanen skal have perspektiv ud over 2020 – frem mod målet om et fossilfrit samfund i 2050. Her nytter det ikke blot at sige, at vi f.eks. højst vil betale 300 eller 500 kroner pr. ton C02-reduktion. Regeringens beregninger viser, at de billigste virkemidler næsten alle vedrører landbruget. Det skyldes, at disse regnemetoder er bedre til at opfange de positive sideeffekter inden for landbrug, dvs. især reduktion af kvælstofudledning. Hvis man kun vælger de billigste virkemidler – ud fra disse traditionelle samfundsøkonomiske beregninger, kommer transporten til endnu engang at trække frinummer. Og så forpasser man chancen for at slå flere fluer med ét smæk og reducere transportens klimagasudslip, dens store bidrag til sundhedsskadelig luftforurening, trængslen og de store folkesygdomme, som er knyttet til mangel på motion.

Min appel til politikerne er derfor: Brug jeres sunde fornuft og byg ikke jeres beslutninger alene på Finansministeriets regnestykker.

 

Christian Ege er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Kalle Nielsen
  • Carsten Munk
  • Brian Pietersen
  • Bill Atkins
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Torben Nielsen
  • Aksel Gasbjerg
  • Michael Bruus
  • Benno Hansen
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
Marianne Christensen, Jens Falkesgaard, Kalle Nielsen, Carsten Munk, Brian Pietersen, Bill Atkins, Michael Kongstad Nielsen, Torben Nielsen, Aksel Gasbjerg, Michael Bruus, Benno Hansen, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er et både morsomt og dybt alvorligt spørgsmål, om det kan betale sig at redde kloden. Det kan det på den ene side ikke, men på den anden side dør vi, hvis vi ikke gør det. Vi bliver så nødt til at gøre noget, der ikke kan betale sig i penge, og det er lige netop sagen i en nøddeskal. Vi skal til at gøre noget, der koster. Det skal vi have noget ud af på en anden måde, og hvad er så det? Det mangler vi svar på, for vi er så vant til at tænke i penge, at vi ikke kan tænke i penge. At sige, at vi skal til at investere i 'det menneskelige' vil straks afføde spørgsmålet: "Og hvad er så det?" Alene det, at nogen kan stille det spørgsmål, beviser, hvor langt ude vi er. Man bliver let til grin, hvis man taler om det menneskelige og endnu mere, hvis man siger, at det er noget, vi først skal til at skabe.

Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Børge Rahbech Jensen

Angående de samfundsøkonomiske beregninger kan alternativt forudsættes, at alle vigtige faktorer er inddraget, således et evt. tunnelsyn er bevidst. Det er tilfældet, hvis det primære mål er arbejdspladser. Et paradoks i forhold til transport er, at indgreb er dyre, netop fordi en omstilling i realiteten ikke er påbegyndt. Den største reduktion af CO2-udledningen fra dansk transport må i øvrigt påregnes indirekte at blive indført af EU i form af krav til europæiske biler, som bliver implementeret som specifikationer på biler produceret i Europa.

Det er kun en forholdsvis andel af danske lønmodtagere, som reelt har mulighed for at gå, cykle el. bruge kollektiv trafik i stedet for egen bil til og fra arbejde, især hvis de også har børn i daginstitutioner. To alvorlige svagheder i det danske samfund er i den forbindelse, at den kollektive trafik uden for de større byer ikke er særlig godt udbygget, og Folketingets, dagspressens og interesseorganisationers bevidsthed stort set er begrænset til Københavns Kommune og til dels Nordsjælland. Nogle undtagelser gør ondt værre på den måde, at en standardløsning på udfordringer i Jylland er motorveje. Selvom motorveje benyttes af nogle busser, er de ikke skabt til kollektiv trafik.

Det kan bemærkes, at tidstabet ved lavere hastighed på motorveje er beregnet for strækningen København - Odense, mens togene mellem de samme to byer ikke nævnes med et ord. De fleste andre europæiske lande har modsat ambitioner om at få flere rejsende til at vælge tog fremfor fx. bil. I Danmark mangler DSB kapacitet.

EU nævnes kun en enkelt gang, og det er i forbindelse med fravær af en grænseværdi for små partikler. En alvorlig svaghed ved den danske klimadebat inklusive debatten om regeringens klimaplan er, at sammenligning med EU, EU-lande og andre lande er fraværende.

Marianne Mandoe

Kloden skal nok klare sig.
Det de egentligt spørger om er om det kan betale sig at redde menneskene.
Nogen gange kan jeg komme alvorligt i tvivl om det spørgsmål...

Brian Pietersen, Jacob Svendsen, Torben Nielsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

De forkromede matematiske modeller giver et skær af objektivitet, men det er åbenlyst, at borgerlig ideologi er bygget direkte ind i dem.

Det vil sige, at det er embedsmænd, som sidder og fører politik for politikerne og befolkningen.

Niels Engelsted, Jens Falkesgaard, Jan Nygaard, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar

Marianne, jeg synes din pibe har fået en anden lyd, siden dengang vi debatterede klima, og især om menneskehedens eksistens var truet?

Glimrende artikel. National regnskabet er afhængigt af indtægterne fra CO2 afgiften, så derfor er det et problem for finansministeriet, hvis danskerne begynder at udlede mindre CO2. Det er også i store træk baggrunden for forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse. Den skal kompensere for tabet af indtægter på CO2 afgiften når der brændes mindre kul og olie af. Og derfor er det også meget mere populært at indføre tiltag i landbruget fordi deres udledninger ikke er pålagt nogen afgift, og derfor er der heller ikke et indtægtstab for statskassen, når disse udledninger reduceres.

Niels-Simon Larsen

Det kan ikke betale sig at redde menneskeheden, for det er ren udgift, og det menneskelige aspekt, kan vi ikke finde ud af, hvad består i. Skal vi til at finde ud af det, vil det koste en masse arbejdstimer, og det vil sætte os ned på et lavere materielt plan, og det vil vi ikke. Det tingsfixerede menneske er foreløbig det højeste udviklingsstade. Det har en udløbsdato, så det vil være gavnligt at se på den. Det kan vi forhåbentlig blive enige om, inden det er for sent.

Aksel Gasbjerg

"Min appel til politikerne er derfor: Brug jeres sunde fornuft og byg ikke jeres beslutninger alene på Finansministeriets regnestykker."

Det helt grundliggende problem er desværre, at politikerne netop betragter Finansministeriets regnestykker, som værende identisk med sund fornuft. Nogle politikere er naturligvis uenige i Finansministeriets regnestykker, men uenigheden begrænser sig til kun at udfolde sig indenfor en afgrænset kvantitativ økonomisk begrebsramme.

Hele den globaliserede verden er blevet en gigantisk produktions- og forbrugsmaskine og sund fornuft er i den politiske debat derfor synonymt med tiltag, der forbedrer vilkårene for denne maskine.

Derfor er Christian Ege's sympatiske appel til politikerne om at bruge den sunde fornuft desværre som at hælde vand på en gås.

Niels Engelsted, Jan Nygaard, Brian Pietersen, Kim Houmøller, Bill Atkins, Torben Nielsen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

"Kan det betale sig at redde kloden?"

Nej, der er langt flere penge i at sælge rent vand på flaske og ren luft på dåse.
Så hvis økonomien får lov at være første prioritet, kan vi lige så godt glemme alt om kloden.

Kalle Nielsen, Brian Pietersen, Jacob Svendsen, Torben Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den største pris er nok omkostningerne i stemmer. Hvis man gør noget, der generer bilbefolkningen, eller forringer vores muligheder for et leve det fede liv, så koster det vælgere. Hvad koster en tabt vælger?

Marianne Mandoe

@ Dennis Berg

Overhovedet ikke. Jeg har altid ment at kloden er overbefolket.
Desuden mener jeg stadig at kloden er selvregulerende. Hvis en art bliver for mangfoldig eller for invasiv så bliver den reduceret eller dør ud. Sådan har det altid været, sådan vil det altid være.

Jacob Svendsen

Menneskeheden er på vej ned, og der er intet at gøre ved det, andet end at nyde den tid vi har. Vor art er for selvdestruktiv, apatisk, svagt begavet, langsomt reagerende, dårligt organiseret og bevidstløs, og "fortjener" at gå under hurtigst muligt. Men der har da været både latter og kærlighed i mit liv, så jeg har været heldig. Fortsæt I bare jeres små kloge debatter.

Jacob Svendsen

Nåja, ikke blot selvdestruktiv, men destruktiv i det hele taget. Vor tilstedeværelse går ud over alt og alle andre arter. Nyd det.

Brian Pietersen

det kunne være skidegodt hvis naturen begyndte at regulere v ed feks at sørge fro at vi ik kan få børn, feks kun 1/20 del af kvinderne kunne blive gravide, så er vi fri for at slå hinanden ihjel.

Det er nemt at foreslå høje bilafgifter og omlægning til cykel transport. Hvis man bor et sted, hvor den kollektive transport fungerer perfekt til alle ens gøremål

Ligeledes er det nemt at ville pålægge de forskellige erhverv større afgifter.
KONKURRENCEEVNE

God artikel - tak for den. Det er altid rart at få nuanceret påståede beregnede "sandheder" om hvad der kan 'betale sig" set fra en faggruppes vinkel. Det er jo så op til politikerne at høre andre faggruppers tillæg, derefter lade alle input påvirke regeringens politiske projekt og finde flertal derfor. Den berettige kritik af regeringen pt er jo, at man blot adlyder en bestemt gruppe af okonomer, som har et verdenssyn som få af regeringens vælgere er enige i. Og ja, naturligvis er de radikale med i regeringen og det er en katastrofe - og ja, måske burde vi derfor reducere kritikken, men nej, for S og SF kunne i det mindste fortælle os hvad de ville gøre hvis de ikke skulle lave kompromisser med de radikale. Det kunne hjælpe på forståelsen.

Allan Christensen (17:18): Jeg forstår ikke hvad du mener?
"Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt."
- øh, hvor har du været de sidste 50 år?

Allan Christensen

@ Kalle Nielsen

Kalle, jeg gengiver en forklaring jeg gav til Claus Madsen i en anden tråd.

"Jeg mener at hvis et samfund interesserer sig for økologi, natur og for sine efterkommere, så udvikler det sprøjtemidler, kunstgødning og gensplejsning med det formål at kunne benytte disse værktøjer til at drive økologisk landbrug med. Det økologisk ansvarlige samfund tilstræber bl.a. at undgå opdyrkning og udkonkurrering af vilde dyr og planter til fordel for ukrudt og skadedyr. Vort samfund lægger i dag hindringer i vejen for den økologisk ansvarlige landmand. Samtidig tillader vort samfund at sprøjtemidler, kunstgødning og gensplejsning misbruges under forhold der måske tilgodeser enkeltindivider og interessegrupper, men som ikke gavner naturen eller vore efterkommere. Ligeledes mener jeg, og har altid ment, at det er den kemiske industris opgave at udvikle syntetiske alternativer til naturprodukter for at vi kan bevare levesteder for de vilde planter og dyr af hensyn til naturen og vore efterkommere.
Jeg undrer mig blot over hvordan vort samfund kan udvikle redskaber til brug for økologisk landbrug, efterfølgende forbyde at disse redskaber benyttes i det økologiske landbrug for herefter at tillade at disse redskaber anvendes til at ødelægge naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter."

Allan, det er godt nok lidt svært at forstå.

Jeg er sikker på, at det giver mening for dig - jeg kan bare ikke forstå hvad du mener.
- Sprøjtemidler: no go, vi trænger til 100 år uden og så se hvilke alternativer vi kan udvikle.
- Kunstgødning: I begrænset omfang, måske.
- Gensplejsning: Engang i fremtiden, når vi meget mere om emnet så måske i nogle tilfælde.

Men nu og her: Vi har brug for et økologisk Danmark, hvis vi udvikle os til at være på forkant for det andre lande også vil komme til at efterspørge.

Allan Christensen

Kalle, vi udkonkurrerer vilde planter og dyr når vi dyrker afgrødeplanter. Det gør vi også når vi "dyrker ukrudt" og "avler" skadedyr. Der er grundlæggende to forskellige motiver man kan lægge til grund for at ville bekæmpe ukrudt og skadedyr. Man kan gøre det for at skabe plads til afgrøden så man kan opnå en større høst og måske tjene flere penge. De fleste mennesker er så forblændet at denne tankegang at de fuldstændig overser at der også er nogen der anser bekæmpelse af ukrudt og skadedyr som et hensyn man viser de vilde planter og dyr. Der foregår en intens kemiske krigsførelse i naturen for overlevelse. Mødre har gennem generationer fortalt deres børn at de ikke må putte planter de ikke kender i munden. Anvendelse af kemiske sprøjtemidler til produktion af sundere og mindre naturødelæggende fødevarer er efter min bedste overbevisning i fuld overensstemmelse med landbrug baseret på en naturvidenskabelig indsigt.
Jeg forsvarer ikke enkeltindivider eller interessegrupper der handler i modstrid med det øvrige samfunds interesser med ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter. Jeg mener ikke der findes lette løsninger. Gjorde jeg det ville jeg ikke være kemiingeniør. Jeg ville ikke engang have påbegyndt uddannelsen til kemiingeniør.
Jeg frygter i alvorlig grad for at vi ikke engang har 50 år til at forhindre et økologisk ragnarok. I en sådan en situation er man parat til at tage anselige risici som f.eks. da vi for snart 50 år siden forsøgte at få indført atomkraft i Danmark.

Allan, tak for nuancering - jeg tror det begynder at dæmre for mig.
Jeg har en herregårdsjæger og vildtforvalteruddannelse fra engang i fortiden, og anerkender naturligvis påstanden om, at mennesket kan, og i stor udstrækning gør, pleje/forandre som aktiv part af økosystemer - fordi vi ønsker bestemte forandringer/tilstande. Det er vi helt enige i - også i at det virker og i mange situationer er ganske fornuftigt.

Forstår også bedre nu, at når du snakker om (anbefaler) brug af sprøjtegifte, så mener du på basis af forskningsbaseret fornuft - i modsætning til det jeg, og vel også andre, står af over for (landbrugets og industriens profitfokuserede og etik-forladte dominans i billedet / debatten gennem årtier). Det er ok - jeg har stor respekt for faglig naturpleje/-drift - og er sikker på, at såvel landjord som vandmiljøerne ville være i en helt anden stand hvis de ikke havde været private landmænds, fiskeres levebrød.

Så jeg er vist med, bortset fra den sidste sætning (deler naturligvis din bekymring), men jeg er lidt i tvivl om: hvem er "man"? Og hvad tænker du på som mulige risici, der vil blive taget?

Uanset hvad - tak for uddybningen.

Allan Christensen

Tak for anbefalingen og din interesse Kalle. Nogle mennesker synes kun at se få forklaringer på andres positive holdninger til traditionel teknologiudvikling som f.eks. kunstgødning, sprøjtemidler, gensplejsning og atomkraft. Nemlig at dem med den positive holdning enten er forstokkede og blottet for enhver sund fornuft, at de er egoistiske og ligegyldige over for naturen og andre mennesker eller begge dele på samme tid. Sjældent møder man det synspunkt at atomkrafttilhængere fra 70-erne udmærket kunne indbefatte folk med en aldeles glimrende forståelse for denne energiforms risici og problemer kombineret med en dybliggende forståelse for de problemer og risici som knytter sig til kuldioxidudledning og bioenergi, problemer og risici som 70-ernes atomkraftmodstandere først nu gennem de seneste 10-15 så småt synes af være begyndt at ane konturerne af.