Fra den 1.september 2013 gælder den nye sundhedslov, som vil få omfattende betydning for familielæge-patient-relationen, der bygger på diskretion, tillid og kendskab til hinanden. Der er tale om starten på en dehumanisering af det primære sundhedsvæsen, som ligner den, der er gennemført på socialområdet. Her har ingen længere sin egen rådgiver, og dokumentation, registrering, standardopskrifter og teams af sagsbehandlere har taget over til stor skade for klienterne.
Nu er turen så kommet til din egen læge, som med loven i realiteten er blevet regionens læge. Lægen skal arbejde i større enheder, pålægges mere registrering, tvinges til at sætte diagnoser på din henvendelse og til at give dig retningslinjebehandling i stedet for individuelt tilpasset behandling. Og alt sammen skal det ske for at tilfredsstille lovens krav og regionernes kontroltrang.
Men ikke nok med det. Kravet om journalføring af diagnoser, som oprindeligt blev indført til lægens eget brug med henblik på kvalitetssikring af bestemte opgaver, udvides til, at diagnoserne nu rutinemæssigt skal indrapporteres til regionerne sammen med alle de andre data fra regionernes familielæger om henvisninger, recepter, behandlinger, terapi og ydelser.
Forkerte diagnoser
Langt de fleste konsultationer ender imidlertid ikke med nogen diagnose, al den stund de ikke handler om sygdom. Det egentlige familielægearbejde handler om sammen med patienten at finde ud af, hvad der er galt, og om det har noget med sygdom at gøre. Det kan kaldes rådgivning, vejledning, sjælesorg, coaching, terapi, pædagogik, forebyggelse eller måske bare beroligelse i forhold til angst for sygdom og nogle symptomer, der ikke passer med en traditionel biomedicinsk sygdomsmodel.
Diagnoser er i den sammenhæng ofte misvisende eller måske direkte forkerte. Det er aldrig undersøgt, om familielægens diagnoser er valide, endsige meningsfyldte, og det er slet ikke undersøgt, om denne type registrering af familielægens arbejde skulle føre til mere sundhed eller mindre sygdom og lidelse.
Det kan gøre mere skade end gavn at få lemfældige diagnoser. I hospitalsvæsnet kan man få diagnoser med på vejen, som er fejlagtige og stillet på et helt utilstrækkeligt grundlag, men som giver den pågældende afdeling en økonomisk bonus.
Disse diagnoser kan aldrig blive slettet fra patientjournalen igen, og hvis det er en stigmatiserende diagnose som f.eks. ’skadelig brug af alkohol’, så er det åbenlyst, at det kan komme patienten til skade.
Datakravene optrappes
Familielægerne har allerede siden april skullet registrere diagnoser for patienter med visse kroniske lidelser, f.eks. diabetes. Kvalitetsudvikling, som bygger på diagnoser og tal, har været undervejs i nogle år, primært på foranledning af Danske Regioner, og familielægerne har strakt sig langt, også i overenskomstforhandlinger gennem 00’erne, for at indføre visse diagnoser og kvalitetsmål, hvis det vel at mærke gav mening.
Hele vejen er de familielæger, som mere eller mindre skeptiske og modstræbende er gået med til at foretage disse registreringer (som i øvrigt også tager tid og fokus fra det individorienterede), blevet forsikret om, at de fortrolige helbredsoplysninger ville forblive i praksis og aldrig ville kunne ende i registre nogen andre steder eller samkøres med andre registre.
Men rækker man Fanden en lillefinger, så tager han hele armen. Nu er vi sat uden for indflydelse. Misbrug af oplysninger indsamlet til andet formål er legitimeret via sundhedsloven. En stor del af den truende konflikt mellem familielægerne og Danske Regioner handlede om at få styr på de danske familielæger, bl.a. som dataleverandører til centrale sundhedsdatabaser.
Flertallet af danske familielæger var klar til en konflikt, især for at beskytte det frie møde mellem læge og patient, men vore repræsentanter fik kolde fødder.
Ministeren har frie hænder
Loven giver ministeren frie hænder til at »fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst«, samtidig med at loven pålægger lægerne »at give oplysninger om virksomheden til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol«.
Man finder ikke meget trøst i den passus i loven, der siger, at det gælder »dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten«. Indtil for nylig forsikrede de samme mennesker os om, at disse helbredsoplysninger ville forblive i lægens journal. Dataeksperter har allerede været ude og sige, at der i dag findes så massive datamængder om os, at vi kan identificeres alene på mønstre i disse data, man behøver ikke CPR-numre. Vi er gennemregistrerede i Danmark, og man mangler bare de fortrolige helbredsoplysninger fra det frie læge-patient-møde for at gøre danske sundhedsdata tæt på komplette set fra talnørdernes synspunkt.
Når loven træder i kraft, er tilliden i læge-patient-relationen i fare. Familielægens måde at tænke og arbejde på vil blive mindre patientcentreret, i ringere grad ressourcefokuseret og mere og mere sygdomsfokuseret og optaget af koder, diagnoser, standardforløb og registrering. Vi bliver alle med tiden til det, vi gør – medmindre vi tager seriøse forholdsregler.
Vi bliver nødt til som borgere og læger aktivt at imødegå denne lovgivning, som er ødelæggende for læge-patient mødet.
Beskyt dig, patient
Som patient bør du ved konsultationens start lægge ud med at sikre dig, at du vil få mulighed for at nægte samtykke til, at der må sendes fortrolige helbredsoplysninger om dig og dine sundhedsproblemer til regionen.
Bed om journalindsigt nu og her vedrørende det, som lægen vil skrive i journalen og de anførte diagnoser. På den måde får du mulighed for at sikre dig mod forkerte eller uforståelige diagnoser.
Hvis du skal tale med lægen om følsomme emner, så skal du inden konsultationen anmode om, at oplysningerne ikke journalføres. Giv for eksempel aldrig oplysninger til journalen om livsstilsfaktorer, uden at du har fået bekræftet, at de ikke bliver journalført.
Som familielæger kan vi også gøre en indsats mod lovens skadelige konsekvenser. F.eks. kan vi holde op med at diagnosekode andet end jævnlige kontroller af bestemte sygdomme, som vi allerede har forpligtet os til at kode med den nuværende overenskomst. Alle andre konsultationer kan kodes som alment og uspecificeret. Det vil være en befrielse ikke at skulle tænke på, hvilken diagnose der nu passer mindst dårligt.
Samtidig må vi være uhyre varsomme med at journalføre oplysninger, som har med stigmatiserende forhold at gøre, herunder usund livsstil, overvægt, kriser, depressive episoder, angsttilfælde og andre psykologiske problemer.
Vi må også overveje at have en officiel journal, som regionerne kan fange data fra, og som består af fraser og kroniske diagnoser; og så en notesblok, et uofficielt journalsystem, hvori vi kan skrive huskenoter til eget brug og følsomme oplysninger, som jo kan være vigtige for fremtidens tillidsbaserede konsultationer.
Endelig må vi søge indflydelse i vore faglige organisationer, hvor for mange med registrerings- og tælletilbøjeligheder for længe har ladet sig styre rundt af offentlige teknokrater og sygdomsorganisationer med samme tilbøjeligheder. Vi må tage faget tilbage og sikre det frie læge-patientmøde, hvis familielægen skal overleve som en institution.
Anders Beich er praktiserende læge
Det ser ud til, at papir og blyant er stærkt på vej tilbage.
Det er helt rigtigt at man bør følge hvad der skrives i journalen. Bed om en udskrift med jævne mellemrum, eller gå selv ind på sundhed.dk og læs det. Forlang rettelser eller tilføjelser hvis der er fejl.
Tænk jer om før I underskriver samtykke om udveksling af sundhedsoplysninger. Man behøver stort set ikke give samtykke. Man kan selv fremskaffe kopierne og sende dem videre, og så har den pågældende myndighed fået de ønskede oplysninger.
Praktiserende læger skriver heldigvis ofte meget kortfattet. Speciallæger og sygehuslæger kan væve meget længere historier. Jo længere historier, jo flere fejl er der typisk. Jeg forstår ikke at læger ikke tager notater mens de taler med patienten, da en korrekt journal er et vigtigt grundredskab. Især hvis flere forskellige læger er inde over.
Man får måske at vide at der ikke må rettes i en journal, men det er ikke korrekt. Den oprindelige tekst må bare ikke fjernes. Der må altså overstreges, eller markeres på anden måde, hvordan man nu ellers kan gøre det elektronisk.
Hvis ikke man har indarbejdet denne funktion i de elektroniske journalsystem, er det en alvorlig fejl.
Journalbekendtgørelsen siger herom:
§13 Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Er det nødvendigt at rette eller tilføje i patientjournalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.
Stk. 3. I en elektronisk patientjournal skal den oprindelige version af de oplysninger, der er ændret ved at rette eller tilføje, fortsat være tilgængelig.
Urigtige erklæringer til myndigheder er generelt strafbare:
§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Medvirken er strafbar efter straffelovens almindelige del, kapitel 4
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
Disse bestemmelser gælder dermed også viderebringelse af oplysninger fra en myndighed til en anden.
Folk med sjældne sygdomme eller usikre diagnoser bliver ofte rubriceret som kværulanter.
http://www.sjaeldnediagnoser.dk/00787/01333/
http://www.avisen.dk/job-i-ruiner-25000-har-en-usynlig-sygdom_229542.aspx
Viderebringelse af sådanne karakteristikker er omfattet af § 23.
Dermed er opbygning af et register med sådanne oplysninger strafbart.
Problemet kan kun løses ved at afklare de usikre diagnoser - hvilkert ikke er en ren IT-opgave, men kræver inddragelse af andre fagfolk.
Et problem kan være, at ikke alle patienter har lyst til at stille sig op og kræve indsigt i journalen, da det kan opfattes som en slags mistillid til lægen og det system lægen repræsenterer, og hvad man ikke har brug for i det forhold, er mistillid.
Har sagen været forelagt Etisk Råd?
Tjah, man kunne jo tænke sig et positivt resultat:
En diagnose er et øjebliksbillede af en læges mening. Som alle andre øjebliksbilleder siger det en masse om patienten, og om lægen, men det er ikke en eviggyldig sandhed.
Det er slet ikke indlysende, at det kan komme en patient til skade, hvis journalen bliver læst, som det den er, dvs. et arbejdsnotat, der gælder den dag.
Det er til stor skade, hvis enkelte amatører indenfor lægefaget tager alle tidligere diagnoser for pålydende. Den slags tosser har vi i alle brancher, også indenfor IT.
Vi skal have journalen ned på jorden igen, som et professionelt arbejdsdokument, der hele tiden opdateres med nye meninger og observationer og beslutninger.
stop dokumentation på computer, det er alt for nemt at smide rundt med og misbruge af alle og enhver.
jeg tror egentligt ikke rigtig på at det er dyrere end computersystemer og hard-software opdateringer, vedligeholdese mv.
udover andre kan misbruge ens mest personlige helbredsproblemer, ødelægger dette også tiltro til sundshedsvæsen og ønsket om at gå til læge, så hensigten med at gøre folkesundheden større får med et sådan tiltag den stik modsatte effekt.
Jeg ved ikke i hvilken verden Anders Belch lever, men her i den del af Danmark hvor jeg har levet de sidste 20 år har man aldrig haft sin "egen" sagsbehandler. Tværtimod, sagsbehandlere skifter klienter som del af både rota-systemer og når som helst der opstår ubehag mellem sagsbehandler og klient.
Helbredsoplysninger har heller aldrig været "privat" og det giver heller ingen mening at de skulle være det, tværtimod, en af de største problemer med det danske sundhedssystem er at oplysninger om patienten ikke føres standardiseret nok og oplysninger som kan være livsvigtige ikke bliver videreformidlet fra den ene instans til den anden, mens potentielt diskriminerende og ellers irrelevante oplysninger til hver en tid kan blive fremhævet af fx. en ivrig sagsbehandler og så følger klienten på godt og ondt. Der er ingen standard for hvilke oplysninger der skal stå i en sagsmappe og hvilke der ikke må.
Som frivillig konsulent for borgere med diverse helbredsrelaterede sager (fx. fleksjob og førtidspension) har jeg haft indblik i en række meget besynderlige journaler.
Så vidt jeg kan se er problemet ikke for megen regulering men for lidt!
Når dette er sagt har jeg heller ingen tillid til at hverken regionen eller kommuner vil komme med en løsning der er i borgerens interesse.
Hvad er formålet med diagnoser, hvis de ikke skal journalføres?
Jeg ved ikke, hvad andre forventer af sin læge. Jeg forventer da, at mine personlige helbredsoplysninger deles med fx. apoteker, hvor medicin skal hentes, og laboratorier, hospitaler og speciallæger, der inddrages i diagnostisering og evt. behandling af de symptomer, jeg går til lægen med.
For mig bygger en familielæge-patient relation bl.a. på tillid til, at familielægen formidler alle relevante helbredsoplysninger til andre dele af sundhedsvæsenet og sociale myndigheder efter behov, men diskretion i forhold til udenforstående privatpersoner. Det er omsonst fx. at henvise til et ambulatorium på et hospital uden informationer om formålet med henvisningen, el. skrive en recept på medicin uden angivelse af, hvad medicinen skal bruges til. Det er også rart nok, hvis en ambulancebehandler ved, om en patient, som pludselig falder om på gaden, tidligere er diagnosticeret med fx. sukkersyge, problemer med hjertet el. allergi mod noget af det medicin, ambulancer har med.
Selvom det er åbenlyst, at en diagnose som "skadelig brug af alkohol" kan komme patienten til skade, er det også åbenlyst, det kan komme patienten til skade at holde diagnosen skjult. Både alkoholforbrug og abstinenser kan have konsekvenser, der helst skal tages hensyn til fx. ved indlæggelse på hospital el. diagnostisering af andre symptomer.
Hvis det er mere almindeligt at bruge sin familielæge til alt andet end diagnosticering og behandling af sygdom, forstår jeg godt den lange ventetid på en tid hos familielægen.
Når jeg går til speciallæge gør jeg altid følgende:
Jeg skriver min egen udtalelse hvor jeg beskriver mine symptomer, relationer etc, alt som JEG synes er relevant i fht. min lidelse. Denne skrivelse afleverer jeg så til lægen med ordene: "Det er hvad jeg har sagt i dag og ikke hvad du evt. husker hvad jeg har sagt".
Dette gør jeg fordi jeg har oplevet gang på gang at jeg ikke kunne genkende mine egne udtalelser i lægernes journalnotater, altså ikke lægens diagnoser, men hvad jeg angiveligt skulle have sagt ved undersøgelsen.
De færreset læger tager jo notater under samtalen, nej de indtaler hvad de husker om samtalen i en diktafon efter mødet og hvis man ved hvordan vores hukommelse fungerer ved man også at man ikke kan stole på optegnelser som er sket på den måde.
"Selvom det er åbenlyst, at en diagnose som "skadelig brug af alkohol" kan komme patienten til skade, er det også åbenlyst, det kan komme patienten til skade at holde diagnosen skjult."
Det skadelige består vel i særdeleshed i at oplysningerne kan samkøres med andre registre, som igen kan samkøres med andre registre! Ikke nogen rar oplysning, hvis du søger et job fx eller skal låne penge i banken!
Mads Kjærgård,
Nej, det er nok ingen rar oplysning, hvis fx. du el. jeg søger et job el. skal låne penge i banken. Det værste, der kan ske ved, at en sådan diagnose forties, er dødsfald som følge af abstinenser el. mangelfuld diagnostisering. Heldgvis ødelægger dødsfald som følge af fx. delirium tremens strengt taget ikke karrieren el. det sociale liv, men afslutter dem bare.
Problemet er også overinformation. Jeg har arbejdet i både region og i kommune og jeg kan sige jer en ting: Ingen læser mere end de sidste notater af den simple grund at der som regel ikke er tid. Faktisk blev der tit joket på en Kafka'sk facon, at vi bare sad og skrev til; INGEN.
Jeg tror også en af de store (naive) hensigter med det nye system med diagnoser på alt er, så tror talnørderne og DJØFFERNE, at man får overskuelig data. Diagnoser er bare ikke bedre end de ord de består af, den kliniker der stiller den og den der forstår at læse den. Dette gælder især for komplicerede bio-psyko-sociale-eksistentielle problemstillinger hos mennesker der ikke afhjælpes af en diagnosekode.
Det er jo også et definitionsspørgsmål! En læge kan jo vurdere at du i en periode har haft et skadeligt forbrug pga. fx en social begivenhed, men nu er det overstået og så lade det være med det! Men skal det pludselig på skrift og indrapporteres, så er du jo pr. definition stempel som alkoholiker resten af livet. Det jo imidlertid klart, at ved meget stærkt langvarigt overforbrug, der kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at registrere. Men sådan som jeg læser indlægget, så er det netop faren for at små ubetydelige ting, som godt kunne være ordnet læge og patient imellem nu kommer på skrift og bliver indrapporteret elektronisk, altså "the Works" således at Regionerne og andre der skulle have behov for det, nu har en komplet syge- og symptom journal på hver enkelt borger fra fødsel til død. Plus at lægens rent subjektive vurdering også kommer videre, det kan jo hænde, at lægen vurderer at du har haft et overforbrug, uden at du har rørt en dråbe!
"En læge kan jo vurdere at du i en periode har haft et skadeligt forbrug pga. fx en social begivenhed, men nu er det overstået og så lade det være med det!"
Hvis det er overstået, var det jo nok ikke skadeligt. Hvis forbruget var skadeligt, kan det være rart at vide, hvis der senere diagnostiseres fx. en leverskade el. sindslidelse, som kan henføres til et tidligere alkoholforbrug. Jeg mener, det er bedre fx. at blive stemplet som alkoholiker for resten af livet end få diagnosen hver gang, der dukker symptomer op, som kunne antyde det.
Mit generelle problem med et udgangspunkt om en fare for, at små ubetydelige ting nu kommer på skrift og bliver indrapporteret er, at jeg slet ikke vil rode en læge ind i så små ubetydelige ting. Små, ubetydelige ting varer jo typisk knap de en til to uger, ventetiden på en konsultation hos familielægen er. Risikoen for en forkert diagnose er nok mindre end risikoen for, at noget, der formodes at være en lille, ubetydelig ting, senere viser sig at være temmelig alvorlig, så en vagtlæge el. en ambulance pludselig må følge op på et besøg hos familielægen. Også i sådanne tilfælde må risikoen for et afslag på en ansøgning om job el. lån vægtes mod risikoen for en tidlig død. Det er en underlig verden, når karriere er vigtigere end livet.
Der er absolut ingen andre end fagpersonale indenfor sundhedsvæsenet, der skal have adgang til at se den enkeltes helbredsoplysninger. Borgerne ejer samfundet, det er sgu ikke samfundet, der ejer borgerne.
Politikerne tager sig mange friheder, fordi de mener, at de betaler sig til adgang; men det er helt forkert, politikerne forvalter et system, hvor borgerne betaler, og som har den enorme fordel for borgerne, at der altid på forhånd er betalt, via skatten.
"Der er absolut ingen andre end fagpersonale indenfor sundhedsvæsenet, der skal have adgang til at se den enkeltes helbredsoplysninger. "
I nogle tilfælde kunne det da være rart, om hospitaler kunne formidle helbredsoplysninger til sociale myndigheder, så den nødvendige hjælp kunne stå til rådighed, når en borger med særlige behov er klar til udskrivning. Det er også rart nok, at helbredsoplysninger kan indgå i behandling af ansøgninger om førtidspension el. fleksjob. Endelig er det rart nok, at den enkelte borger har adgang til egne helbredsoplysninger.
Bogholderiet og bogholderne laenge leve. Hurra, hurr, hur ...
Sidst jeg var hos lægen blev jeg anbragt i en akutambulance midt på Vesterbrogade. Årsagen var i virkelighedn luftmangel i venteværelset, som var blevet decimeret for at give plads til et større lægeværelse.
Man reducerer mennesker til at være leverandører af data til lægevidenskaben, forskningen og lægemiddelindustrien. Mennesket opfattes ikke kun som patient, men som leverandør af data om sin sygdom. Mennesket skal ikke plejes, lindres eller helbredes, nej det skal være medie for andres fremtidige helbredelse eller undgåelse af at blive syg. Patienten bliver gjort til en vare, der kan afsættes til forskningen og industrien. Der spekuleres i patienten, i mennesket, der er i en svag position, uden kræfter til at råbe op og sige fra. Det er ganske umenneskeligt, og etisk råd burde se på sagen.
Michael K.N.
Ja, det er ret paralelt til de seneste opfordringer om at indføre organdonation som på forhånd påbudt for alle, indtil man melder det fra.
Et menneske, som har været indblandet i et uheld/sygdom og er døende udfra hjernedødskriteriet, betragtes som en samling reservedele til andre mennesker.
Mennesker er ikke i høj kurs i vor tid, medmindre andre mennesker kan bruge dem til noget... altså, til 'fællesskabet', ikkesandt.
Vi må jo finde en læge i udlandet.
Børge Rahbech Jensen
"Det er også rart nok, at helbredsoplysninger kan indgå i behandling af ansøgninger om førtidspension el. fleksjob."
Jeg ved ikke hvilken planet du kommer fra, men sådan fungerer det sociale system altså ikke.
Selvom du har udskrivningspapirer i hånden, forlanger jobcentre nye lægelige undersøgelser. Går der på grund af sagsbehandlerskift længere end 3 mdr. forlanger de statusattest. Også ved kroniske lidelser. Og tit insisterer Jobcentrene på at bruge deres egne udvalgte læger.
Jeg har nagelfaste beviser på at disse er langt under det kompetenceniveau som den behandlende læge har.
Jeg har også beviser på at Jobcentrene videresender alle nødvendige papirer. Altså, de lyver og fortier fakta.
Og problemet: Også fejldiagnoser bliver registreret. Fejldiagnoser er også når en læge ikke mener der er en sygdom/diagnose.
"Jeg har også beviser på at Jobcentrene videresender alle nødvendige papirer."
Jeg har også beviser på at Jobcentrene ikke videresender alle nødvendige papirer.
Jeg må hellere se at komme til læge. Jeg får mere og mere ondt i mine borgerrettigheder.
Søren Jensen
Dine brogerrettigheder står i svær modstrid til 'fællesskabets' krav på dine helbredsoplysninger.
Søren Jensen
"Jeg får mere og mere ondt i mine borgerrettigheder."
Hvilke?
Så vidt jeg kan se må du have en snert af storhedsvanvid ved at tro at netop du har Borgerrettigheder.
Så ondt Borgerrettighederne må være en "Indbildt Syge".
Erik
Nu ikke så sort.
Tænk på fordelene ved, at oplysningerne bliver lettere tilgængelige for forskerne, så de kan udvikle ny medicinbehandling, som de så via medicinalfirmaer kan sælge til selvsamme forbrugere, som mere eller mindre frivilligt har opgivet borgerrettigheder for at kunne levere oplysningerne.
Medicinen bliver sikkert ikke ret dyr...
Erik Lang
Du har ret. Det drejer sig naturligvis om fantomsmerter.
Erik Lang,
"Selvom du har udskrivningspapirer i hånden, forlanger jobcentre nye lægelige undersøgelser. Går der på grund af sagsbehandlerskift længere end 3 mdr. forlanger de statusattest. Også ved kroniske lidelser. Og tit insisterer Jobcentrene på at bruge deres egne udvalgte læger."
Det ved jeg, de kan, men du glemmer, at disse lægelige undersøgelser og evt. statusattester også kommer fra sundhedsvæsenet, og ikke erstatter men kun supplerer andre helbredsoplysninger. Temmelig irriterende når sagsbehandlerne ikke bruger de informationer, de har til rådighed.
Hvorfor jeg pludselig får et inderligt og brændene behov for at tale tysk med min læge aner jeg virkelig ikke.
Hvorfor der ikke er præmie penge på Djøf og politiker ører aner jeg heller ikke.
Så er det jo godt jeg har nogle Djøffere og politikere der kan guide mig i den rigtige retning.
"Hvorfor jeg pludselig får et inderligt og brændene behov for at tale tysk med min læge aner jeg virkelig ikke."
Det ved jeg heller ikke, men du kan jo bestille et blåt EU-sundhedskort, hvis du ikke har et i forvejen. Hvis du har behov for at tale tysk med din læge, må du finde en tysk læge. Du kan bede om en konsultation og angive som symptom, at du tror, du lever i det Herrens år 1940 og tror, Tysklands rigskansler hedder Adolf Hitler.
Du kan også prøve at få brug for akut lægehjælp tæt på grænsen i Sønderjylland. I så fald kan du være heldig, der kommer en lægeambulance fra Niebüll el. Flensborg. Region Syddanmark har en aftale med Schleswig-Holstein om akutberedskab.
NSA og amerikanernes overvågning og registrering er desværre langtfra vores eneste problem her i vor "fagre nye verden"!
Fagre ny Verden
-fremover vil der også rummes mulighed for at "straffe" dig i sundhedssystemet, hvis dine indkøb fx handler om tobak, vil/alkohol fedt/olie, salt, eller slik, alt efter hvad sundhedsguruerne ligenu finder forkasteligt.
De færreste her ved at alle indkøb registreres i forretningernes kassesystemers såkaldte POS systemer (Point of Sales) databaser. Disse bliver liggende i mange år.
Her kan du med en simpel Query finde alle de produkter et bestemt kort har indkøbt.
Jeg har selv som DB-administrator flere gange trukket disse oplysninger ud.
Så har du jo selv været ude om din sygdom.
Selvfølgelig straffes du ikke ved medicinmisbrug, for det har lægen jo ordineret efter aftale med sundhedsmyndighederne, som i parentes ved flere lejligheder har undladt deres tilsynspligt.
Danmark har en tradition for registrering der går tilbage til reformationen. Kirkebøger, Folketællinger, Personregistre, Realregistre, Udskiftningsprotokoller, Arbejdsjournaler - jeg kunne blive ved. Disse eksempler er flere hundrede år gamle, og deres nøjagtighed og præcision med hensyn til søgenøgler er bemærkelsesværdige.
Problemet er moralen hos brugerne.
Det er som Storm P siger moral: "ligesom at sælge elastik i metermål"
Men det er en anden historie.
Selvom jeg mener at følge godt med i medierne, er det er første gang, jeg hører om disse vigtige lovændringer og deres konsekvenser - det finder jeg også er lidt skræmmmende.
Erik Lang,
Jeg har anbefalet dit indlæg, fordi du helt rigtigt gør opmærksom på, at Danmark (med måske Sverige et mulehår foran) har verdens ældste og mest udbyggede nøjagtige registeroplysninger noget sted i verden. Og det ved ALLE der beskæftiger sig med registeroplysninger!
Olav B. Hessellund - ja, det er lidt skræmmende, for det er som om, den del af lovændringen (datafangst, patientjournaler, indberetning osv.) sniges igennem uden at offentligheden skal vide for meget om det.
Jeg har lige været inde på Sundhed.dk for at se, hvad der egentlig er registeret. Min journal går helt tilbage til 2002 og alle besøg og undersøgelser er registeret både hos læge, tandlæge og hospital.
Dog føles det utrygt at læse nogle speciallægers udtalelser, da de på intet tidspunkt forklarer baggrunden for de reaktioner, som de mener at kunne læse og som derfor bliver registeret.
Jeg var ikke klar over, at man kan nægte at give samtykke til adgang til ens journaler til f.eks. diverse sagsbehandlere, og jeg overvejer om det egentlig ikke må være nok for dem, at ens egen læge udtaler sig om ens forløb (?) Som nogen i debatten har været inde på, tænker jeg også, at nægter man at give samtykke, kan det jo ret hurtigt tydes som om man ikke er samarbejdsvillig.
Det virker lidt ambivalent at se ens journal på nettet; På en måde er det rart med indsigt men samtidig også utrygt, da jeg ikke ved hvem 'der læser med over skuldren' og især hvordan journalen læses.
Er det muligt at se hvem der har læst ens journal? Skal læsere af journalen efterlade data, som kan ses af patienten? Eller kan de bare læse i smug?
Jeg mener egentlig at gensidig information burde være på sin plads; Altså at hvis nogen skal se min journal, så skal jeg også have adgang til at vide hvem og hvornår.
Lone Christensen
Du har fuldstændig ret. Især speciallægers udtalelser.
Et ex.:
Patienten er henvist af... og klager over ......
Speciallægens kommentar: Nu må vi se!
"Er det muligt at se hvem der har læst ens journal? "
Jeg ved ikke hvordan databaserne er kontrueret, men almindeligvis efterlades et spor. Men du skal nok være noget stædig og have loven i hånden når du skriver.
Du kan finde lovgrundlaget på dette link:
http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/
Jeg kan kun forstå det således, at vore nuværende lovgivere er interesseret i at nedbryde demokratiet. Bilderberg-historien og alle de andre konsprationsteorier er måske ikke så langt ude, alligevel.
interesserede*
Tusinde tak til læge Anders Beich for en artikel med nyttig information og for sit mod til at videregive denne information.
Velkommen til en udvidelse af Big-Brother samfundet.
Selv George Orwell havde ikke fantasi til at forestille sig et sådant scenarie vi har idag.
Medicinal industrien vil altid have kapital-interesser. De skal jo tjene penge.
Den "omvendte offentlighedslov" er vedtaget. Diagnose garantien er også vedtaget! Har været vidne til mange fejldiagnoser i forbindelse med nær vens sygdom (han døde af kræft). Vi går virkelig gode tider i møde...
Nej, George Orwell vidste ikke, hvad han gik glip af. Andre journaler, som off. bliver slettet efter 5 år, bliver det ikke!
Har tidligere læst en del journaler og det har klart været et must at lægge til og fra - mest fra. Det bliver der nok ikke tid til i fremtiden...