Kommentar

Omstilling til den store vision

Det fornøjelige samfund – for for-nøjeligt kommer af at nøjes og uden grænser kan alt jo sådan set være ligegyldigt
27. august 2013

Skal vi opfylde den internationale målsætning om, at den globale middeltemperatur ikke må stige mere end to grader, så skal hvert menneske på Jorden i 2050 kun udlede imellem ét og to ton CO2 om året. – Hvad er det, der gør, at netop danskerne, som i gennemsnit hver udleder op mod 20 ton om året, skulle have en etisk ret til at udlede seks, 12 eller 25 gange mere end verdensgennemsnittet i 2050?«

Katherine Richardson, tidligere formand for VK-regeringens klimakommission, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, i avisen i går.

»Den Store Omstilling starter ikke med planer, regler og forbud, for vi vil aldrig kunne true, skræmme eller overbevise os selv eller andre om nødvendigheden af at rette ind og stræbe efter noget så kedeligt som bæredygtighed. I stedet starter omstillingen i vores hoveder og vores hjerter med et billede af et bedre og smukkere samfund, som vi sammen kan stræbe efter. Det er kun gennem positive visioner, følelser og nyheder, at vi kan blive opmuntret til den kreativitet og tro på fremtiden, som kan gøre en grøn omstilling til virkelighed«.

Andreas Lloyd, selvstændig antropolog, medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og aktiv i Københavns Fødevarefællesskab, i avisen i går.

»Kystfiskere villige til at betale 1,5 mio. kr. for at skåne miljøet.«

Forside på avisen for en uge siden.

»Det er et billede på omstilling. Et forsøg på at redde det lokale havfiskeri som har været praktiseret her fra landingspladsen siden vikingernes tid.«

Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug – et kooperativt (andelsorganiseret) fællesskab, hvor de lokale fiskere kæmper for at opbygge bæredygtige fangstkvoter forbeholdt naturskånsomt fiskeri – og formand for Han Herred Havbåde, professor i etnologi ved Københavns Universitet, i avisen for en uge siden.

»Der er i disse år en historisk chance for, at almindelige mennesker kan få medindflydelse på, hvad vi skal producere, og hvordan vi skal producere fremover for at bevare vort livsgrundlag her i landet. (...) Folkestyrede produktionsfonde kan bruges til at gøre noget ordentligt ved miljø og beskæftigelse, så landet fortsat bliver et værdsat sted at bo og leve. For mange minder den vision om en gammel debat om ’økonomisk demokratis’ (ØD), som aldrig blev til noget. Men ... hvis det egentlige problem er, at der endnu ikke er frembragt et tilfredsstillende folkestyre i ordets egentlige betydning, så er det ingen udvej at nedtone og udskyde demokratiproblemet.«

Thomas Højrup, i bogen »Lønkapital under folkestyre« for 24 år siden.

»Hvor FN i 2001 vurderede, at der var 66 procents sandsynlighed for, at den globale opvarmning skyldtes menneskelig aktivitet, er det tal i dag på vej til at blive justeret til 95 procent. Sådan forlyder det fra de historier, der langsomt begynder at sive forud for offentliggørelsen af en ny rapport fra FN’s klimapanel. Det er den første rapport i seks år fra klimapanelet IPCC. Rapporten (den første i en lang række som formentlig først afsluttes i løbet af 2014, el) forventes offentliggjort i slutningen af september. Plus: Status fra voresomstilling.dk: 81 projekter er nu tilmeldt, før vi går ind i kampagnens sidste uge. Husk at der er deadline for at tilmelde jeres omstillingsprojekt den 1. september. Kom og del jeres projekt og vær med til at bygge Danmarks største database for omstillingsprojekter til inspiration for alle.«

Avisens og voresomstilling.dk ’s redaktion i avisen i går.

Ikke at tro på, hvad man ved

Ovenstående citatmosaik har til formål at belyse modsætningen mellem på den ene side naturvidenskabens konstateringer, nu med op mod 95 procents sandsynligheder, og på den anden side vores fortsatte moderne menneskelige aktivitet under enten liberalistisk/kapitalistisk eller socialistisk/kommunistisk eller socialdemokratistisk/keynesiansk antagelse af, at den materielle natur og dens goder (kaldet ’ressourcer’) ingen grænser har.

Men som Villy Sørensen konstaterede allerede i 1970’erne, da naturvidenskaben begyndte at advare mod vores materielle overforbrug:

»Før måtte man tro, hvad man ikke vidste, i dag kan man åbenbart ikke tro, hvad man ved.«

I trods herimod måtte vi de år i avisen og på avisen for at kunne leve i overensstemmelse med vore viden både praktisk gennemføre og journalistisk omtale visionen om økonomisk demokrati (ØD) og Højrups nævnte bog, da den udkom for 24 år siden. I et omfang, så nogle af os blev beskyldt for at lide af et ØD-ipuskompleks...

Det gør jeg fortsat. Og gerne. Vel vidende, at det naturligvis ikke fører til noget som helst jordisk paradis. Tværtimod til en masse bøvl. Men det er altså stærkere at vide, at der er uigenkaldelige grænser, så alt ikke bare kan gøres om. Og det er også sjovere at kunne nøjes, end altid at skulle være utilfreds og forlange mere (af den samme materielle økonomiske vækst).

PS: Ovennævnte Sørensen har i øvrigt fortjenesten af i sin tid at have gjort opmærksom på, at fornøjes kommer af nøjes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
  • Heinrich R. Jørgensen
Søren Roepstorff, Niels-Simon Larsen, John Fredsted og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Der er to ting, jeg ikke kan få til at gå op. På den ene side dokumenteres det gang på gang, at situationen for planetens beboere bliver mere og mere alvorlig.
På den anden side må man endelig ikke skræmme samme beboere med, at de kommer til at gå ned i komfort.

Det regnestykke kan jeg ikke få til at passe. Hvis man fx (alle snilde teknikker taget i betragtning) vil skåne fiskebestanden, må vi da fange færre fisk, vil vi skåne skovene fælde færre træer, og vil vi standse overbefolkningen begrænse fødselstallet?

Alle de gode projekter, der kommer frem under voresomstilling.dk, viser vejen: Berig hverdagen og gør noget sammen! Det er et langt træk, men det eneste, der hjælper. Der er jo ingen af den slags projekter, der giver færre fisk og træer eller flere børn pga. fattigdom eller fanatisk tro.
Der er ikke andet at gøre end at fortsætte med at lave praktiske eksempler på det nye liv.

Børge Rahbech Jensen

"Hvad er det, der gør, at netop danskerne, som i gennemsnit hver udleder op mod 20 ton om året, skulle have en etisk ret til at udlede seks, 12 eller 25 gange mere end verdensgennemsnittet i 2050?"

Nok den danske selvforståelses antagelse om, netop vi danskere er bedre end alle andre og derfor ikke forpligtet at samme normer som alle andre. Er det ikke et meget udbredt, indforstået opfattelse, som gerne suppleres med dels angst for nærgående spørgsmål og dels en generel opfattelse af andre lande som fjendtlige?

Den Store Omstilling (TM) løber sandsynligvis ud i sandet igen i Danmark, fordi visionerne er urealistiske og forudsætter en socialistisk revolution, uden det siges direkte.

Desværre aner jeg efterhånden ikke, hvor andre lande herunder de fleste andre lande i EU er på vej hen. Jeg har læst om EUs mål, men har også en underlig fornemmelse af, at andre lande kan gå langt videre end det, nu de er så godt i gang, mens Danmark nøjes med aftaler om, hvad vi vil gøre i fremtiden. Fx, har jeg set nogle tal for Tysklands elproduktion fordelt på energikilder, men intet om deres mål, og ikke en tilsvarende fordeling af dansk elproduktion. Tysklands brug af vedvarende energikilder ligger markant under de 30%, Martin Lidegaard har nævnt, Danmark har, men jeg er i tvivl, om Martin Lidegaards tal var aktuelle tal. Andre EU-lande og BRIKS-lande gør tilsyneladende noget af det samme som Tyskland.

Noget andet er, at jeg ikke er enig med en artikel på jp.dk i går om, at den danske befolkning er klar til mere affaldssortering. Jeg mener, det er forkert at påstå, vi er klar, før de praktiske muligheder er til stede. Selv sorterer jeg nogenlunde affald efter kommunens forskrifter, selvom jeg er i tvivl om besparelsen ved vask af konservesdåser med henblik på genanvendelse. Det koster jo varmt vand at vaske dem, så besprelsen ved genanvendelse skal jo helst være større end forbruget ved genanvendelse.

Niels-Simon, mennesker er flokdyr, og vi reagere på trusler ved at rykke tættere sammen ... og håbe på at ulykken rammer naboen...

John Fredsted

".. og håbe på at ulykken rammer naboen...," skriver Bill Atkins.

Ja, det er netop pointen: For eksempel at tale om, som det ofte gøres, at menneskeheden ikke har nogen fremtid på denne planet, er at forestille sig, at vi alle er i samme båd. Det er vi ikke. Som altid vil de indflydelsesrige segmenter af vores art, det være sig som individer eller som grupper af individer, befinde sig i en fordelagtig position, hvor de bedre har muligheder for at undgå ulykkerne. Det er skæbnens ironi (et vidnesbyrd om skabelsens tilsyneladende planløshed), at netop disse segmenter, hvis samlede forbrug er hovedårsagen til destruktionen af vores biosfære, er de selvsamme, der grundet den magt og indflydelse som deres privatakkumulation af naturressourcer (og penge) har givet dem, ikke føler sig synderlig tilskyndet til at forandre deres forbrugsadfærd.

Per Torbensen, Bill Atkins og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det, der holder liv i debatten specielt her i Ejvinds tråd, er at man tror på noget, og her drejer det sig om fremtiden, ellers har debatten ikke rigtigt nogen mening. Derfor er det nødvendigt, at 'troen' skinner igennem, er synlig og er genstand for debat.
Fra tid til anden gør nogen opmærksom på, at der stadig er noget, der hedder arbejderklassen. Udmærket, definer den så! I vores samfund, hvor ca. en mio. mennesker er uden for arbejdsmarkedet, synes jeg ikke det giver mening at tale om et klasseopdelt samfund. Når husejere sover sig til rigdom endnu mindre, for der er jo mange både håndværkere og ufaglærte imellem.
Som jeg fornemmer både kronikken i går og det, som Ejvind og Jørgen har skrevet om i årtier, ja, så drejer det sig om folkeligt engagement, sund fornuft og hjertet på rette sted. Hvis der ikke er noget af det, er et hvilket som helst fremtidssamfund ikke værd at leve i. Man kan til sidst sige, at det hele drejer sig om at tro på det og arbejde videre på det grundlag. Det er sådan, jeg opfatter voresomstilling.dk, og hvis der er nogen, der har en anden tro, vil jeg da gerne høre om den - men kort, please.

For lige at blive i metaforen om flokdyrene, så er det min iagttagelse at i eksempelvis en mågeflok, er det de største der sidder yderst i flokken, i modsætning til i menneskeflokken. Det golde guld gør fej.

Med hensyn til 'arbejderklassen' som begreb, så er det vigtigt og defineret i industrialderens tidligste periode, i begyndelsen af 1800-tallet, som værende den potentielt bevidste del af en revolutionær bevægelse i klassekampen. I dag er det nok at skelne mellem de der ejer produktionsmidlerne - kapital- og aktieejere - og så alle os andre.

Børge Rahbech Jensen

"For lige at blive i metaforen om flokdyrene, så er det min iagttagelse at i eksempelvis en mågeflok, er det de største der sidder yderst i flokken, i modsætning til i menneskeflokken. "

Det kan skyldes, de to flokke fungerer forskelligt. Med hensyn til begrebet 'arbejderklassen' mener jeg, det er mest interessant at overveje, hvem klassebegrebet blev opfundet af, og hvad hensigten var. Klassebegrebet blev opfundet og bruges stadig fortrinsvis af de, der sidder midt i menneskeflokken, og agiterer for sine holdninger uden selv at føre dem ud i livet. 'Arbejderklassen' blev opfundet af akademikere for at skabe konfrontation, akademikere lukrerede på. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanker om socialistiske revolutioner, som 'arbejderklassen' fik fordel af. Groft skrevet blev 'arbejderklassen' mest kanonføde og dernæst undertrykt af revolutionære akademikere og studerende.

Niels-Simon Larsen

Ang. produktionsmidlerne:
Er der nogen her, der ikke i en eller anden grad er medejer af bare et par enkelte produktionsmidler? Merkur Bank fx? Næppe. Igennem ens pensionskasse bæres man oppe af aktier. Det kan godt være at hverken banken eller aktierne er produktive, men en forretning, uanset hvad den sælger, regnes vel for produktion.
Under lærerkonflikten viste det sig med al tydelighed, at lærernes modstander (også) var dem selv.
Vi kan ikke klasseopdele os længere. Nye begreber som den kreative klasse består ikke udelukkende af sympatiske mennesker. Nogle af dem betragter jeg som samfundsskadelige med alle deres numre af forskellig slags.
I denne diffuse atmosfære må vi finde nye holdepunkter. 'Omstillerne' regner jeg for en ny klasse, og den er jeg rede til at forsvare. Jeg ved ikke, hvad og hvem jeg ellers skulle forsvare ud over forældreløse børn, men de skal vel ikke være en klasse for sig.
I øvrigt synes jeg, at vi skal have en Omstillingsminister.

Niels: Vi kan ikke klasseopdele os længere.

...fordi nogle ganske få ikke stoler på folkepensionen og solidaritet i samfundet, men spare op i en pensionskasse "så kan vi ikke klasseopdele os længere"...

...spørg du verdens ikke arbejdsduelige, jordløse, arbejdsløse, gadesælgere, deltidsarbejdere, working poors, alle de som ikke kan spare op til deres alderdom, hospitalsophold, uddannelse for deres bærn, om de ikke føler sig udrubricerede..

Niels, du ser det der truer dig selv forureningen og miljø skaderne, men folks elendighed den når dig ikke.

Niels-Simon Larsen

Bill: Det vil jeg nu ikke have siddende på mig, for spørgsmålet er, hvordan vi kommer elendigheden til livs, og her gælder det om at føre den rigtige politik og lave et godt samfund.
Jeg kan ikke tillade mig at synes, at det danske samfund er dårligt, men jeg forstår godt dem, der kan have årsag til at synes det. Jeg kan se masser af uretfærdigheder.

Det gælder desværre om at have været i en pensionsgivende stilling, Ikke om man har arbejdet røven ud af bukserne eller at har været med i en masse spændende projekter. Sådan er den bedrøvelige sandhed. Staten laver folkepensionen, men man må også selv sikre sig lidt. Sådan er systemet nu, og man er dum, hvis man ikke tager det ad notam.
Selvom man har det forholdsmæssigt godt, kan man udmærket have empati med andre.
Det er ligesom om, at du hele tiden vil have, at synderen er nogle andre, men det er os selv, og den fattige kan godt have empati med den endnu fattigere. Det er derfor os selv, der skal gøre noget på det niveau, vi er på.

Børge Rahbech Jensen

Bill Atkins:.

"..spørg du verdens ikke arbejdsduelige, jordløse, arbejdsløse, gadesælgere, deltidsarbejdere, working poors, alle de som ikke kan spare op til deres alderdom, hospitalsophold, uddannelse for deres bærn, om de ikke føler sig udrubricerede.."

Med andre ord alle de, som akademikere og studerende gerne vil snakke om men meget nødig omgås. Hvis du tillod dig at snakke med dem og lære dem at kende med et åbent sind, ville du sandsynligvis opdage, at de ikke er en "klasse", men er forskellige individer. Samfundet er opdelt, fordi mennesker som du valgt at opdele det, nok fordi klasser ikke alene er nemmere at forholde sig til, men også nemmere at spille ud mod hinanden. Det er, hvad mennesker som du kan finde ud af, og derfor, hvad mennesker som du gør. Når mennesker opdeles i klasser sker der også det forunderlige, at de menneskelige egenskaber forsvinder, og de fortrinsvis bliver statistik el. såkaldte 'nyttige idioter'. Det var vist Lenin, der opfandt begrebet 'nyttig idiot' om de, der kunne overbevises om hvad som helst og i realiteten kun gjorde, hvad de fik besked på.

Ironien er, at det ofte er betonsocialister, der kræver, at de nævnte grupper sparer op, så de er uafhængige af offentlig støtte. Socialistiske revolutionære som Lenin, Mao og Pol Pot gik dog skridtet videre, og dræbte netoip de nævnte befolkningsgrupper i stort tal. I fortidens Sovjetunionen og Østeuropa var det da heller ikke 'arbejderklassen', der havde fritidshuse, adgang til vestlige varer og ret til bil. Det var de politiske og administrative ledere.

Niels-Simon Larsen

En nyttig idiot var en, der havde sympati for visse dele af kommunismen. Et humant menneske. Også en som partitoppen kunne bruge og smide væk. I Vesten var der mange af slagsen. Kunstnere fx.
I øvrigt skal man lade være med at falde for fristelsen til at henvise sig af de store slagtere. Det ødelægger altid debatten. Vi taler om klassebegrebet samt grupper i befolkningen og især, hvem man kan kalde arbejdere. Et udmærket emne. Gruppen af omstillere er en broget flok og helt uden ledelse. At være uden ledelse gør nogle nervøse. Det går selvfølgelig også kun, indtil bevægelsen vil ind på Borgen, men hvem siger også, at den skal det. Efter min mening skal den kratluske så længe som mulig og inspirere de etablerede partier.

Michael Kongstad Nielsen

Om der behøves en socialistisk revolution ved jeg ikke, måske er en mental revolution nok i første omgang. Måske må vi nøjes med den, hvis overhovedet, i første omgang. Og nøjes er jo netop kerneordet i det, Ejvind Larsen skriver til sidst. Nøje, det gamle oldnordiske ord for at være tilfreds.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=n%C3%B8je&search=S%C3%B8g
At have nok, tilstrækkeligt og glædes ved det. Og som Sørensen rigtigt siger, afledes ordet til fornøjelse, altså at det at nøjes er en fornøjelse. Hvis vi bare kunne huske, at det at have nok, var nok, til at lege med i timevis, muntre sig med og ikke behøve andet, nyde livet, føle det fyldt ud og udfyldt, hvad mere skulle man begære.

Børge Rahbech Jensen

"Om der behøves en socialistisk revolution ved jeg ikke, måske er en mental revolution nok i første omgang."

Det er muligt, men det er mere forpligtende, hvis en mental revolution er nok. :)
Den danske klimadebat lægger heller ikke op til at "at have nok, tilstrækkeligt og glædes ved det. " Den lægger op til at give afkald, hvilket er surt men nødvendigt.

EUs klimakommissær har en anden indfaldsvinkel, som jeg ikke lige kan finde et godt link til. Hendes indfaldsvinkel er, at der helst skal findes løsninger, så de berørte befolkninger tænker "Hvorfor ikke?".
Det formuleres anderledes på engelsk på fx.: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/hedegaard/headlines/articles/20....
Bl.a. står i slutningen: Shaping a clean, climate-friendly society does not mean saying goodbye to nice cars, good food and foreign travel. It is about maintaining and improving our quality of life while ensuring pollution does not undermine economic growth. It is about building energy efficient homes. It is about more intelligent ways of producing, and it is about smarter cities with cleaner air and less pollution, less noise and less congestion.

--------
Niels-Simon Larsen:
"Vi taler om klassebegrebet samt grupper i befolkningen og især, hvem man kan kalde arbejdere. "

Ja - et nøgleord er "om". Det vigtigste problem ved klassebegrebet er, at det inddeler befolkningen i 'kasser' endda uden at snakke med de berørte mennesker selv. Det har ikke engang ret meget at gøre med 'Den Store Omstilling (TM)', med mindre omstilling sættes ind i en socialistisk og akademisk kontekst.
Det er en sandhed med modifikationer, om vi taler om, hvem man kan kalde arbejdere. En nutidig definition af arbejdere, jeg har set, er "de, der arbejder" i modsætning til de, der er uden for arbejdsmarkedet.

Niels-Simon Larsen

Kan man få os til at være fornøjet med at nøjes? Det vil være godt gået, hvis det kan, men her tror jeg, det bliver svært, for der har altid været en himmel og et helvede for enden. Hvis der ikke er andet end det nærværende, skal vi til at øve os.

Det undrer mig meget, at så mange er ansat i 'reklamebranchen', og der må man jo endelig ikke støde forbrugerne og fortælle, de er nogle svinemikler. Danskerne skal have lov at gå i seng med god samvittighed, de små pus. Selvom vi er rigtig dygtige til at ødelægge verden, må det ikke siges højt. Omstillerne går uden om det problem, direkte til løsning af opgaven. Sådan ser det ud for mig. Det er en ikke-elitær bevægelse, hvor alle kan være med.
Og så er man fri for klassebegrebet, regnskabet efter de store slagtere og det som Dostojevskij lod en af sine revolutionære skikkelser sige: "Den gyldne snekke med ahornårene, der sejler i aftensolen".

Børge Rahbech Jensen

kom til at tænke på denne debat, jeg var med i på en side om danske jernbaner:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=68864 .

Pia Olsen Dyhr har åbenbart overtaget en sjov udfordring fra sin forgænger, som indgår i Martin Lidegaards oplæg: Modulvogntog, som er lange lastvognstog.
Udfordringen består i, at de kører som forsøg i Danmark, men ikke må køre i Tyskland. Ironien er, at en sandsynlig årsag til, Tyskland ikke vil tillade modulvogntog, er en målsætning om mere gods på jernbaner. En anden årsag er efter sigende, at delstaten Schleswig-Holstein synes, de havde trafik nok på motorvejene. Jeg synes, det er sjovt i forhold til 'Den Store Omstilling', hvis en transportform, som den danske regering kalder klimavenlig, afvises i et naboland, fordi den ikke er klimavenlig nok. :) Det er sådanne udfordringer, der til tider får mig til at tænke, at Danmark vist ikke ved ret meget om, hvad der sker i udlandet.

Michael Kongstad Nielsen

Børge Rahbech Jensen,
de citerede sentenser fra EU´s klimakommissær er efter min mening udenomssnak. Det pakkes ind i lokketoner og forestillinger om tekniske fix, der kan løse dilemmaet, opretholdelse af nuværende materielt vellevned samtidig med udviklingen af et "rent, klimavenligt samfund". Den sang har man længe hørt, men holder ikke en meter. ".. does not mean saying goodbye to nice cars, good food and foreign travel..", hvorfor ikke sige farvel til "fede biler"? Fordi det tør klimakommissæren ikke sige. Men det handler ikke om afsavn, det handler om at nyde det tilstrækkelige, at fornøje sig med det, der er nok. I modsætning til de seneste 5 -10 års grådige begær efter stadigt mere.

Per Torbensen, John Fredsted og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Michael Kongstad Nielsen: Kald det, hvad du vil. Den sang, du mener, man har hørt længe, er den, de fleste andre lande end Danmark arbejder efter.

"hvorfor ikke sige farvel til "fede biler"? "

Vil du give afkald på pæne biler? Næppe.
Fantasien i den danske klimadebat rækker tydeligvis kun til opfordringer til, andre gør det. Det handler om, at nogle gerne vil hygge sig med uforpligtende debatter om, hvordan andre bør leve deres liv. Jeg er sådan set enig i, det næppe handler om afsavn, men om at nyde det tilstrækkelige, men med tilføjelsen: Det tilstrækkelige til selvros ved at gøre egen formåen til et beundringsværdigt ideal.
Som jeg læser det, er det, klimamommissæren sagde, mere vidtgående og ambitiøst end det, du mener, hun ikke tør sige, mens din argumentation antyder et ønske om en omstilling, så din aktuelle formåen vækker beundring. De seneste års grådighed er jo nok et problem for dig, fordi du ikke har råd til samme grådighed som andre, og ikke vil nøjes med mindre. Det er vist, hvad du ikke tør skrive.

Michael Kongstad Nielsen

Det skal ikke gøres til et personligt anliggende for mig, men for alle, da vi jo alle er konfronteret med det problem, vi taler om. Klimakommissæren har et bud, som jeg ikke tror på det, jeg har et andet. Kommissæren gøres ikke personligt ansvarlig for, hvordan hendes personlige økonomi måske spiller ind på hendes synspunkt, men skal jeg åbenbart gøres.

Niels du skriver: Det er ligesom om, at du hele tiden vil have, at synderen er nogle andre

Ja, jeg anklager det kapitalistiske system for manglende styring.

Temaet er omstilling til den store (klima)vision og Katherine Richardson hævder at "planer" ikke er vejen frem, og Ejvind Larsen er meget forsigtigt inde over at måske Økonomisk Demokrati kan være vejen frem.

Situationen er den at 5 mia. mennesker presser på for at få en levestandard der matcher den rigeste 1 milliard mennesker, og vi har et kapitalistisk system der gør, at de mest kortsigtede og grådige af menneskeheden får lov at styre verdens produktionsapparat, og de vil, med næb, klør og hele den amerikanske suite af markedsstyringskræfter fra reklameindustri, WTO, Verdensbanken, IMF og i sidste ende US-army, gøre alt for at sikre at den kapitalistiske økonomi, baseret på forbrug og smid væk, vil have fri adgang til at forsyne verdens forbrugshungrende 6 milliarder mennesker med alt hvad disse mennesker begærer. Det kapitalistiske system har ingen overordnet styring, og kan kun se fordelen (profit) i at vi bliver flere og flere mennesker, at de forbruger mere og mere, at der bliver knaphed på ressourcer ...

I den situation peger jeg på at vi må gøre noget for at få styring med det kapitalistiske system og jeg tror ikke på hverken oplysning eller demokrati kan håndtere denne opgave, og derfor peger jeg på central styring fra oven af og ned. Det vil sige en overordnet pagt landene imellem, der tiltrædes af alle lande om at fremme bæredygtig produktion.

CO2-aftalerne er en sådan plan ...og de tanker der ligger bag kan udvides til alle industriproduktionens produkter og affald.

Men hvis du Niels har en anden plan der gør at vi kan komme verdens over- og fejlproduktion og fattigdom til livs så hører jeg den gerne.

Niels-Simon Larsen

@Bill: Det er jo ikke, fordi vi har et forskelligt syn på verden med dens uretfærdigheder. Det er galt, og galskaben er dokumenteret med en endeløs række af kritiske bøger. Der hvor vi kan være uenige, er hvilken vej vi skal gå for at rette op. Det er desværre også her, det ofte er gået galt.
Din vej lyder udmærket. Gå den og kom tilbage med resultaterne. Jeg mener, at vi hver især må ændre os ikke 'først', for det tager for lang tid, men samtidig. Et skridt frem i grøn teknologi, to trin i personlig udvikling.
At få overnationale myndigheder til at gå foran glippede eftertrykkeligt ved Cop 15, så derfor er der nu fokus på det, der sker i bunden. Når der er sket tilstrækkeligt meget der, kan man lave en ny og bedre Cop.
Det der sker med voresomstilling.dk er kun toppen af isbjerget. Meget egner sig ikke engang til at komme i avisen eller på nettet. Det er det underste lag, der har den største betydning.

Niels, jeg synes selv jeg lever et nøjsomt liv. Jeg har ingen bil og jeg har rejst det jeg skal rejse; har mødt verdens fattigdom, og set alternativer til vores producer-, smidvæk- og skidpåmiljøetkultur. Jeg har skåret mit kødforbrug ned til næsten ingen ting, og jeg overvejer nu den nye ide med at totalfaste en til to dage om ugen...

...mit fodaftryk i miljøet bliver mindre og mindre. Men min overbevisning er at kapitalismen behøver en plan... og som sagt; CO2-aftalerne er et forsøg. Jeg vil også være med næste gang den udvikling skal have skub i den rigtige retning, også selv om jeg ender i rendestenen med hænderne bagbundet af en politistrips...