Klumme

Statens kontrol med medierne tager til

Sidst er det gået ud over kurdiske ROJ TV og britiske The Guardian. En henvisning til frygten for terror kan få hæderkronede rettigheder til at forsvinde som ved et trylleslag
Debat
21. august 2013

Når historikere skal tegne en kurve over pressefrihedens udvikling i den vestlige verden, topper den formentlig for knap 10 år siden.

Den Kolde Krig var overstået. Frihed, demokrati og det frie marked buldrede frem. Velstanden var tilsyneladende uden ende. Man kunne trykke Muhammed-tegningerne uden at bekymre sig om konsekvenserne.

Frihedsbevægelser, der engang blev betegnet som terroristiske organisationer som f.eks. det sydafrikanske ANC, var ikke kun blevet tilladt, de var blevet lovlige partier i et demokratisk land.

Symbolet på den propagandistiske, løgnagtige og undertrykkende journalistik, de sovjetiske ungkommunisters blad Komsomolskaja Pravda, blev solgt til den norske A-presse.

Friheden var tilsyneladende uendelig, flere og flere stater åbnede døren til magtens maskinrum (nogle steder dog kun på klem) med offentlighedslove.

Siden er det gået tilbage. Nu kan man iagttage, hvordan skruen strammes.

En millimeterskrue, da danske politikere forlangte strengere straffe for overtrædelse af de presseetiske regler.

En større skrue, da Folketinget vedtog en stramning af offentlighedsloven for at udvide ministres og embedsmænds ’frirum’.

Når terrorisme kommer på banen, erstattes skruetrækkeren med en forhammer. Det mærkede den kurdiske tv-station ROJ TV, der mandag indgav konkursbegæring efter en årelang holmgang med den danske stat.

Her blev pressefriheden gradbøjet trods Anders Fogh Rasmussens klare forsvar for den under Muhammed-krisen. Friheden skulle nedtones, så Fogh kunne blive NATO-generalsekretær. Det er velbeskrevet – f.eks. i Berlingske – at sagen mod ROJ-tv i høj grad er et resultat af »udenlandsk pres«. Flere tyrkiske medier skriver direkte, at der eksisterer en hemmelig aftale om, at sagen mod ROJ var prisen for at undgå et tyrkisk veto mod Fogh i NATO.

Først kom anklagen om, at stationen fremmede terror, fordi den var tæt på den kurdiske bevægelse PKK, der står på diverse terrorlister, men i dag faktisk forhandler med den tyrkiske regering, som var den et anerkendt parti.

Siden blev tillæg L185 til radioloven vedtaget i juni. Herefter kan en sendetilladelse inddrages, hvis en station »på nogen måde fremmer terrorisme«. Det var terrorfrygtens pendant til den særlov om Tvind, som Højesteret kendte grundlovsstridig i 1999.

Når terrorordet er på banen, begrænses friheder, det har taget årtiers udvikling at etablere. Massiv overvågning og registrering accepteres. Afsløringer af overvågningen imødegås brutalt – jf. den britiske sikkerhedstjeneste forsøg på at knægte The Guardian, som man kan læse i dagens avis. I USA, Storbritannien og Danmark har man åbnet mulighed for brug af hemmelige retshandlinger, tavshedsforpligtede og sikkerhedsgodkendte advokater.

Medierne er på mærkerne, når deres egne friheder trues eller begrænses i tilfælde som Muhammed-tegningerne og offentlighedsloven. Men man fornemmer en større forsigtighed, når det drejer sig om whistleblowere, og en direkte berøringsangst, når det anvendelige ord ’terror’ bringes i spil.

Den grundlæggende skepsis og kritiske årvågenhed over for hemmelige tjenesters aktiviteter erstattes med en naiv tillid, som når adskillige medier omskriver ordet ’sikkerhedsvurdering’ til ’sikkerhedsgodkendelse’, som var det PET, der skulle godkende Henrik Sass Larsen, og ikke hans overordnede. Den handlede om rockere, ikke terror, men det er næsten lige så grimt.

Vi har det jo godt. Vi kan rejse frit, skrive frit og tale frit. Bare vi ikke indgår i et parforhold med en farlig journalist. Det kostede en mand ni timers tilbageholdelse, forhør og konfiskation af mobil og bærbar computer i London forleden. Og hvis man uden at vide det, har overtaget et mobiltelefonnummer fra en PET-overvåget person, kan det koste. Det oplevede en ung dansker forleden, da amerikanerne i terrorbekæmpelsens navn nægtede ham visum.

Det kan lyde højtravende, men man bør huske Benjamin Franklins ord fra 1775: »Den, som opgiver grundlæggende frihed for at opnå midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.«

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eller som Peter Hart fra Fairness and Accuracy in Reporting skriver i: When the State Attacks Journalism:

- None of these tactics would appear to discourage the journalists who are being targeted. But the stories, taken together, represent a direct attack on news gathering. This should outrage every single journalist, and anyone who believes in freedom of expression.

http://www.commondreams.org/view/2013/08/20-7

Holger Madsen

Eller et andet højtravende udsagn fra Thomas Paine i 1776.:

"Når mennesket opgiver det privilegium, det er at tænke -
forsvinder frihedens sidste skygge i horisonten."

"Frihedens skygge" er titlen på den dokumentar, som DR2 i sidste uge viste, om de store private mediekoncerners kontrol med nyhedshistorierne.
http://www.dr.dk/tv/se/frihedens-skygge/frihedens-skygge

n n, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Hele forløbet omkring Offentlighedsloven viser at krisen omkring demokratiet er dyb. Offentlighedsloven er som bekendt central i deltagerdemokratiet. Selv om der var var opmuntrende mange, som reagerede om regeringens og den dens borgerlige støttepartiers ringe offentlighedslov, så viste sagen, at det kræver store kræfter at bevæge befolkningen og måske især de politikere, som repræsentere os.

En anden side af demokratiets forfald er det overvågningssamfund vi har accepteret siden 11. september. Så sent som i sidste uge hørte jeg en ung veluddannet person sige at overvågning er i orden. Personen begrundede det med, at hun ikke havde noget at skjule. Jeg sagde selvfølgelig fra.

165 års demokratisk udvikling synes at kollapse under uvidenhed om de årsager og kampe, der har ligget bag vores nu vaklende demokrati (folkestyre), som også har påvirket journalister og redaktører i uheldig retning. I forbindelse med Danmark to krig og i forbindelse med forslaget til ny offentlighedslov, har vi ikke set væsentlige forsøg fra "den fjerde statsmagt" på at holde dig adskilt fra de øvrige magtudøvere.

Tværtimod!

Skal folket og journalisterne virkelig miste generationers hårdt tilkæmpede rettigheder, inden vi indser værdien af dem?

Michael Nielsen, Jacob Mathiasen, Aleksander Laursen, n n, Jan Pedersen, Lene Christensen, Torben Nielsen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, ole eising, Holger Madsen, Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Uanset om man nu kan lide det eller ej, så viser denne udvikling faktisk at konkurrence kan have en gavnlig effekt.
Ikke at den altid har det, eller den altid skal benyttes, men til tider.

Nu mener jeg ikke imellem forskellige nyhedsmedier, som nogen måske skulle tro.
Men forskellige statssystemer, for det er helt klart for mig at den kapitalisme der jo siges at leve bedst under konkurrence ikke kan overleve uden et kvalificeret modspil.
Uden dette forsumper og monopoliserer kapitalismen sig på alle områder.

Det er jo ikke "bare" ytrings og presse friheden, men nær sagt alle områder det er gået ned af bakke for almindelige menneskers vilkår siden murens fald.
For også magten har det med at monopolisere sig, når det opfattes som om der kun er en løsning på alle spørgsmål.
Lønninger er faldet, ytringsfriheden er faldet, retssikkerheden er faldet på stort set alle områder, de sociale ydelser er faldet, klagemuligheder er indskrænket i masser af systemer, uddannelses muligheder er svækket o.s.v. fordi der ikke længere eksisterer en modpol eller en anden mulighed, som tilbød "mindstemål på nogle af disse områder

Og nej jeg så ikke østblokken som et andet himmerige, eller som målet for idealsamfundet. Men alene det at almindelige mennesker var sikret et levebrød, lægehjælp, bolig og uddannelse gjorde det vanskeligt for vore magthavere at tilbyde dårligere vilkår på alle områder på en gang.
Det kan vi nu se ikke er vanskeligt længere

Det viser for mig vigtigheden af at have modstandere at måle sig selv op i mod og det langt større ansvar man har når en modstander ikke er med til at presse en selv i den rigtige retning.
Dette ansvar, for at lede lande/landene i den rigtige retning, efter de rigtige frihedsprincipper og med respekt for mangfoldighed og andres meninger og holdninger, har ikke bare vor egen regeringer, men ikke mindst, svigtet totalt.

n n, Lise Lotte Rahbek, Jørn Petersen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Kurt Loftkjær, Holger Madsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Dansk presse glemmer så igen at fortælle, at der er flere journalistiske medarbejdere end folkevalgte politikere med Christiansborg som arbejdsområde, og noget andet, der er sket i løbet af de seneste ti år, er øget koncentration af pressen på stadigt færre koncerner og på Christiansborg. De seneste to-tre år er emner og vinkler reduceret, så de store nyhedsmedier mest refererer til hinanden og har flere debatter om samme emne.

En tilsvarende offentlighedslov ville formentlig ikke være et problem i fx. USA, hvor nyhedsmedier næppe laver undersøgende journalistik på Capitol el. i White House. Så vidt jeg kan se på fx. www.huffingtonpost.com/politics/, formidler de mest politikeres udsagn, og det politiske stof fylder ikke særlig meget.

Egentlig er danske nyhedsmediers krav om aktindsigt også nærmest absurd i lyset af, hvor ofte politiske debatter starter med en henvendelse fra en journalist til nogle fremtrædende politikere, eller nyhedsmedier citeres under folketingsdebatter. Jeg tror, at hvis alle akter i forberedelse til lovgivning blev gemt, ville journalister, der bad om aktindsigt i forberedelse af lovgivning, i mange tilfælde finde avisartikler, som for at gøre det endnu mere absurd kunne henvise til unavngivne kilder, som ikke kan bruges til noget som helst.
Enhedslisten har nogle gange udnyttet pressens kildebeskyttelse på den måde, at de har lækket informationer til pressen, og dernæst brugt pressen som baggrund for spørgsmål til ministre. Hokus pokus, Enhedslistens kilder er tryllet væk.

Jeg undrer mig over at de danske politikere, under hele forløbet af Edward Snowdons afsløringer, har været fredet af journalisterne i dette land. Hvilke regeringer har givet tilladelser til hvad? Hvordan forholder de sig til hvad der foregår?
At danske journalister fortsat omtaler USA som stedet hvor menneskerettighederne overholdes, i modsætning til Kina, Rusland o.s.v. er måske ved at klinge ualmindelig hult. I U.S.A. er der tilsyneladende en usædvanlig høj dødelighed blandt unge it sikkerhedsfolk/hackere og journalister der beskæftiger sig med dette stofområde. F.eks. Michael Hastings, der arbejdede på en sag om CIA chefen John Brennan. Der er spekulationer om hans død skyldtes, at hans bil var hacket (af CIA?). Jack Barnaby er et andet eksempel, han havde opdaget at medicinsk udstyr ( pacemakere og insulinpumper) kan hackes.Han blev fundet død i sin lejlighed i juni og dødsårsagen er stadig ikke frigivet. Og dem der ikke dør, fængsles

Michael Nielsen, Jacob Mathiasen, Benno Hansen, Lene Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen: Hvad har antallet af journalister på Christiansborg med pressefriheden at gøre?

Robert Ørsted-Jensen

Fremragende - tak Lasse Jensen!

Vi burde kæmpe for at EU giver Snowdon asyl i Europa

Steffen Gliese, Aleksander Laursen, n n, Sup Aya Laya, Flemming Scheel Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det kan lade sig gøre at undertrykke så store dele af de vestlige samfund fordi medierne ikke oplyser om tingenes tilstand.

Medierne ejes af kapitalistiske interesser, så vi kan sikkert ikke forvente at der kommer noget fra den kant.

Folk vil ikke se den glidebane samfundet befinder sig på før det rammer dem selv eller pårørende.

Hvis det skal ud er det vel på tide med undergrunds aviser og løbeblade som det første skridt på vejen mod det fællesskab som vi har mistet.

Tiden hvor vi kunne tale om bæredygtighed og alternative samfundsformer er forpasset, der skal andre metoder til for at bekæmpe magten, som tager alt fra folket og dikterer deres behov og liv.

Robert O Jensen - der er folk der arbejder på sagen: http://www.stopprism.eu/
De har brug for hjælp :)

Robert Ørsted-Jensen og Aleksander Laursen anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

1. Overvågningssamfundet skal afmonteres. De 3 - 400.000 stationære kameraer i det offentlige rum her i Danmark, skal afmonteres. De skal væk. Lortet skal på lossepladsen.

3. Samtlige politikere i Folketinget der deltog i vedtagelsen af en stramning af offentlighedsloven, for at udvide ministres og embedsmænds ’frirum’, skal modarbejdes og loven skal skrues tilbage.

4. Efterretningstjenesternes afsluttede arbejdsopgaver skal fremover offentliggøres. Chefer og ansatte der ikke kan forlig sig med åbenheds politik skal afskediges.

5. Fløjteblæsere skal på loven og tilbydes særlig sikkerhed.

6. Der skal etableres en særlig fond betalt over skatten, til støtte af grupper der aktivt modarbejder overvågningssamfundet.

Steffen Gliese

Fagbevægelsen skal købe Berlingske, det vil være den største demonstration af lysten til at arbejde for sine medlemmer og deres politiske interesser. Samtidig er Fagbevægelsen vist den eneste organisation, der kan.