Kronik

Pensionskasser skal ægges til samfundssind

Pensionskasserne bør tvinges til at tage højde for prisen på de miljø-ødelæggelser, deres investeringer medfører. Samtidig skal de motiveres til at involvere sig i den langsigtede udvikling af samfundet
Pensionsselskaber skal tage højde for, hvilke risici de løber, når de investerer i fossil energi, skriver dagens kronikør.

Darek Redos

13. august 2013

Verdensnaturfonden har netop udgivet en rapport, der undersøger omfanget af de danske pensionskassers investeringer i vedvarende energi og andre klimarelaterede sektorer. Samtidig afdækker rapporten, hvilken holdning pensionskasserne har til fossil energi – om man f.eks. vil undgå at investere i denne sektor, særligt dens mest problematiske elementer som tjæresand.

Rapporten blev omtalt i Information den 2. august og konkluderer, at pensionskassernes fokus på klima og vedvarende energi er begrænset og ofte meget mindre, end de giver udtryk for i deres generelle præsentation af sig selv.

Rapporten tager et hardcore risiko/afkast-udgangspunkt, som egentlig burde ligge lige til pensionskassernes måde at tænke på: Hvis vi skal undgå, at klimaet løber løbsk, skal størstedelen af de fossile energiressourcer blive i jorden. Derfor vil fremtidige politiske indgreb, fremprovokeret af den klimamæssige nødvendighed, gøre en stor del af de fossile energiressourcer værdiløse, såkaldte stranded assets. Når pensionskasserne tydeligvis ikke køber denne præmis, skyldes det formentlig to ting: For det første en kynisk (og desværre muligvis realistisk) vurdering af, at trods alle klimamæssige nødvendigheder kommer det ikke til at gå sådan. Udvinding af fossil energi vil fortsætte, og nye forekomster vil blive udnyttet.

For det andet træder regel nummer et for kapitalforvaltere i kraft: Dum dig aldrig alene (at dumme sig sammen med alle andre er derimod ikke noget problem). Ingen vil derfor være de første til at indføre et sådant princip, selv om man aldrig så meget kan argumentere for, at der blot er tale om rettidig omhu. Markedet vil ikke belønne en sådan langsigtet politik.

Støttet fossil energi

De politiske reaktioner på rapporten spænder ikke overraskende fra, at pensionskasserne burde tage mere ansvar for klimaet og ikke kun se på det kortsigtede afkast, til at markedet eller medlemmerne må afgøre, hvor meget der investeres hvor.

Ingen af holdningerne kommer ind til kernen i problemet: Sammenhængen – eller manglen på samme – mellem afkast og reel værdiskabelse. Pensionskassernes reaktioner i Information den 2. august kan sammenfattes med, at pensionskasserne ikke ser det som deres opgave at »subsidiere klimaet«. Det lyder bagvendt, da det er den fossile energi, der subsidieres, når den ikke i fuldt omfang er pålagt en kompensation efter ‘forureneren betaler’-princippet, som vi jo ellers hylder.

Her nærmer vi os kernen i problemet: Langsigtede investeringer handler om at skabe værdi i bred forstand, og der er ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem værdiskabelsen og afkastet. Vi insisterer på, at afkastet skal måles i penge, selv om det også kan antage andre former – f.eks. øget livskvalitet, uden at det skal lyde langhåret. Det kunne f.eks. være resultatet af en pensionskasses investering i en bedre infrastruktur for den kollektive trafik, som også kommer pensionskunderne til gode. Mange investeringer følger desværre det klassiske og velafprøvede mønster: Profit er privat, mens tab er fælles. Fortjenesten ved fossil energi tilfalder aktionærerne, klimaproblemerne sender vi til Afrika.

Tag højde for den reelle risiko

Det må være i samfundets interesse med en bedre overensstemmelse mellem afkastet og den reelle værdiskabelse (eller mangel på samme). Det vil også være den eneste måde, en pensionskasse i praksis kan ændre sit investeringsfokus. Selv om vi næppe opnår en idealtilstand, kan vi prøve at nærme os.

Politikerne og Finanstilsynet pålægger i disse år den finansielle sektor allehånde forsigtighedsforanstaltninger, og et konkret forslag i den retning kunne være følgende:

Hvis en virksomhed eller et projekt ikke i fuldt omfang er underlagt et ‘forureneren betaler’-princip, herunder kompensation for CO2-udledning, skal pensionskassen i sin vurdering tage højde for, at en sådan forpligtelse senere kan blive pålagt virksomheden. Pensionskassen skal så i sin afkastforventning tage udgangspunkt i dette korrigerede afkast.

Det svarer helt til, at bankerne i deres boligrådgivning er forpligtet til at tage udgangspunkt i, at kunderne skal have råd til et fastforrentet realkreditlån. Har de ikke det, må bankerne ikke tilbyde dem et variabelt forrentet lån, og dermed lade kunderne basere deres boligkøb på en spekulation i renteforventningerne. Det er vel ikke mere indgribende eller mere upassende at forhindre pensionskasserne i at bygge deres investering af kundernes midler på en spekulation i, at en uholdbar begunstigelse opretholdes?

Ingen svæver over vandene

Den stigende finansgørelse af økonomien er et andet grundlæggende problem. Både regler og tankesæt lægger i dag op til, at pensionskasserne investerer deres midler i værdipapirer, som de køber på det globale finansmarked. Det er meget enklere end de mere besværlige direkte investeringer, f.eks. i energianlæg eller infrastruktur. Men det er gennem sidstnævnte, at pensionskasserne for alvor bidrager til at skabe fremtidens samfund, som deres medlemmer skal leve i.

I takt med at næsten alle borgere er blevet omfattet af en eller anden privat pensionsordning, bliver det mere og mere illusorisk, at pensionskasserne blot kan svæve over vandene og høste ‘afkast’ til deres medlemmer på de globale finansmarkeder uden at føle sig forbundet til realøkonomien i det samfund, pensionisterne skal være en del af.

Tilmed kan de enorme og voksende summer, som placeres, være med til at presse priserne op på aktier og dermed skabe en boble. Det er en kendsgerning, at aktiekurserne er steget meget mere end væksten i den generelle økonomi over de seneste årtier.

Skatteomlægning

Nu er der faktisk en aktuel og voksende interesse i pensionskasserne for infrastrukturinvesteringer og de såkaldte offentligt-private partnerskaber.

Det er et momentum, man bør udnytte, så barrierer for, at pensionskasserne kan investere mere direkte i økonomien, nedbrydes. F.eks kan ny infrastruktur, der gør, at borgerne kan pendle ud og ind af byerne på en rationel og ikke-forurenende måde, skabe både konkret livskvalitet, arbejdspladser og meget synlige tidsgevinster. Det må være muligt for politikere og pensionskasser at nå til en fælles forståelse af, hvad afkastet målt i penge så skal være. Det er jo til syvende og sidst stort set de samme borgere, der betaler pensionskassen for investeringen, og som senere får afkastet tilbage i form af pensionsudbetalinger. Den reelle gevinst for samfundet og borgerne er dermed nytten af de foretagne investeringer.

Et muligt og simpelt greb kunne være at sænke pensionsafkastskatten (p.t. 15 procent på alle former for afkast) for direkte investeringer. Statens provenu kan holdes neutralt ved at øge skatten på andre og for samfundet mindre attraktive typer af investeringer.

Det vil være til gavn for alle, hvis pensionskassernes andel af direkte investeringer (der i dag er meget lav) kunne øges og værdipapirbeholdningerne blev tilsvarende reduceret. Med tusindvis af milliarder i puljen, vil selv små forskydninger få en mærkbar effekt.

Når investeringerne bliver mere konkrete, bliver det også nemmere at diskutere, hvilket afkast de reelt giver. Til investorer og til resten af samfundet.

Lars Pehrson er direktør i Merkur Andelskasse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Mik Aidt
Morten Lind og Mik Aidt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Må man himmelråbende dumt spørge hvorfor det kun skulle gælde pensionskasser? Og i øvrigt påpege endnu en gang, at det kræver en lovændring af loven om pensionskasser.

Morten Lind, Brian Pietersen, John Vedsegaard, Flemming Scheel Andersen, Mik Aidt og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Verden er fyldt med naive sjæle, som ikke fatter at for at lave dette samfund om, skal det laves om fra bunden - til toppen: Revolutioneres, omkalfatres, reorienteres og renses for elementer med en anden dagsorden (de re-aktionære). Reformer på det herskende grundlag er en kæmpemæssig illusion og kan kun føre til udskydelse af de foranstaltninger, som allerede hastede for halvtreds år siden.

Morten Lind, Brian Pietersen, John Vedsegaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Man har vel fået hvad man ønskede?

Af indlysende grunde består direktioner og bestyrelser for arbejdernes/lønmodtagernes pensionskasser af liberalistiske slipsedyr, som ligeså godt kunne være bankdirektører.

Selvfølgelig vil samfundspyramidens top ikke tillade, at 'ikke-medløbere' bestemmer over så store midler. Man skulle jo nødigt have noget lavet om.

Thomas Meinert Larsen

#Niels-Holger

Dansk lovgivning udgør ikke en begrænsning i forhold til pensionskassers etiske investeringer...

I rapporten fra Verdensnaturfredsningsforeningen (2. august) fremgår det (citat herunder) ganske tydeligt (s. 17):

Brancheforeningen for pensionskasser i Danmark, Forsikring & Pension, udarbejdede imidlertid i 2010 en undersøgelse af mulighederne for etiske investeringer for at fastslå , hvorvidt loven spænder ben for hensynet til etik i investeringspraksis. Undersøgelsen konkluderede, at ledelsen har en udstrakt frihed til at investere etisk, blot der samtidig tages hensyn til afkastet, den tidshorisont investeringen foretages i, investeringernes risikoprofil og porteføljens sammensætning, herunder spredningen af investeringerne (Forsikring & Pension, 2010).

I én af de seneste Information-artikler er også Frank Aaen fra Enhedslisten og citeret for, at det ikke er lovgivningen som blokerer (og han burde vel have styr på sagerne..)

Thomas Meinert Larsen

Heldigvis, så giver det nye divestment-initiativ ‘AnsvarligFremtid’, den almindelige pensions-opsparer mulighed for at ”stemme med fødderne”, når nu det kniber med at få politikerne til at gå i takt og pensionskasserne til selv at agere.

www.ansvarligfremtid.dk

Morten Lind, Brian Pietersen, Rune Johansen, Mik Aidt, Martin Spang-Thomsen og Ib Hansen anbefalede denne kommentar

Nu har jeg i et par år advaret om, at det næste offer for finanskapitalen, bliver pensionskasserne. Vi har set dem malke kreditforeninger, valutamarked og boligejere m.m., nu fordøjer de det sidste bytte, før de går igen med den næste store pengekasse. De starter med vanviddets muntre vrøvl, pengene skal ud at arbejde. Undskyld mig, men det sproglige vås indeholder den undskyldning: Vi arbejder...
Nej Finansmarkedet arbejder ikke, det snylter. Og selvfølgelig vil de gerne have jeres pensionspenge ud i risikable investeringer, hvor en del vil blive tryllet bort.
Selvfølgelig har Lars Pehrson ret: Investeringer i samfundsforbedringer gennem stat og kommuner, hvor vi alle får gavn, og hvor samfundet står som garant. Måske giver det lidt mindre afkast, men sikkerhed. For øvrigt: Hvis det skal kunne betale sig af arbejde, hvorfor skal folk så tjene på at have en pension eller eje et hus?

Morten Lind, Brian Pietersen, Torben Nielsen og Esben Maaløe anbefalede denne kommentar
Martin Spang-Thomsen

Niels Holger Nielsen har selvfølgelig ret: Vi får ikke revolutioneret verden på en dag på denne måde. Men hvis der overhovedet skal være en verden at revolutionere, så må vi prøve at erobre indflydelse hvor vi kan, og ved at vise den få flere med. Det kan være reformisme, men det er nødvendigt. Jeg synes Lars Pehrson stiller det hele meget klart op - også at det har sine begrænsninger.
Triodos fondene, som Merkur Bank samarbejder med, benytter et filter hvor man kan undre sig over, at noget slipper igennem. Men det gør det altså! Jeg har flyttet al min pension som kan flyttes over til Merkur Bank.

Niels Engelsted

Vi befinder os et interessant sted i menneskehedens udvikling. Endelig forstår vi natur- og samfundsprocesserne korrekt, og tror ikke længere, at jordskælv er gudernes straf, eller at krige skyldes, at katolikkerne--eller protestanterne--er besat af djævelen. Og med vores viden forstår vi nu fuldt vel, at de igangværende samfundsskabte naturprocesser i løbet af et højst et par generationer vil føre til katastrofer og undergang. Vi forstår også, hvad det ville kræve at forhindre det.

Alligevel er det som om, at vi intet er i stand til at gøre. Erkende, tænke og tale og fremsætte forsigtige forslag som ovenstående, javist, men effektiv handling nej.

Hvis menneskeheden er et evolutionært eksperiment, ser det et par millioner år efter det blev indledt ud som et sandsynligt fejleksperiment.

Morten Lind, Brian Pietersen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar

søde tanker.

Men hvad med at lade det være op til indbetalerne af pensionskronerne.

Afskaf tvungen bestemmelse over indbealernes pensioner og lad inbetalerne selv bestemme, i hvad investeringerne skalinvesteres.

Det er rigtig demokrati

Utroligt som visse folk har travlt med at ville bestemme, hvad andres pensionsopsparing skal investeres i.

Med den aktuelle udvikling, så er folkepensionen på sigt en 100 % usikker størrelse, så alle er nødt til at spare op til pensionen - hvorfor skal pensionsopsparere pålæges begrænsninger , som andre kapitalsamlinger er fri for ???????

Niels-Holger Nielsen

'Undersøgelsen konkluderede, at ledelsen har en udstrakt frihed til at investere etisk, blot der samtidig tages hensyn til afkastet, den tidshorisont investeringen foretages i, investeringernes risikoprofil og porteføljens sammensætning, herunder spredningen af investeringerne (Forsikring & Pension, 2010).'

Siden hvornår har etik været en del af den påkrævede profitmaksimering? Selskaberne har jo forpligtigelser, som de ikke kan rende fra. Det er fis og blålys at blande etik sammen med kapitalakkumulation.