International kommentar

Skal vi nationalisere Google og Facebook?

At bryde de monopollignende tilstande inden for søgeværktøjer og sociale tjenester vil være et effektivt modtræk til efterretningsvæseners massive dataovervågning
27. august 2013

At søge uden Google er lige så utænkeligt som at netværke uden Facebook. Men selv de to selskabers nok så fremragende algoritmer er kun en del af forklaringen på, at begge er blevet noget nær enerådende på deres særlige felter. Som pionerer fik Google og Facebook et forspring: Som de første kunne de indsamle en kritisk masse af data om deres brugere. Dette satte dem i stand til at tilbyde unikke tjenester, ingen rival kunne matche.

Tag Googles personsøgning eller Facebooks graph search-funktion. Begge er elementære og nemme at genskabe for andre tjenesteudbydere. Men det er den datamængde, de kan trække på, ikke.

Hvis vi skulle genopbygge vores informationsinfrastruktur forfra, skulle det være med henblik på at anspore til større konkurrence?

En mulighed kunne være at gøre ’den sociale graf’ – det vil sige de mange overlappende forbindelser, en given bruger har til andre, tilgængelig i regi af en offentlig institution. Lovgivere skulle så forpligte administratorerne til at sikre, at alle interessenter ville kunne få samme adgang til potentielt relevante brugerdata.

Google og Facebook har været eminente til at kortlægge vores sociale forbindelser, men deres dominans udelukker, at der kan udtænkes på alternative måder til at kortlægge dem og gøre dem bredere tilgængelige.

I stedet for at hælde offentlige penge i opbygge nye søgemaskiner – et projekt, som blev sat i gang af europæiske regeringer, men hurtigt opgivet – skulle vores lovgivere hellere fokusere på at sikre, at adgangen til brugerdata demokratiseres. Bedre søgemaskiner og nye typer sociale netværkssider ville kunne lukrere på det og vokse på egen hånd, uden behov for ekstra opbakning fra offentligheden.

En sådan ordning kunne have andre fordele. F.eks. ville lovgiverne bedre kunne opretholde kontrol over, hvordan brugerdata indsamles og udnyttes af tredjepart.

Det skulle selvfølgelig være muligt at anonymisere data, så nye personlige tjenester kunne udvikles uden at kompromittere brugernes privatlivsbeskyttelse.

Data er allerede samlet

For et par måneder siden ville tanken om et sådant projekt have kunnet afvises som urealistisk. Dengang var der ikke nogen interesse for at omorganisere vores informationsinfrastruktur, og desuden ville det kræve enorme ressourcer at indsamle alle disse oplysninger og organisere dem på en ny og nemmere måde. Og hvem skulle finansiere projektet?

Med Edward Snowdens afsløringer af de omfattende overvågningsoperationer, der foregår i NSA-regi, har vi fået svaret. Tag blot NSA’s meget omdiskuterede samling af metadata – de tilsyneladende uskyldige oplysninger om, hvem der ringer til hvem og hvornår. Det er lige præcis sådanne metadata, der vil blive behov for til at opbygge en bedre og offentligt administreret social graf. Formentlig har NSA allerede konstrueret en sådan social graf – ikke kun til sig selv, men også til allierede nationers efterretningstjenester.

Vi kan diskutere etikken og lovligheden i sådanne initiativer, til vi bliver blå i hovedet – og det bør vi naturligvis blive. For som Snowdens læk dokumenterer, er NSA’s system indsvøbt i hemmeligholdelse, løsrevet fra al demokratisk kontrol og på alle måder støttet af det militærindustrielle kompleks. Så, ja. Det må handle om at reformere NSA’s dataindsamlingspraksisser, så demokratisk ansvarspådragelse bliver mulig.

I mellemtiden melder der sig et akut pragmatisk spørgsmål: NSA har alle disse data, og de kommer ikke til at forsvinde. Det ville være et kolossalt fejlgreb ikke at etablere en global institution, der kunne gøre i det mindste udvalgte udsnit af disse data tilgængelige for offentligheden. Som et (utopisk) minimum bør det være muligt at fremstille en rudimentær social graf og gøre den globalt søgbar i regi af et civilt agentur, måske FN.

Styrk konkurrencen

Der er naturligvis en mængde tekniske forhindringer og potentielle bekymringer for privatlivets fred, der først må løses. Stærke regler om anonymitet og mulighed for at trække data tilbage vil være uomgængelige. De etablerede teknologiselskaber ville ikke synes om det – det var jo dem, der gav alle disse data til NSA. Men både Google og Facebook ved, at reguleringsmyndighederne ikke i det lange løb vil kunne acceptere den fortsatte mangel på egentlig konkurrence inden for søgning og sociale tjenester. Og så vil de gøre noget ved det. Dette ’noget’ kan sagtens blive mere drastisk, end hvad der her foreslås.

Det egentlige valg, vi står over for nu, er mellem på den ene side en fremtid, hvor Google og Facebook fortsætter med at dominere deres kernemarkeder totalt og indsamler stadig flere data om deres brugere. Og på den anden en fremtid, hvor disse selskabers magt holdes i skak af øget konkurrence. For øjeblikket har brugerne ikke noget andet valg end at holde sig til Google og Facebook, eftersom de brugerdata, som de allerede selv har afgivet, afkaster de optimale søgeresultater og rigeste sociale forbindelser.

Naturligvis kan det blive svært at overbevise denne verdens NSA’er – i USA og andre steder – om at åbenhed og datadeling skulle være i deres interesse. Spiontjenesterne er yderst tilfredse med den igangværende centralisering af telekommunikation. Så længe nogle få knudepunkter som Google og Facebook suger alle brugerdata og organiserer dem, er de nemme at arbejde med for spiontjenesterne. Et virkeligt konkurrencepræget marked for søgning og sociale netværkstjenester med snesevis af store spillere – hver med forskellige tilgange til beskyttelse af privatlivets fred og dataindsamling – ville være en sand hovedpine for efterretningstjenesterne.

© Evgeny Morozov og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Sören Tolsgaard
  • Anders Feder
Benno Hansen, Sören Tolsgaard og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Mit Google er de sidste dage blevet ekstremt langsomt. Skyldes det en overbelastning hos NSA, måske på grund af den tilstundende angrebskrig mod Syrien?

John Vedsegaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det giver ingen mening. Google og Facebook er hjemmehørende i USA. Hvordan er det et effektivt modtræk mod USAs nationale efterretningstjenesters dataovervågning at nationalisere Google og Facebook? Som jeg ser det, minder det mere om en fusion mellem de to selskaber og landets efterretningstjenester, så fx. NSA ikke behøver bede om en dommerkendelse til sin dataovervågning.

Evgeny Morozov er almindeligvis "internet-reaktionær" eller i det mindste "-dystop". Hans indlæg her må være et lidt kikset forsøg på at være morsom.

Men idéen om et "open source" korpus af søgedata, til det formål at bryde amerikanske virksomheders dominans på området, er da for så vidt fint, og bliver i nogen grad allerede forsøgt: http://commoncrawl.org

Sören Tolsgaard

For nogle år siden hørte jeg om en gruppe af progressive amerikanske computereksperter, som arbejdede på et koncept for et nyt socialt medium, hvor den enkelte brugers profil skulle ligge på egen - eller et hvilket som helst webhotels - server. Det væsentlige var at skabe en grundstruktur, som kunne downloads af alle. Jeg har desværre ikke siden hørt om, hvordan projektet udviklede sig.

Man kan næppe forebygge efterretningstjensternes indblanding, men man kunne i det mindste sikre, at konceptet ikke var i hænderne på enkeltpersoner, som i øjeblikket kan skalte og valte med brugerne og indholdet efter forgodtbefindende. Konceptmagerne sidder i mangt og meget brugerne overhørige, idet de af velbeslåede kommercielle indbydere fristes til at nedgradere den almindelige brugers indflydelse.

Der ligger ingen garanti i et decentralistisk koncept heller. Hvorvidt det overhovedet kan oprettes afhænger af, at der findes en kreds af idealistiske fagfolk, som kan igangsætte og vedligeholde det. Og man risikerer til enhver tid, at projektet kommercialiseres så interessen forsvinder, som det i udpræget grad er hændt for MySpace, til ærgelse for alle de, som havde investeret tid og kræfter i dette koncept.

Men ideen om, at profiler lagres decentralt - og herfra kan til- og afkobles netværket - synes at være et ideelt udgangspunkt for et mere demokratisk medium. Det er jo noget lignende, som sker, hver gang man oprettter en hjemmeside. Det handler så om at skabe en fælles platform, hvor alle enderne kan mødes. Et offentligt støttet projekt kunne være en mulighed, afhængig af, at det håndteres af kompetente fagfolk, så det ikke ender i bureaukrati, kommercialisme eller overvågning. En fremsynet regering burde sætte nogle kloge hoveder til at udvikle et sådant koncept, og gerne i samarbejde med tilsvarende bestræbelser i vore nabolande.

Børge Rahbech Jensen

Søren Tolsgaard:

"Men ideen om, at profiler lagres decentralt - og herfra kan til- og afkobles netværket - synes at være et ideelt udgangspunkt for et mere demokratisk medium. "

Ja, det er præcis, hvad der sker, når man opretter en hjemmeside. Det gør idéen langt ældre end de sociale medier. Der findes også et koncept, hvor den enkelte brugers profil kan ligge på egen el. et webhotels server. Det kaldes blogs.

Google er en populær søgemaskine på internettet, fordi den er kendt som søgemaskinen med flest informationer. De, der er bange for, hvordan personlige oplysninger på sociale medier kan misbruges, kan jo begynde med at være mere selektive med, hvad de formidler på sociale medier. Jeg synes, det værste ved debatten om dataovervågning er, at det privatliv, som ikke involverer internettet, ignoreres, som om vi mennesker ikke længere har et fysisk liv men kun et virtuelt liv.

Børge Rahbech Jensen:

"Ja, det er præcis, hvad der sker, når man opretter en hjemmeside."

En hjemmeside er ikke det samme som en social netværksprofil, så nej, det er slet ikke præcis hvad der sker.

"Jeg synes, det værste ved debatten om dataovervågning er, at det privatliv, som ikke involverer internettet, ignoreres, som om vi mennesker ikke længere har et fysisk liv men kun et virtuelt liv."

Nu er NSA nok ret ligeglad med når du snakker om dine hæmorider eller lign. med dine fysiske venner. Den mest vitale kommunikation foretages i dag ofte enten via elektroniske medier eller arrangeres der.

Sören Tolsgaard

Børge Rahbech-Jensen: Vi kan nok nemt blive enige om, at der er megen underlødig trafik på såvel de sociale medier, som blogs og TV.

Og både hjemmesider og blogs kan opfattes som brikker i internettets overordnede netværk, og det er endog nemt at linke dem indbyrdes. Det yderligere, som savnes for at tale om et socialt medium, er standariserede interaktionsformer, søgemuligheder og muligheder for upload af lyd- og billedfiler, som gør det nemt at opbygge og zappe omkring i netværket.

Det er formentlig langtfra raketvidenskab for fagfolk. Problemet omkring at skabe alternativer til Google (inkl. Gmail og YouTube) og Facebook, som kører upåklageligt efter manges mening, er, hvorledes man overhovedet kan markedsføre et sådant alternativ. Populære nyhedsmedier, som Information og mange andre - også mere nørdede sites - fungerer på mange måder som sociale medier, men i reglen indenfor en ret begrænset kontekst.

Det, brugerne efterlyser, formoder jeg, er muligheden for at skabe og udbygge en personlig profil, en slags dagbog bliver det efterhånden til, hvor man selv har hånd i hanke med udviklingen, idet man samtidig gerne vil have værktøjet foræret uden den store hjemmeside-eksamen, inkl. den underholdende leg med at linke til og kommunikere med andres profiler.

Jeg kunne godt forestille mig, at et netværk i stil med de i øjeblikket altoverskyggende, men mere decentraliseret, kunne etableres i offentligt regi, idet reglerne i bedste fald kunne tilrettelægges på demokratisk vis af myndige statsborgere, fremfor af en privat ejerkreds.

Et nationalt alternativ til Facebook, hvor man måske ville være mere bevidst om sine gøremål, men også øjnede større muligheder for en vedvarende og demokratisk udvikling.

Børge Rahbech Jensen

"En hjemmeside er ikke det samme som en social netværksprofil, så nej, det er slet ikke præcis hvad der sker."

Nej, og det er "et koncept for et nyt socialt medium, hvor den enkelte brugers profil skulle ligge på egen - eller et hvilket som helst webhotels - server" heller ikke.

"Den mest vitale kommunikation foretages i dag ofte enten via elektroniske medier eller arrangeres der."

Det er muligt, men kommunikation er jo ikke privatliv, og de elektroniske medier indeholder kun i begrænset omfang livet i den fysiske verden.

"Nu er NSA nok ret ligeglad med når du snakker om dine hæmorider eller lign. med dine fysiske venner. "

Ja, men det er ikke det, jeg tænker på. Jeg tænker bl.a., hvordan jeg er klædt, hvordan min bolig er indrettet, hvornår jeg går hvor hen, hvad jeg spiser hvornår, hvornår jeg står op, hvornår jeg går i seng, hvad der sker rundt om i samfundet og alt muligt andet, som hverken kommunikeres eller på anden vis kommer ind i elektroniske medier. Det glemmes helt i debatten.

Børge Rahbech Jensen

"Og både hjemmesider og blogs kan opfattes som brikker i internettets overordnede netværk, og det er endog nemt at linke dem indbyrdes. "

Netop, og de sociale medier er i princippet blot hjemmesider.

"Det yderligere, som savnes for at tale om et socialt medium, er standariserede interaktionsformer, søgemuligheder og muligheder for upload af lyd- og billedfiler, som gør det nemt at opbygge og zappe omkring i netværket."

Ja, med andre ord det, NSA kan bruge til sin dataovervågning, og som derfor ikke ønskes. Mulighed for iplad af lyd- og billedfiler findes i øvrigt også på hjemmesider og blogs.

Børge Rahbech Jensen:

"Nej, og det er 'et koncept for et nyt socialt medium, hvor den enkelte brugers profil skulle ligge på egen - eller et hvilket som helst webhotels - server" heller ikke."

Jo, det er derfor man kalder det et socialt netværk.

"Det er muligt, men kommunikation er jo ikke privatliv"

Det er det da absolut. Se evt. her:

Fra gammel tid har husfredskrænkelser været strafbare, men i nyere tid er flere forhold, der kan krænke privatlivet, omfattet af den strafferetlige beskyttelse, dels fordi retten til et privatliv tillægges stadig større betydning, dels på grund af de nye tekniske muligheder for at krænke andre. ... Kommunikationsfreden kan krænkes ved at bryde andres breve, aflytte telefonsamtaler, tappe elektronisk post samt ved dataoverførsel eller hacking (§ 263).

"Ja, men det er ikke det, jeg tænker på. Jeg tænker bl.a., hvordan jeg er klædt, ... og alt muligt andet, som hverken kommunikeres eller på anden vis kommer ind i elektroniske medier. Det glemmes helt i debatten."

Det glemmes fordi det ikke er relevant. Det relevante er den slags overskridelser af privatlivet som andre, navnlig magthavere, kan bruge for at opnå bestemte mål, især politiske.

Det er ikke en specielt stor trussel mod retsstaten at myndighederne ved hvilken farve sokker du har på. Det er derimod en stor trussel mod retsstaten at myndighederne ved hvad din politiske strategi er hvis du eksempelvis leder et nystiftet parti, og de ønsker at undergrave det på den ene eller anden måde.

Sören Tolsgaard

Jojo, Børge Rahbech Jensen. disse fænomener minder om, men er dog ikke helt lig hinanden. Man kan opfatte de sociale medier som en slags hjemmesider, men de tilhører som sådanne en særlig kategori. karkteriseret ved det standardiserede og for menigmand let tilgængelige design. Det glemmer den IT-kyndige let, for han kan jo organisere det hele selv. Brugeren af et socialt medium er derimod i hænderne på udbyderen, hvis påildelighed han er særdeles afhængig af, derfor ønsket om et lokalt og demokratisk funderet koncept.

Som sagt mener jeg ikke, man kan undgå overvågning. Man må være opmærksom på, hvad man involverer sig i, og så vil det naturligvis være en fordel, hvis man ikke afgiver rettigheder til en kommerciel udbyder. Der er givetvis en række fordele ved et ikke-kommercielt medium, men vi har endnun til gode at se et sådant i funktion i national sammenhæng, dvs. et folkeligt funderet socialt netværk.

Børge Rahbech Jensen

"Brugeren af et socialt medium er derimod i hænderne på udbyderen, hvis påildelighed han er særdeles afhængig af, derfor ønsket om et lokalt og demokratisk funderet koncept."

Ja, det er jo konsekvensen af, et socialt medie i princippet er en hjemmeside.
En profil på et socialt medie er mere en post i en database end en hjemmeside.
En svaghed ved et lokalt funderet koncept er dets begrænsede udbredelse, og et ønske om et demokratisk funderet koncept - hvad det så er - sætter nogle begrænsninger på et socialt medies el. en søgemaskines funktion.

"Man må være opmærksom på, hvad man involverer sig i, og så vil det naturligvis være en fordel, hvis man ikke afgiver rettigheder til en kommerciel udbyder. "

Nu er problemet i denne sammenhæng jo netop ikke de kommercielle udbydere men en national efterretningstjeneste. Det vil ikke være en fordel at undgå at afgive rettigheder til en kommerciel udbyder af tjenester, som rettighederne skal bruges til. Naturligvis bør man være opmærksom på, hvad man involverer sig i, men en logisk konsekvens af mistillid til Google kunne være at søge informationer på biblioteket, og en logisk konsekvens af mistillid til sociale medier kunne være minimering af brugen af dem.

"et folkeligt funderet socialt netværk"

Hvordan tænkes det ført ud i praksis? Det er selvfølgelig forholdsvis enkelt, hvis det ikke skal være et elektronisk netværk, men det er jo ikke det, der diskuteres.

Børge Rahbech Jensen

"Jo, det er derfor man kalder det et socialt netværk."

Det mener jeg ikke. Jeg mener, et socialt netværk er kendetegnet ved relationer. Der er ingen relationer mellem profiler, der ligger på hver sin server.

Jeg mener, en forskel på kommunikation og privatliv er, at kommunikation involverer mere end en person.

"Det glemmes fordi det ikke er relevant. "

Hvorfor er det ikke relevant, når det nu udgør hovedparten af begrebet 'privatliv'?

"Det relevante er den slags overskridelser af privatlivet som andre, navnlig magthavere, kan bruge for at opnå bestemte mål, især politiske."

Med andre ord: Det relevante er overskridelser af en illusion om et virtuelt privatliv, som andre antages at kunne bruge til at opnå bestemte mål.
Sammenholdt med det, der er defineret som ikke relevant, må jeg bare konstatere en total ligegyldighed i forhold til den fysiske verden, hvor de fleste mennesker trods alt lever det meste af livet. En konsekvens af denne ligegyldighed er, at effekten af den omtalte dataovervågning overdrives, mens den almindelige sociale overvågning negliceres.

"Det er ikke en specielt stor trussel mod retsstaten at myndighederne ved hvilken farve sokker du har på. "

Nej, men det er jo fuldstændig ligegyldigt, fordi retsstaten i realiteten fylder meget lidt i de fleste menneskers liv. Selvom myndighederne - hvem det så er - er ligeglade med, hvilken farve sokker jeg har på, kan det godt få konsekvenser for sociale relationer, hvis fx. mine sokker ikke har samme farve, eller hvis jeg har sokker på i sandaler. Selvom politiet herunder PET er ligeglade, er det ikke givet, de sociale myndigheder herunder personalet på daginstitutioner og skoler er ligeglade, hvis børn el. børns forældre ses med sokker med forskellige farver el. huller. Det kan jo defineres som tegn på misrøgt, hvis påklædningen ikke er i orden.

Det er derimod en stor trussel mod retsstaten at myndighederne ved hvad din politiske strategi er hvis du eksempelvis leder et nystiftet parti, og de ønsker at undergrave det på den ene eller anden måde.

Det må du leve med, hvis du da ønsker, dit parti skal have medlemmer og formidle politiske budskaber, som må formodes at være et politisk partis formål. På den anden side diskuteres politiske strategier netop sjældent på elektroniske medier. Faktisk er det nu sæson for sommergruppemøder hos Folketingets partier. I dagens Danmark er det ikke engang myndigheder men derimod nyhedsmedier, du bør være bange for. Hvis et givent partis politiske strategi indeholder noget kontrovercielt, og nyhedsmedier opdager det, er der ingen tvivl om, det vil skabe store overskrifter og debatoplægi de fleste store nyhedsmedier, efter fremtrædende medlemmer af Folketinget har kommenteret det.

Børge Rahbech Jensen:

"Det mener jeg ikke. Jeg mener, et socialt netværk er kendetegnet ved relationer. Der er ingen relationer mellem profiler, der ligger på hver sin server."

Hvorfor skulle der ikke kunne være det? De kan jo bare linke til hinanden, ligesom eksempelvis profilen http://danbri.org/foaf.rdf linker til profilen http://mmt.me.uk/foaf.rdf#mischa.

"Jeg mener, en forskel på kommunikation og privatliv er, at kommunikation involverer mere end en person."

Din mening om hvad privatliv er er i givet fald forkert. Fred være med det. I alle andres definition af privatliv hører kommunikation under privatlivet.

"Nej, men det er jo fuldstændig ligegyldigt, fordi retsstaten i realiteten fylder meget lidt i de fleste menneskers liv."

Vrøvl - hele samfundet er funderet på retsstaten. Fungerer retsstaten ikke kan personer komme til magten på udemokratisk vis og indføre alle mulige udemokratiske tiltag der vil påvirke de fleste menneskers liv negativt.

"Det må du leve med"

Vel må jeg ej. Hvis myndighederne ikke har begrundet mistanke mod mig må de ikke aflytte hvilken politisk strategi jeg ligger med mine partifæller via fortrolige korrespondancer - det er ulovligt. Det bør NSA naturligvis heller ikke kunne, af samme årsager.

Man kan såmænd godt opbygge nogle europæisk baserede søgetjenester og give Google og Facebook m v en tiltrængt konkurrence.

Pengesiden i en sådan opbygning er ikke besværlig - det besværlige ligger i at finde et tilstrækkeligt antal kreative nørder til at udvikle den nye tjeneste til et kvalitetsniveau, hvor brugerne begynder at strømme væk fra Google og Facebook og over til den nye tjeneste.

I øvrigt vil en global traktatmæssig regulering ( FN agentur eller lignende) være aldeles umulig så længe politiske , religiøse og kulturelle forskelligheder/modsætninger har den størrelse, som tilfældet er i dag.

Niels Elgaard Larsen

Der findes skam alternativer.
Som søgemaskine er der fx DuckDuckGo
https://duckduckgo.com/
https://en.wikipedia.org/wiki/Duckduckgo

Til sociale medier er der mange alternativer, også Open Source (fx Friendica), men de giver som regel ikke meget mere privatliv end fx Facebook, da relationer er mere eller mindre offentlige.

Af nationalisere Google og Facebook er forkert af to årsager:

1. Hvordan vil man få folk til at bruge de nationaliserede tjenester?
Man kan kan prøve at tvinge folk, men så blive det helt totalitært.

2. Det er staterne der står for det meste overvågning, så hvis vi skal til at bruge statslige søgemaskiner og sociale tjenester kommer vi fra asken og i ilden.

Sören Tolsgaard

@Børge Rahbech Jensen: "Nu er problemet i denne sammenhæng jo netop ikke de kommercielle udbydere men en national efterretningstjeneste. Det vil ikke være en fordel at undgå at afgive rettigheder til en kommerciel udbyder af tjenester, som rettighederne skal bruges til.

Der gives flere problemstillinger her, som ikke kun handler om frygten for overvågning. Hvad artiklen hævder er, at de kommercielle tjenester udgør et principielt problem. De dominerer et enormt marked, hvor deltagerne ikke har krav på indflydelse, men tværtimod oplever, at udbyderne tiltager sig vidtgående rettigheder til uploadet materiale, kan censurere efter forgodtbefindende, videregive overordnede oplysninger til trediepart uden samtykke, etc.

Citat fra artiklen: "Vores lovgivere [skulle] hellere fokusere på at sikre, at adgangen til brugerdata demokratiseres. Bedre søgemaskiner og nye typer sociale netværkssider ville kunne lukrere på det og vokse på egen hånd, uden behov for ekstra opbakning fra offentligheden. En sådan ordning kunne have andre fordele. F.eks. ville lovgiverne bedre kunne opretholde kontrol over, hvordan brugerdata indsamles og udnyttes af tredjepart."

Der tages her udgangspunkt i en grundlæggende tillid til det offentlige system, hvis potentielle muligheder for at udvikle sig demokratisk synes ganske betydelige, hvis det råderum, som de store nettjenester især i begyndelsen var udtryk for, kunne finde en pendant indenfor offentligt tilgængelige rammer. Man kunne måske sige: En personlig profil, hvor de kedsommelige data, som vi i øjeblikket har liggende i forskellige offentlige regi, kunne samles, idet offentligheden samtidig stillede en mere anvendelig profil, konstant under udvikling i en demokratisk proces, til rådighed. I en sådan profil skal der naturligvis være forskellige lag af tilgængelighed, heriblandt muligheden for helt at slette personligt materiale.

Det handler ikke om at erstatte de store tjenester, men om at skabe en demokratisk baseret parallel. At portalens grundsprog ville være dansk (eller evt. de skandinaviske sprog ved et samarbejde) og dens brugerkreds derfor begrænset, ville i mange henseender ikke være nogen hæmsko, idet netop de hertil relaterede forhold ville være aktuelle, mens der fortsat anvendes andre medier internationalt. Facebook og Google indeholder muligivs kimen til internationalt demokrati, det er artiklen også inde på, men herom kan man endnu kun gisne. Udviklingen kan muligvis gå i helt andre retninger, det har vi foreløbig kun ringe indflydelse på.

@Benno Hansen: Diaspora! - Ja, det var den, jeg tænkte på. Og problemet er muligvis, at den er designet globalt og derfor i hård kamp med Google. Et lokalt netmedie knyttet sammen i kraft af sprog og kultur, ville have en helt anden dimension, og i offentlig regi ville det i bedste fald kunne styrke den demokratiske proces.

@Niels Elgaard Larsen: Hvis et sådant initiativ gribes rigtigt an, skal deltagelse naturligvis være frivillig. Og jeg tror faktisk på, at det ville blive modtaget med begejstring som et alternativ mange steder, hvis det tilstræbte at realisere de muligheder for selvbestemmelse, som netmediet giver rig mulighed for.

Georg Christensen

Nationalisering af eksisterende "kanaler", er fuldstændig flop modeller. Løsningen er nyoprettelser. Vi Europæerne opretter vores egne "medie kontakt kanaler". Navnene er ligegyltige: Facebook kan bare kaldes profilbook, og så er den skid slået. Kanalerne som disse styres af, er Europæiske. Et fuldstændig nyt computer styringssysten ville også være ønskværdigt, Et Europæisk i samarbejde med "den frie verden", hvor USA og Rusland udelukkes, to aber, som bare nyder at hade hinanden, hvorfor ligger i det uvisse.

Hvis idag Eurofolket vågnede op, ser jeg kun Franskmændene med førertrøjen på.
Englænderne (snupper først igen en kop te),medens tyskerne endnu ikke har forladt deres nazi storhedstid. En storhedstid som de nyder sammen med israelerne.

En storhedstid, som et moderne Europa, ikke har brug for.

NB: Jeg, som europærer, har brug for at verden udenfor begynder at blande sig. USA/Russerne, har vi fået nok af. Kineserne,afrikanerne,sydameikanerne,assiaterne, helst uden japan,som bare sender "lortet" videre,ud i stillehavet, til andre, uden respekt overfor sig selv, Har
Europæerne ikke brug for, så hellere "fredelige muhamedanere",som overalt i mellemøsten gror frem. Det eneste de beder os om, er hjælpen til at få fjernet magtbegærdet´s diktatur. Ikke en form, som ligner vores (demokratiske/diktatur), de har gang i noget andet, håber jeg.

.

.

Sören Tolsgaard

Det synes desværre at være minimalt, hvad forum er i stand til at oppebære af visionære tanker i relation til de overvejelser, som artiklen er inde på.

Når John Vedsegaards sarkastiske bemærkning, "Det er da allerede nationaliseret, i NSA står N for National..", er det eneste indlæg, som kan trække et par anbefalinger, kommer vi nok fortsat til at trækkes med amerikanske netsiders dominans - det bliver næppe i nærværende forum nytænkningen finder sted. Børge Rahbech Jensens massive nedgørelse, som man kunne frygte indplantet af en ondsindet efterretningstjeneste, får sikkert også en del til at zappe hurtigt videre.

@Robert Kroll: "Man kan såmænd godt opbygge nogle europæisk baserede søgetjenester og give Google og Facebook m v en tiltrængt konkurrence. Pengesiden i en sådan opbygning er ikke besværlig - det besværlige ligger i at finde et tilstrækkeligt antal kreative nørder til at udvikle den nye tjeneste til et kvalitetsniveau, hvor brugerne begynder at strømme væk fra Google og Facebook og over til den nye tjeneste. I øvrigt vil en global traktatmæssig regulering ( FN agentur eller lignende) være aldeles umulig så længe politiske , religiøse og kulturelle forskelligheder/modsætninger har den størrelse, som tilfældet er i dag."

Netop pga. de globalt stærkt divergerende opfattelser, vil et lokalt funderet netmedium have muligheder, som de store aktører ikke har. En dansk pendant til Facebook ville have mindsre en én pct. af dennes trafik, men til gengæld være enormt relevant for netop os danskere, og vi ville i helt anderledes grad kunne medvirke til mediets politik. Et demokratisk sammensat panel vil antagelig kunne afstikke og udvikle retningslinjer, som på markant og fordelagtig måde differentierer et sådant netmedie fra de eksisterende. Et demokratisk dansk forum vil formentlig i langt højere grad sikre deltagernes rettigheder, fremfor at skabe regler til gavn for kommervielle interesser. Formentlig vil der også være større tilbøjelighed til ytringsfrihed, end man kan opnå globalt. YouTube har en funktion, hvor deltagerne anmelder spam og underlødige indlæg, som definitivt fjernes af Google efter en vurdering, som ingen kan blande sig i. Mon ikke vi i højere grad ville lade mange indlæg passere, evt. som følge af massivt pres markere dem som underlødige, men formentlig kun efter en juridisk procedure helt slette evt. injurerende indlæg. Formentlig ville vi i højere grad end de globale medier tillade skæve synspunkter, og således styrke den demokratiske debatkultur.

Jeg bilder mig således ind, at vi i Danmark er nået så meget længere i den demokratiske proces, at det ville give mening at lancere en offentlig og national pendant til de store netmedier (og til den privatejede danske presse), hvor deltagerne gennem en demokratisk proces sikrer en udstrakt ytringsfrihed og samtidig minimerer muligheden for, at en privat ejerkreds udnytter mediets muligheder til politisk manipulation eller personlig vinding.

Søren Tolsgaard: Du får en anbefaling for rigtigt at påpege at "det bliver næppe i nærværende forum nytænkningen finder sted."

Der er desværre en udbredt Facebook-liderlighed i den danske befolkning, understøttet af den konstante promovering i diverse medier. Selvom det formentlig ikke er specielt svært at lave et bedre alternativ til Facebook, er det ikke særlig attraktivt, da ingen vil tage det til sig. Paradise-Amalie og alle de andre ulækre tv-personligheder er jo ovre på Facebook.

Sören Tolsgaard

Anders Feder: Åbenbart sandt og tillige sørgeligt, at forum kun magter at gå i fordomsfuldt selvsving ift. denne problematik.

Et "bedre" alternativ, ikke blot til Facebook, men til samtlige fildelingstjenester, nyhedsmedier og blogs, kunne for mig at se finde et ideelt udgangspunkt i regionalt/offentligt regi. Der kunne i mangt og meget opstå en "socialistisk" konstruktion i ordets bedste betydning og ikke særlig dyr, idet der ikke kræves store investeringer i jord, ejendomme eller produktionsapparat, selve ideen kunne udvikles til noget stort og hidtil uset i det virtuelle rum - hvilket privatejede firmaer hidtil har tjent tykt på..

Jeg betjener mig ikke selv af Facebook - og advokerer ikke for debatniveauet der - men det gør 1-2 mio. især yngre danskere, og hvorfor skulle de ikke være interesseret i et alternativ, hvor der faktisk kunne være reel demokratisk indflydelse, til forskel fra den lille "frihed" til at navigere indenfor de af ejerne fastlagte vilkår, som man i øjeblikket må henholde sig til? Er vi virkelig så sedimenterede, at vi ikke kan øjne mulighederne i et demokratisk medium, hvor der kunne være plads til både ungdommelig pjat og mere moden debat?

Et vigtigt princip i et sådant netmedium, skulle netop være det, som Diaspora udviklede, hvor der lægges vægt på, at deltagerne uden vanskeligheder kan lægge deres personlige profil ind på egen server, så den forbliver beskyttet som personlig ejendom, ligesom profilen naturligvis skal kunne slettes, hvis borgerlige politkere på et tidspunkt skulle få den totalt vanvittige ide at privatisere foretagendet, ligesom de har gjort med tidligere former for sociale medier, såsom telefonselskaber.

Mediet ville således til enhver tid kunne gendannes i offentligt eller på anden måde fælles regi, og man er i den henseende sikret imod, hvad kommercielle kræfter måtte have af skumle planer. Jeg øjner således muligheden for et langtidsholdbart netmedium, hvor både den kortsigtede korrespondance (mails og blogs) og en mere langsigtet arkivering (fotografier, videoer og artikler) kunne finde sted.

Der vil naturligvis være nogle, som ikke vil løbe den risiko at lægge sådanne informationer i et nationalt ejet netmedium. Og bevares, de store privatejede medier eksisterer jo fortsat og vil fortsat være det naturlige medium for megen international trafik, hvor man dog formentlig må finde sig i, at betingelserne dikteres af Google.

Et regionalt/nationalt funderet netmedium, baseret på et demokratisk grundlag, ville dog næppe være et ringe alternativ. Vi savner blot visionære borgere og politikere, som tør binde an med opgaven. Det er trods alt meget lettere blot at lægge sig i baghjulet på Google og Facebook..

"Er vi virkelig så sedimenterede, at vi ikke kan øjne mulighederne i et demokratisk medium"

Ja. :-(

Der er stor set ingen, relativt set, der bruger Diaspora længere, og de oprindelige udviklere lader til at have "moved on".

Det er ingen fordom - det er blot fakta. Så kan man selvfølgelig gå i gang med at benægte fakta, og det kan sikkert også være underholdende på sin egen facon, men det bliver verden ikke mere demokratisk af.

Sören Tolsgaard

Som jeg tidligere har påpeget, var fejlen ved Diaspora, at den satsede globalt, hvor divergenserne formentlig er for store og forum for spredt til, at man kan hamle op med Google. Sagen er formentlig noget anderledes, hvis Diasporas princip eller noget lignende anvendes på regionalt niveau.

Det er formentlig på et sådant niveau, at et alternativ til de store netmediers dominans kan være levedygtigt. Man kan evt. henholde sig til, hvor populære de regionale nyhedsmedier faktisk er som "sociale" medier. Mange mennesker interagerer dagligt på Information, Politiken, Jyllandsposten, osv.

Samtidig er mange jo oprigtigt kede af, at den altovervejende majoritet af den danske presse er højresnoet, mens også de fåtallige venstredrejede medier er privatejede og sekteriske. Internettet har givet helt nye muligheder for at udveksle informationer - som dog fortsat langtfra er taget i brug!

Mange øjnede enorme muligheder, da de sociale medier boomede for nogle år siden. Man oplevede en hidtil ukendt frihedsgrad, som dog gradvis blev nedbrudt af de store aktørers egenrådige reguleringer. Den opmærsomme er klar over dette, men mange lægger dårligt nok mærke dertil - eller er simpelthen ligeglade.

Desværre er et demokratisk funderet netmedium nok heller ikke på politikernes dagsorden. Det ville jo svække de eksisterende medier, som de allerede er dybt samenfiltrede med. Og borgerne mangler tilsyneladende visioner - der gives ikke megen tro på, at der kan skabes konstruktive alternativer.

Jeg synes, vi svigter de unge, os selv og hinanden, ved slet ikke at tage denne udfordring alvorligt, men udelukkende fortsætte "business as usual" - som villigt vedhæng på Google og Facebook.

Jeg benægter ikke fakta, men efterlyser mennesker med visioner, som rækker udover negativitet og nihilisme, som tør binde an med den opgave at gøre verden (og internettet) mere demokratisk, end tilfældet er i øjeblikket.

Søren Tolsgaard: Hvad vil du ændre ved Diaspora for at gøre det "regionalt"? Bruge danmarksflag i logoet? Afvise besøgende fra Schweiz eller Sydamerika med et "Nej tak, siden er kun for danskere"? Er der overhovedet noget belæg for at tro at det er hæmmende for et socialt netværk at det er globalt - det har jo ikke forhindret hverken Facebook eller Twitter i at blive en succes?

Sören Tolsgaard

Jeg ser først og fremmest gerne, at et sådant medie er ejet af offentligheden (dvs. staten), og på denne baggrund meget naturligt anvender dansk som hovedsprog, hvilket i sig selv vil begrænse interessen de fleste andre steder. Følgelig ser jeg gerne, at alle danske statsborgere har ret til en profil (så får man da andet og mere end envejskommunikation for medielicensen), samt naturligvis medbestemmelse ud fra demokratiske principper.

Noget tilsvarende er langt vanskeligere i en global kontekst, mens der indenfor det nationale (evt. skandinaviske) område eksisterer et omfattende og meget konkret fællesskab, som muligvis kunne styrkes gennem et medium, hvor alle har ligelig adgang, og hvor ingen udenforstående kan "overrule" fællesskabets beslutninger. Jeg har dog ingen formel for, hvorledes en sådan portal skulle opbygges, og det måtte naturligvis vedvarende justeres gennem en demokratisk proces.

Google, Twitter og Facebook har allerede succes, men på præmisser, som på mange måder stiller deltagerne ringe. Det "globale" er naturligvis en kvalitet i visse henseender, men manglende medbestemmelse er prisen herfor. Derfor synes det oplagt for mig, at der kunne være alternative muligheder i et regionalt netmedium opbygget på et demokratisk grundlag.

Jeg vil nok have større tillid til et sådant medium, og i adskillige henseender hellere lægge mine æg i en kurv, som bygger på et sådant grundlag, end i en aldrig så gigantisk portal, som styres af en lukket kreds i USA.

Søren Tolsgaard:

"Jeg ser først og fremmest gerne, at et sådant medie er ejet af offentligheden (dvs. staten), og på denne baggrund meget naturligt anvender dansk som hovedsprog, hvilket i sig selv vil begrænse interessen de fleste andre steder. Følgelig ser jeg gerne, at alle danske statsborgere har ret til en profil (så får man da andet og mere end envejskommunikation for medielicensen), samt naturligvis medbestemmelse ud fra demokratiske principper."

Alle de nævnte ting var muligt med Diaspora. Enhver kunne sætte sin egen server ("pod") op, inkl. den danske stat. Al tekst var oversat til dansk. Alle, inkl. danske statsborgere, havde ret til en profil.

Så igen vil jeg fastholde: løsningerne er der - de efterspørges bare ikke! Brugerne får de sociale netværk de fortjener.

Sören Tolsgaard

@Anders Feder: Det er interessant at høre, at Diaspora faktisk var (er) i stand til at virkeliggøre en række af de efterlyste funktioner.

Til gengæld var det meget trist at læse om, at den unge Ilya Zhitomirskiy, som fremfor nogen synes at have været Diasporas ildsjæl, har begået selvmord. Man må uværgeligt overveje, hvorvidt den chikane, som de store udbydere udsætter lovende konkurrenter for, kan have været en medvirkende årsag, hvilket ikke fremgår af den linkede artikel.

http://gawker.com/5859366/why-did-this-22+year+old-entrepreneur-commit-s...

"Alle de nævnte ting var muligt med Diaspora. Enhver kunne sætte sin egen server ("pod") op, inkl. den danske stat. Al tekst var oversat til dansk. Alle, inkl. danske statsborgere, havde ret til en profil."

Her ville den portal, som jeg har beskrevet, fordre den tilføjelse, at netop KUN danske statsborgere havde RET til en profil, hvilket givetvis også lader sig udføre i Diaspora. Andre, som evt. måtte ønske en profil (fx sydslesvigere, skåninge, etc.), skulle først indmeldes og "cleares" af adminstrationen, så man såvidt muligt kunne undgå de oversøiske spamere og hackere, som er et stort problem for de globale medier. Deltagere, som misbruger deres profil til spaming og hacking, skulle naturligvis også kunne bortdømmes i henhold til de regler, som skulle fastlægges i en demokratisk proces.

Det er ligeledes essentielt for det medium, som jeg har beskrevet, at det netop er officielt, hvilket bl.a. indebærer, at staten står som garant for portalens pålidelighed. De officielle profiler, som vi allerede er indlagt til (skat, e-boks, jobnet, etc.) kunne med fordel indgå i en sådan portal, så alle ens personlige relationer til staten blev samlet på et sted. Det ville gøre adgangen til disse tjenester meget lettere - især for mindre kyndige brugere - og der er ingen tvivl om, at myndighederne allerede - men usynligt for den enkelte borger - er i færd med at samkøre hele molevitten.

Så hvorfor ikke realisere sin eksistens som samfundsborger via en profil, som samler, hvad der er at samle? Bevidstheden om, hvilke lag, der bør være synlige, og hvilke der bør være usynlige for offentligheden, bliver langt mere kvalificeret, hvis problematikken trækkes frem i lyset i den debat, som ville foregå på en sådan portal.

Nogle vil givetvis helst undgå en sådan portal, eller kun frekventere den modvilligt og i øvrigt helst føre sig frem i større eller mindre anonymitet på de globale medier. Andre vil antagelig tage den til sig og anvende den til at formulere, hvad man måtte have på hjerte som dansk statsborger - fra fødselsattest til eftermæle.

Først skulle en sådan portal dog bygges op, og her har jeg desværre en fornemmelse af, at politikerne svigter, idet de fleste som nævnt allerede har nært interessefællesskab med de eksisterende medier og vil affeje de skitserede visioner som irrelevante og forstyrrende.

Så vi får nok kun de sociale netværk, som vi fortjener. Og selv om det beskrevne netværk formentlig ville vække interesse, så har vore politikere næppe visionerne, og borgerne stiller ingen krav - så Danmark bliver desværre næppe banebrydende på den front.