Kronik

Uddannelsesdrømme forsvinder i hashtåger

Mange af de unge, som har svært ved at få fat i uddannelsessystemet, har massive hashproblemer. Uddannelsesinstitutionerne ved ikke, hvordan de skal hjælpe
Hashmisbrug blandt elever på ungdomsudannelserne er ikke noget, der snakkes ret meget om. Men den tavshed er man nødt til at arbejde med, for man lader de unge i stikken, mener dagens kronikør.

Pablo Porciuncula

19. august 2013

For et par år siden observerede jeg et lille optrin på en ungdomsuddannelse. En af eleverne efterlyste programmet for den kommende måned. Rasmus opdagede, at han havde det i lommen. Han tog det frem med en stolt håndbevægelse, men samtidig trillede en klump hash med ud. Hash er både ulovligt og forbudt på skolen, så Rasmus stod til bortvisning. Situationen var enormt dilemmafyldt. Rasmus var jo lige kommet i uddannelse igen. De seneste par år havde han balanceret på kanten af flere forskellige uddannelser og siddet for meget hjemme eller været på gaden, og han havde røget rigtig meget hash. Nu kunne han så gå hjem igen. Det løser jo ingen problemer, men på den anden side ved alle godt, at man ikke kan lære ret meget, hvis man ryger hash.

Rasmus er ikke alene. Alle, der har kontakt til ungdomsuddannelserne, støder på hashmisbrug som noget, man må forholde sig til – men sagen er den, at der er et meget bredt spektrum af måder at forholde sig til hash på, og ingen kan påberåbe sig at have den rigtige løsning.

Skoler skjuler hashproblemer

På landets forskellige ungdomsuddannelser (erhvervs-, gymnasiale og produktionsskoler) kan man finde alle mulige forskellige tilgange til problemet. Nogle institutioner praktiserer nultolerance og bortviser straks unge, der bliver taget med hash. Andre steder arbejder man ud fra en mere rådgivende og støttende holdning.

På det store flertal af landets ungdomsuddannelser er hashmisbrug dog ikke noget, der snakkes ret meget om. Misbruget er en indadvendt affære, der giver sig udslag i fravær, sløvhed, forsømmelser, faglige og måske også økonomiske eller psykiske problemer, men det forstyrrer sjældent andre. Det er en af grundene til, at det kan være rigtig farligt. For mange af de unge, der bevæger sig rundt i de forskellige uddannelsestilbud i en årrække uden at bide sig fast, er hashmisbrug et underliggende problem. Forum 100%, en uafhængig selvfinansierende forening af folk med engagement i ungdomsuddannelserne, har igangsat et pilotprojekt, der skal slå bro mellem den eksisterende sundheds- og rusmiddelforsknings data og den pædagogiske forskning, som ellers ikke tager sig af den slags. I den forbindelse har jeg været rundt på udvalgte skoler inden for samtlige ungdomsuddannelser, hvor jeg har interviewet både lærere, vejledere, ledere og unge. Der findes de fleste steder en tavs viden om, at der ryges hash. Man ved hvor og hvem. Men skoler, der har taget problemet op, har oplevet en stigmatisering og mere eller mindre direkte påbud fra skoleledelsen eller de bevillingsgivende om, at der ikke snakkes mere om det. Der er derfor ikke meget offentlighed om problemet – kun enkelte steder har man taget direkte fat.

Rådvildhed

Skolernes politik strækker sig fra vagtværn, videoovervågning og razziaer med hunde til ønsker om frivillighed, tillid og åbenhed. Det er uklart, hvad der virker bedst. Hashrygerne er også selv i tvivl. Det hjælper ikke at skælde ud – men tolerance hjælper heller ikke.

Selv om problemet dysses ned, viser skolernes forholdsregler og forståelsesmønstre, at man godt ved, at hashrygningen finder sted. Jeg observerede bl.a. professionelle vagter og visitationer ved skolefester; anekdoter om fester, ture eller forløb, der løb helt af sporet pga. hash; fredagscafeer o.l., hvor man tog let på både rygepolitik og hashlugt, fordi lærerne nødig ville være lyseslukkere; procedurer, hvor elever skulle skrive under på, at de ikke bruger hash; mytiske historier blandt elever, f.eks. om at man er bedre til at skate og snowboarde, når man har røget hash, at man får store muskler, fordi det bliver nemmere at træne, at hash modvirker lungekræft, eller at man bliver en bedre bilist, fordi man reagerer mere følsomt og kører mere forsigtigt.

Hashrygning er altså erkendt, hvordan man skal sætte ind er mere uvist.

Begynder rart

Et vigtigt forhold i forbindelse med hashrygning er, at det begynder rart. Der er et hyggeligt fællesskab og en indforstået jargon. Der nulres, ristes, jointen går rundt, og man bliver tætte venner. Det er en identitetsgivende subkultur, som kan være meget svær at erstatte.

Når en ung først er afhængig, kommer alt imidlertid til at dreje sig om hash. Man fører alle bag lyset, lærere, forældre, kæreste, vejledere og sig selv. Man lyver og pynter på situationen bare for at kunne fortsætte.

Der er hos alle de unge rygere, jeg har snakket med, en krybende erkendelse af, at det måske ikke er så godt, men rygningen bliver ved med at trække. De unge ved et eller andet sted godt, at det er meget sværere at gennemføre en uddannelse, når man ryger hash, og at det er meget sværere at få fodfæste eller adgang til arbejdsmarkedet – men de er også mere ligeglade og tror nok, at det skal gå. De er rolige og urealistiske.

Der florerer også en masse mytiske historier om unge, der ryger meget hash, men alligevel får gode karakterer, passer deres job, deres træning, eller hvad nu der synes vigtigt. Men det drejer sig aldrig om nogle, de unge kender personligt.

Hippieforældre

For unge under 18 år er der et særligt problem. Forældrene er ofte meget tolerante og synes, at skolen overreagerer, hvis de får en bekymret henvendelse. Der er myter blandt både unge og forældre om, at hash, pot og skunk ikke er usundt, fordi det er grønt og naturligt. Der findes middelklasseforældre med hippieidentitet, som introducerer de unge til hash i hjemmet. Børn af forældre med et styret og afslappet forhold til hash er skamfulde over, at de ikke selv kan gøre sådan, men er nødt til at ryge for at kunne sove og komme igennem dagene.

Der findes dog også en gruppe af meget udsatte forældre, der selv ryger hash, og har børn, der reproducerer mønstrene. Her ryger, køber og sælger man sammen. Disse unge kan være meget klarsynede om de tidligt ældede, misbrugende forældre, men situationen er ikke nem at ændre.

Og uddannelsesinstitutionerne har svært ved at hjælpe dem. Når en hashrygende elev begynder hos dem, får de ikke altid besked om det fra f.eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den viden er ellers værdifuld, hvis de skal hjælpe de unge til en frisk start.

Procedurer efterlyses

Lærerne efterlyser også handleplaner og procedurer – hvem har ansvaret for hvad? Henvisning til misbrugsbehandling opleves ikke umiddelbart som svaret. En del af de unge hashrygere har oplevet at blive henvist til et misbrugscenter eller psykiatrisk hjælp. Det forskrækker dem, og det vil de ikke – det er jo for narkomaner, ikke for sådan nogen almindelige unge som dem, mener de. Det betyder, at en tidlig indsats er svær at realisere.

Samtidig hersker der stor tvivl blandt skolepersonalet om, hvordan man kan/skal oplyse og informere om hashrygning osv. Nogle mener, at oplysning virker som reklame, andre understreger, at skræmmekampagner i hvert fald ikke virker. Samtidig er der en opfattelse af, at de unge ved det hele, og at oplysning derfor er irrelevant – de unge kan jo finde alt på nettet, lyder det. Problemet er, at det ikke er rigtigt. Alene min lille pilotundersøgelse har afdækket vanvittige misforståelser.

Jeg ved, at jeg i denne kronik har rejst flere spørgsmål, end jeg har givet svar. Det hænger sammen med, at der mangler forskning om hashrygning som pædagogisk problem, og der mangler forsøg med ordentlig opfølgning af resultaterne. Men der er ingen tvivl om, at problemet er stort, og at det i høj grad medvirker til frafald og overfladisk læring. Vi må se at komme i gang.

Birgitte Simonsen er professor i ungdomsforskning og selvstændig konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Lone Christensen
Kristian Rikard og Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Mon ikke selve håndteringen er en væsentlig årsag til udviklingen af problemet? Da jeg var ung, var folk også meget rygende, men de var altså mest interesserede i deres egne planter.

Sören Tolsgaard

Der verserer ofte noget dobbeltmoralsk ved vejledning omkring hashmisbrug.

Pga. stoffets illegale status er vejlederen formentlig tvunget til at betragte enhver form for indtagelse af hash som et uønsket misbrug. Forestiller man sig en lignende tilgang til alkohol, er det let at indse, at den ville være helt urealistisk. Et moderat alkoholforbrug ved festlige lejligheder anses ikke for et uønsket misbrug. Kun hvis indtagelsen antager et større omfang, anses det for et problem.

Hashens illegale status gør det ikke muligt for officielle vejledere at operere med, at et moderat indtag ved særlige lejligheder ikke nødvendigvis er et misbrug. Mange unge mennesker ryger dog lejlighedsvis hash, uden at det volder problemer relateret til deres uddannelse, medmindre de netop er så uheldige at blive pågrebet på fersk gerning. Så kan synderen være nødt til at gå bodsgang og prætendere et ophør, selvom han/hun ikke ser nogen reel grund dertil og fortsat ryger i det skjulte.

Helt anderledes påkrævet er rettidig vejledning og behandling for den, som virkelig har et hashmisbrugsproblem. Det væsentlige er derfor at hjælpe den, som har behov for hjælpen, fremfor at skyde med spredehagl efter alle, som ryger hash. For det er der sikkert mange, der uden at blive misbrugere vil fortsætte med, også blandt de uddannelsessøgende, grundigt trætte af og utrygge ved, at deres personlige hashindtag skal kriminaliseres og analyseres i mindste detalje.

uffe hellum, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Christian Harder, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Jacob Jensen, Jørn Sonny Chabert og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Godt at der er fokus, på dette problem med misbruget af hash - og i særdeleshed hvordan det kan ødelægge de unges muligheder for at komme ordentligt fra start i deres liv.

Hash ved dagligt indtag er handlingslammende for de fleste mennesker mennesker, og jeg har selv været der - jeg moraliserer altså ikke.

Der er to veje - hvor den sidste er den sikreste, men den første kan være en farbar vej til at opnå større indsigt i om man er afhængig, eller har hvad der skal til for at kontrollere indtaget af ens foretrukne stof (uanset om vi taler alkohol eller hash).

1) Rygning af hash (og/eller indtagelse af alkohol) sker KUN fredag og lørdag og i ferier - søndag og ellers dagen før du skal igang igen klarer du op - uden yderligere indtagelse, og gør dig klar til at hverdagens komme.

Så er du klar til at koncentrere dig om din uddannelse eller dit arbejde.

Du har nu social kontrol over dit brug af rusmidler, men det kan være en balancegang på en knivsæg.

2) Mange misbrugere kan ikke styre at begrænse indtagelsen, og må så stoppe helt.

Hvis du tænker, idag behøver jeg ikke ryge pot, og 5 minutter senere sidder med en tændt joint, så har du problemet.

Så er det bare din erkendelse af problemet der mangler, og den kan være svær at finde har jeg selv erfaret. Det vil ofte være det sidste man er parat til.

Kan du ikke leve med ovennævnte begrænsning af dit brug af alkohol og hash, så har du efter min opfattelse et problem og bør stoppe helt, fordi stoffet styrer dig og ikke omvendt.

2) Hvis du skal have dit stof hver dag, så er du uden diskussion misbruger.
Du kan vælge at benægte det, og fornægte at du har brug for hjælp.

Du vil med stor sandsynlighed græmmes når du bliver ældre, eller hvis du bliver ædru/clean - og opdager at du har forspildt dit potentiale, til fordel for en flugt fra virkeligheden.

Desværre kommer mange aldrig til erkendelsen af problemet, som er første skridt i behandlingen - ud af misbruget. Længere er den ikke.

Vores danske samfund er fyldt med lejligheder til at "give den gas", og du bør vælge din deltagelse med stor omhu - hvis du ikke vil stå tilbage på perronen når toget er er kørt.
I næsten al social omgang her til lands er der involveret alkohol (og andre stoffer), og derfor er det ikke let at være misbruger.

Legalisering af hash, kan helt sikkert være med til at få brug/misbrug frem i lyset og så vil samfundet også kunne sætte mere målrettet ind overfor alle, mener jeg.

De der kan og vil bruge/misbruge stoffet er allerede igang, og jeg tror ikke at forbruget vi øges eller sprede sig ved lovliggørelse.
Læg i øvrigt mærke til, at segmentet af unge der ryger hash - også ofte ryger tobak. Ellers har de ingen grund til at gå med lighter, eller at have drageånde af røg.

Min personlige erfaring er, at det er få ikkerygere som ryger hash - eller har misbrug af hash.
Indsatsen bør derfor starte med undgå at børn og unge tænder en cigaret i første omgang.

Her vil jeg foreslå at man bruger krudtet på at forebygge at de unge starter egentlig misbrug.

Hverdagen er ikke fest og spas, du skal passe din skole/arbejde, ellers taber du.

Gem rusmidlerne til festlige lejligheder, som henlægges til fredag og lørdag.
Ellers bør det, i det mindste være arrangementer - du ikke behøver at være påvirket/beruset, for at deltage i.

Det er i den grad enerverende ja nærmest deprimerende, at se helt unge "rygehoveder", sidde totalt fraværende i blikket en tirsdag eftermiddag. Rundt om i "bybilledet".

I min ungdom var det bajere og Gammel Dansk, idag er det så i højere grad hash.
Vi var ikke selv meget bedre end nutidens unge.

Jeg var i hvert fald ikke, og har da også betalt en relativ høj pris i mit liv, af samme grund.

Det er ikke et problem som uddannelsesinstitutionerne kan eller skal kæmpe med alene.
Nultolerance tror jeg bare ikke på. Så vælger de unge bare skolen fra!

Lad være med at kriminalisere rygere der møder friske og forberedte, ikke udebliver, og ikke sidder og hænger i undervisningen.

Hvorfor drikker Jeppe?

Hashproblemet er åbenbart stigende, og det er da tankevækkende her på tærsklen til, at rydningen af Pusherstreet - runder 10 år.

Hash giver desværre for mange unge svære misbrugsproblemer, og det er bagsiden af medaljen.

Lad os derfor legalisere stoffet, så vi kan få fokus på at håndtere misbruget, ved at hjælpe misbrugerne ud.

Vi har et samfundsmæssigt problem, og det hjælper ikke at vi slår hinanden oven i hovedet med opfordring om bare at tage sig sammen eller vågne op.

De der ikke selv har problemerne inde på livet i egen familie - kan have svært ved at forstå hvor svært et arbejde det er - og hvor mange tilbagefald og tilbageskridt der vil være på vejen frem.
Der er bare ingen anden vej, end at arbejde for at få de unge tilbage på sporet.

Tak for en god artikel.

Lise Lotte Rahbek, Lone Christensen, Rasmus Kongshøj, Jesper Bjørk, Toke Andersen, Niels Mosbak, Sören Tolsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Naturligvis kan et højt cannabisforbrug i betydeligt omfang besværliggøre læring - og rent udviklingspsykologisk er det ikke i nogens interesse at børn/unge udvikler et højt rusmiddelforbrug; hverken af cannabis, alkohol eller andre rusmidler.

Men at påstå at det i sig selv er cannabisforbrug, eller -misbrug, som er hovedproblemet for unge menneskers uddannelsesliv, er altså at forstå symptomer (som ganske vist kan udvikle sig til at blive del af problemkomplekserne) som problemer - og vice versa. I et sådant lys kan der næppe blive basis for at unge mennesker i Danmark modtager sufficient støtte og hjælp, når deres liv af sociale og/eller psykologiske årsager bliver vanskeligt/belastende. I stedet vil de få tudet ørerne fulde om (i mere end én forstand) at rette ind til højre. Tragikomisk.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Jørn Sonny Chabert, Toke Andersen, Niels Mosbak, Tom Paamand, Simon Olmo Larsen, Sören Tolsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Det forhold at Birgitte Simonsen slet ikke berører de mulige konsekvenser af illegaliteten, svækker sagsfremstillingen meget.
Som andre også har fremført: Når hashforbruget til enhver tid er forkert, kan det jo slet ikke lade sig gøre at vejlede til et forbrug med mere omtanke. Sådan som man trods alt kan med alkoholforbrug.
Det der mangler er solid dokumentation for at selv en behersket grad af hashforbrug rummer større risici end en behersket grad af fx alkoholforbrug. Det er iden forbindelse væsentligt hvis de unge ikke selv har erfaring for en sådan forskel, og derfor ikke tager advarslerne seriøst.
Så altså: på ét vigtigt punkt lister den ellers gode artikel som katten om den varme grød.

Selvfølgelig er det nødvendigt at generalisere, når problemet skal anskues i en kort artikel, men Birgitte Simonsen svinger penslen så mørkt, at det minder om propagandafilmen Reefer Madness. Som hun jo godt ved, har omkring 40 procent af nutidens unge prøvet at ryge hash. Langt de fleste ender ikke stenet på en ungdomsuddannelse med hash i lommen, men fortsætter som moderate rusbrugere.

For jo, det er absolut muligt at gennemføre en uddannelse, når man ryger hash og at få fodfæste til arbejdsmarkedet. Det er såmænd også muligt at ryge endog meget hash, og alligevel få gode karakterer. Her ender Birgitte Simonsen i ren skræmmekampagne, og kalder mine gamle skolekammerater for myter. Bortset fra de få af dem, der gik til bunds...

John kommer stort set lige så kort bedre rundt om emnet, ved at fokusere på dem der ikke kan begrænse indtagelsen. For problemet er ikke indtagelsen af netop dette rusmiddel, men hvor den uforholdsmæssige brug blot er et symptom på alt muligt andet.

Berusningen er ikke hovedproblemet. Nogle af mine mest aktive bekendte er heftige hashrygere, og passer arbejde og liv på smukkeste vis. Nogle af de mest passiviserede hængerøve jeg kender, er heftige hashrygere og har svært ved selv at lave en kop kaffe. Generaliseringer dutter ikke her - for taberne spejler sig dumt i glansbillederne, og afskriver for nemt propagandaen.

Hverken portere eller skunk gør dig til et bedre menneske, men heller ikke nødvendigvis et værre. Jeg har mødt afskyelige afholdsfolk og hjertevarme drukkenbolte, og omvendt. Danmark er et gennemberuset land, men der er ingen grund til at skelne så firkantet mellem medikamenterne - eller at fokusere på dem som årsager, snarere end som bekvemme flugtveje.

I saw the best minds of my generation destroyed by madness, starving hysterical naked, dragging themselves through the negro streets at dawn looking for an angry fix.

Jan Kønig, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj, Jacob Jensen, Jørn Sonny Chabert, Toke Andersen, Niels Mosbak, Niels Martin Frandsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

"Vertraung ist gut aber Kontrolle ist besser" som man siger på tysk.
Der er kun én ting der hjælper: Nultolerance med passende kontrolforanstaltninger. Skolen skal kræve, at den unge og vedkommendes forældrer underskriver en aftale om, at eleven kan blive undersøgt og testet for narko nårsomhelst og hvis der findes narko eller eleven findes påvirket, så skal den pågældende bortvises. Hash er et stof der er ualmindeligt dårligt tilpasset videnssamfundet: Lørdagspipen blokerer for indlæring minimum mandag og tirsdag. Det er m.a.o. et stof man bliver dummere af. Det er ligegyldigt for en pakistansk bonde, der bare skal pløje marker og rygte får. Men for en studerende, der skal lære noget, er det katastofalt.

@Jesper Oersted

"Lørdagspiben blokerer for indlæring minimum mandag og tirsdag"

Hvor får man den kvalitet henne ?

Enten har du lige fyret en fed, eller også trænger du i den grad til en.

Jan Kønig, Bo Carlsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Jesper Oersted

Det er korrekt at unge mennesker får en lidt forringet indlæringsevne hvis de ryger flere gange om ugen - men fordi de nyder et joint eller to i week-enden, er der ingen evidens for, at det skulle påvirke deres indlæringsevne resten af ugen.
I øvrigt vil et stof som alkohol have fuldstændig samme effekt - altså hvis de ødelægger deres hjerneceller med en til to kæmpebranderter i løbet af ugen, vil deres indlæringsevne tage tilsvarende skade.

Men du forslår altså at private eller semi-offentlige institutioner skal have lov til at teste for ulovligheder - noget der ellers i retsplejeloven alene er henvist til politiet?
Du er villig til at indskrænke retssikkerheden på grund af et pseudoproblem?

Det er faktisk ikke så nemt at pløje en mark som du tilsyneladende mener - og pakistanske hyrder - røgter får - for ikke at få et dårligt rygte, hvis nu dyrene løber ind på naboens nypløjede mark.

Henrik Rude Hvid

Med frygt for at komme til at lyde frygtelig borgerlig og reaktionær, så mangler jeg stadig at møde individet, der blev kvik af at ryge en 'bønne.' Har set ikke så få slå permanent rod i hashens ulidelige klare tåger! Smoke it again Sam! For old times sake! I don't know what you mean, Miss? Smoke it, Sam! Smoke "As Time Goes By."

Lone Christensen

Jeg synes det er et vigtigt emne, som Birgitte Simonsen beskriver. Ofte er det jo et dilemma for de unge, som på den ene side gerne vil tilhøre en gruppe, som måske ryger hash, på den anden side, kan det være, at det får nogle negative konsekvenser for dem personligt, på længere sigt.

Marianne Christensen

Lav et samfund, hvor størstedelen af befolkningen ikke behøver dope sig.

Nu skal underklassen, hvor også gymnasieelever og universitetsstuderende hører skamme sig over at dope sig i stedet for at tage en ironman.

Mennesket er blevet til 10eres burhøns. Producer og arbejd fra du fødes til du dør, så snylterne i toppen kan daske rundt på via topskattelettelser på DIT arbejde.