Kommentar

Venstrefløjen burde gå til kamp mod selskabsskatten

Det er en misforståelse, at man går kapitalismens ærinde, hvis man kræver selskabsskatten sænket. Det vil faktisk være god arbejderpolitik at fjerne den helt
Debat
19. august 2013

For venstrefløjen er spørgsmålet om selskabsskatten tilsyneladende et af de primære våben mod kapitalismen. Hvis den sænkes, opfattes det som en direkte støtte til multinationale selskaber og kapitalismen. Det er et næsten tragiskkomisk synspunkt, da venstrefløjen dermed er kommet til at løbe de store og multinationale selskaber ærinder igennem de seneste 20 år, hvor globalisering, liberalisering af kapitalmarkeder og teknologisk udvikling har ændret samfundet og verden.

Synspunktet er på alle måder skadeligt for små og mellemstore virksomheder og for almindelige borgere i Danmark. Også for de offentligt ansatte, for kontanthjælpsmodtageren, for førtidspensionisten, pensionisten og især for den almindelige arbejder.

I dag belønner det danske skattesystem ejere af virksomheder, der flytter aktiviteter til lande med lav eller ingen selskabsskat. Samtidig skal de virksomheder, der stadig er i Danmark, konkurrere mod danske eller udenlandske virksomheder, der år efter år belønnes af skattesystemet, fordi de har overført aktivitet til eller opererer fra et land, hvor selskaber ikke betaler skat eller meget lav skat.

Rammer de små

Ofte hører man økonomer udtale, at selskabsskatten kun har betydning for de større selskaber i Danmark, men det er forkert. Som selskab eller privatejet virksomhed i Danmark, skal du opspare kapital og forrente kapital efter selskabsskat. Og da der bliver taget 25 procent (snart 23 procent) af overskud i selskabsskat, er det svært at opspare kapital og låne. Dermed er det vanskeligere for små virksomheder at lave de nødvendige investeringer, mens store og multinationale selskaber har en konkurrencefordel, når det drejer sig om at skaffe kapital. Og kapital er helt nødvendigt for at drive en virksomhed. Et selskabs eller et privatejet firmas opbygning af kapital er ikke et onde, men en nødvendighed for, at virksomheder kan investere og ikke mindst for at skabe nye arbejdspladser.

Skatten skal betales, når man modtager udbytte eller får en gevinst ved at sælge sin aktier. Ved at afskaffe selskabsskatten og sørge for, at gevinst ved salg af aktier og udbytte bliver beskattet som anden indkomst hos modtageren, vil man rent faktisk ligestille virksomheder i Danmark med store selskaber og multinationale selskaber.

Der vil ikke være en konkurrencemæssig fordel for store virksomheder i at føre midler til skattely, da der jo ikke vil være en beskatningsmæssig forskel.

Modellen vil heller ikke koste skattekassen dyrt. For den skat, der isoleret set tilkommer den danske stat fra selskaber, vil næsten være den samme. Forskellen er blot, at vores kontrol med personbeskatningen – altså den, der betales af personer, der modtager aktiegevinsten og udbytte fra selskaberne – er betydelig bedre end vores muligheder for at kontrollere selskaber. Og mens det måske er muligt at flytte et selskab i skattely, er det trods alt de færreste, som ønsker at bo i et skattely.

Revolutionært

Hvis man laver den foreslåede skatteomlægning, skal man samtidig afskaffe kapitalfradraget for aktieindkomst. I dag er det sådan, at de første 42.000 kroner beskattes særlig lavt. Afskaffer man fradraget, øger man beskatningen af kapital, men laver også en mere retfærdig beskatning og fjernelsen af selskabsskatten skaber dynamiske effekter via forbedret konkurrenceevne for virksomheder i Danmark. Det vil i sidste ende øge investeringerne og skabe arbejdspladser.

Derudover kan man fastholde beskatningen af Nordsøolien samt lade banker og forsikringsselskaber betale ekstra ved at fastholde lønsumsafgiften. Hvis man herefter stadig skulle mangle provenu efter omlægningen, kan det dækkes ind ved at øge topskatten.

En fjernelse af selskabsskatten er derfor svaret på at komme international skattespekulation til livs – ikke det modsatte. Venstrefløjens hårdnakkede modstand mod en fjernelse af selskabsskatten er kun til gavn for de store og multinationale selskaber. Og den modstand betyder, at vores samfund bliver fattigere, hvilket ikke gavner hverken offentligt ansatte, kontanthjælpsmodtageren, førtidspensionisten, pensionisten og ej heller den almindelige arbejder, da der vil være færre arbejdspladser og ringere vilkår for den almindelige arbejder.

Så om nogen burde venstrefløjen tale om at fjerne selskabsskatten og samtidig fjerne kapitalfradraget i kapitalindkomst og beskatte al kapitalindkomst fuldstændig som lønindkomst. Det ville være revolutionært. Det ville være at kæmpe den danske arbejders sag.

Rolf Eriksen er MBA og selvstændig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selskabskatten :
År Mia.kr.
2009 38 846
2010 48 870
2011 49 778
2012 55 571

De danske virksomheder betaler en højere løn end deres konkurrenter, og de betaler en højere selskabsskat, og alligevel beskattes virksomhederne af et overskud, der i 2012, efter henlæggelser og investeringer, giver 55 milliarder kroner i selskabskat. Det betyder at de dygtige danske arbejdere inden for de ammer samfundet skaber for erhvervslivet i Danmark, har formået at producere og sælge virksomhedernes produkter i et stadig stigende omfang, samtidig med at virksomhederne har opsparet et historisk højt beløb, idet der ikke er foretager investeringer i virksomhederne af betydning efter finanskrisens har taget over. Der er tydeligvis ingen problem med at drive virksomhed i Danmark.

Men i øvrigt udgør det beløb der tilbageføres til virksomhederne i form af subsidier, ca. 50 mia. kr. ...og det er nok nærmere det beløb man skal se på. Subsidierer Staten de virksomheder der skaber arbejdspladser her i landet?

Og med hensyn til de virksomheder der udnytter transfer pricing til at undgå skattebetaling i Danmark, så skal skattevæsenet vel blot beskatte skønsmæssigt efter det stykmæssige salg, der har været i landet, og kan de multinationale selskaber, ikke affinde sig med det, så kan de forlade det danske marked. Det vil i mange tilfælde give plads til en dansk produktion af de produkter der trækkes væk fra markedet.

Anders Kristensen, Kalle Nielsen, Filo Butcher, Daniel Mikkelsen, randi christiansen, Karsten Aaen, Torben Arendal, morten Hansen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

OECDs statistik for hvert enkelt land kan findes via
http://www.oecd-ilibrary.org/economics/country-statistical-profiles-key-... .

Danmarks selskabsskat pr. medarbejder er ikke højere end andre landes. I Danmark er beskatning af en gennemsnitsmedarbejder målt i % af lønnen faldet fra 41% i 2004 til 38,4% i 2011, mens den er faldet fra 52,2% til 49,8% i Tyskland. I Storbritannien faldt den fra 33,9% til 32,9%.

De beløb, der tilbageføres til virksomheder i form af subsider, er måske ikke så interessant som spørgsmålet om, hvorvidt der er omkostninger, som andre landes virksomheder betaler, men staten betaler i Danmark, og hvor store de omkostninger i så fald er. Jeg tænker på fx. uddannelse, grundforskning, sundhedsforsikring etc.

Det er en sandhed med modifikationer, der tydeligvis ikke er problemer med at drive virksomhed i Danmark. Et alvorligt problem synes at være, at mange erhvervsledere ikke er opmærksomme på investeringers vigtighed for virksomhedernes fremtidige drift. Jeg mener, det antyder et grundlæggende problem, som består i, landet har for mange økonomer. Uden investeringer kan virksomheder ikke opretholde sin produktion endsige tilpasse produktionen til ændringer i kunders behov. I realiteten er Danmark nærmest overgået fra markedsøkonomi til planøkonomi på den måde, at mange økonomiske beslutninger i både erhvervsliv og husholdninger bestemmes af beslutninger truffet af regeringen om fx. skattefradrag og tilskud.

Renter af lån betales, så vidt jeg ved, før beregning af selskabsskat, som i øvrigt kan overføres til år med underskud. Lavere selskabsskat har vist typisk størst indflydelse på placering af hovedsæder med minimal medarbejderstab. Akkumuleret overskud bruges netop ikke til investeringer el. ansættelse af medarbejdere. Tværtimod giver såvel investeringer som personaleomkostninger fradrag ved beregning af selskabsskat. Fradrag for investeringer kaldes afskrivninger. Argumentet om skattely er absurd, fordi Danmark bliver et skattely, hvis landet afskaffer sin selskabsskat. Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvem der vil bo i et skattely, forhåbentlig Rolf Eriksen, der står som forfatter af denne artikel.

Karsten Aaen, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

en meget bedre idé ville være afskaffelsen af alle andre skatter og omlægning af selskabsskatten til en bruttoomsætningsafgift.

Peter Hansen,

Hvad mener du egentlig med bruttoomsætningsafgift? Virksomheder betaler allerede 25% i Moms på hver solgt vare. Det er jo netop en omsætningsafgift.

Mener du at en virksomhed skal beskattes før den har profit? I så fald er du vel klar over at der kun er to muligheder: 1) At den lægger afgiften oven i prisen så forbrugeren betaler 2) At den går konkurs og lukke, da ingen virksomhed kan overleve hvis den skal betale skatter af underskud.

Selskabskat er et fortidslevn der hører til i en tid hvor det var meget nemmere at beskatte en virksomhed end det var at beskatte den almindelige borger, der selv skulle indrapportere indtægter og betale skatten derefter. Efter indførslen af kildeskatten, hvor skatten betales af arbejdsgiveren så blev dette 'problem' løst.

Hvorfor skal der betales skat af penge der ikke er blevet til indtægt for nogen? Så længe pengene ligger i firmaet - i Danmark - så er der jo ingen der har tjent noget. Såfremt pengene hives ud til udbytte eller betales til medarbejderne i form af løb, så beskattes de jo. Der er jo ikke tale om at pengene forsvinder ud af systemet.

Det luner at få bekræftet sine tanker af en klog mand.
Fjern både tilskud og selskabsskat. Staten mest muligt ud af firmaerne.
Men naturligvis skal der styr på penge uden grænser (skattely og den slags umoral)

Flemming Scheel Andersen

Ja det er klart endnu et eks. på problemet med fri kapitaloverførsel, som vi jo har indført krævet af EF/EU.
Hvilket betyder at penge tjent her i landet ikke geninvesteres, hvis der er en mulighed for ekstrafortjeneste andre steder.
I stedet for at behandle denne sygdom, skal tonsvis af symptombehandlende regler så indføres eller det danske samfund tilpasse sig andre systemer.

Kristoffer Larsen

Jeg tænker på fx. uddannelse, grundforskning, sundhedsforsikring etc.

Det er måske ikke borgerne der nyder godt af uddannelse m.m. ? Virksomhederne kan være ligeglad om en borger ikke bliver uddannet, men den pågældende borger vil formodentligt have svært ved, at skaffe sig et indkomstgrundlag og leve som fattig. Uddannelse giver i øvrigt den pågældende en løn og en bedre uddannelse en højere løn, så fordelen tillægges i den grad den som uddanner sig. Vedkomne kan endda flytte til et andet land og i mange tilfælde opnå en højere løn og lavere personskat.

Men i øvrigt har artiklen en god pointe. Selskabsskatten er en skat på investeringer og på danske jobs og den belaster danske virksomheder hårdere end multinationale der erfaringsmæssigt har mulighed for, at minimere skatten i Danmark, da SKAT ikke har mulighed eller evner til, at ansætte en højere indkomst i Danmark.

Endvidere er den danske selskabsskat højere end både den svenske og finske.

Beregninger af den ”faktiske” selskabsskat baseret på beregninger af en såkaldt modelvirksomhed foretaget af PwC og Verdensbanken, hvor også størrelsen af skattebasen tages
med i betragtning, viser, at Danmark ligger relativt dårligere. Den ”faktiske” modelberegnede selskabsskattesats for Danmark er opgjort til 22 procent, mens Nederlandenes er lidt lavere (21%), Sveriges en del lavere (17%) og Irlands lavest (12%). Storbritannien ligger lidt
over Danmark målt på denne måde med en beregnet sats på 25 procent.

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/Ny...

Side 46

Kristoffer Larsen

Ja det er klart endnu et eks. på problemet med fri kapitaloverførsel, som vi jo har indført krævet af EF/EU.

Uha - ja, lad 'os' indføre grænsebomme og mure. Det skal nok gavne en lille økonomi som den danske.

Der er intet som "Stammtisch" logik.

Kristoffer Larsen

Leo Nygaard

Fjern både tilskud og selskabsskat.

De fleste såkaldte tilskud er lempelser i energiafgifter i form af refusion eller reducerede satser, så virksomheder der er konkurrenceudsatte fra udlandet, har samme vilkår som disse, reduceret skat for forskere (så de ikke skal betale topskat mm) og lignende ordninger der kompenserer for det høje danske skattetryk.

Decidere støtteordninger og tilskud er yderst begrænsede.

Kristoffer Larsen

Og ja, jeg er helt på det rene med at hvis man ikke beskatter de penge, så er der nogle andre der må betale, og det er sjovt nok altid dem med de mindste indkomster .

Nu skriver han så, at skatten skal falde når der udbetales udbytte og ikke løbende.

De penge kunne elles give :

- Flere arbejdspladser.
- Lønforhøjelse
- Bedre arbejdsmiljø
- Lavere salgspriser
- Bedre konkurrence evne
Eller hvad man bestemmer sig til i ALLE ansattes interesse.

Ideen om den onde kapitalist er gammeldags.
Der er enkelte undtagelser. Men de handler med penge - ikke med varer og tjenesteydelser.

Toke Andersen

Jeg kan godt se forfatterens logik, men er ikke overbevist.
Om dette skyldes venstreorienteret hårdnakkethed, manglende indsigt eller reel tvivl ved hypotesen kan jeg ikke vurdere.
Umiddelbart lyder det for godt til at være sandt.

Kristoffer Larsen - Ja, men så var det bedre at gå den direkte vej og fjerne/nedsætte skattetryk og afgifter.
Der var den igen : Staten giver med den ene hånd og tager med den anden - til stor glæde for bureaukraterne.

Britta Hansen

Denne udsendelse i ARD af i går tog koncernernes skattefrihed på kornet:

http://programm.ard.de/Programm/Jetzt-im-TV/steuerfrei---wie-konzerne-eu...

Årligt unddrages der i Eurozonen alene 1 billion Euro i skat af de multinationale selskaber. Pr. år. Beløbet ville kunne løse næsten hele eurozonens kriseproblemer.
Danmark ligger med 25, snart 23% selskabsskat meget lavt i sammenligning med de øvrige EU-lande, der ligger på gennemsnitligt 30%. Undtagen naturligvis Irland, hvor skatten er på 12,5 %.

Der ansættes en hær af skatterådgiver (mange tusinde, altså), for at finde skattehuller for storkoncernerne. De hyres også til at gøre koncernernes strukturer så indviklede og forgrenede, at statens kontrollører (SKAT) ikke har den mindste chance at gennemskue det længere. De er ganske enkelt ikke gearet til det. I Tyskland udtalte en høj finansmedarbejder, at de direkte taler om 'grønne uger'. Det er uger, hvor de slet ikke kontrollerer, men alt får lov til at gå igennem. De har ikke en chance. De giver op.

En mulighed, mellemstore eller mindre virksomheder af gode grunde ikke har - så de er de første' tabere' i denne ekstreme form for Monopoly/Metador om man vil. De skal betale en del skat.

Landene i EU kan ikke blive enige om det mindste for at inddæmme skatteflugten. Hvert land forsøger at gøre mest mulig gevinst, lande som Holland, Luxemburg, Irland vil aldrig gå med til nogle indskrænkninger for kapitalbevægelserne (finanstransaktionsskatter m.v.). Men også de store lande vil ikke bremse udviklingen for alvor. Og så skal der være total enighed blandt landene. En umulighed!
I udsendelsen betegnes landenes konkurrence om, hvem der har den laveste selskabsskat, som en nedadgående spiral. Landene udblødes økonomisk, infrastrukturerne, skolerne, velfærdsstaterne forfalder. Det eneste der styrkes er koncernernes kapital, deres ledelses indkomster og aktionærernes dividender.

Når sammenspillet mellem virksomhederne og staten ikke fungerer længere (i form af betalte skatter), når der ingen fordeling er mellem storkapitalen og staterne (infrastrukturer) er, fratages kapitalismen sit fundament og må pakke sammen. Der ganske enkelt ikke være nogen, der kan bære den - rent økonomisk.

Måske var det jo det langsigtede mål af (tyske) socialdemokrater, der i skøn overensstemmelse med Clinton-regeringen afskaffede de sidste kontrolmekanismer for finansmarkederne? I så fald er de kommet målet betænkeligt nær.

Kalle Nielsen, randi christiansen, Claus Jensen, Martin Karlsson Pedersen, Carsten Munk, Tue Romanow, morten Hansen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Leo Nygaard

Et eksempel - hvis man skulle afskaffe forskerskatten ved lavere generel skat, ville det koste en bondegård. Forskerskatten er på 25 % brutto og selvom man så ikke har fradrag, ville det slet ikke være nok at fjerne topskatten for, at nå samme lave niveau.

På energiområdet ser jeg heller ikke nogen steder, man kan finde finansiering, uden at man driver energitunge virksomheder ud af Danmark.

Men det var da værd at se på den omtalte omlægning. Hvorfor beskatte disse kapitalindkomster anderledes end anden indkomst. Det lyder jo vældig besnærende. Måske det er tid til at gå nye .
Indrømmer i øvrigt manglende kendskab til området.

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efte...

"For de kapitalindkomstskatter, der optræder i tabel II.3, ses det, at de generelt virker relativt indkomstudjævnende. En stigning i såvel skatten på aktieindkomst som ejendomsværdiskatten vil således begge give en mere ligelig indkomstfordeling end f.eks. en stigning i bund- eller kommuneskatten med samme umiddelbare provenuvirkning. Beskatningen af positiv personlig kapitalindkomst for topskatteydere og af aktieindkomst over progressionstrinnet er de kraftigst omfordelende skatter overhovedet i tabellen."

Tabellen kan ses her:
http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efte...

at gå nye veje.

Torben Nielsen

Ideen om den onde kapitalist er gammeldags.

Her er ellers et godt modeksempel.

http://arbejderen.dk/udland/sags%C3%B8ger-torturofre-fra-abu-ghraib

Kristoffer Larsen

"Virksomhederne kan være ligeglad om en borger ikke bliver uddannet"
Det er da det værste vås. Virksomhederne kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.
Virksomhederne burde faktisk betale hver gang de ansatte en uddannet medarbejder.

Torben

Er der ikke snarere tale om psykopater.

Slettet Bruger

Jeg prøver at forstå afsnittet, hvor skribenten afskaffer selskabsskatten og søger for gevinst ved salg af aktier. Hvis man overgik til beskatning ved salg af aktier – altså en udskydelse af skat (og med rentes rente indtil beskatning) – så minder det om den opsparing af kapital med tilhørende skattefordele, som folk andre steder flittigt benytter sig af (nogle særligt pga på deres tvivl på værdien af de kollektive forsikringsordninger). For de første har dette ikke været nogen vej mod afvikling af noget bureaukrati – faktisk tværtimod – men i forhold til udgangspunktet her, skal man pt kigge langt efter de dynamiske effekter. Aktiviteten har ganske vist stigende i dele af finanssektoren, som servicerer disse kunder, men der sættes jævnligt nye rekorder i opsparing, hvilket ifølge økonomer har alvorlige konsekvenser for vækst og beskæftigelse.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

"Uha - ja, lad 'os' indføre grænsebomme og mure. Det skal nok gavne en lille økonomi som den danske.

Der er intet som "Stammtisch" logik."

Først lidt skræmmeteknik. Det skader os selv hvis ikke kapitalen får helt frit spil til at lade os konkurrere med hele verden om vore egne opgaver??
Rent pladder at lukke ud.

Så prøver vi med lidt latterliggørelse.

Men erkende sygdommens egenskab, ikke på vilkår.

De borgerlige kendte taktik.

Kristoffer Larsen

Det er da det værste vås. Virksomhederne kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.
Virksomhederne burde faktisk betale hver gang de ansatte en uddannet medarbejder.

Du forstår det ikke. Det er borgerne der har en interesse i at udanne sig og få et indkomstgrundlag. Virksomhederne betaler endvidere når de ansætter medarbejdere.

Du kender måske ikke begrebet løn?

Kristoffer Larsen

Det skader os selv hvis ikke kapitalen får helt frit spil til at lade os konkurrere med hele verden om vore egne opgaver??
Rent pladder at lukke ud.

Nej, det er dig der dyrker den nationalromatiske pladder om grænser og bomme. Det ligner fuldkommen retorikken fra DF bare i andre klæder.

Kristoffer Larsen

Vi har diskuteret emnet før - danske selskaber har intet problem med selskabsskatten da det kun er 1/3 af det ca. 162.000 virksomheder der betaler skat.
Og selvfølgelig skal virksomheder betale skat - ligesom alle andre. Virksomhederne i Danmark nyder godt af uddannelsesniveauet, infrastruktur, sikkerhed, sundhed etc.
Det koster naturligvis penge, som alle skal være med til at betale, både lønmodtagere og virksomheder - der jo som bekendt er "juridiske personer".
Alle skal naturligvis betale efter evne og det betyder jo at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs.
Alt andet er blot neoliberalt vrøvl.

Og en MBA som artiklens forfatter smykker sig med betyder blot "MORE BULLSHIT AHEAD".

Anders Kristensen, Pia Nielsen, Torben Nielsen, Nichlas Moth, Carsten Munk, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Niels Mosbak

Du har fået det at vide før. Der betales kun skat af en positiv skattepligt indkomst og endvidere betaler kun moderselskabet i en koncern skatten j.f. reglerne om sambeskatning.

Envidere betaler aktionærene skat når de hæver et udbytte eler sælger aktierne.

danske selskaber har intet problem med selskabsskatten da det kun er 1/3 af det ca. 162.000 virksomheder der betaler skat.
Og selvfølgelig skal virksomheder betale skat - ligesom alle andre. Virksomhederne i Danmark nyder godt af uddannelsesniveauet, infrastruktur, sikkerhed, sundhed etc.

Hvem er "andre"? Kontanthjælpsmodtagere betaler mig bekendt ikke til samfundet. De modtager fra samfundet og skatteyderne.

Kristoffer Larsen

"Hvem er "andre"? Kontanthjælpsmodtagere betaler mig bekendt ikke til samfundet. De modtager fra samfundet og skatteyderne."

Ja, og de betaler sandelig også skat af de smuler der tilkastes dem.

Anders Kristensen, Pia Nielsen, Torben Nielsen, Nichlas Moth, Carsten Munk, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Ja, og de betaler sandelig også skat af de smuler der tilkastes dem.

Det er kun fordi man engang bruttofiserede ydelsen. Bistandsklienter er modtagere og ikke bidragere til samfundet. Ellers kunne man med din logik sætte borgerne på en overførselsindkomst og finansiere det offentlige igennem overførselsindkomster.

Kristoffer Larsen

Det er jo trods alt penge der vender tilbage til samfundet - ligesom når enhver anden betaler skat.
Jeg har intet nævnt om at man kan finansiere statens udgifter på denne måde, så den stråmand kan du selv futte af.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Det er jo trods alt penge der vender tilbage til samfundet - ligesom når enhver anden betaler skat

Nej, det er ikke nogen penge der vender tilbage. Man kunne ligeså godt sænke ydelsen og gøre den skattefri.

Kristoffer Larsen

Ja, sænket ydelsen har man - man har blot glemt at gøre den skattefri.

Anders Kristensen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Ja, sænket ydelsen har man - man har blot glemt at gøre den skattefri.

Over de seneste 10-15 år er ydelsen steget i real værdi.

Figur 1.5
Gennemsnitlig årlig realvækst i rådighedsbeløb for forskellige familietyper, 1995-2013

http://oim.dk/media/504874/Fordeling%20og%20incitamenter%202013.pdf

Mosbak, 15.04 : " Og selvfølgelig skal virksomheder betale skat......."
Nåh, ligesom : Selvfølgelig står solen op i morgen. Så kan vi stoppe debatten.
Eller skulle jeg sige - mundhuggeri.

Britta Hansen

Kristoffer Larsen: 'Der betales kun skat af en positiv skattepligt indkomst og endvidere betaler kun moderselskabet i en koncern skatten j.f. reglerne om sambeskatning. '

Det er lige præcis denne positive skattepligtige indkomst, der undgås på de mest kreative måder. Så lærte jeg bl.a. i den tidligere omtalte dokumentar i går, at omsætningen/salg virksomhederne iblandt (altså fx fra moderselskab til datterselskab over grænserne) er større end omsætningen/salg til eksterne modtagere. Alt for at spare skat.

En lille nærmest sjov kendsgerning i denne sammenhæng er, at moderselskabet fx sælger kontorinventar til datterselskabet. Det kan være bl.a. kuglepenne eller en papirkurv til sølle 1000 Euro. Almindelige mennesker tages pis på i den grad, og vi sluger den. Endnu.

Anders Kristensen, Kalle Nielsen, Dennis G. M. Jensen, randi christiansen, Pia Nielsen, Torben Nielsen, Nichlas Moth, Carsten Munk, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard

Der er ingen overbevisende argumenter for, at virksomheder skal have lov at snylte på det samfund der lægger uddannelse, sundhedssystem, infrastruktur og sikkerhed til grund for, at samme virksomheder kan tjene penge.
Og fordi en "More Bullshit Ahead" der er "selvstændig" (det er vi alle sammen) men han er nok "selvstændig erhvervsdrivende" med ondt i skatten, skriver en artikel om hvad venstrefløjen skal og bør i forbindelse med virksomhedernes konstante skatteunddragelse, skal man jo ikke falde på r..... og tro er der er noget seriøst at diskutere i den sag - det er der ikke. Det er et partsindlæg for skatteunddragende virksomhedsejere og intet andet.

http://www.independent.co.uk/news/people/profiles/margaret-hodge-compani...

Torben Nielsen, Carsten Munk, Flemming Scheel Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Der var den igen : Staten giver med den ene hånd og tager med den anden - til stor glæde for bureaukraterne.
Kristoffer Larsen 15.28
En af grundene til at vi skal indføre B. (Jeg er begyndt at forkorte ! :-)

Britta Hansen

Kristoffer Larsen: 'Du forstår det ikke. Det er borgerne der har en interesse i at udanne sig og få et indkomstgrundlag. Virksomhederne betaler endvidere når de ansætter medarbejdere. Du kender måske ikke begrebet løn?'

Jeg tror nærmere, der er noget, du ikke forstår: I et højteknologisk land som DK kan folk uden uddannelse ikke bruges til noget som helst. (Selv rengøringsfolk skal kunne læse og skrive dansk). Hvis ikke DK er i absolut topklasse (og det er landet ikke) på det felt, vil det gå rigtigt dårligt for landet (især med den udlændingepolitik, DF har trumfet igennem i årenes løb).

Desuden handler det ikke kun om uddannelse. Det handler også om infrastruktur: veje, jernbaner, huse og alt det, der hører til. Og det skal der penge til. Det er den lille a-b-c inden for staternes men også virksomhedernes overlevelse.

Pia Nielsen, Torben Nielsen, Carsten Munk, Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Mosbak og Hansen
Hvis der ingen skat er, er der intet fradrags fusk.
Helt som :
Hvis der ingen fradragsmulighed er i indkomstskattesystemet, er der ingen spekulation og snyderi.
Hvis der intet enlighedsbegreb er, er der intet socialt bedrageri og angiveri.
Kort sagt - Regeloprydning i spekulationssamfundet, tak.
Og B.
Den må I da være med på ?

Britta Hansen

PS: det med udlændingepolitikken nævner jeg foroven, da man jo ellers bare kunne hyre folk fra udlandet, hvis danskerne ikke er godt nok uddannede... Men det er jo, som bekendt ikke ligefrem nemt (og hvis de endelig får lov til at arbejde i DK rejser de fleste hurtigt igen, da de ikke oplever nogen form for integration i samfundet - men det er nu en anden sag.)

Torben Arendal

Fjerne selskabsskatten helt!

Og det virksomheder spare ved ikke at betale skat lægges oven på de ansats løn!

Højere løn giver mere forbrug! De ansats højere løninger giver dem mulighed for at købe danske kvalitets varer.

Samtidigt skal der lægges en told på alt udenlands importeret varer hvor de udenlandske virksomheder ikke har samme arbejdsbetingelse somde danske, dvs. ferie på seks uger, overarbejdsbetaling, 37 timers arbejdsuge, barselsorlov osv. Det skaber nye job i danmark og måske højner udenlandske arbejdernes arbejdsvilkår.

Torben Arendal

Og fuck WTO!

Leo Nygaard

"Hvis der ingen skat er, er der intet fradrags fusk."

Hvis der ingen hastighedsgrænser var på motorvejene, var der ingen "fartsyndere"?

Der har vist på intet tidspunkt i noget nær moderne tid, eksisteret et samfund, hvor der ikke var beskatning. Og det hænger nærmest sammen med, at hvis der ingen beskatning var, kunne samfundet ikke hænge sammen.
Man kan så mene, at nogen ikke skal betale skat - men hvorfor det lige netop skulle været det danske erhvervsliv der skulle have lov til at snylte på samfundsorganismen, er vist stadig ikke argumenteret hjem.
Må jeg ikke gøre opmærksom på hvorledes internationale virksomheder inden for luftfart - Ryanair og også Norwegian - benytter personale der ikke er fastansat, men vikarer og i øvrigt har hovedkvarterer i f.eks. Irland, hvorved vikarpersonalet ikke betaler skat af deres løn i bopælslandet, men efter irske regler.
Det bilder man sig så ind, at man ikke kan regulere?

Hvilket narrespil - man behøver blot på EU-niveau at harmonisere selskabsskatten til 25% - gøre op med disse krumspring som luftfartsselskaberne har iværksat, thi det er altsammen menneskelige regler, der er udarbejdet af mennesker og selvfølgelig kan tilrettes af mennesker, så reglerne sikrer at ALLE betaler skat - også multinationale selskaber.
Og det er ganske almindeligt neo-liberalt bullshit, når man mener at selskabsskatten blot kan stryges. I både Grækenland og på Cypern har man en væsentlig lavere selskabsskat end i Danmark - og i Grækenland er ledigheden for befolkningen som helhed over 27%, mens ungdomsarbejdsløsheden er over 60%.

Næh, hvor der er problemer med selskabsskatten skal kontrollen blot skærpes tilsvarende - og det er netop tilfældet i Danmark, hvor 2/3 af vore virksomheder unddrager sig betaling til fællesskabet - det er den virkelige skandale med selskabsskatten og det eneste der bør laves om. Men det er rigtigt - det handler i sidste ende om manglende moral!

Anders Kristensen, Britta Hansen, Claus Jensen, Torben Nielsen, Carsten Munk, Tue Romanow og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

"Det er lige præcis denne positive skattepligtige indkomst, der undgås på de mest kreative måder. Så lærte jeg bl.a. i den tidligere omtalte dokumentar i går, at omsætningen/salg virksomhederne iblandt (altså fx fra moderselskab til datterselskab over grænserne) er større end omsætningen/salg til eksterne modtagere. Alt for at spare skat."

___

Netop derfor vil en nedsættelse eller fjernelse af selskabsskatten ikke gavne f.eks. Nestle eller Starbucks, men den danske eller engelske virksomhed.

Kristoffer Larsen

Leo Nygaard

Der ville stadig skulle være ligning af selskaber og særligt hovedaktionærselskaber som ikke kan og må trække private udgifter fra.

Men hvis alle lande i EU indførte en sats på nul ville der ikke være nogen fordel i at flytte rundt på overskud og underskud og så ville skatten falde når der blev udbetalt udbytte. Nu kan Danmark så ikke alene sænke satsen til nul, da EU kræver en sats på omkring minimum 10-12 %, men så længe Danmark ligger over satser som i Irland og visse kantoner i Schweiz vil der sker overflytning af indkomst, da SKAT på ingen måde har ressourcerne til at undgå dette. En af deres dygtigste på området er endda lige skiftet til KPMG.

Torben Arendal

KPMG!

Stein Bakker, Amagerbanken, Roskilde bank m. fl. revisorer!

Kristoffer Larsen

Britta Hansen.

Uddannelse er ikke alene gratis i Danmark. Der er også mulighed for SU. Der er således ikke nogen undskylning for ikke at tage en uddannelse. Man kan også blive opkvalificeret på et arbejde. Mange ufaglærte har faktisk en høj løn, trods manglende uddannelse.

Det handler også om infrastruktur: veje, jernbaner, huse og alt det, der hører til. Og det skal der penge til. Det er den lille a-b-c inden for staternes men også virksomhedernes overlevelse.

Vejene betaler bilisterne igennem registreringsafgifterne og afgiften på brændstof.

Endvidere handler det om, at have et skattesystem der er efficient og effektivt. Selskabsskatten er som afgifter på el og klima udgifter der enten bliver væltet over på priserne eller lavere løn på de ansatte. I værste fald flytter virksomheden.

Det er i forvejen dyrt at drive virksomhed i Danmark med høje lønninger som i Schweiz og Sverige (ikke lavtlønsjobs), men skatten på virksomhederne er højere i Danmark, så hvordan stiller det den danske konkurrenceevne?

Kristoffer Larsen

Og det er ganske almindeligt neo-liberalt bullshit, når man mener at selskabsskatten blot kan stryges. I både Grækenland og på Cypern har man en væsentlig lavere selskabsskat end i Danmark - og i Grækenland er ledigheden for befolkningen som helhed over 27%, mens ungdomsarbejdsløsheden er over 60%.

___

Og hvor er så sammenhængen henne? I Frankrig har de også en højere selskabsskat end i UK og en højere ledighed.

Selskabsskatten har ikke noget med beskæftigelsen at gøre på sigt, da den vil nærme sig det naturlige leje. Derimod har den noget med vækst og velstand at gøre.

Der er heller ikke nogen der påstår, at en lavere eller ingen selskabsskat er noget vidundermiddel. Der er langt flere momenter. Endvidere bliver den marginale fordel mindre og mindre efterhånden som satsen sænkes, men mange glemmer også, at der dels er pålagt erhvervslivet mange afgifter på klima m.m. ligesom skattebasen er blevet bredere i form af færre muligheder for fradrag af renteudgifter og afskrivninger.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Udover dit pladder, har du så een eneste seriøs grund til at vi skal tillade vor kapital at tjene penge i andre lande, frem for her.
Hvis det er muligt for dig at være seriøs.

Kristoffer Larsen

"Men hvis alle lande i EU indførte en sats på nul ville der ikke være nogen fordel i at flytte rundt på overskud og underskud..."

Fuldstændigt samme resultat ville man nå frem til hvis alle EU-lande harmoniserede deres selskabsskat til 25%...

John Vedsegaard

Ja, man kan undre sig over hvorfor EU-landene ikke kan blive enige om en så simpel sag som selskabsskatten. Den burde hæves til 50% i samtlige EU-lande og lande der har en lavere skat, skal simpelthen pålægges en tilsvarende told.

Sider