Kommentar

Lad RUC’ere, CBS’ere, KU’ere og DTU’ere mødes

DTU befolkes med pigeforskrækkede nørder, hippierne ligger i druk på RUC, mens CBS’erne strammer slipseknuden. Fordommene blomstrer hos de universitets-studerende. Det er synd og skam, for det betyder, at vi går glip af dyrebar vidensudveksling og samarbejde
3. august 2013

Mine medstuderende på International Business på Copenhagen Business School (CBS) har svært ved at skjule stoltheden, når de fortæller, hvad de studerer. Studiet topper nemlig årets liste over adgangskvotienter med hele 11,9. Det må da vidne om høj kvalitet. Der må være tale om et helstøbt drømmestudie – eller hvad?

Jeg læser som sagt selv International Business på CBS, men i dette efterår har jeg valgt at tage et ekstra fag som gæstestuderende på Roskilde Universitet, fordi jeg føler, at der er visse mangler i min uddannelse på CBS. Ja, jeg sagde det. RUC. Det useriøse hippieuniversitetet, CBS’ dødsfjende nummer et. Et sort hul for studerende, hvis man spørger den borgerlige blok.

For slet ikke at tale om adgangskvotienterne. Humanistisk basis på RUC kræver kun et gennemsnit på 7,7. Hvordan kan nogen mene, at den uddannelse har noget at tilbyde? Ganske simpelt fordi det er nogle helt andre typer studerende, lektorer og undervisningsmetoder end på min egen uddannelse.

Uvidenhed avler stereotyper

Når man kigger på andre lande, er de forskellige fagområder ofte samlet på et campus. Der kan meget vel være kulturelle skel mellem business- og filosofistuderende, men i det mindste er der mulighed for lidt interaktion af og til, om end det muligvis kræver nogle af de våde varer.

I Danmark derimod – især i København – har vi skabt et fragmenteret uddannelsessystem. Vi har DTU, de nørdede, men kloge drenge, der næsten ikke tør snakke med piger. Deres fester er ren incest, og man skal endelig ikke bevæge sig til Lyngby, medmindre man er desperat.

Så har vi CBS, jakkesætklædte, smukke, succesfulde mennesker. De regerer på Frederiksberg og de fancy klubber i Indre By. Af og til kan man finde jurastuderende, der mænger sig her, men det er også det mest eksotiske, det kan blive til.

Så har vi Roskilde Universitet, langt pokker i vold ved Trekroner Station, hvilket betyder, at deres sociale liv foregår med RUC’ere og ja, RUC’ere. Det er hippierne, der sidder i rundkreds og snakker om at redde verdenen, men når det kommer til handling, er solen og øllene alligevel mere tiltrækkende.

Hvad så med Københavns Universitet? Der er jo alle typer. Javist, men universitetet er også spredt over hele byen, og hvor Biobar er stedet for mange naturvidenskabelige, så kommer en statskundskabsstuderende med respekt for sig selv skam ikke i nærheden af dette forrykte sted.

Fordomme med konsekvenser

Som CBS’er og kæreste med en halvkommunistisk lommefilosof fra RUC er jeg blevet vant til den store overraskelse, denne fraternisering med fjenden skaber. Ligeså den forargelse det fremprovokerer, når jeg nævner, at jeg føler, at projektorienteret arbejde og den samfundskritiske tilgang på RUC giver supplerende kompetencer i forhold til den mere erhvervsrettede viden, som CBS er så god til at give. Det er trist, for danske studerende kunne lå langt videre med deres uddannelse, hvis de erstattede os-dem-tankegangen med et vi-paradigme.

Desværre trives fordommene også på institutionsniveau. Man prøver ikke at sætte folk sammen på tværs af institutionerne. I stedet hersker der en konkurrence, hvor universiteterne på grund af den forrykte taxameterordning kæmper om at skabe en stærk, differentieret profil og tiltrække så mange som muligt. På DTU går rygtet, at økonomer ikke kan rigtig matematik. Studerende på KU anser RUC’ere for håbløst useriøse, på trods af at deres procentdel af dimittender i arbejde er langt højere end for de fleste KU-uddannelser.

Den manglende forståelse har konsekvenser for produktiviteten senere i livet. Mange frustrationer på arbejdspladser kunne undgås, hvis fundamentet for samarbejde på tværs af kompetencer og uddannelse kunne bygges under studieårene. Bare tænk på de fejl, der kunne undgås, hvis for eksempel aktuarer, der skaber mange økonomiske modeller, kendte en CBS’ers viden og begrænsninger, når han skal forklare ham brugen af dem.

Det er på tide, at vi begynder at lære fra hinanden. Forestil dig den synergi, der kunne skabes ved et seks måneders projekt, hvor to CBS’ere, to RUC’ere med arbejdsmarkedsstudier som fag, samt to DTU’ere fra datalogi skulle samarbejde om at finde en softwareløsning, der skulle forbedre effektiviteten og virksomhedskulturen i en stor virksomhed. Samarbejde fra et tidligt stadie kan tillige sikre, at folk opdager deres studies begrænsninger. Man kan meget vel være den bedste til for eksempel statistik på CBS, men møder man en matematik-studerende, så indser man hurtigt, at der er meget at lære endnu.

Det ekstraordinære i højsædet

Vi har muligvis skiftet 13-skalaen ud med en skala, der ikke belønner folk for kompetencer ud over pensum. Det betyder dog ikke, at vi skal nøjes med ’godt’ i selve uddannelsen. Lad os få ønsket om at gøre noget ekstraordinært tilbage. Det er noget mere inspirerende, hvis man omgås folk, der har kompetencer, som anses for ekstraordinære på ens eget studie.

Danmark er frontløber, når det kommer til tværfaglighed, men lad os da tage skridtet videre. Lad os indføre tværinstitutionelt samarbejde og give de studerende muligheder for at få det bedste fra alle universiteter. Stop konkurrencen mellem institutterne om at få flest studerende eller de højeste kvoter. Det handler om, at Danmark skaber de mest kompetente studerende, der kan konkurrere på verdensplan.

Vibeke Greby Schmidt er BSc. i International Business fra Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Signe Vange
Signe Vange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu