International kommentar

Reagensglasburger – en lækkerbisken for verden

I denne uge blev verdens første reagensglasburger serveret – en verdenshistorisk begivenhed, der kan indvarsle en fremtid uden grusomheder mod dyr og klimaødelæggende industrilandbrug
Debat
10. august 2013

80 år er gået, siden Winston Churchill profetisk erklærede, at han så frem til den dag, hvor »vi kan blive fri for absurditeten i at skulle avle en hel kylling for at kun spise dens bryst og vinge ved at dyrke disse dele hver for sig i et passende medium«. Churchill forudså, at der nok ville gå 50 år, før vi nåede så langt. Vi har stadig ikke nået målet, men i denne uge passerede vi en milepæl på vejen: Den første offentlige servering af in vitro-kød.

Videnskabsmanden bag den verdenshistoriske begivenhed er Mark Post fra Maastricht Universitet i Holland. Ideen er for så vidt simpel: Tag noget muskelvæv fra en ko og dyrk det i en opløsning af næringsstoffer. Her vil vævet formere sig, så vi til sidst får noget, som virkelig bliver kød, celle for celle. Mange forhindringer skal dog overvindes i praksis. Vi er end ikke tæt på at kunne dyrke kyllingebryster eller engelsk bøf.

Det første mål har været at producere en burger, og denne uges prøvesmagning viste, at det godt kan lade sig gøre. Hamburgeren bestod af virkeligt kvægmuskelvæv, der aldrig har været del af en rigtig ko, som har lidt eller bøvset og pruttet metan ud i atmosfæren under fordøjelse af sin mad, og madanmelderne, der smagte på burgeren, kunne godt værdsætte kødsmagen (som de dog havde foretrukket mere saftig og fedtholdig.)

Konkurrencedygtig på sigt

Skal verdens oksekødsproducenter så til at se sig om efter et nyt arbejde? På længere sigt, måske. Men ikke i dag: Omkostningerne ved at producere det stykke hamburger, der blev sat til livs i mandags, overstiger 1,5 millioner kroner. Ikke desto mindre: Efterhånden som forskerne finder veje til at overvinde de tekniske vanskeligheder ved produktion af kunstigt kød, er der ingen grund til, at in vitro-kød ikke skulle kunne sælges til konkurrencedygtige priser. Det meste af det kød, som sælges i dag, stammer fra dyr, der er blevet affodret med korn eller sojabønner. Disse afgrøder skal dyrkes og transporteres hen til dyrene, som dernæst skal bruge en del af næringsstofferne fra deres mad til at producere knogler eller andre kropsdele, vi ikke spiser. Det burde være muligt at opnå betydelige besparelser ved at gå direkte fra næringsstoffer til kød.

Der er væsentlige etiske grunde til, at vi så absolut bør erstatte animalsk kød med in vitro-kød. Den første er, at vi herved kan mindske dyrs lidelser. På samme måde som forbrændingsmotoren har forskånet heste for de grusomheder, mennesker tidligere påførte dem som træk- og arbejdsdyr, kan de langt større lidelser, vi påfører milliarder af dyr i dagens dyrefabrikker elimineres ved en mere effektiv metode til kødproduktion.

Man skal have et hjerte af sten for ikke at juble over det resultat. Og jublen er ikke kun begrundet i følelser. Blandt de filosoffer, der diskuterer etikken i vores måde at behandle dyr på, er der en bemærkelsesværdig høj grad af enighed om, at industrilandbruget krænker grundlæggende etiske principper, hvis vi ellers mener, at de har gyldighed ud over vores egen art. Selv en ærkekonservativ filosof som Roger Scruton, der energisk har forsvaret rævejagt med hunde, har erklæret, at sand etisk dyrevelfærd må begynde med den forudsætning, at fabrikslandbrug er moralsk forkert.

Færre koprutter

Den anden gode grund til at erstatte animalsk kød med kunstigt er hensynet til miljø og klima. Vores forbrug af kød fra dyr, især drøvtyggere, er med til at opvarme planeten og bidrager således til en fremtid, hvor hundreder af millioner af mennesker kan blive klimaflygtninge. En stor del af emissionerne fra husdyr er metan, en yderst potent drivhusgas, som drøvtyggere afgiver, når de fordøjer deres mad. In vitro-kød udleder ingen metan. Den skider eller pisser heller ikke, hvorfor vi slipper for det intensive landbrugs store sivebrønde til håndtering af gylle. Det betyder, at verdens udledning af nitrogenoxid, en anden potent bidragyder til klimaændringerne, med et slag vil kunne nedbringes med to tredjedele.

FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation har erkendt, at udledning af drivhusgasser fra husdyr overgår den samlede udledning fra alle former for transport – biler, lastbiler, fly og skibe tilsammen. Ifølge nogle beregninger kan husdyremissionerne fra lande med store bestande af kvæg og får beløbe sig til så meget som halvdelen af landets samlede udledning af drivhusgasser. Hvis det er korrekt, er det ikke nok at erstatte kul og andre fossile brændstoffer med rene energikilder. Vi vil også skulle reducere antallet af kvæg på planeten.

Nogle vegetarer og veganere vil givetvis betakke sig for at spise in vitro-kød, fordi de ikke ser noget behov for kød overhovedet. Det står dem frit for.

Min egen opfattelse er, at det at være vegetar eller veganer ikke bør være et mål i sig selv, men et middel til at reducere både menneskers og dyrs lidelser og til at efterlade en planet, som også er beboelig for fremtidige generationer. Selv har jeg ikke spist kød i 40 år, men hvis in vitro-kød bliver kommercielt tilgængeligt, vil jeg ikke være kostforagter.

Peter Singer er australsk filosof og dyreetiker. I 1975 udgav han det nu klassiske værk om dyreetik ’Animal Liberation’

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her