Kronik

Ikke se, ikke høre, bare tale selv

Med metoder, der ville bringe enhver gymnasieelev på anklagebænken for uredelighed, har politikere, Forsvaret og Udenrigsministeriet skabt en fordrejet fortælling om succes i Afghanistan. Alle, der har vovet at sige noget andet, er blevet kaldt landsforrædere med solstik
De danske soldater forlod Afghanistan 22. juli i år.

Erik Refner

9. august 2013

Der er lige så mange bud på, om vi har tabt eller vundet i Afghanistan, som der er eksperter, politikere og kommentatorer. Alle konstruerer deres egen virkelighed og argumenterer ud fra den.

Derfor er det heller ikke sært, at mange har givet op ogbetragter diskussionen enten som totalt politiseret eller relativiseret, for alle debattørerne har jo nok lidt ret.

Som debatten er forløbet hidtil, er det umuligt at lære noget som helst af den. Det kræver to ting at lære noget (af Afghanistan): en vilje og evne til at lære samt en vis enighed om, hvilken målestok der skal lægges til grund for øvelsen. Begge dele har været totalt fraværende i den danske debat til dato.

Politikerne har ikke ønsket at undersøge deres rolle i beslutningsprocessen for at se, om den kan forbedres. Fungerer Udenrigspolitisk Nævn efter hensigten? Har det informationsgrundlag, som vores efterretningstjenester og ministerier gav de folkevalgte, været tilfredsstillende? Burde Danmark have en national sikkerhedsrådgiver eller et nationalt sikkerhedsråd for at styrke rådgivningen på det strategiske niveau, således som det eksempelvis er tilfældet i Storbritannien? Forsøg på at rejse disse diskussioner er blevet mødt med total tavshed fra politisk hold.

Det samme gælder embedsapparatet. Hverken i Forsvaret eller i Udenrigsministeriet er der interesse i at indhente Afghanistanerfaringer og evaluere dem. Forsvaret droppede eksempelvis de ’end of tour’-rapporter, som danske enheder traditionelt har udarbejdet efter deres hjemsendelse, da irriterende journalister begyndte at søge aktindsigt i dem og påpege fejl og mangler.

Det eneste, hæren har været interesseret i, er taktisk læring – at overføre praktiske erfaringer fra det ene hold til det andet. Der har ikke været nogen interesse i at etablere en institutionel hukommelse, som kunne gøre gavn engang i fremtiden, når danske enheder atter bliver indsat i stabiliseringsindsatser i skrøbelige stater. Ej heller har der været nogen institutionel interesse i at lære noget på mere overordnede niveauer.

Viljen til at lave andet end skønmalerier af egne fortræffeligheder har også kunnet ligge på et meget lille sted i Udenrigsministeriet. Evalueringen af Danmarks bistandsindsats i Afghanistan blev fornylig mødt med hovedrysten af uafhængige udviklingseksperter i ind- og udland. Det er også sigende, at Udenrigsministeriet ikke har etableret en mekanisme, som gør det muligt at samle og analysere de erfaringer, de civile og militære praktikere løbende gør sig undervejs og rapporterer hjem til deres respektive myndigheder. Det er mig en gåde, hvordan Udenrigsministeriet kan hævde at få det maksimale ud af Danmarks politiske, økonomiske, humanitære, udviklingsmæssige og militære instrumenter uden et samlet overblik over, hvordan de virker.

Ingen fælles målestok

Regeringerne og deres embedsapparat har hele tiden været dygtige til at opstille og fremhæve parametre, som får indsatsen til at tage sig godt ud. Afghanistan er en succes, fordi Osama bin Ladin er død og al-Qaeda fordrevet, fordi de danske soldater har gjort en jætteindsats, fordi flere piger er kommet i skole osv., osv. Tilsvarende har kritikerne fokuseret på, at Afghanistan ikke har opnået den ønskede grad af stabilitet og demokrati, at Taleban ikke er blevet besejret militært, at terrortruslen mod Danmark ikke er forsvundet mv. Denne diskussion lærer man intet af, fordi alle laver deres egne evalueringsstandarder.

Hvis man gerne vil lære noget, bliver man derfor nødt til at lave arbejdet selv. De interesserede kan med fordel tage udgangspunkt i de basale krav, som man stiller til (samfunds)videnskabelig analyse i gymnasiet og på de højere læreanstalter:

For det første skal genstandsfeltet angives præcist. Man kan ikke meningsfuldt tale om ’læren fra Afghanistan’ i abstrakte vendinger, men må foretage afgrænsninger af såvel emne som tid. Hvilke aspekter af Afghanistan- operationen ønsker man at blive klogere på – er det beslutningsprocessen i NATO, på Christiansborg, i Forsvarskommandoen eller i det danske hovedkvarter i Helmand? Håndteringen af fanger? Samarbejdet med briterne?

Det er også afgørende at angive, hvilken periode, der er i fokus. Første fase, hvor omdrejningspunktet var nedkæmpningen af Taleban og al-Qaeda, og det danske bidrag bestod af små specialiserede bidrag – specialstyrker, fly mv.? Beslutningen om at sende danske soldater til Helmandprovinsen? Bestræbelserne på at skabe stabilisering og genopbygning gennem en samtænkt civil-militær indsats?

Det populære træk med at reducere diskussionen til at tale om den forfejlede eller manglende danske strategi er lidet meningsfuldt, fordi det danske Afghanistan-engagement gennemgik forskellige faser og havde forskellige former. Hertil kommer, at de danske og internationale politikker blev justeret løbende, i takt med at situationen i Afghanistan og det danske operationsområde ændrede sig.

Irrelevante beklagelser

For det andet må man tage udgangspunkt i den historiske kontekst og beslutningstagernes viden og antagelser. Den evindelige bemærkning om, at man ikke ville have grebet operationen an på samme måde, hvis man havde vidst, hvad man i dag ved er korrekt, men også irrelevant, fordi den viden ikke var tilgængelig dengang. Det interessante er, om man kunne/burde have handlet anderledes, da beslutningerne blev taget, samt at forstå, hvorfor beslutningerne faldt ud, som de gjorde.

For det tredje må man acceptere kompleksitet og flerfaktorforklaringer. Beslutninger om at gå i krig kan ikke forklares med én faktor. Beslutninger om at gå i krig afhænger af både internationale og nationale faktorer: Muligheden for fredelige alternativer, hensyn til allierede, behovet for at skabe flertal på Christiansborg, karakteren af den militære indsats, folkeret, målet med den militære indsats, centrale beslutningstageres personlighed og værdier m.v. Skal vi lære noget af Afghanistan, skal vi have blik for samspillet mellem disse faktorer og de dilemmaer, som krigsdeltagelse skaber.

Her er det især vigtigt at forstå, hvordan bordet fanger, når man først har sagt ja til at deltage. Det er svært bare at tage hjem, hvis tingene ikke går efter planen. Det er historien fyldt med eksempler på, og det er en dynamik, som man er nødt til at holde sig for øje for at forstå ikke bare Danmarks, men hele NATO’s indsats fra 2003 og frem.

Bekymringen for, at alliancen ville dø, hvis den tabte klart i Afghanistan, fik mange NATO-lande til at gøre noget, som de helst ville have været fri for, på samme måde som det var tilfældet med Kosovokrigen i 1999.

Tilbage til gymnasiedyderne

Man lærer allerede i gymnasiet, at man ikke må generalisere på baggrund af enkelttilfælde, og at det ikke giver særlig mange point bare at finde argumenter for, at man har ret. En central forudsætning for at lære noget er viljen til at teste sine favoritsynspunkter, viljen til at kontrollere troværdigheden af de kilder, som siger det, man gerne vil høre, samt viljen til at prøve at skyde sit eget argument ned og undersøge, om man kan finde bedre forklaringer end den, man troede på ved analysens start.

Man lærer også, at det er kontraproduktivt at beskrive dem, man er uenige med som idioter. Hvis målet med en debat er læring, kræver det en vilje til at lytte til dem, man er uenig med. Det kræver også viljen til at behandle dem ordentligt og argumentere sagligt for sin sag.

Begynder man med at råbe landsforræderi og solstik, dør diskussionen, inden den er kommet i gang, og muligheden for læring går tabt.

Peter Viggo Jakobsen er lektor ved Forsvarsakademiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Reda Ammari
  • Dana Hansen
  • Georgij Alexandrov
  • Christian Svenstrup Harder
  • lars abildgaard
  • Stig Henriksen
  • Tom Paamand
  • Søren Jessen
  • Henrik Darlie
  • Nic Pedersen
  • Kim Marker
  • Jan Nygaard
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Rasmus Knus
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Per Jongberg
  • Ole Sandberg
  • Henrik Larsen
  • Toke Andersen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Espen Bøgh
  • Olav Bo Hessellund
  • Lykke Johansen
  • Bill Atkins
John Hansen, Reda Ammari, Dana Hansen, Georgij Alexandrov, Christian Svenstrup Harder, lars abildgaard, Stig Henriksen, Tom Paamand, Søren Jessen, Henrik Darlie, Nic Pedersen, Kim Marker, Jan Nygaard, Martin Karlsson Pedersen, Rasmus Knus, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Per Jongberg, Ole Sandberg, Henrik Larsen, Toke Andersen, Flemming Scheel Andersen, Espen Bøgh, Olav Bo Hessellund, Lykke Johansen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak til PVJ for en god kronik. Den er dog ikke så debategnet, som den i går. Dagens kronik skal gøre ondt på alle (derfor ingen). Gårsdagens kronik sved bagdelen af nogle få og lagde skylden på dem selv: De kunne bare have holdt sig væk. Det er noget, der virker – især det med ’egen skyld’ og ikke samfundets skyld, som det plejer at være.
Derfor læser jeg videre på noget andet, og tænker, at i dette tilfælde er der nogle, der må gå i sig selv og revidere deres opfattelser, fx politikerne. Det sker dog næppe (hvad man så i Deadline i går aftes). Lars Løkke skal ikke tabe på denne her sag, så alt er ved det gamle.

Der bliver ikke ændret på noget, for så vil det politiske billede ændre sig, og det må endelig ikke ske. Vi hverken kan, vil eller må lære noget, og hvis folk ikke tænker selv og sætter deres kryds anderledes, fortsætter vi selvfølgelig med at sende unge ud til en meningsløs død.

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Jacob Jensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Jeg anbefaler kronikken fordi den set i sammenhæng med DR2's udsendelse: "Var krigen det hele værd", rammer de krigsvillige danske politikere lige midt i deres uansvarlighed.

Hvem husker ikke Søren Pind i forbindelse med sagen om de uarmerede manskabsvogne og vejsidebomberne, stå og sige at soldaternes sikkerhed havde hans højeste prioritet, og det selv om manden aldrig havde stillet et eneste spørgsmål i folketinget om soldaternes sikkerhed. Og politikernes forbavselse over at fanger bliver udleveret til tortur, når politikerne var for nærrige til at betale for fangefaciliteter. En flok krigeriske politikere, der blot så chancen for at tækkes USA og få en dansker på paradeposten som Nato's generalsekretær.

Jeg har dog det forbehold overfor Peter Viggo Jakobsen's kronik at den helt friholder den fjerde statsmagt for ansvar for de 12 år hvor Danmark helt ukonfronteret af den offentlige mening blot har optrådt som USA's villige vasalstat. PVJ kunne med rette have udskiftet vendingen 'enhver gymnasieelev' med vendingen 'enhver journalistelev'.

Jeg håber at nogle medieforskere vil tage pressens rolle i forbindelse med Danmarks krigsførelse op til nærmere behandling. Der er ihvertfald et åbenlyst demokratisk problem.

n n, Dana Hansen, Tue Romanow, Niels Mosbak, Moh Abu Khassin , Thomas Elle, lars abildgaard, Helge Rasmussen, Carsten Mortensen, Christel Gruner-Olesen, Michael Sørensen, Niels Engelsted, Toke Andersen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Hanne Ribens, Mikkel Nielsen, Thomas Borghus, Jacob Jensen, Flemming Scheel Andersen, Brian Klysner, Olav Bo Hessellund og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Bill: Du har helt ret, men hvad gør en avis, der skal tilfredsstille læserne, som ikke vil høre sandheden. Det er det sædvanlige demokratiske problem. Hvor mange er det, der holder Inf.?
Jeg synes mere, at det er DR, der har ansvaret, men ak, DR er jo hele tiden pustet i nakken af TV2.
Man må selv søge sine oplysninger.

Niels, jeg læse det du skriver som en opløsning af den fjerde statsmagts rolle i demokratiet, og deri er jeg helt enig, men så må vi have erstatninger, eksempelvis i form af udvidet adgang i til indsigt i samfundets beslutningsprocesser, større indflydelse på demokratiske processer imellem valgene, bedre information om alternativer til de trufne beslutninger, større adgang til statsmedierne fra oppositionelle grupper. Beklageligvis er det det modsatte vi oplever i disse år.

Man må selv søge sine oplysninger skriver du. Vi betaler trods alt 5 milliarder skattekroner om året til den danske medieverden, og hvis disse penge ikke bruges til en alsidig folkeoplysning, så lad os dog spare dem.

Noget for noget.

Dana Hansen, Tue Romanow, Moh Abu Khassin , lars abildgaard, Karsten Kølliker, Per Torbensen, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Thomas Krogh, Mikkel Nielsen, Thomas Borghus og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Denne krig er tabt, som langt, langt de fleste foregående, fordi det er langt sværere at vinde freden efter at have nedkæmpet en fjende militært.

Når man først har invaderet og dræbt et stort antal af fjendens befolkning, så er det besværligt at blive opfattet som en venligsindet og tillidvækkende nation.

Stort set intet er opnået for os eller andre, af de mål vi havde sat undervej i kampagnen, uanset hvor meget de blev udvandede og når man ikke sine mål i en krig, så er man krigens taber,

Niels Jespersen

Artiklen nævner ikke det som ledende oppositionspolitikere fremhævede da Anders Fogh Rasmussen besluttede egenhændigt at gennemtrumfe dansk krigsdeltagese, uden at konsultere Udenrigspolitsk Nævn hvor man plejer at nå konsensus om vigtige ting. Man måtte bare tage tingene til efterretning og slutte op bag denne beslutning - velsagtens fordi man ikke kan have en nation der går i krig uden at man bakker op om beslutningen?? uanset hvad man så ellers mener om beslutningen? Ligesom man jo - ihvertfald tidligere - har gjort det med finansloven.

Den politiske trodsighed som fulgte med Andres Fogh Rasmussens regeringsperiode, og som blev fulgt op med mediernes salonfæhighed og underdanighed for især Venstres spindoktorer, bærer også sin del af ansvaret for mangelen på kritik af beslutningen om at deltage militært i Afghanistan.

Hele det politiske system med V i spidsen erklærede alle modstandere for uegnede til debatten, og anklagede alle der talte imod regeringens "succeshistorie" om vores deltagelse for at være uvidende idioter.
Skønmaleriet på disse præmisser var demokratiets variant af meningsdiktaturet, som ikke måtte beskæmmes af kættersk tale, og blev som en anden inkvisitionens udøvere udråbte til landsbytosser.

Ingen dybdeborende journalistik turde melde sig imod "succeshistorien" og soldaterne blev brugt som skjold for den politiske fejltagelse imod modstandere af "succeshistorien", som det politiske bedrag der ramte kritikerne.

Den politiske lære vi kan drage er, at demokratiet er i forfald overfor befolkningen, der blot skal agere en gang hvert 4 år, og siden holde kæft med deres meninger og ytringer.

Moh Abu Khassin , Stig Bøg, Lars Peter Simonsen, Janus Agerbo, Toke Andersen, Torben Nielsen, Mikkel Nielsen, Olav Bo Hessellund og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Den danske indsats i Afghanistan, kan kort sammenfattes med et af Mark Twains fyndord:
"Når man mister overblikket, fordobler man sine anstrengelser".

Fint, at flere piger nu går i skole og at flere afghanere har fået adgang til sundhedsydelser. Men man kan have sine tvivl om holdbarheden af disse i sig selv gode ting, når korruptionen stadig har det omfang, den har, og styret i den grad mangler stabilitet på trods af tolv års vestlig krigsindsats.

Krigen har vi i hvert fald ikke vundet, som Mikkel Vedby Rasmussen rigtigt sagde på DR2 i går aftes.

n n, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Nej men de offentlige kendte præmisserne for krigen var også noget nær umulige at opfylde. For man ville aldrig kunne elendigere Taliban eller Al Queda ved at gå ind i Afghanistan, ikke mindst fordi disse også havde baser i grænselandet op til Afghanistan. Det var derfor en mission der var dømt til at fejle til at begynde med.

Jeg syntes egentligt også at al den snak om demokratisk rettigheder, uddannelse af piger etc. Lidt er et blændværk, for disse grunde var jo ikke blandt de oprindelige præmisser. Der var sådan nogle mål der blev opfundet undervejs, for at få lidt goodwill fra befolkningens side, en måde at skabe de gode historie på, når nu selve krigen mod Taliban ikke gik helt efter planen, en måde hvorpå man kunne fortsætte krigsførelsen i en krig der ikke vill ende. Nogle grunde der forvandlede os fra at være hævngerige imperialister der blot ønskede at knuse fjenden til frihedskæmpere der kæmpede på den afghanske befolknings side og for deres menneskellige rettigheder.

Men det var og er en fis i en kasket, for USA er da pisse ligeglade med demokrati i andre lande, det der interessere dem er at der bliver varetaget amerikanske interesser, kan et diktatur gøre det mere end et demokrati så har de ingen skrupler overfor at støtte en sådan leder.

Europa er kun marginalt bedre hvad det angår, vi var da fløjtende ligeglade med Demokrati og menneskerettigheder i Egypten og de andre Nordafrikanske lande så længe vi kunne få plejet vores egne snæver interesser. Så der er fis at vi skulle kæmpe for demokrati, det gør vi kun fordi vi tror er "demokratisk" Afghanistan og Irak vil varetage vires interesse bedre end de ledere der sad der før og som begge var en torn i øjet for vestlige interesser.

Karsten Aaen, Hugo Pieterse, Moh Abu Khassin , Lars Peter Simonsen, Janus Agerbo, erling jensen, Toke Andersen, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Som Peter Viggo Jakobsen så glimrende sagde i DR2 udsendelsen. Det eneste man har opnået er at telefonen bliver taget i Washington.

Når vi nu kender historien om Anders Fogh Rasmussen, så var det vel også det vigtigste. At man så bedrog resten af samfundet og soldaterne kan man da håbe at de bliver stillet til ansvar for.
Det ser ud til at maskerne må falde og opgøret er på vej. Det er ikke sikkert at det bliver smukt.

Et link til DR2: http://www.dr.dk/tv/se/dr-undersoeger/dr-undersoeger-var-krigen-det-hele...

Morten Pedersen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Når nogen hædrer krigsførsel er det tegn på dobbeltmoral, snobberi og især forsmåede drengedrømme om at være en helt der gør en forskel.

Hæder og ære er noget de bilder soldaterne ind for at de skal ofre deres liv.

n n, Dana Hansen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Lars Peter Simonsen, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Troldens navn er Hævn.

Efter 9/11 havde USA et ubændigt behov for hævn, dertil, et behov for at rette op på USA forslåede selvopfattelse, samt tilbage erobre tabt anseelse som ubestridt verdens magt, det har siden udløst hævnaktioner i stort set alle vestlige lande mod deres egne muslimske befolkninger og angrebskrige i flere arabiske lande.

Hævnen var en succes, (hvis man altså tror på hævn som noget gavnligt) men der er næppe mange politiker der tør sige troldens navn, derfor den megen sniksank, om kvinder, børn, taleban, al-Qaeda, masseødelæggelsesvåben og hvad man ellers har hevet op af hatten gennem årene.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Moh Abu Khassin , Lars Peter Simonsen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Krig og ikke krig?.

Hvor mange år gik der inden det overhovedet blev accepteret, at vi befandt os i "krig" i Afghsnistan?.

Når tomme politiske "ordforvirringer", kun med "ord" forsøger at "illusionære" os selv og vi "folkene" opdager "det",bør vi sammen med de "andre" træde i karakter, og klart og tydeligt sige: Det finder "vi folkene" os ikke i.

Fakta :

- Deltagelsen er sket på baggrund af en demokratisk beslutning i det danske parlament.
- Taleban truslens størrelse viser sig i fremtiden. Den kender ingen.
- De civile forbedringers vedholdenhed viser sig i fremtiden. Den ...........
- Regeringens evner på egne ben vil vise sig i fremtiden. Den ...........

Uanset dette, kan man være imod dansk deltagelse i krig i enhver form og uanset begrundelse.

En lidt anderledes, men måske vinkel på dette her er denne:

NRK2 sendte i går kl. 20.40-21.20 en udsendelse om CIA's danske venner (som jeg ikke erindrer at have set på DR1, eller DR2). En fuldstændig fremragende udsendelse, som i fald den blev sendt på DR's kanaler, sikkert ville blive sendt kl. 23.40 eller 00.20....

Når vi nu taler om mediernes ansvar......ja så har DR jo sendt dokumentaren "Den hemmelige krig" og som blev angrebet fra alle sider. Eftertiden har jo vist, at det kom frem i denne dokumentar holdt vand....

Interessant nok antyder dokumentaren "CIA's danske venner" at Anders Fogh Rasmussen i 2007 nærmest nedlagde forbud mod at undersøge om CIA/USA brugte dansk luftrum til at foretage fangettransporter. I dag kan vi kombinere dette med hvad vi ved om AFR's tilgang til jobbet som NATO generalsekretær. Allerede 3 måneder efter valget i 2007 søgte AFR om det her job....

Interessant nok er det at kun EB! turde tage slagsmålet med AFR ang. krigen i Irak...

n n, Dana Hansen, Lars Peter Simonsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Af frygten for at blive udpeget som "nyttige idioter", er et helt land draget i krig som lejesoldater på kredit. Hvor resultatet af "... maksimale ud af Danmarks politiske, økonomiske, humanitære, udviklingsmæssige og militære instrumenter ...", alene skal findes i forholdet til USA, og ikke i Afghanistan. Betragt med hvilken kynisme krigen sminkes i presse og politik som en humanitær aktion med skolebørn i forreste række når indkøbt "militære instrumenter" indskriver dansk sikkerhedspolitik i stormagtens militære doktriner.
Politiske, økonomiske og udviklingsmæksigt købte den danske regering hele pakken. IT-boble, Bolig-boble, cirkus(krig)-og-kage, jakkesæt-messias, paranoia og recession.

Niels Duus Nielsen, Hugo Pieterse, Niels Mosbak, Filo Butcher, Stig Bøg, Henrik Darlie og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Lugten af NEDERLAG

Efter 12 års krig har Afghanistan med 48,6 år den femtelaveste middellevealder i verden, og er et af kun 5 lande i verden, hvor levealderen for kvinder er lavere end mænds. Kun 21% af befolkningen har regelmæssig adgang til drikkevand. Kun 24% af afghanere over 15 kan læse, med meget lavere rater for kvinder. En tredjedel af verdens flygtninge er afghanere, med en total på 3 mio. Internt er der 1,3 mio flygtninge.

Opiumproduktionen i Afghanistan bliver støt og regelmæssigt forøget og udgør nu 92% af verdensproduktionen. For godt et år siden rangerede landet som det næstfattigste land i verden. FN fattigdomsindeks rangerede landet i bunden. 9 mio. eller 36% af befolkningen lever i absolut fattigdom, med de næste 17% lige over fattigdomsgrænsen. Over 57 mia. $ er blevet brugt i Afghanistan på hjælp, og det er kun en brøkdel af de penge, der er blevet brugt på den militære indsats. USA alene har brugt 600 mia. $ på krigen. Med det bedst udrustede militærapparat i verden har de ikke været i stand til at vinde krigen. Men det er hverken våben eller propaganda, der vinder krige. Hvis det var tilfældet, ville de have vundet for flere år siden.

Sidste år blev Afghanistan set som det farligste sted i verden for kvinder. Landet har den næsthøjeste mødredødelighed i verden og den tredjehøjeste rate for børnedødelighed. I Afghanistan er det tilladt for en mand at nægte mad til sin kone eller endog voldtage hende, hvis hun ikke underkaster sig ham.

USA og lille Danmark har ikke befriet Afghanistan. De har ikke genopbygget Afghanistan. De har ikke fjernet krigsherrerne fra magten, inddæmmet opiumproduktion, oprettet stærke, demokratiske institutioner eller forbedret livet for den brede befolkning. De har ikke nået nogen af deres strategiske mål. Taliban er stærkere end nogensinde; den centrale regering er en gennemkorrupt farce, og, efter 12 års krig, ligger landet i ruiner.

Det er sådan NEDERLAG ser ud. De allieredes overvældende militærapparat har lidt nederlag mod en dårligt udrustet modstander, som går rundt i sengelinned og klip-klappere. Hverken danske eller amerikanske tilhængere af krigen kan lide lugten af nederlag og forsøger på alle måder at sælge en fiasko. Det i sig selv er også en fiasko.

Erling Jensen, cand.jur

Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Dana Hansen, Hugo Pieterse, Morten Pedersen, Niels Mosbak, lars abildgaard, Ib Hansen, Helge Rasmussen, Niels Jespersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
erling jensen

NEDERLAG!!!

Nederlag er det ord, der mest præcist sammenfatter situationen i Afghanistan. USA (og Danmark) forlader ikke landet frivilligt. Nederlag bærer i sig fornægtelsen af lederskab, og er et bevis på, at vi er blevet fyldt med propaganda af fjolser og slyngler. Nederlag er et magtfuldt afskrækkelsesmiddel, som slår rod i menneskers sind og vender dem mod interventioner og invasioner af andre lande. Hvis vi en gang for alle ville erkende dette, er der håb om, at vi undlader at påbegynde den næste krig, som kunne være mod Iran eller Syrien.

USA (og Danmark) har ikke befriet landet; de har ikke genopbygget landet; de har ikke fjernet krigsherrerne; de har ikke indskrænket opiumproduktionen, de har ikke skabt stærke demokratiske institutioner eller forbedret livet for den brede befolkning; de har ikke nået et eneste af deres strategiske mål med et taliban, der virker stærkere end nogensinde.

Erling Jensen, cand.jur

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Peter Nielsen, Hugo Pieterse, Niels Mosbak, lars abildgaard, Niels Jespersen, Flemming Scheel Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Den ultimative fiasko

Oberstløjtnant Daniel Davis har bl. a. i en rapport til kongressen i uddrag beskrevet krigen i Afghanistan på denne måde:
"USA besidder med 40 NATO og andre lande det mest sofistikerede, magtfulde og teknologisk avancerede militærapparat, der nogensinde har ramt en krigszone. Vi har de fineste og bedst uddannede soldater. Vi har bevæbnede køretøjer af enhver slags, MIA2 main battle tanks, artilleri, morterer, avancerede raketter, præcisionsstyrede missiler og håndholdte raketstyr; vi har et luftvåben, der består af NATOs mest avancerede angrebsfly, angrebshelikoptere, bombefly, AWACS overvågningsfly, spionfly, B 1 bombefly. Vi har ethvert teknologisk påfund kendt inden for våbenproduktion; vi er i stand til at opfange enhver form for kommunikation fra oprørerne, evalueret af analytikere med udstyr tidligere kun kendt i science fiction.

Og i mere end ti år har vi brugt denne kolossale magt mod en flok fyre klædt i SENGELINNED OG KLIPKLAPPERE".
Erling Jensen, cand.jur.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Peter Nielsen, Niels Mosbak, Filo Butcher, Helge Rasmussen, Niels Jespersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Erling Jensen, man bør nok bemærke sig at da USA indledte krigen i Afghanistan var der ikke udviklet det vi i dag kender som computerplatforms baserede våben eller joystick styrede våben. Afghanistan har været det perfekte fuldskala laboratorium for udvikling af disse våben.

In battle they take out Taliban fighters with joystick-controlled weapons, while back at base American soldiers hook up their Xboxes and kill their way through video games.

Read more at: http://phys.org/news/2011-10-joysticks-warfare-afghanistan.html#jCp

Karsten Aaen, Helge Rasmussen, Flemming Scheel Andersen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

Danmark har fået en besynderlig vane, der består i at hægte sig på andres krige, men have helt andre motiver: Gøre en forskel, afprøve grænser, lære kvinder at læse og skrive osv. Det gik endog så vidt, at medierne talte om den hyggeligt klingende Camp Bastian og ikke Camp Bastion. Taknemmeligheden i en afghansk piges øjne glemmer man aldrig, men det var jo slet ikke det, det handlede om, men om at USA's præsident ville ha' hævn over bin Laden, men kort efter erklærede, da hans bjerghule ikke blev fundet, at han var irrelevant. Søren Pind supplerede: "Det er jo ligemeget, om vi finder bin Laden, for der dukker alligevel andre op, der er lige så slemme". Danmark havde også sin helt egen dagsorden i Irak, resolution 1441.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Peter Simonsen

I n g en siden Alexander den Store har vundet krige i Afghanistan, og demokratiske forandringer kommer kun fra borgere i et land der har fået nok og smider skiderikkerne i regeringskontorerne ud.....

De eneste der er kvalificeret til at bedømme vores og andre krigsførende nationers indsats er Afghanerne selv. Hvad med bare at spørge dem?

Jeg har læst samtlige indlæg, med urigtige oplysninger, defaitisme og lign.
Grunden til at vi gik i krig i Afghanistan, var vor "musketter ed" fra NATO.
Det var ikke Anders Fogh Rasmussen, der fik Danmark med i invasionen af Afghanistan, det var Poul Nyrup Rasmussen, før han tabte valget til Anders Fogh.
Jeg husker endnu 9/11, dagen efter kørte en kortege af biler fra Vollsmosen gennem Odense med palæstinensiske flag og tudehornene aktiverede, som havde de vundet en fodboldkamp.
Poul Nyrup bad dem i en fjernsynstale om at besinde sig hvorefter han, og udenrigspolitisk nævn, blev enige om at betingelserne for deltagelse i en NATO aktion var opfyldt.
At der så er gamle militærnægtere, fra den kolde krig (de var kun mod militær magt, når det var vesten, der brugte den, ikke når de "røde" brugte magten, for at "forsvare socialismen"), der forarget skriver om "krigsliderlige" politikere, fordi disse har et andet politisk ståsted end dem selv.
Jørn Boye cand. mask

Jeg vil prøve med en lille profeti:

En skønne dag vil en af de længe varslede solstorme eller noget lignende event af kosmiske dimensioner slå vores satelitter og globale digitale systemer ud og fra dette øjeblik vil vore supersoldater blive overrendt af horder klædt i håndklæder og klipklappere med intet andet end døde joystick til at forsvare sig med.
Læg dertil at økonomien og infrastrukturen også går fuldstændig i stå fra det ene øjeblik til det næste så har vi opskriften den totale Apocalypse.

Faktum er at den højteknologi som vores verdensherredømme er baseret på er en ekstrem skrøbelig sag som kan og vil ramle sammen før eller senere og vi vil gå ind i historien som bare endnu en teknologisk overlegen civilisation som blev offer for barbariske horders uhæmmede voldelighed.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
erling jensen

Lovligheden af besættelsen af Afghanistan i 2001.

USA og Storbritannien påbegyndte et skånselsløst bombardement af landet d.7.10.2001, uden at have indhentet de fornødne godkendelser i FNs Sikkerhedsråd, som det ellers er foreskrevet som en naturlig del af den internationale retsorden. Den fik de først d.20.12.2001, en "detalje", som offentligheden stadig har til gode at få fremhævet, behandlet og analyseret i vestlige medier og hos markante meningsdannere, herunder forfatteren til ovennævnte artikel, Peter Viggo Jakobsen og Mikkel Vedby Rasmussen, som begge i Deadline forleden dag ikke sparede på krudtet i deres berettigede kritik af den danske indsats i Afghanistan.

Det er fuldstændigt korrekt, når Peter Jakobsen i sin artikel understreger, at det er umuligt at lære noget af debatten, som den har været ført de sidste 12 år, men fra hans side er denne holdning ikke begrundet i spørgsmålet om lovlighed eller ej. Debatten er derimod umulig, når baggrunden for den er begravet i Orwells memory hole, og lovligheden af en invasion med voldsomme luftbombardementer af et suverænt land, uden tilladelse fra relevante organer, ALDRIG tages op.
For alle, bortset fra en Anders Fogh Rasmussen og hans håndgangne mænd, var krigen i Irak, i modsætning til Afghanistan, en oplagt krænkelse af alle internationale forskrifter.

Krigen i Afghanistan var en lige så stor forbrydelse. Når det fra amerikanske side fremhæves, at art.51 i FNs charter kunne anvendes, er det bare endnu en løgn, som den nation tæppebomber verden med.

For sådanne krigsforbrydelser hængte man nazister efter Anden Verdenskrig.

Erling Jensen, cand.jur., tidl. premierløjtnant i Forsvarets Efterretningstjeneste

Filo Butcher, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Ulf Timmermann og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Jørn Boye

Det glæder mig at du har læst indlæggene og ud over en halvtam dansk dokumentar om NEDERLAGET i Afghanistan, har du nu mulighed for at se en britisk dokumentar på You-tube helt gratis.
Den har den meget opbyggelige titel: "This is what winning looks like"!
Den er produceret af Ben Anderson og en kortere version af den har været vist på BBC.
Ben Anderson har været i Afghanistan siden 2007, hvor han indledningsvist var "embedded" med de britiske soldater i Sangin-provinsen i Helmand.

http://www.youtube.com/watch?v=Ja5Q75hf6QI

Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ulf Timmermann

Nogen var for den krig, i Danmark, fra Folketinget og nedad. Andre var imod den krig. Sådan er det. Krigen blev altså ført, det var tilhængernes action, men der var ingen mod-action. Jeg deltog i Afghanistan Tribunalet i Stockhom vendt mod den relativt nyligt indledte sovjetiske invasion. Vladimir Dedijer, som havde været formand for de første Vietnam Tribunaler sad i panelet, var vist stadig formand og netop hjemvendt fra Afghanistan, hvor han, som han sagde, havde: ”Paid my respect to their religion, the driving force of their resistance”.

Jeg har meget svært ved at forstå, eller nægter at forstå, det skred, der er sket siden, og allerede var igang, i retning af no-action. Pressen/medierne ved vi, hvor vi har, det er der intet nyt i. Politikerne ved vi, hvor vi har. Også dengang og før det. Vi har vidst det hele tiden. Sådan er de. Det er ikke på den front, der er sket et skred.

Naturligvis er Peter Viggo Jakobsen’s kronik interessant, en intereressant og indsigtsfuld opsumering af bl.a. de her action-menneskers reaktionsmønstre i slutfasen, men samtidig husker jeg ham også som en af de mest benyttede eksperter i medierne, mens invasionen stod på – ikke mindst i DR2 Dead-line med det forbehold, at det er år siden, jeg sidst har set det. Det dér, det gad jeg bare ikke længere.

Måske skulle han reflektere lidt over den rolle, han selv har spillet under hele forløbet, helt tilbage til invasionen af Irak, så vidt jeg husker. For der kommer ganske givet ”endnu engang”.

erling jensen

USA og Storbritannien påbegyndte et skånselsløst bombardement af landet d.7.10.2001, uden at have indhentet de fornødne godkendelser i FNs Sikkerhedsråd, som det ellers er foreskrevet som en naturlig del af den internationale retsorden.

Der var ingen rimelig tvivl om OBL/AQ's ansvar for 11/9, og ej heller rimelig tvivl om at at de nød beskyttelse og fik generel support af Taliban-styret. 11/9's omfang taget i betragtning, er det noget revisionistisk vås at sige at angrebet på Afghanistan ikke var legalt folkeretsligt funderet.

Thomas Krogh,
din sidste kommentar er et pragteksempel på det skred som Ulf Timmermann nævner og viser hvor effektiv hjernevaskningen, eller nærmere sagt hjernekontaminationen fungerer.

Jf. din logik er det altså helt i orden at tæppebombe et land, dvs. dræbe tusindevis af uskyldige mennesker, smadre resten af den smule infrastruktur landet havde, veje, vandledninger, elforsyning etc. fordi en håndfuld skurke formodes at opholde sig dér.

At man derudover fører befolkningen i de krigsførende lande bag lyset i forsøg på at legitimere disse forbrydelser og at en statsminister bruger aktionen som karriere -springbræt til en post som chef for verdens mest magtfulde militærstryrke fører bare spot til skade.

erling jensen, Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Thomas Krogh, kunne godt tænke mig at høre din redegørelse for den påståede folkerettens accept af angrebet på Afhghanistan.

erling jensen

Kære Thomas Krogh, d.11.8, kl.13:24
Vedr. din kommentar til en af mine kommentarer kan jeg anføre følgende til opbyggelig læsning. Du er naturligvis stadig velkommen til dine egne holdninger.

Ethvert land har ret til at forsvare sig selv if. FNs art. 51. Herom skal der ikke herske nogen tvivl, men angående Afghanistan....

Det er desværre en velbevaret hemmelighed, som jeg har behandlet i min relevante kommentar, at de voldsomme fælles amerikansk-britiske luftbombardementer af Afghanistan påbegyndt d.7.10.2001 var klart ulovlige. De krænkede international lov og de utvetydige ord i FNs charter.

Trods gentagne henvisninger til retten til selvforsvar if. art.51, kan FNs charter ikke tages i anvendelse her. Art. 51 giver en stat retten til at afvise et angreb, der er i gang eller umiddelbart forestående som en midlertidig forholdsregel, indtil FNs Sikkerhedsråd kan tage skridt, der er nødvendige for genoprettelse af international fred og sikkerhed.

Angrebene på Afghanistan af USA og Storbritannien blev påbegyndt d.7.10.2001, uden at Sikkerhedsrådet havde givet grønt lys til et sådant tiltag. Det skete først i en resolution d.20.12.2001. Indtil denne dato var angrebet at sammenligne med Hitlers angreb på Polen d.1.9.1939, beskrevet under Nürnbergprocessen som den ultimative krigsforbrydelse. Forbryderne for denne forbrydelse, af den amerikanske dommer beskrevet som den ultimative krigsforbrydelse, blev hængt. Det sker nok ikke i denne sag.

Retten til ensidigt selvforsvar omfatter ikke retten til at gøre gengæld, når først et angreb er bragt til ophør. Retten til selvforsvar i international lov er som retten til selvforsvar i vores egen lov. Den giver dig ret til at forsvare dig selv, hvis du bliver overfaldet, men den tillader dig ikke at tage loven i dine egne hænder, og f.eks. opsøge misdæderen på et senere tidspunkt. Selvforsvaret er tidsmæssigt bundet op på selve angrebet eller et forestående angreb, men ikke flere uger efter som i tilfældet med Afghanistan.

I parentes bemærket havde Talibanregeringen intet imod at udlevere Bin Laden eller andre mistænkt for angrebet på New York, som Bush krævede. Den eneste betingelse, de stillede, var at blive præsenteret for beviser på deres delagtighed i forbrydelsen. Det ønskede Bush ikke at efterkomme, og resultatet ser vi desværre i dag. I andre lign. sager om terroristisk virksomhed har USA selv nægtet at udlevere formodede terrorister til retsforfølgelse i Cuba på mistanke om nedskydning af et cubansk passagerfly. Det blev dem nægtet af USA ud fra de samme begrundelser som lå bag Talibans afvisning.

Selv Sikkerhedsrådet har kun ret til at tillade brugen af militær magt, hvor "det er nødvendigt for at opretholde og genoprette international fred og sikkerhed". Svenske tropper på vej over Øresundsbroen med det tydelige formål at angribe Danmark ville opfylde betingelserne i art. 51. Et angreb som det, der fandt sted i USA 11.9.2001 begået af terrorister er ikke et angreb fra en fremmed magt og kan derfor ikke hjemle ret til militært selvforsvar.

Selv om mit hjerte bløder for millioner af uskyldige mennesker, i Afghanistan som i Irak, eller for de hundredvis af børn og andet godtfolk i Pakistan, som bliver slået ihjel af Obamas droner, forhindrer det mig ikke i at kunne læse indenad, også når det drejer som lovparagraffer. Jeg kan derfor kun anbefale dig at læse de relevante FN resolutioner vedr. Afghanistan og oprettelsen af ISAF, den internationale styrke, som først fik grønt lys til sin virksomhed d.20.12.2001. Dette er en uomtvistelig kendsgerning.

Personligt finder jeg det utilgiveligt og dybt forargeligt at lade tusindvis af uskyldige afghanere, som på intet tidspunkt har haft lod eller del i d.11.9 eller haft nogen form for udestående med verdens supermagt, undgælde for stormagtsinteresser. Råddenskaben er til at tage og føle på.

Erling Jensen, cand.jur., tidl. premierløjtnant i Forsvarets Efterretningstjeneste.
,

Niels Duus Nielsen, Filo Butcher, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Stig Bøg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

erling jensen

Trods gentagne henvisninger til retten til selvforsvar if. art.51, kan FNs charter ikke tages i anvendelse her. Art. 51 giver en stat retten til at afvise et angreb, der er i gang eller umiddelbart forestående som en midlertidig forholdsregel, indtil FNs Sikkerhedsråd kan tage skridt, der er nødvendige for genoprettelse af international fred og sikkerhed.

Helt uenig. Angreb fra AQ udgjorde en direkte og latent trussel. Sikkerhedsrådet havde så tidligt som to år før vedtaget en resolution som *krævede* at Taliban udleverede Bin Laden og øjeblikkeligt lukkede alle faciliteter der var til rådighed for terrorister.

Dette til trods gjorde Taliban intet, mens AQ til gengæld gennemførte angrebet på USS Cole i oktober 2000.

Sikkerhedsrådet vedtog en nu resolution som bekræftede 1999-resolutionen og igen - ingen handling fra Taliban.

11/9-2001 angrebet var og er derfor et angreb der skal ses på baggrund af en kontinuert række trusler og angreb, og Taliban's komplette mangel på vilje til at reagere på resolutionerne. På den baggrund var det militære angreb på Afghanistan med det formål at fjerne Taliban og ramme AQ et helt legalt folkeretsligt skridt.

Resolution 1386 fra december 2001 bekræfter den udlægning, da sikkerhedsrådet *enstemmigt* udtaler sin støtte til den fortsatte kamp mod terror, med - eksplicit - henvisning til bl.a. resolution 1368, -73 og -83.

Og det er sådan set sagen i en nøddeskal....

Filo Butcher

Thomas Krogh, din sidste kommentar er et pragteksempel på det skred som Ulf Timmermann nævner og viser hvor effektiv hjernevaskningen, eller nærmere sagt hjernekontaminationen fungerer.

Du skal være velkommen til at argumentere. Dit flæbende personfnidder gør kun dig selv til grin.

Jf. din logik er det altså helt i orden at tæppebombe et land, dvs. dræbe tusindevis af uskyldige mennesker, smadre resten af den smule infrastruktur landet havde, veje, vandledninger, elforsyning etc. fordi en håndfuld skurke formodes at opholde sig dér.

Nej, men krig kan være en nødvendighed som sidste udvej. Taliban var - som erling bekvemt glemmer - forpligtet til at udlevere Bin Laden og standse al support til terror fra afghansk territorium længe *inden* 11/9, men trods gentagne angreb fra AQ og trods gentagne resolutioner fra Sikkerhedrådet gjorde de nada. Ansvaret ligger på Taliban's skuldre.

Simon Olmo Larsen

Er det meningen at krige skal vindes, skal de ikke bare holdes igang,
kan vestens økonomi overhovedet overleve uden krigens pengedoping?