Vores seksualitet er ikke et karneval

50erne er over os, søg dækning!

Iøvrigt er det en stor misforståelse at mene, at det alene handler om LGBT-folks ret til at være anderledes, det rækker langt videre, nemlig til alles ret til at skille sig ud - og det er ærlig talt et mysterium, hvorfor nogen skulle ønske at kæmpe for retten til at gå i ét med tapetet.

Jeg forstår udmærket hvorfor mange homoseksuelle ikke bryder sig om at blive slået i hartkorn med de flamboyante, stereotype bøsser. Det må da være godt og grundigt træls, at blive slået i hartkorn med en gruppe man ikke selv føler noget tilhørsforhold til, og måske oven i købet selv synes er "for meget".

Men det betyder ikke at LGBT-personer ikke har nogen særlige problemer, eller at de ikke er mere udsatte for diskrimination end så mange andre. Når selv Informations læsere kan finde det anstødeligt, at en lesbisk lærer fortæller eleverne sin kærestes navn, så er vi stadig ikke i mål, hvad angår accepten af LGBT i Danmark. Derudover er der stadig masser af hate crimes, hvor folk får tæsk alene fordi de "gør deres køn forkert", som Troels Ken Petersen rammende beskriver det. Derudover findes der stadig homofobiske holdninger i mange miljøer, nok ikke så meget der hvor hvide danske ingeniører, psykologer og akademikere færdes, men i mere konservative og religiøse miljøer, som findes over hele landet, både blandt danskere og indvandrere, er hadet til LGBT stadigt markant.

Hvis man er træt af at de flamboyante medie-bøsser tegner billedet af LGBT, så er løsningen da ikke at forlange at de skal tilbage i skabet. I stedet skal alle de helt almindelige, kedelige LGBT-personer stå ved hvem de er.

LGBT handler om lige muligheder for alle til at vælge sig selv

LGBT kæmper en kamp med at gøre os opmærksom på, at der skal være plads til alle uanset hvilket køn og/eller seksualitet vi hver især har. LGBT handler ikke kun om homoseksuelle dvs. bøsser og lesbiske. LGBT handler også om B’et, de biseksuelle, og T’et, transpersoner. Samt alle de andre som ikke står med et bogstav i LGBT, så som aseksuelle og queer: Lad os kalde dem LGBT++.

Priden har en langt tradition for flamboyante farver og smil, for netop at vise at verdenen er et farverigt sted. Priden er en tradition hvor de stærkeste kæmper for at gøre alle vi andre opmærksom på, at der er mennesker i vores samfund, der savner lige muligheder for at være lige præcist det køn og/eller den seksualitet de føler de er. Og de lige muligheder findes stadigvæk ikke.

Når du sidder i en bar og kysse din kæreste af samme køn, synes folk, at det er i orden at gå hen til dig og spørge, hvorfor du ikke er sammen med en af det modsatte køn. Når du går på gaden med din kæreste i hånden – samme køn eller transperson – bliver du kikket langt efter. Og i være tilfælde råbt eller spyttet efter. Hvis du fortæller at du ikke er heteroseksuel, men biseksuel, synes folk at det er i orden at fortælle dig, at de synes biseksuelle er frække, men at de for resten ikke vil være kæreste med sådan en. Hvis du er fortæller at du er aseksuel, ser folk på dig med medlidenhed. Er du transmand, skal have din livmoder bortopereret, før at du må skifte køn i dit cpr. nummer. Og er du queer og synes alt det det med mand/kvinde og homo/hetro er underordet for hvem du forelsker dig i, opfatter folk dig som en person der er forvirret over sig selv.

Der er stadigvæk, alt for mange steder hvor vi ikke har lov til at være lige præcis den vi er med alt hvad det indbefatter – køn og/eller seksualitet – uden at vi skal forklarer os selv, eller lade os operere. Og så længe lige muligheder ikke findes, er LGBT++ en nødvendighed.

LGBT++ formår at favne det at være andet end mand/kvinde og hetro/homo. LGBT++ formår at favne alle de måder vi som menneske er køn og seksualitet på. LGBT++ formår at skabe den synlighed der gør, at folk ved at de er ok som de, også når de ikke kun føler sig som mand/kvinde og/eller hetro/home. LGBT++ formål at favne det der gør os til hele mennesker. Og vigtigst af alt formår LGBT++ at kæmpe den kamp, der skaber lige muligheder for alle, uanset køn og/eller seksualitet!

Hvorfor finder folk sig i denne seksuelle fremmedgørelse? Hvori består faren?

En spirende dansk heterofobi siger i? - Jo der er så sandelig nogen der slås mod vindmøller. *Spejl*

Drenge, at i føler jeg fremmedgjort af "newspeak" som cisheteronormativitet og "Queer" det er altså ikke det samme som at i bevidst bliver holdt uden for det gode selskab. Og hvis i dukkede op til et af de åbne landsledelsesmøder i LGBT Danmark, så ville i opdage at der er en meget bred vifte af forståelser repræsenterede. Hermed en invitation.

Jeg hører at flere, sjovt nok ofte hvide homoseksuelle cis-mænd, ofte kan have det stramt over at man, også i organisationerne, forsøger at bruge noget af det momentum vi har opnået i kampen for homoseksuelles rettigheder, til at udvide samfundets inklusion. Og det handler ikke om offerroller, det handler om at gøre plads til at en bøsse ikke bare er en bøsse og en mand ikke vare er en mand.

Vi vil ikke tage jeres ret til at være ciskønnede bøsser fra jer, men i må anerkende at LGBT-verdenen omsider er begyndt at tænke på andre end os "helt almindelige" homo-fyre. Det er ikke synd for jer eller mig, det er en berigelse og en gevinst.

Så op ad sofaen og ud på barikaderne - Vi er slet ikke så farlige, og jeg lover at i ikke bliver tvunget til hverken medlemskab eller andre udskejelser.

Jeg har stor respekt for den ”stille kamp”, som skribenterne kæmper, hvor man ikke gør noget stort nummer ud af sin seksualitet. Den kamp er måske den vigtigste af alle. Hvis man ikke selv gør det til noget særligt at have en anden seksuel orientering end flertallet, er der større chance for, at flertallet heller ikke synes det er noget særligt.

Når det er sagt, synes jeg ikke den stille kamp behøver at være en modsætning til Priden og det den står for. De to ting kan godt gå hånd i hånd.

Før jeg selv deltog i Priden første gang havde jeg samme holdning som skribenterne – at den understøtter stereotyper og på den måde modarbejder homosagen og gør det sværere for helt almindelige ”kedelige” homoer at springe ud. Men efter at have deltaget tre gange har jeg et helt andet syn på det. Det er jo en fest - et karneval i ordets bedste betydning. Der er gudskelov mange skøre og skønne indslag som den tårnhøje dragqueen i neon-outfit og diverse farverige subkulturer, som man ikke ser i gadebilledet til hverdag. Men der er altså også rigtig mange, der går med i optoget i deres hverdagstøj, fordi det er det, DE har lyst til. Det er jo netop fordi, der er plads til alle, at paraden kan samle så vildt mange mennesker.

Desuden – og heldigvis - er Priden meget mere end en fest. Da jeg gik ruten i år, så jeg på et tidspunkt en balkon, hvor der sad to vinkende mænd med smil, der gik fra det ene øre til det andet. Mændene var vel tæt på de 80 og tydeligvis et par. Siden har jeg tænkt på, hvilke tanker der mon er gået igennem deres hoveder, mens de kiggede ned på det farverige optog. De har været førstehåndsvidner til en fantastisk udvikling på LGBT-området, som vi midt i den fabelagtige fest måske kan komme til at tage for givet. Det må vi endelig ikke, og det er f.eks. et par meget omtalte byrådspolitikere fra Odense et krystalklart og aktuelt eksempel på.

Det kan godt være, at den juridiske kamp for ligestilling er ved at være vundet, men der er altså rigtig rigtig mange der stadig har det svært med deres seksualitet og hver dag kæmper både indre og ydre kampe. En undersøgelse fra 2011, at hver anden LGBT-person ikke fortæller om sin seksuelle orientering på arbejdspladsen. For mange af dem er Priden et frirum, hvor man kan komme som man er og – i hvert fald den ene dag – føle sig helt normal og accepteret, hvad enten man er ”kedelig” eller flamboyant, og hvad enten man er til det ene eller det andet.

Og så er det i øvrigt prisværdigt, at man, nu hvor man er kommet langt i Danmark, har overskud til at se ud over landets grænser og sætte fokus på forholdene i f.eks. Rusland og Uganda. Lande hvor det at kunne holde en mangfoldighedsfest som Copenhagen Pride er ligeså utænkeligt som at der i Danmark er folk der, med Peter Hansens ord, kæmper for retten til at gå i ét med tapetet.

Kære personer

I har taget jer et forkert tilnavn. De Tavse er en anden gruppe, I er blot de dovne, blinde og dårligt informerede.

De Tavse er bl.a. dem vi i foreningen Sabaah repræsenterer. Alle dem som ikke har mulighed, eller rum til at udleve deres seksualitet fordi normer og religion lægger strenge rammer om deres liv. De Tavse er de unge mennesker, der er udsat for fordømmelse og det der er værre, af de 30% 13-16 årige i Danmark, der ikke syntes det er okay at være homoseksuel. De Tavse er mange andre grupper, der ikke bliver set eller hørt, men det er nok ikke jer. Jeg vil hellere kalde jer De dovne, De blinde og De Dårligt informerede.

Dovne fordi I har muligheden for at markere jer med jeres dagsorden i foreningerne, men ikke gør det. Blinde fordi I kun ser flamboyance, men ikke har set de hundreder, hvis ikke tusindvis af mennesker der går med og arbejder for bedre vilkår og rettigheder for LGBT personer i lande som Rusland, Lituaen mv. De mennesker der føler en stærk solidaritet med mennesker i andre lande, der er udsat for uretfærdigheder i 'normaliseringens' navn. I er dårligt informerede, bl.a. fordi I ikke kender tal fra levevilkårsundersøgelser, der påviser at LGBT personer i Danmark ikke trives lige så godt som heteroseksuelle, hvor f.eks. selvmord og misbrug svinger højt. Blinde dovne og uengagerede fordi I kun har set fjerboaer og tangetrusser, mens der er på Nykredit er foregået konferencer om mangfoldighed på arbejdspladsen, debatter om LGBT strategier i konservative lande som Pakistan og Rusland på Rådhuset.

Jeg håber I indser at I ikke behøves at identificere jer med De Tavse, hvis I ikke ser et behov for at gå med I Priden. I er velkomne til at dømme os fra sidelinjenerne

Det er jo en mærkelig indstilling, at man betragter sig som slået i hartkorn med nogen, der tydeligvis lever et andet liv, med nogle andre værdier. En mærkelig uselvstændighed, en mærkelig form for kollektivisme blandt mennesker, jeg umiddelbart ville betragte som temmelig konservative, baseret på erhvervsmæssig baggrund og udtrykt holdning.
Men det er stadig et stort spørgsmål, hvor retten til at bestemme over andres lovlige udfoldelser kommer fra.
Nå, det er da altid et fremskridt, at denne del af bøsserne ikke længere forbliver skabsbøsser.

Jeg vil invitere jer til at deltage i vores rådgivning, gøre et aktivt arbejde med jeres ressourcer, vi er nogle få der faktiske betalere ”kontigent” for at sider der og hjælpe vores medborger til at accepter sig selv og lever en normalt liv, det må da være lige noget for jer? Vi arbejder stille og roligt for, i kan på lige for med den øvrige befolkning give blod og sæd, hvad gør i når alle jeres kollegaer på arbejdspladsen giver blod? Når i gifter jer (når ja, det er jo noget vi stille roligt har arbejdet for i den senest tid, og arbejder videre med) vil i anbefale at hyre en advokat (det bliver dyrt) til udfærdig en kontrakt der nogenlunde ligestiller jer med den øvrige befolkning? Er det jer der tager ud og opmuntre den ældre enlig bøsse der har mistet sin partner og familie? Er det jer der tager ud på skolerne og fortæller hvordan man kan leve et stille og roligt kan leve et normalt liv som bøsse? Når en familie kommer og spørger om deres dreng som er bøsse kan leve et stille og roligt normalt liv, hvordan kan de få fadt i jer der er tavse? Jeg kunne nævne meget mere. En gang om året fester vi farverigt for at vise at vi kan leve er stille og roligt normalt liv.
LGBT Danmark kæmper en stille kamp for at vise samfundet, at det er en hel almindelig variation ligesom hår- eller øjenfarve, vi kæmper nemlig for ligestilling.

Jeg havde egentligt lovet mig selv at jeg ikke ville deltage i denne debat, men jeg føler at vores budskab over en bred kam bliver misforstået, og det huer mig ikke.

Kent; Hvorfor tror du at den lærer har den frygt? Kunne det tænkes at de børn hun underviser har set Priden i TV og har set noget de synes var klamt, som de så straks associerer med LGBT'erne? Børn er jo hudløst ærlige og synes ofte at det de ikke forstår er "klamt"
Problemet med Chili-Klaus er at det pludselig bliver alle homoseksuelles mening når LGBT-Danmark udtaler sig på den måde. En ladyboy kan ydermere også bare være en meget feminin homoseksuel - ikke alle ladyboys er transseksuelle.
Jeg føler mig stødt over at du siger at bøsser er umandige mænd og at lesbiske er ukvindelige kvinder. Det er en ond stereotyp du er med til at opretholde der.

Peter; Hvis det var en kamp for at være anderledes, så synes jeg de skulle gøre det til en mangfoldighedsparade i stedet for at gøre det til en parade for en snæver gruppe af folk.

Rasmus; Korrekt, der findes mange miljøer hvor der er homofobi. Desværre, så gør LGBT Danmark ikke meget for de miljøer og Priden forstærker kun den stereotyp der maner til had. Vi snakker ikke om at der er nogen som helst der skal tilbage i skabet. Vi hylder mangfoldigheden! Problemet er at når folk som os deltager i Priden, så tror folk bare vi er heteroseksuelle. Dette gør jo at vi ikke kan modkæmpe stereotypen.
Jeg undre mig for eksempel over hvorfor Priden ikke gik igennem Nørrebro. Hvis den ville og mener den vil gøre en forskel, så skal den da ud hvor der måske ikke er så stor opbakning til vi homoseksuelles sag.

Marietta; Vi mener skam også at der skal være lige muligheder for at være vælge sig selv. Vi mener bare ikke Priden gør nogen forskel i den henseende. Den er blot et farverigt karneval, lidt ligesom karnevalet i Aalborg.

Mads, er det ikke heterofobi at smide et kyssende heteropar ud af en bar, fordi de er hetero? Hvis det var et homopar, så ville jeg i hvert fald betegne det som homofobi.
Vi føler os ikke "holdt uden for". Vi identificerer os ganske enkelt ikke med jer. Vi vil gerne indgå i samfundet på lige fod med alle andre, men i kæmper indædt for at få os til at skille os ud. Vi vil gerne have at samfundet inkluderer alle og at man kan være som man vil være, derfor skal der også være plads til at man selvironisk kan sige "bøssekarle" eller "ladyboy", men i vil kun et indskrænket samfund, hvor man skal have indlært alt fra LGBT-ordbogen og i tolerancens navn skal sige alt så klinisk som muligt - for det er en dødssynd bare at komme til at støde det mindste. Hvad med, at I i stedet for at gå i købet på vores egne og ikke-homofobiske heteroseksuelle, gjorde noget for at bekæmpe den reelle homofobi?
"Og det handler ikke om offerroller, det handler om at gøre plads til at en bøsse ikke bare er en bøsse og en mand ikke vare er en mand." For os, der handler det om mennesker. Ikke om man er bøsse eller mand. Vi kæmper imod kasserne og de stereotyper de bringer med sig.
Hvorfra ved du at vi er ciskønnede? Det er sjovt som at du ikke engang selv kan holde den tolerance som du priser. Desuden, det faktum at du må skrive "helt almindelige homo-fyre" er lige præcis det vi kæmper imod. Hvad er en helt almindelig homo-fyr?
Vi er skam på barrikaderne hver dag! Personligt kan jeg sige at jeg har fået omvendt et par homofober, ganske simpelt ved at være mig selv og være åben ved min seksualitet. Det er en meget bedre metode end at udstille sig selv i et karneval.

Martin; Tak!
Dem der går i Priden i deres hverdagstøj, der er det jo ikke til at skelne om det er heteroseksuelle eller homoseksuelle - heldigvis! Desværre, så er det de flamboyante der bliver gjort til rollemodeller for de homoseksuelle og det er dem medierne selvfølgelig helst vil filme.
"En undersøgelse fra 2011, at hver anden LGBT-person ikke fortæller om sin seksuelle orientering på arbejdspladsen." Men hvorfor? Kunne det tænkes at de er bange for at blive slået i hartkorn med med Priden? For det er jo den primære informationskilde til almenvellet om hvordan LGBT personer er.
Vi kæmper ikke for at gå i et med tapetet. Vi er ikke mindre "spændende" end så mange andre, men vi er trætte af at folk forventer der gror en fjerboa ud af røven på os, når vi fortæller dem at vi er homoseksuelle.

Fehad; Jeg synes du er noget fordomsfuld. Jeg er selv aktiv i det frivillige foreningsliv og kæmper for retten til frihed for alle. For Sabaahs vedkommende, så har vi ikke nævnt jer i artiklen. Hvorfor? Måske fordi vi faktisk synes i gør det glimrende, modsat LGBT Danmark.
Vi står ikke på nogen sidelinje. Vi er ibland jer. Vi er i Priden. Vi er i homomiljøet. Vi bliver bare oftest mistænkt for at være heteroer.

Peter; du virker til at vide en masse om os, skønt du ikke kender os. Det synes jeg ikke er særligt tolerant. Vi betragter os ikke at blive slået i hartkorn - vi bliver slået i hartkorn! Vi er vidt forskellige mennesker der deler den samme seksuelle præference. Du siger at vi er konservative (som et fy-ord?), det er da om noget ignorant at skære 8 mennesker over en kam. Det er en underlig indstilling, at vi, der er ligeså meget LGBT'ere som selv den mest flamboyante Pride deltager, møder sådan nogle hårde fordomme fra en som føler sig tolerant. Jeg vil faktisk sige at du er homofob. De fleste homoseksuelle møder forståelse når de åbner op for at de bliver diskrimineret. Når vi gør det, så møder vi for det meste hadske fordomme.

Inden man skriver den slags, skal man nok lige tjekke sine fakta: det er en uafhængig forening, som arrangerer Priden og ikke LGBT Danmark. Det har vi ikke gjort i flere årtier. Men vi deltager på lige fod med alle andre.

Hver gang jeg læser den slags uhæmmet ignorance og intolerance jeg ser i dette bidrag, græder jeg lidt og mindes endnu engang, hvorfor det er, at sådan en uforholdsmæssig stor del af Danmarks LGBT-samfund søger langvarigt tilflugt i Berlin og London.

Først og fremmest, som Marietta og Mads allerede har sagt, handler LGBT ikke kun om homoseksualitet. Det handler også dem der er biseksuelle, transseksuelle, transkønnede, interkønnede, intersexede osv., der alle velsagtens står over langt større udfordringer i deres ret til at leve, og ikke blive bedømt som grådige og psykisk forstyrret, end os der bare udfordredes med hvad nu i et beskedent omfang er blevet de rigueur cisgender homoseksualitet.

For det andet, er det for mig helt utroligt, at der er folk der er så intetanende at de antager, at en flamboyant Pride på nogen måde repræsenterer hvordan størstedelen af deltagerne (endsige det bredere LGBT-samfund) opfører sig i til dagligdagen. På en enkelt sølle dag om året handler Pride om synlighed og fællesskab. Det er en offentlig erklæring at vi ikke bare er på udkig efter vores egne umiddelbare selviske prioriteter. Det er en fejring af mangfoldighed og enhed med dem, der ikke kan har muglighed for leve så anonymt som de fleste, og som stadig ikke har opnået de rettigheder og beskyttelser, som mange af os nu kan nyde.

Sandheden er, at de fleste medlemmer af vores globale LGBT-samfund ikke er så heldige som i er.

Sandheden er at der er mange medlemmer af LGBT-samfundet, her i lille Danmark, som kæmpede med os for vores rettigheder, men fortsat selv har rettigheder der er urimeligt langt bagud i forhold til vores naboer i Vesteuropa.

Bør resten af os glemme alt om dem, bare fordi nogle af os har opnået mange af vores mål? Nej, Pride har ikke mistet sit formål. Det er jer der har mistet forståelse, tolerance og medfølelse.

"Nej se, i den sidste vogn i paraden sidder de bare ned i en sofa, i almindeligt tøj, og læser avis og ser TV eller sidder på et kontor i en skjorte foran en computerskærm! Hvad kan det dog betyde?"

"Det er da sådan noget ironisk homo-humor."

"Nåh ja, det giver mening. Lad os grine indforstået når de kommer forbi. Ha-ha!"

"Ha-ha ha ha!"

Morten Bak Kristoffersen: Som jeg har forstået det er paraden flyttet fra Nørrebrogade til Vesterbrogade pga metro-byggeriet, men har tidligere gået gennem Nørrebro.

Engang i 80erne blev min kollega fyret af "helt andre grunde", da han kom til at nævne sin og partnerens tur til Kreta. Hans vildfarelse bestod i, at når andre rundt om kantinebordet talte om konen og deres sidste ferietur sammen, fik han lyst til at deltage i snakken. Men som det omhyggeligt blev sagt til ham, skulle han ikke sidde der og bralre op om sin afvigende seksualitet. Det var heller ikke fyringsgrund dengang, men han røg ud alligevel. Sådant sker vel også diskret i nutiden, selv om der nu formelt er blevet strammet op om reglerne.

Selv ved jeg oftest heller ikke, hvordan jeg skal flette mit liv ind i kollegaernes snak, når jeg i perioder sidder med ved den slags kantineborde. At jeg lige havde opløst mit harem, var sikkert ikke god tone at dele. Og at jeg tilbragte min sommerferie med at blive arresteret for diverse aktioner, duede heller ikke. Men rundt om bordet sad sikkert andre, der heller ikke kunne indskrænke sig til at følge den fiktivt ensartede forkromede danske normalitet. Og så længe vi selv bare høfligt og diskret lurepasser i hjørnet, deltager vi i den fælles undertrykkelse af alt afvigende...

(ironi kan i det følgende være anvendt)
"Straight-acting" er nok noget af det fineste man kan være, hvis man nu engang er så uheldig at være født med den "defekt" at være homo. Undgå at læspe, og undgår for alt i verden at være "flamboyant"
Jeg er helt sikker på at man undgår at blive "slået i hartkorn" og generaliseret på, hvis blot man går som Jon Wayne og taler som samme macho-idol, jvfr. f.eks. "La Cage aux Folles" (et hovedværk om at være homo, det ved enhver).

"Flamboyante" er altså alle dem der IKKE opfører sig efter det hetero-normative kodeks; det kodeks der kan afgøre om man allerede fra barnsben dømmes ude af fællesskabet eller om man kan lyve sig ind i varmen.....flot....

Morten Bak Kristoffersen skriver: "Desværre, så er det de flamboyante der bliver gjort til rollemodeller for de homoseksuelle og det er dem medierne selvfølgelig helst vil filme."

Man kan da godt blive lidt frustreret over at "de flamboyante" i medierne løber med al opmærksomheden, da det jo netop betyder, at mange ikke er klar over, hvor bred og mangfoldig paraden i virkeligheden er. Men det er jo helt naturligt: det er dem der giver de bedste billeder i tv og aviserne - dem der har størst nyhedsværdi. Det er ikke kun i forhold til Priden at medierne fungerer på den måde. Men hvem er det, der gør dem "til rollemodeller for homoseksuelle"? Jeg ser bare nogle mennesker som gør verden til et mere farverigt og underholdende sted, og som forstår at have en fest. Skulle opskriften på større tolerance være at forbyde dem at holde fest og vise sig i gaderne? Nej, det er jo kun én side af nogens måde at være LGBT'er på, og det ved alle normalt begavede mennesker heldigvis godt.

Vi skal også huske, at medierne, til trods for den megen fokus på de mest opsigtsvækkende paradedeltagere, i tiden omkring Pride-ugen også behandler mange andre og vigtigere LGBT-emner. I år har temaerne blandt andet været åbenhed omkring sin seksualitet på arbejdspladsen og selvfølgelig forholdene i Rusland.

Jeg er lidt rystet over formuleringen: "vi er trætte af at folk forventer der gror en fjerboa ud af røven på os, når vi fortæller dem at vi er homoseksuelle". Den sætning rummer en ubehagelig form for intolerance og "gøren sig morsom på andres bekostning", som man burde holde sig for god til, ikke mindst når man selv tilhører en minoritet. Desuden er det en grov nedvurdering af vores heteroseksuelle artsfæller - selv om jeg er med på at overdrivelse fremmer forståelsen.

I stedet for at begrænse andres frihed til at gøre hvad de vil, er det bedre at bruge kræfterne på at danne modvægt og vise, at LGBT'er er meget mere end fjerboaer - hvis nogen ellers skulle være i tvivl. Her er den stille daglige kamp, hvor man "forresten tilfældigvis er homoseksuel" som nævnt en væsentlig del.

David; det er vi skam klar over. Jeg beklager hvis man kan foranlediges til at tro andet.

Claus; Uhæmmet ignorance? Vi har aldrig sagt at LGBT ikke dækker de grupper, men vi føler at LGBT Danmark, som forening, har mere travlt med at fremmedgøre LGBT'erne fra den almene befolkning. Når vi specifikt snakker om homoseksualitet, er det jo fordi at det er det vi er og derfor kan vi ikke tillade os at udtale os på de andre gruppes vegne.
Det er ikke os der antager det. Vi ER jo en del af LGBT samfundet og vi opfører os IKKE sådan til dagligdag. Hvad vi dog tænker, er at almenvellet, især den del der bor i provinsen, kan få den tanke.
Hvis det er en fejring af mangfoldigheden, skulle vi så ikke gøre det til en mangfoldighedsparade i stedet og inviterer alle seksuelle orienteringer, i stedet for at begrænse det til LGBT?
Har vi sagt at vi skal glemme dem? Prøv at læs kronikken igen og prøv, selvom det nok kan være svært for dig, at tage dine fordomsfulde briller af når du gør det.

Bjørn; hold dine homofobiske kommentarer for dig selv. Tak.

Tom; du ugyldiggøre dit argument allerede i starten. "Engang i 80'erne" er længe siden og situationen har heldigvis ændret sig. At du ikke kan snakke åbent om dit liv ved kantinebordet siger mere om din fordomme over for dine kolleger end det siger om noget om tolerancen i Danmark.

Claus; "Straight-acting" er nok blandt de mest homofobiske udtryk. Det udtrykker at man er på en bestemt måde fordi man er homoseksuel, hvilket jo ikke er tilfældet (selvom de fleste kommentatorer her på siden stadig tror det). Vi har ikke sagt noget negativt om at læspe eller for den sags skyld at være flamboyant. Vi siger at det er den onde fordom som findes om homoseksuelle og at Priden er med til at holde den i live. Man kan jo også være læspende og flamboyant som hetero, men de mennesker oplever nok også at få tilråb.
Du glemmer du måske, at den gruppe homoseksuelle der begiver sig på SLM er noget tættere på den John Wayne machotype du efterlyser og at de også altid har en vogn med til Priden.
Sjovt du nævner La Cage Aux Folles, den går faktisk her i byen i disse dage. Til gengæld må du gerne undlade at tro at jeg ikke har sat mig ind i "homokulturen" (hadeterm!). Jeg har set massere af kultur og er bekendt med vores historiske baggrund. Du kan jo prøve at tage på den gennemsnitlige bøssebar og spørge folk hvad de mener om Stonewall Inn, jeg vil tro det er et fåtal der vil ane hvad du taler om.
Man kan sagtens være flamboyant og heteroseksuel. Du er godt nok ignorant når du kæder homoseksualitet sammen med det at være ignorant.
Claus; Insinuerer du at vi ikke lever som vi har lyst til? At vi går med en maske på for at passe ind i den onde heteronormative verden? Det er noget af det mest krænkende jeg har læst. Så længe at der findes ignorante homofobiske typer som dig, så skal jeg love dig for at jeg vil kæmpe for tolerancen. At du med de holdninger prøver at få mig og mine medskribenter til at fremstå som intolerante er noget af det mest grinagtige jeg længe har læst.

Martin; Det er medierne der gør dem til rollemodeller. De viser dem frem og det syner af at "sådan skal en homoseksuel være". Endvidere, i nutidens samfund hvor mange higer efter opmærksomhed og mange unge ser reality-tv stjerner som rollemodeller, vil det ikke mig at nogen beundre dem og selv går den vej, for selv at få den opmærksomhed.
Gør de nu også det? Måske hvis man gik dem på klingen, men lur mig om mange "normaltbegavede mennesker" stadig vil tænkte "homo!" hvis de ser en flamboyant type på gaden.
Den med fjerboaen var måske ikke helt ren i kanten, men vi bliver skudt frygtelig mange ting i skoene af kommentatorerne her på siden, så den var lige en svipser. Jeg taler dog af personlig erfaring når jeg siger at jeg er blevet spurgt ind til at fra om jeg vil med ud og shoppe tøj med en pige og alle hendes veninder til om jeg var "manden" eller "damen" i mit forhold. Jeg har skam stor respekt for vores heteroseksuelle artsfæller, det er faktisk af frygt for at grøften imellem LGBT'erne og dem bliver større at vi har forfattet kronikken.

Det har vi aldrig sagt! vi vil ikke begrænse nogens frihed, det er noget du læser imellem linjerne. Vi siger, at det er uheldigt at Priden bliver markedsført som en LGBT parade, når de mennesker der tiltrækker sig mest opmærksomhed er nogle flamboyante typer, der tegner et forvrænget billede af homoseksuelle og muligvis andre LGBT'ere. Jeg synes jo det skulle være en mangfoldighedsparade. Fjern "LGBT" skiltet og lad alle spille ind og feste. Lad os fejre alle de forskellige mennesker der findes i verdenen og ikke kun LGBT'erne.

De opstillede præmisser er jo paradoksale.

På den ene side, så er homoseksuelle så overall accepterede i det danske samfund, at der ingen grund er til at vise regnbue-flaget. På den anden side, så er de "flamboyante" bøsser, de homoseksuelles billede udadtil. Dvs. når man beder en gennemsnitlig dansker om, at fortælle hvad en bøsse er, vil de straks sige at det er en ung mand i læder-chaps med bar røv, fjerboa og løse håndled.
Dén hænger altså ikke sammen.

For at være generelt accepterede, må de ikke-homoseksuelle jo have set ansigter i flokken af homoseksuelle, som er genkendelige. Altså har langt de fleste mødt den grå og helt igennem almindelige, danske homoseksuelle. Og står valget mellem et mediebillede og et person-billede, vil det altid være gennem det personlige møde, man grundlægger sine holdninger til det ukendte.

Så jeg synes I 8 gutter, fordummer og fordømmer den helt almindelige gennemsnitlige dansker, ved at hive en holdning og et standpunkt ned over hovederne af dem, som langt de fleste slet ikke har.

At I måske ikke bryder Jer om at se på det - jamen fred være med det. Men lad være med at tale på vegne af alle os, der egenlig bare lever et helt almindelig liv sammen med vores partner af samme køn, men alligevel synes det er skide skægt at deltage i en gigantisk parade med fuld knald på farver, fest og fantastiske mennesker den ene dag i året.

Jeg har en homoseksuel ven på Facebook. Jeg påstod forleden, at italesættelse af homoseksualitet som problem af de homoseksuelle faktisk er delagtig skabelsen af problemet. Det gav han mig ret i.

Morten Bak Kristoffersen - at du, som medskribent, føler et behov for, at komme med indspark til kommentarerne herinde er jo fint nok.
Men når du kaster dig om med ord, som intolerant, homofobiske kommentarer, fordomsfuldhed og andet godt fra nej-hattens gemmere, mod dine med-debattanter, fremstår du som et hysterisk barn, som ikke får sin vilje. Og du gør langt mere skade end gavn på den måde.

Måske du skulle huske på hvorfor dette debatindlæg blev smidt ind som et debat-indlæg? Ikke alle er enige. I dette tilfælde er meget få enige med dig/Jer. Måske du/I skulle tage den til efterretning?

@Morten Bak Kristoffersen

Fordomsfulde briller? Ej, hvor banal kan man blive?

Endda dit sidste svar flyder over med fordomme og nedsættende bemærkninger .. selv efter du indrømmer, at det faktisk er medierne, der skaber de stereotyper, du afskyr.

Nej nu har jeg aldrig...

Jeg er aldeles ikke intolerant, ignorant eller på anden måde snæversynet. Jeg kæmper gerne for menneskerettigheder, herhjemme som ude i verden. Jeg er blot uenig med den linje som LGBT repræsenterer og det som Priden står for i dag.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske (som den hed) har været vigtig gennem den har vi opnået meget. Men foreningen bliver set fra mit/vores synspunkt mindre og mindre relevant, efterhånden som den store assimilation har fundet sted.

Jeg har intet i mod festen, men festen burde ikke være begrænset til en fåtal af seksuelleorienteringer, lad det være en fest for alle der elsker hinanden eller bare nogen, ja faktisk noget. Lad det være en fest for der er forskellige, for ingen af os er ens.

Jeg tror ikke på at vi får de 30 % mellem 13 og 16 til at acceptere bøsser og lesbiske ved at holde parader og trave København og Århus tynde med regnbueflag. Jeg tror på at vi får dem til at acceptere forskellighed ved at udsætte dem for helt almindelige mennesker, i deres nærmiljø, rigtige mennesker, der bare er hvem de er, så må disse mennesker da gerne være "flamboyante"-mekanikere.

Jeg har mistet venner pga. min seksualitet, ikke fordi de ikke kunne acceptere at jeg forelskede mig i drenge, men fordi jeg ikke kunne leve op til den forventning medierne havde skabt. Dette er ikke LGBTs eller Pridens skyld, men disse to har ikke været medvirkende til at sende et billede af andre former for homoseksualitet i Danmark "vest for Valbybakke".

@Morten Bak Kristoffersen

Øhmm... hvis du ikke fatter joken kan du jo spørge hvad jeg mente, i stedet for at skrige "HOMOFOB" som en idiot. Bare en idé, set i lyset af jeres indlæg om bl.a tolerance.. Jeg ved selvfølgelig ikke hvilke dele af artiklen, du har skrevet... kan også være du bare rettede stavefejl. ;-)

Nå, med det formalia overstået, så lad mig forklare dig hvad jeg mente med indlægget.

Du og de andre syv klager over at de "flamboyante" fylder så meget i mediebilledet og ikke er repræsentative for DK's LGBT'ere. At i kæmper for at "almengøre" homoseksualitet blandt befolkningen. Korrekt forstået? Godt så. Prøv om du kan forestille dig scenariet, at til et Pride arrangement, hvor en af vognene forestiller homoseksuelle der bare laver almindelige, dagligdags kedelige ting. Og tilskuerne, er netop to af de mennesker der IKKE er istand til at "almindeliggøre" LGBT'ere, og derfor forestiller sig at det må være et ironisk indspark at vise homoseksuelle som ligeså almindelige som alle andre. Det var et forsøg på en "billedgøre" manglen på almindeliggørelse.

Forstår du nu? Det var ment som et humoristisk *support*-indlæg til ideen i jeres artikel. Du har så tydeligvis misforstået det... men prøv at huske på hvorfor du overhovedet valgte at deltage i selve kommentar-debatten. Lad mig minde dig om hvad du skrev:

"Jeg havde egentligt lovet mig selv at jeg ikke ville deltage i denne debat, men jeg føler at vores budskab over en bred kam bliver misforstået, og det huer mig ikke."

Så, du, jeg føler også at mit budskab blev misforstået af dig og at du opførte dig som et røvhul.

Man havde nok forventet de mange fordømmelses-kommentarer. Det vækker dog alligevel til eftertanke, at fordømmelser er så ubetimelig som deres angivelige ditto negation.

Morten Bak Kristoffersen:

Bliver homoseksuelle (og andre afvigere fra de fremherskende kønsnormer) stigmatiseret pga. en fest i et par byer én gang om året, eller er der et eller andet i løbet af de andre 364 dage, der måske har lidt mere at sige? Occams ragekniv er ikke flink ved den første tolkning, for det et en langt ude forklaring ift. den simple og umiddelbart foreliggende, at der er en masse kulturel bagage, vi ikke har pakket helt så grundigt væk, som visse optimister forestiller sig. Jeres tilgang minder lidt om den i 80'erne og 90'erne fremherskende på racismeområdet, at alt ville blive godt hvis bare folk var "farveblinde". Nu har vi lært af bitre erfaringer, at den strategi ikke gør andet end at lukke ned for helt nødvendige diskussioner.

Og for øvrigt, jeg mener på ingen måde at homoseksuelle gør deres køn forkert. Jeg fremførte det som den kulturelle logik, der ligger bag stigmatiseringen.

Tanja; Det er ikke paradoksalt; homoseksuelle er bredt accepteret i Danmark, men fordommen lever i bedste velgående. Vi kæmper imod denne fordom. De flamboyante homoseksuelle er jo også accepteret i samfundet, så det er ikke fordi alle nødvendigvis har mødt den "grå" homoseksuelle. Jeg ved ikke om vi fordømmer den almindelige dansker; jeg møder ofte folk der siger "gay" eller "bøsset" som et skældsord og der er stadig miljøer hvor det ikke er ok at springe ud.
Priden er da flot, farverig og festlig. Det er bare en skam at den maler det billede den gør.

Nick; Enig. Det er faktisk vores pointe, men LGBT Danmark vil altid få det italesat som et problem og derved være en del af det.

Tanja; Det gør jeg fordi de andre kommentatorer her på siden kalder os alt fra småborgelige til intolerante og det der er værre. Med ild skal ild bekæmpes og jeg skærper derfor tonen. Også mener jeg faktisk at det er en homofobisk holdning at sige at homoseksuelle er feminine og/eller flamboyante, som nogle af kommentatorerne gør. Jeg kan ikke se hvordan debatten kan gøre mere skade end gavn; det der gør skade er når man tier!
Det er skam taget til efterretning.

Claus; og hvem føder medierne med det materiale der skaber stereotyperne? Og er der nogen der ikke afskyr stereotypen? Kæmper vi ikke alle imod enhver form for stereotyp?

Bjørn; Så mistolkede jeg det. Jeg læste det som at det skulle være grinagtigt at de var almindelige. Ironi er jo ikke det bøsser er bedst til ;)

Kent; Stigmatiseret, måske ikke, men den af-stigmatiserer i hvert fald heller ikke og vi føler os fremmedgjorte af at kampen er død og festen lever. Jeg er ikke enig i din brug af Occam's ragekniv; at en masse mennesker ser en parade med nogle flamboyante typer i tv som er skiltet som homoseksuelle også drager den konklusion at det er sådan homoseksuelle er, tænker jeg er mere logisk end at det er noget kulturel baggage, som i dette tilfælde nok primært er kristendommen, som ikke har en særlig stor plads i dagens Danmark.

Hvad skulle det være i den danske kultur der fremmedgøre LGBT'erne ellers? Vores højskole tradition? Janteloven? Frikadeller?

Tak for uddybningen.

".. Men i dag er homoseksuelle bredt accepteret i Danmark."

Nej, det er det faktisk ikke. Og det ved jeg fordi jeg oplever det. Jeg oplever hat-crime og så jeg ikke engang svans! Der bliver både spyttet og kastet skyts efter mig, råbt efter mig på åben gaden. Jeg har sågar oplevet at blive påkørt.
Det er typisk folk fra provinsen der nu klovner rundt med slips på i mit kvarter i indre by, eller også er det indvandrere og white-trash fra forstæderne, de grove chikaner kommer fra.

Nu er Gaypride vel en fest, eller hvad. Så skal man vel også skeje ud og skabe sig tossede. Hvis jeg endelig skal lufte mine fordomme om homo-uniformer, så har jeg tit tænkt;
>>Hvorfor ligner de bøller, nogen i militæret eller skinheads, .. især når de ridder ud i flok!?<<

http://www.youtube.com/watch?v=6E8jYsmQ-dY

og jo - vores seksualitet er ikke andet end et karneval!

Helt ærligt, jeg bryder mig ikke om deres optog, deres grimasser, deres poseringer – for mig at se med klare fascistoide træk. Narcissisme, der kammer over i fascisme.

Selv er jeg igennem de seneste årtier kommet til at tilhøre et udstødt, stadigt vigende mindretal: Jeg er fortsat ryger. Jeg er en trussel mod mine medmennesker, har jeg forstået, men går dog ikke i optog af den grund. Råber ikke på nogens empati, aksept, velvilje, forståelse – end ikke på beskyttelse og ligestilling fra lovgivernes side. Jeg har kun foragt til overs for hele postyret.

Hvis jeg fortsat havde boet i Danmark var jeg gået i optog for Edward Snowden, imod yankee’erne, for Rusland – og hvis mit optog var kommet på tværs af en moddemonstration fra bøssernes og lebbernes hold, vil jeg ikke udelukke, at det var blevet ballade. Måske ville det være nok, at jeg havde tændt en smøg, så var de jaget på flugt!

Morten, du skriver: "Med ild skal ild bekæmpes..."

Med disse ord lukker du jo ned for enhver form for dialog. Og så stiller du dig stadig undrende overfor, at Jeres budskab ikke kommer igennem?

Det var flamboyante drag-queens og andre, anderledes og påfaldende medlemmer af homo-miljøet som den 28. juni 1969 indledte Stonewall-oprøret i New York. Den enkelt-begivenhed som indledte den moderne tids kamp for homo-rettigheder.

Lige siden har netop det flamboyante været en bærende del af kampen. Hvorfor? Fordi det ikke er spor svært for et heteronormativt samfund at tolerere en samling små, grå mus, som gør hvad de kan for at ligne alle de andre. Om så det koster selvrespekten. Nej, udfordringen er at acceptere de anderledes.

De talrige fremskridt som homoseksuelle har opnået i den vestlige verden, er ikke opnået af små grå mus. De er opnået af mennesker som turde stå ved sig selv - som havde mod til at være anderledes.

En ting er, at I i jeres magelighed ikke ser nogen grund til at kæmpe for noget som helst længere, men at I er totalt blinde for, at I står på skuldrene af folk som i modsætning til jer havde nosser nok til at se omverdenen fast i øjnene og kræve respekt - det er rystende.

Du synes at narre dig selv, at Danmark er et homoparadis hvor kampen er slut. Det er vi på ingen måde, eftersom at Danmark helt ærligt sagt er langt bagud flere andre europæiske lande (Storbritannien, Belgien, Norge, Sverige, Spanien, Portugal, Frankrig og Holland).

I Storbritannien er ligestilling fastslået i forfatningen - uanset seksualitet, seksuel orientering, adfærd og kønsidentitet. Det savner vi i Danmark. I Danmark har vi faktisk ikke engang den slags ligestilling hvor loven siger at der er et eneste medlem af LGBT-samfundet der ikke helt lovligt kan udsættes for forskelsbehandling, endsige endda begyndelsen af noget der nærmer lighed for dem med en anden kønsidentitet (i Danmark betragtes kønsdysfori stadig som en psykisk sygdom).

http://www.ilga-europe.org/media_library/ilga_europe/publications/report...

"Hvorfor tror du at den lærer har den frygt? Kunne det tænkes at de børn hun underviser har set Priden i TV og har set noget de synes var klamt, som de så straks associerer med LGBT'erne? Børn er jo hudløst ærlige og synes ofte at det de ikke forstår er "klamt"

Jeg undlader at kommentere på ovenstående - og andre tvivlsomme konklusioner og tænkte skrækscenarier i artiklen - og i efterfølgende svar fra artiklens forfatter(e). I stedet vil jeg nøjes med at viderebringe en besked, jeg fik på Facebook på Pride-dagen. Beskeden er sendt til mig af en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med i en stor offentlig etats-virksomhed for få år siden. Han tilgiver mig sikkert for at viderebringe hans personlige besked til mig :-)

"Hej Romlund. Havde tre af mine unger med inde og se parade i dag - og tænkte flere gange på dig efter at have set dine opdateringer tidligere på fb. Det var en fantastisk oplevelse at kunne vise sådan en parade frem for ungerne (1, 7 og 11 år) Jeg blev sgu overvældet over den glæde og åbenhed der var over paraden og mine unger tog hjem med den stensikre overbevisning at homoseksuelle er meget sejere end os andre. Jeg håber du får en fortsat god weekend

Hvem kan åbenlyst kritisere LGBT og Pride Paraden uden at risikere selv at blive fordømt som intolerant?

Det gør jeg gerne - og har også gjort det ved flere lejligheder. Jeg har altid fundet denne særlige form for exhibitionisme ualmindelig påtrængende, insisterende og irriterende - men det synes jeg i øvrigt enhver form for exhibitionisme er. Det er som om man insisterer på, at heteroernes konstant skal konfronteres med 'anderledesheden' og skal bekræfte dens berettigelse. Det virker sådan lidt pubetært.

Jeg har stor sympati og forståelse for forfatternes sag, og jeg ville ønske, at LGBT-folket kunne finde fred med deres seksuelle identitet, lægge den til side, og komme videre mere lødige agendaer.

Meget af det, artiklen her kritiserer LGBT for, kunne man såmænd lige så passende kritisere Kvinfo for. Begge kampe er forlængst vundet i Danmark; hvad der står tilbage udspringer af ren forfængelighed, mindreværdskompleks og offerdyrkelse.

/O

"Jeg tror jeg sætter mine penge på glitterfolket, hvis I er alternativet."

Jeg er mere splittet. Som jeg ser det, er 'glitterfolket' gode til markedsføring, men de er åbenbart ikke kreative nok til at finde på et navn til sig selv.

Kære kritikere,

artiklen er et forvirret sammensurium af CPH Pride, LGBT DK og queer teori samt anden uigennemtænkt eksklusivisme/separatisme. Jeg viderebringer her min personlige kritik af Priden, som også forefindes i en lettere alternativ udgave i det seneste nummer af Christianias Ugespejl:

"I anledning af dette års nyligt afviklede Copenhagen Pride, ønsker jeg at påpege visse modsætningsforhold her , som jeg med nærværende kronik vil opfordre den modkultur, det kommer ved, at tage kraftigt til efterretning.

Med slagord som mangfoldighed, ligestilling, tolerance , frisind o.l. best-sellers i socialkampen for menneskerettigheder forsøger Pridens bagmænd og -kvinder at forføre os ind i et pseudohumanistisk spind, der hovedsageligt er vævet med kommunikationsstrategien pinkwashing.

Grundtanken er ikke ny; pinkwashing er blot et eksempel iblandt flere indenfor en overordnet måde at føre PR på, som der investeres stort i indenfor politik og industri til overlagt manipulation af den offentlige opionsdannelse. Som med de beslægtede marketingsfænomener redwashing og greenwashing, gælder det for enhver vaskningsmetode , at selvpromovering, økonomisk udnyttelse og andre egennyttige hensigter vaskes tilsyneladende rene i en udspekuleret og iscenesat løgn om social og/eller miljømæssig ansvarlighed.

I det seneste nummer at det danskudgivede magasin Homotropolis, The Pride Issue, melder LGBT-kommentatoren Tommy Petersen (R) kontant ud: "Priden handler om en global værdikamp - og det er der gode penge i".

Og Pridens nuværende kommunikationschef, Mia Lynge Andersen, der i interviewartiklens overskrift har fået tildelt øgenavnet Pridens Mamma, erklærer ligeledes uden omsvøb: "Jeg synes, vi har fået styr på organisationen, og vi markerer os langt mere end tidligere. Vi har fået skabt et stærkt brand som også er konsolideret i samfundet... Jeg går nu, for man skal gå, mens legen er god. "

Der er ingen dikkedarer her: den økonomiske opportunismes rovdrift på minoriteter indenfor seksuel orientering og kønsidentitet er med ovennævnte LGBT kendissers blåstempling forsøgt yderligere aftabuiseret for at give den friere spil - og en stor, strittende fuckfinger i deres ansigter for det!

Priden er et brand, der har pinkwashing som sin vigtigste egenskab. Og gennem årene har Priden stilet mod en et bestemt brand image eller identitetsskabelse med nogle bestemte kvaliteter, værdier og forestillinger, som sponsorer m.fl. kan promoverer sig selv igennem. På paradens liste over eksponerede varemærker i år kunne man bl.a. finde Nykredit, Dansk Industri, Novo Nordisk, SPIES Rejser, bilmærket MINI (BMW), X factor (DR), ejendomsmæglerfirmaet BEIER - "Anders Beier goes gay for a day", markedsføringsbureauet PROMOTERS, Folketeateret Nørrebro, energidrikken PUSSY, tøjmærker, negleklinikker, frisørsaloner, spisesteder, de fleste kommercielle LGBT udskænkningssteder og selvfølgelig det ene politiske parti efter det andet, der har fiskesnøren ude efter the pink vote (i almindelighed regnes mindst 10% af befolkningen for at have en ikke-heteroseksuel orientiering og/eller ikke-cisnormativ kønsidentitet)

Hvordan ser interessenterne et kommercielt snit i Pridens værdipolitik? Hvilke værdier er der tale om - egentlig? Lad os se på nogle af de centrale buzzwords, en ad gangen.

Mangfoldighed - eller diversitet, er et begreb, der i bredeste forstand er et sammenfattende udtryk for den vifte af variationer, der kan forefindes indenfor en gruppe/mængde under bestemte betingelser fx vækstvilkår. Når Priden og de borgelige poltiske partier pryder sig med ordet mangfoldighed, overser de mere eller mindre bevidst at nævne den kontekst som mangfoldigheden udfolder sig i. Under neoliberalismens præmisser kommer diversitet til udtryk som socialt hierarki med ekstrem fattigdom og nød i bunden af samfundspyramiden og en yderst privilegeret elite i spidsen. Ja, i princippet udgør socialt hierarkisering en form for diversitet af sociale og kulturelle fænomener, der opstår på baggrund af social ulighed og uretfærdighed, men hvorfor ikke skabe et differentieringsgrundlag på basis af social lighed, ansvarlighed, autonomi og bæredygtighed?

Ligestilling - med hvem og på hvilken politisk-økonomisk basis?! Hvis der er tale om den neoliberale kapitalisme med hele sit ydbytningsmaskineri, der er bygget på renter, leje, spekulation, profit, privat ejendomret over samfundets produktionsmidler og naturressourcer, krigsimperialisme og hele det vanvittige vækstparadigme, der æder sit eget naturgrundlag op, så er kampen for ligestilling i sandhed en kamp for lighed til undertrykkelse - og allerhelst med den hvide mands privilegier!

Tolerance og frisind - ikke hvis det bidrager til en klasses undertrykkelse af en anden, punktum! Social ulighed er hovedkilden til urimelig diskrimination, hvorfor stat, kapital og hele dets fundament af borgerlige idealer og værdier skal knuses - og det kan kun gå for langsomt. Angående sex og kærlighedsforhold, så hedder det, at hvis interessen mellem de involverede parter er gensidig, så skal folk blande sig udenom - fuldstændigt.

Kampen for seksuel og køns(identitets)mæssig frigørelse er uløseligt forbundet med klassekampen for social lighed, autonomi og fremelskelse af mangfoldighed baseret herpå. Og klassekampen er solidarisk - dvs. ingen White Pride, Black Pride, LGBT Pride osv. Stolthed grundet i ikke-tilvalgte livsvilkår fx biologisk køn, oprindelsessted, hudfarve, øjenfarve, seksuel orientering, kønsidentitet osv. fører i det store hele uundgåeligt til chauvinisme, klassementalitet og social hierarkisering.
Det er i bestræbelsen på at skabe social retfærdighed, at glæden ved at kæmpe sammen med og for fælleskabet overskygger et hvilket som helst klassemindreværdsforbundet behov for Pride i sine forskellige afskygninger. Pride ekskluderer - solidaritet forener!

Boykot det lort og organisér modstand!

Xe Cola
/Rainbow Militia

PS. for billededokumentation se: http://www.flickr.com/photos/96576181@N02/sets/72157635232523146/

og for en komplet liste over deltagere og sponsorere se:
http://www.copenhagenpride.dk/node/5540

Sjovt nok startede Priden som et lille optog med det samme udtryk, den voksede med flere og flere, ikke mindst flere og flere der støtter op om Priden ved at følge den på vejen op mod 20.000 deltog og 80.000 støtte op ved at følge den på vejen, det giver jo en god fornemmelse når jeg før den støtte til det arbejde jeg og andre lægger frivillig, gratis, nej jeg betaler faktisk for det arbejde jeg gør. Det er jo ikke lige frem en indikering at LGBT Danmark og priden er skadeligt, men i min optik indikering et plus for arbejdet. Det giver en varme at folk vinker til dig, en arbejdeskollega ”hej Malene”, prøv det.

Når en tidligere elev på den skole jeg arbejde på siger ”du er sej Malene” så skal det godt nok kommer fra en bøsse, der ikke en tør gå hen til mig og sige, ”hvorfor skal du sådan udstille dig”, nå men jeg kommer mig nok over de meget få mavesure bøsser, for i virkeligheden her jeg fået en indsigt og mødt fantastisk mange dejlige bøsse.

Bøsser og Lepper som "Brand", fuck you!

@Morten Bak Kristoffersen

Helt i orden. Jeg kunne nok også have gjort joken lidt mere forståelig. Og held og lykke med at skabe mere debat, og endnu mere held og lykke med faktisk at blive hørt. ;-)

Sex er overalt - jeg forbløffes, hver gang jeg viser drama-uddrag for min kursister, at det mærkeligt nok er en kerne i det hele. Hvordan mon det kan være? Nåh jo, det er nok, fordi det fylder suverænt mest i menneskers liv.

God artikel, minder mig om da jeg i 90'erne havde parkeret bilen i en af Berlins gader, under en indkøbtur med familien. Da vi hentede bilen, og efter at vi havde sat os ind i den, begyndte børnene at slås om et anders and blad.

Det tog et stykke tid at få styr på på ungerne, og i mellemtiden var vi blevet lukket inde af en stor gay pride. Som den hetero familie vi åbenbart har lignet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg og ungerne dog havde gjort, for at skulle stå model til at nogle af deltagerne gned deres slappe pikke mod bilens ruder i deres frisind(måske kamp mod homofobien)?. Eller, måske har vi virket provokerende, i vores tilsyneladende småborgerlighed(indkøbsposer, kone med børn).

Jeg voksede ellers op i et hjem, hvor min moders bedste venner var bøsser, så jeg har aldrig som barn, eller før ovenstående episode skænket homoseksualitet nogen nævneværdige tanker. For mig og min søster var "homoseksualitet" en naturlig del af hverdagen. Men episoden i Berlin, fik mig faktisk til at føle en lede ved eksponentiel homoseksualitet, for første gang i mit liv.

Jeg er faktisk meget enig med artiklens forfattere.

Bøsser og lesbiske har forlængst opnået juridisk ligestilling og accept i samfundet. Naturligvis kan man finde idioter der har noget mod homoseksuelle, men det gælder for enhver minoritet.

At man bliver ved med at sætte sig selv i en offerrolle, og gøre sin seksuelle identitet til hele sin identitet er blot med til at gøre homoseksuelle til noget anderledes.

Det samme kendetegner flere religiøse kredse, feminister etc. Langt de fleste accepterer dem og er lige glade, men de føler hele tiden behov for at stå frem og skille sig ud fordi de vil behandles som alle andre ...