Kommentar

Venstrefløjen burde gå til kamp mod selskabsskatten

Det er en misforståelse, at man går kapitalismens ærinde, hvis man kræver selskabsskatten sænket. Det vil faktisk være god arbejderpolitik at fjerne den helt
Debat
19. august 2013

For venstrefløjen er spørgsmålet om selskabsskatten tilsyneladende et af de primære våben mod kapitalismen. Hvis den sænkes, opfattes det som en direkte støtte til multinationale selskaber og kapitalismen. Det er et næsten tragiskkomisk synspunkt, da venstrefløjen dermed er kommet til at løbe de store og multinationale selskaber ærinder igennem de seneste 20 år, hvor globalisering, liberalisering af kapitalmarkeder og teknologisk udvikling har ændret samfundet og verden.

Synspunktet er på alle måder skadeligt for små og mellemstore virksomheder og for almindelige borgere i Danmark. Også for de offentligt ansatte, for kontanthjælpsmodtageren, for førtidspensionisten, pensionisten og især for den almindelige arbejder.

I dag belønner det danske skattesystem ejere af virksomheder, der flytter aktiviteter til lande med lav eller ingen selskabsskat. Samtidig skal de virksomheder, der stadig er i Danmark, konkurrere mod danske eller udenlandske virksomheder, der år efter år belønnes af skattesystemet, fordi de har overført aktivitet til eller opererer fra et land, hvor selskaber ikke betaler skat eller meget lav skat.

Rammer de små

Ofte hører man økonomer udtale, at selskabsskatten kun har betydning for de større selskaber i Danmark, men det er forkert. Som selskab eller privatejet virksomhed i Danmark, skal du opspare kapital og forrente kapital efter selskabsskat. Og da der bliver taget 25 procent (snart 23 procent) af overskud i selskabsskat, er det svært at opspare kapital og låne. Dermed er det vanskeligere for små virksomheder at lave de nødvendige investeringer, mens store og multinationale selskaber har en konkurrencefordel, når det drejer sig om at skaffe kapital. Og kapital er helt nødvendigt for at drive en virksomhed. Et selskabs eller et privatejet firmas opbygning af kapital er ikke et onde, men en nødvendighed for, at virksomheder kan investere og ikke mindst for at skabe nye arbejdspladser.

Skatten skal betales, når man modtager udbytte eller får en gevinst ved at sælge sin aktier. Ved at afskaffe selskabsskatten og sørge for, at gevinst ved salg af aktier og udbytte bliver beskattet som anden indkomst hos modtageren, vil man rent faktisk ligestille virksomheder i Danmark med store selskaber og multinationale selskaber.

Der vil ikke være en konkurrencemæssig fordel for store virksomheder i at føre midler til skattely, da der jo ikke vil være en beskatningsmæssig forskel.

Modellen vil heller ikke koste skattekassen dyrt. For den skat, der isoleret set tilkommer den danske stat fra selskaber, vil næsten være den samme. Forskellen er blot, at vores kontrol med personbeskatningen – altså den, der betales af personer, der modtager aktiegevinsten og udbytte fra selskaberne – er betydelig bedre end vores muligheder for at kontrollere selskaber. Og mens det måske er muligt at flytte et selskab i skattely, er det trods alt de færreste, som ønsker at bo i et skattely.

Revolutionært

Hvis man laver den foreslåede skatteomlægning, skal man samtidig afskaffe kapitalfradraget for aktieindkomst. I dag er det sådan, at de første 42.000 kroner beskattes særlig lavt. Afskaffer man fradraget, øger man beskatningen af kapital, men laver også en mere retfærdig beskatning og fjernelsen af selskabsskatten skaber dynamiske effekter via forbedret konkurrenceevne for virksomheder i Danmark. Det vil i sidste ende øge investeringerne og skabe arbejdspladser.

Derudover kan man fastholde beskatningen af Nordsøolien samt lade banker og forsikringsselskaber betale ekstra ved at fastholde lønsumsafgiften. Hvis man herefter stadig skulle mangle provenu efter omlægningen, kan det dækkes ind ved at øge topskatten.

En fjernelse af selskabsskatten er derfor svaret på at komme international skattespekulation til livs – ikke det modsatte. Venstrefløjens hårdnakkede modstand mod en fjernelse af selskabsskatten er kun til gavn for de store og multinationale selskaber. Og den modstand betyder, at vores samfund bliver fattigere, hvilket ikke gavner hverken offentligt ansatte, kontanthjælpsmodtageren, førtidspensionisten, pensionisten og ej heller den almindelige arbejder, da der vil være færre arbejdspladser og ringere vilkår for den almindelige arbejder.

Så om nogen burde venstrefløjen tale om at fjerne selskabsskatten og samtidig fjerne kapitalfradraget i kapitalindkomst og beskatte al kapitalindkomst fuldstændig som lønindkomst. Det ville være revolutionært. Det ville være at kæmpe den danske arbejders sag.

Rolf Eriksen er MBA og selvstændig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leo siger: "Det er helt legitimt at mene, at hvad der skabes af borgeren, tilhører borgeren."

Konsekvensen af det du siger Leo, er at hvad lønmodtageren skaber tilhører lønmodtageren - slut med kapitalisternes akkumulering af produktionens merværdi.

Leo, vi ses på barrikaderne ...

Flemming Scheel Andersen

Leo

Det ændre ikke en tøddel om du vil beskatte jord nok så meget, hvis du ikke vil beskatte de værdier der bliver frembragt på den.
Det er en omvej at beskatte mandens jakke og ikke personen og det åbner kun for det bureaukrati du siger du vil fjerne.
Jorden er intet, men aktiviteten på den, i den og af den er det vi nu kan.
Jord kan derfor ikke beskattes men den aktivitet den kan afstedkomme , den kan.
Jord i sig selv har ikke værdi, med mindre du er samler og jæger og der er en fandens masse af den.
Det er og bliver en omvej.

Målet var vist for de gamle resstatsfolk at jord ikke skulle være et spekulationsobjekt, hvilket jeg er enig i, men tænk nu lidt dybere over, hvorfor man ikke ønskede spekulation(i jord) og så kommer du også på ret spor, Leo.

Og lad nu være med at forplumre vandene mere end nødvendigt med betegnelse på det du ikke kan lide eller holder af.
Formynderstaten er jo kun dig egen fortolkning og opfindelse. Og kamp om brødet i et kapitalistisk samfund er ikke opfundet af forsøget på gennem fordeling at udbedre de værste uligheder. Det er fis i en hornlygte.

Hvis retsstaten skal være himmerige på jord, så skal du lære at dele dine frugter før du kan smage på andres også.
Der er intet der kommer af ingenting andet lommeuld, jeg vil tilføje og luftkasteller.

Så stig du bare ned på jorden(LOL) og erkend sammen med os andre at vi alle lever af hinandens aktiviteter og det er dennes værdiforøgelse vi kan leve af og som vi skal fordele. Gerne bedre end nu.

Bill - Det er prisværdigt at du gransker i teksterne. Derfor får du denne gave, som jeg profetisk har skrevet herover.
Herudover tager du ganske fejl, hvad du sikkert forstår nu.
Det ER politikerne der skal skydes - på. Både socialdemo-gratisterne og de uægte ditto.
Så nej, de er ikke mine egne.
Skulle jeg læse Fogh`s bog, er de sandsynligt, at vil finde flere ting sympatisk, men ikke helheden. Min helhed er, som du ser, en hel anden.
At jeg skulle ha` "dybt asociale holdninger", er dybt injurierende . Træk det tilbage, eller du følger politikerne til skafottet.

Hov , min sidste er skrevet før, jeg så jeres sidste.

Flemming, 18,46 - Det er noget tåbeligt vrøvl du lukker ud.
Du burde sætte dig lidt mere ind i noget nyt, før du udtaler dig.

Leo, det er dybt asocialt - som også Flemming er inde på 18:46 - at ville høste besparelserne inden du har nationaliseret jorden. Din gamle formand Ib Christensen forstod til fulde at han havde mere støtte for sin utopi - retsstatssamfundet - ved at samarbejde med Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, end at løbe efter besparelserne på velfærden først.

Ib Christensen kunne den i politik sjældne kunst - at prioritere. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.

PS: Flemming måske vi ses på skafottet... sorry :-/

Flemming Scheel Andersen

Leo

Oplys mig om hvad den skat du vil opkræve af jord?? Hvad skal den bestå af, hvis værdiforøgelsen på den ikke skal udgøre værdien.
Skal den afregnes i små poser jord??

Bill - Hvilke besparelser ?
På indtægtssiden skal regnestykket naturligvis gå op tidsmæssigt.
Skatten på arbejde kan kun nedsættes i takt med jordlejens (grundskyldens) indførelse og stigning. Det antages at vare en overgangstid på måske 25 år.
I ordet nationalisering ligger konfiskation uden erstatning. Det ville være grundlovsstridigt.
Men her må jeg henvise til større teoretiske autoriteter en mig selv.

Dine udsagn om Ib Christensen kender jeg ikke, men de kan meget vel være rigtige.
Politikken er nemlig det bedste fra socialismen sammen med det bedste fra liberalismen - som et gammelt slagord sagde - Den tredje vej.
Det må være derfor, det er så svært at fatte og acceptere for dogmatikere på begge sider.

...rækkefølgen Leo, rækkefølgen!

Flemming Scheel Andersen

Leo

Huskede jeg mon rigtigt??

"Fuld grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten (den årlige brugsværdi) på det pågældende jordstykke. Formålet er at skabe grundlaget for et mere bæredygtigt samfund :

At undgå spekulation i natur- og samfundsskabte beliggenhedsværdier."

Sørme ja Leo.

"Flemming, 18,46 - Det er noget tåbeligt vrøvl du lukker ud.
Du burde sætte dig lidt mere ind i noget nyt, før du udtaler dig."

Nyt er det jo så heller ikke.

Flemming - Beklager . Jeg forstår ikke hvor du vil hen med dette.

Flemming

Man kunne jo lidt frækt spørge sig selv, hvorfor mennekser ikke kan få kontanthjælp, hvis der er friværdi. Men som folkepensionist, så står alle kasser åbne uanset friværdien.

Et andet spin off af lavere afgifter på øl, sodavand, is, chokolade, vin, sukker ville være bedre konkurrenceevne for turisterhvervene ikke mindst på vestkysten. Igen fler arbejdspladser. Ren win win

Hvem taler om at folkepension skal væk ??.
Derimod bør efterferie og seniojobforkælelse udfases over maksimalt 3 år.
Sådanne dobbeltydelser og ekstra omk. til kommunerne,det er der i min optik ikke råd til.

Derudover ville man også kunne forsvare en indtægtsgraduerer børnefamilieydelse i en stor reform

Bill - Igen, hvilke besparelser - Og rækkefølgen - af hvad ???

Flemming, Leo's jordrentepolitik er et skalkeskjul for hans neoliberalistiske propaganda... først vil han give skattelettelser på alle andre områder, og først derefter vil han ekspropriere jorden med fuld kompensation (10 - 20 billioner kr.), og så opkræve jordskatter - helt til grin.

Selv Retsforbundets tidligere den tidligere formand Ib Christensen vidste at jorden måtte eksproprieres uden kompensation, for at regnestykket gik op.

Men Leo kender alle de neoliberales våde drømme og som sådan er han meget nyttig i en debat.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bill - Hold nu.
Jeg skriver jo : " Skatten på arbejde kan kun nedsættes i takt med jordlejens (grundskyldens) indførelse og stigning."
Du siger : "....derefter vil han ekspropriere jorden med fuld kompensation"
Hvor står det ?

Videre : " Selv Retsforbundets tidligere den tidligere formand Ib Christensen vidste at jorden måtte eksproprieres uden kompensation, for at regnestykket gik op."
Og Ib Christensen og Retsforbundet vil ikke bryde grundloven.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Nu vil jeg godt dele en hemmelighed med dig.
Du kan ikke undgå skat på arbejde ved at kalde det noget andet, eller ved at opkræve den i andre former, for midlerne stammer fra arbejde, maskinelt eller manuelt.
Alt det andet er hokus pokus for at tilsløre dette faktum.

Før du fatter det kan du ikke ændre eller forbedre noget til det bedre.

Hvis du er uenig, så prøv i det mindste at argumentere for at noget som helst af værdi til beskatning, skulle opstå på anden måde.

Leo, for fanden, jeg kender dine undvigelser og din inkonsekvens bedre end du selv gør:

Det nye er, at jorden overdrages til fælleskabet (mod erstatning) og at værdi stigninger ikke kan gå i private lommer.

http://www.information.dk/comment/319012#comment-319012

Leo, du er en politisk vindbøjtel sådan er det.

Ib Christensen og Retsforbundet vil ikke bryde grundloven.

Leo du sender mig ud på mange missioner. Ud over at jeg skal granske din hjerne, skal jeg også belære den om dit eneste halmstrå for ikke at blive afsløret som simpel neoliberalist:

Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 24. Februar 1910.
Af: K. Riis-Hansen.

George kræver da, at det offentlige skal tilegne sig den af samfundet selv frembragte jordværdi (jordrenten) gennem ekspropriation uden erstatning til jordejerne.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Når jeg påstår at grundskylden foreslås for at forhindre spekulation , så siger du jeg vrøvler??

Når jeg så citerer Retsforbundets side og påviser min hukommelse ikke var forkert, så kan du ikke forstå??

Man skal sno sig sagde ålen, men er det ikke at overdrive??

Bill - Det sidste først. Hvad Henry George sagde før 1910 er ikke nødvendigvis nutidspolitik i et parti. Det er jo ikke religiøse dogmer, vi kører efter.

Dernæst : Hvis partiet ikke vil og kan bryde grundloven, også fordi det er en politisk umulighed, er der to muligheder :

1 - Jorden overtages mod erstatning. Det regnestykke er jeg ikke i stand til at gøre, herunder hvor lang overgangstid, der skal til. Erstatningsbeløbet fastsættes ved off. vurdering. Jeg forestiller mig en afbetalings tid på mange år, f,.eks 25. Samtidig starter ejeren med at betale grundskylden.
2 - Jorden forbliver hos de nuværende ejere og grundskylden betales som nu, med en forøgelse gradvis, måske også 25 år.

I begge tilfælde fjernes/nedtrappes skatten på bygningsdelen , idet bygningerne udskilles vurderingsmæssigt, og indkomstskatten nedtrappes sideløbende.

Personlig foretrækker jeg den første model, den mest rene løsning - hvis den overhovedet er realistisk. Det er den muligvis ikke og derfor har jeg kun talt om partiets politik, og partiet ønsker den sidste model.

Men jeg behøver egentlig ikke forklare politikken. I kan finde "Retsforbundets Politik" på hjemmesiden, side 4, om dette.

Basisindkomsten har tilhængere i partiet, men er ikke Retsforbundets politik.
Så også her er jeg uenig med partiet - indtil videre.

Flemming - Ok , ind imellem vrøvlet var der en sandhed. Jeg gad ikke kommentere enkelthederne. Beklager.

Leo, din udlægning af georgisme er et selvopfunden og et forsøg på blændværk - ren og skær vildledning.

Niels Mosbak

" Som en af mine afdelingsledere engang råbte ned ad gangen til kriminalinspektøren: "Hvis I nu lagde navnene ned i en hat og trak lod, så havde de dygtige også en chance.""

Dette rammende "nødskrig" er på ingen måde forbeholdt politifolk eller bare folk i det offentlige. Det kan vist genkendes af alle med bare lidt erfaring fra store organisationer, virksomheder eller faktisk hele samfund, tror jeg!

Men princippet ER jo et forbandet godt argument for enhver for at holde på sine midler, fremfor at overlade dem i "de udygtiges" forvaltning!?

Jeg vil tillade mig at bruge den glimrende anekdote i andre sammenhænge. ;-D

Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I stedet for jordbeskatning, bør man lave en jordfordeling, måske. At prissætte jord er den største kilde til ulighed og spekulation i samfundet, og nok så meget beskatning vil aldrig kunne gøre op med det.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Nu du fra din ophøjede dovenskab overfor andres argumenter sidder og ser ned på din betegnelse at mine sande indlæg du har betegnet som vrøvl, fordi du ikke kunne genkende dit eget partis politik i dine egne tåbeligheder, så vil du måske også anerkende mit ret til at mene dette er det samme som din??
Eller ved du heller ikke dit parti går ud fra at alle mennesker er lige??

Bill - Jeg udlægger ikke en isme. Jeg prøver at beskrive min opfattelse af en moderne og fremadskuende politik, som forholder sig til den fallerede velfærdsstat og til den globale virkelighed, økonomisk og klimamæssigt.
Det er godt at ha` en mur at spille op ad, når det, jeg får igen, er til at forstå.
Tak for det.

Flemming - Når mit drenge barnebarn siger, at han ikke gider, er det ikke fordi, han er doven, tværtimod er han fuld af energi - nej så er det fordi han ikke har lyst og ikke vil.

Når du nu fortsætter dine uklare vrøvlerier, må jeg jo gætte. En gammel lighedsdebat gider jeg nemlig ikke.
Men hvis du med : "....at alle mennesker er lige", mener at alle danskere har lige ret til Danmarks jord, så er der noget fornuftigt at kommentere.
Jorden og dens resurser får vi ikke mere af, hvorimod bygninger og sofaer skaffer den enkelte sig efter evne og behov. Heraf sondringen mellem det samfundsskabte og fælles, og det den enkelte skaber og anskaffer sig.
Begge dele er beskyttet af grundloven og så opstår problemet med at fjerne jorden fra den private ejendomsret.

Dette er jo hovedgrundlaget for retsstaten.
Da vi ikke kan dele jorden bogstaveligt, må vi bruge økonomien - ved at lade dem, der har brugsretten, betale for den til fælleskassen. ( Peter Hansen ! ).
Denne betaling skal i princippet være samfundets indtægtskilde. Men med udgangspunkt i nutiden, med velfærdsstatens enorme udgiftsside, må ambitionen nedsættes, og det må erkendes, at indkomst- og selskabsskatten samlet set ikke kan fjernes helt i overskuelig fremtid.
Skat på bygninger er efter min mening grundlovsstridig. Tænk, hvis staten krævede skat af mig for at bruge min sofa. Min tandbørste, sofa og bolig er beskyttet af den private ejendomsret.

Hvis du vidste alt dette i forvejen, beklager jeg at, hvis jeg har været nedladende i min ophøjethed.

Noget, der faldt mig ind :
Den borger, der er medlem af et politisk parti, kender dilemmaet, når han er uenig i partiprogrammet. Så må han selv afgøre, hvornår uenigheden bliver så stor, at han må bakke ud og nøjes med at sætte sit kryds.

Steffen Gliese

Skat på bygninger er da netop helt rimelig, fordi man beslaglægger noget af det, vi for alvor ejer fælles: det håndgribelige fædreland, Leo Nygaard.

Peter - Hvad så med træet i min have ?
Mit hus er nok håndgribeligt, men ikke noget fædreland.

Steffen Gliese

Hele Danmarks areal er vores fædreland, Leo Nygaard, og det er en perversion af dette forhold, at man mener, at det kan udstykkes til ejendom.

Netop, men det omfatter ikke huset og træet. Det mener du åbenbart. Så må du stå for perversionen. Indrøm bare at du formulerede forkert !

Flemming Scheel Andersen

Leo

Kære Leo, prøv at tage min dumhed alvorligt og forklar mig hvilken værdiforøgelse jord udgør og hvordan du vil bære dig ad med at beskatte den , uden at du vil medregne den aktivitet der foregår på den jord.
Er jord jord??
Er jord på Rådhuspladsen det samme værd som sandjord i vestjylland??
Er det ikke muligheden for aktiviteten og villigheden til at bestemme denne aktivitet i pris, der bestemmer jordens pris??
Og kan det så være samme grundskyld??

Flemming Scheel Andersen

Leo

En sidste ting.
Der er ikke noget mere nedladende end intellektuel dovenskab, hvor man ikke gider prøve at forstå andres meninger.
Specielt beskæmmende, hvis det er tanker man selv plæderer for og så ikke kan genkende fordi man ikke gider.
Du må se om du kan lære dit barnebarn bedre manerer, dine er jo nok fastgroede.

Først, Flemming - Der er ingen besvarelsespligt her og når jeg føler at en debat kører i ring, tilmed i lange polemiske indlæg, mister jeg interessen.

Du stiller 4 spørgsmål. Svarene er, efter indførelse af grundskyld :
- I denne forbindelse, jordens overflade.(ikke undergrunden, som tilhører fællesskabet)
- Nej.
- Jorden vurderes af off myndighed efter beliggenhedsværdien. ( herlighedsværdien, byggerettens størrelse, anvendelse, osv.)
- Pr m2 - nej.

Din sidste betragtning har du fuldstændig ret i :-)
Har du flere (korte) spørgsmål, skal jeg gerne prøve at besvare.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Selv om du undgår at svare på første spørgsmål, så viser dine tre sidste vel det umulige i at beskatte jord uden et ret omfattende bureaukrati til at bedømme herlighedsværdi, brugsværdi, handelsværdi, anvendelse, o.s.v. med de samme indbyggede muligheder for urimeligheder, som vi ser i nutidens vurderinger.
Blot med langt større muligheder for konsekvensernes størrelse, da hovedparten af statens indkomst skal komme fra dette bureaukratiske omregningssystem af producerede værdier til jordens værdi.

Jeg takker for at du nedlod dig til at svare(LOL)
I rest my case

Lige en lille bemærkning til, Flemming. Du bruger udtrykket handelsværdien.
Det er væsentlig for forståelsen at vide, at grunden slet ikke handles.
Brugsretten til grunden overtages sammen med handlen af bygning og anlæg.
Det man derfor "køber" med, er den løbende udgift - grundskylden.
Derfor findes der ikke en handelsværdi, men en skønnet værdi, som godt nok retter sig efter de samme faktorer. Denne bruges til beregning af grundskylden.
Hvis staten overtager jorden, er udtrykket - jordleje - passende.
Rest in Peace.

Flemming Scheel Andersen

Leo

What ever.

Omveje og tilsløringer tilsat lidt af det bureaukrati du vil undgå er dine ingredienser.

Om igen

Steffen Gliese

Det er nu ikke helt rigtigt med grundskylden - det er netop udnyttelsen, der fører til værdiforøgelsen, men den kan man også sagtens beskatte, da jorden jo stadig er forudsætningen for, at værdiforøgelsen finder sted

Flemming Scheel Andersen

Peter Hansen

Ja og nej, Peter. Jord er der i princippet alle steder, men ikke aktivitet. Og under alle forhold vil det bleve en indirekte skat.
Ikke at det ikke er gørligt, det er det selvfølgeligt, men hvis målet er at begrænse bureaukrati?? Nul.
Man kan ligeså godt lade det være små grønne æbler....eller mere nærliggende penge, grunker, stakater, indkomst.
Opnåelsen af at undgå spekulation i jord er da mulig på andre måder end at lade det være en indtægts kilde for staten. Det omvendte kunne lige så godt være midlet.

Peter Hansen - Må jeg omformulere :
.......det er netop udnyttelsen og de andre faktorer, der fører til værdifastsættelsen, som er grundlag for grundskyldens størrelse - punktum.
Er det Hellerup eller Ghettoen.
Er det parcelhuset eller højhuset.
Er det bycentrum eller Lars Tyndskids mark..
Er det landbrug eller by.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Må jeg så fastslå at det er udnyttelsen og de andre faktorer der kan danne grundlag for værdifastsættelsen, som skaber en værdiforøgelse der kan beskattes

Flemming - du skal ikke stoppe og derefter komme med nye afgørende betragtninger.
"..............men hvis målet er at begrænse bureaukrati?? Nul."
Målet - begrundelsen - er retfærdighed mellem borgerne, fjernelse af spekulation og bolig bobler, tydeliggørelse af, hvad der er fællesskab og samfundsskabt - og hvad der er privat og menneskeskabt.
Nu må du da snart ha` fattet, hvad retsstaten er.
At der er andre ideer og andre måder, er indlysende. Vi skal bare gøre os klart, hvad vi taler om.

Vi skrev samtidig !
Hvorfor tale om værdifastsættelse og værdiforøgelse samtidig. Forstår jeg ikke.
Det er VÆRDIEN, der beskattes.
Værdien er naturligvis ikke uforanderlig over tid. Udviklingen kan ændre vurderingen.
Landbrugsjord kan blive til bebyggelses-jord.
Modsat - hvis en mand køber en udslidt fabrik eller villa og bygger en ny, ændres vurderingen ikke.

randi christiansen

Rigtig skønt med disse betragtninger over hvorledes vi forholder os mest hensigtsmæssigt ifht overlevelse i vor fælles habitat/biotop.

Først, mener jeg, må man se på habitatens bruttoprodukt - samtidig med en beregning af den enkeltes behov for andel af overlevelsesressourcerne. Så ved vi lissom, hvor vi står. Dernæst en vurdering af de eksisterende aktiviteters placering på bæredygtighedsparameteret - hvorledes er formuen akkunuleret, og hvorledes bliver den anvendt - igen ifht fællesskabets ejendom.

Man vil således erfare, mere præcist hvor det personlige råderum ifht forvaltning af fællesskabets område er placeret. Det er afgørende nødvendigt med et opgør med det forhold at en lille elite, samtidig med deres eksklusive forvaltning af fællesskabets værdier kan akkumulere store personlige profitter på samme. Der er brug for et nyt syn på ressourceadministrationen - få klarlagt hvad der tilhører fællesskabet, og hvad der tilhører den enkelte. Her bliver det sjovt og Palle alene i verden agtigt - og min påstand er derfor, at først når den indlysende retfærdige og bæredygtige fordelingsnøgle vedr det eksoteriske rum er på plads, kan vi få fred - til alt, meditation, mediation, udvikling og alt godt vedr den
indre habitus.

Helt ærligt, uden det fælles naturgrundlag, havde vi absolut ingenting - så fat det nu > tiden, hvor du er din egen lykkesmed i det vilde vesten, er forbi, og ingen bør tillades at samle mere, end hvad der er nødvendigt for overlevelse. Detaljerede skatteberegningstakster er udtryk for en aldeles upassende lavere bevidsthed ifht ressourceadministration - bæredygtighedstesten afklarer de rette ejer-og udbytteforhold. Amen.

Randi - Du er sikkert bekendt med, at Henry George stod ude "i det ville vesten" og frembragte sin filosofi.
Nybyggerne var underlagt ejendomsrets begreberne, indført fra Europa, og for på hesteryg ud på prærien og markerede deres fremtidige ejendom (claim).
Købmanden solgte masser af pigtråd.

Så kom jernbanefolket og købte jord. De heldige jordejere tjente guld.
Andre blev misundelige. Andre så måbende til.
Blandt dem Henry.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Eller skulle jeg sige Mor??
Du kan altså bestemme om du selv nedlader dig til en fortsættelse med dine tåbelige betragtninger om indførsel af en ny form for bureaukrati til afløsning af den nuværende, men om jeg skal og om jeg betegner dine udsagn som vrøvl, bestemmer jeg.

Og nej jeg har ikke fidus til at staten skal fordøje jord, jeg tror staten hellere vil have mønt, men vil nu lade det ligge, da du tilsyneladende hellere vil messe dine luftkasteller for at være på tværs.

Fl. - Nu har du endelig og definitivt vist, at du intet har fattet, min søn.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Tak Mor

randi christiansen

Leo - og der måbes stadig

randi christiansen

Hvorfor er der ingen, der har hudflettet mit indlæg 24/8 - 13.31, så jeg har en chance for at svare igen og måske ovenikøbet blive klogere?

Sider