Klumme

Ikke altid godt for Danmark

Der er en udbredt tro på, at succesfulde erhvervsfolk har løsningen på vores problemer. Hvorfor egentlig?
Debat
7. september 2013

Da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 2000 takkede Mærsk Mc-Kinney Møller for tilbuddet om Operahuset, havde takkebrevet forinden været en tur forbi Esplanaden for at sikre, at det var taknemmeligt nok.

Nu var Mærsk Mc-Kinney Møllers – eller blot ’hr. Møller’, som han ofte blev omtalt – indflydelse i dansk politik enestående. Men når selv den tidligere DKP-formand, Ole Sohn (SF), understreger, at »i enhver privat virksomhed sidder direktionen hver eneste dag og ser på, om der bruges en krone for meget,« frygter jeg, at statsministeren må sove på sofaen, hvis en af de mange besøgende erhvervsfolk beslutter at tilbringe natten på Marienborg.

Men det kan jo også være, at Ole Sohn taler om den slags sparsommelighed, jeg selv oplevede som barn, hos en mine venners forældre, der drev en mindre, familieejet virksomhed. I det hjem tog de sjældent på restaurant, købte et fjernsyn eller kørte en tur i ’firmabilen’, uden at regningen blev bogført på en konto i virksomheden.

Senest har Danmarks Radio så givet erhvervsmanden Asger Aamund otte programmer på DR2, Asger og de langtidsledige, til i den bedste sendetid at fortælle, at der altid er arbejde til dem, som gider arbejde.

»Det ville være okay, hvis man havde penge som i oliestaterne, men det har vi ikke, og derfor er Danmark på katastrofekurs. Vi er på vej til at fordele fattigdom i stedet for at skabe rigdom,« forklarer Aamund i DR’s foromtale.

Ekstra Bladet har ikke være sen til at påpege, at Asger Aamund næppe er den rette til at rådgive om, hvordan man skaber succes. I dag skylder hans private selskab A.J. Aamund A/S 150 millioner kroner til Nordea, mens biotekaktierne, efter finanskrisen, kun kan indbringe 90 millioner kroner.

Det stopper ikke troen på, at succesfulde – eller i Asger Aamunds tilfælde; mindre succesfulde – erhvervsfolk har svarene på ikke blot en række langtidslediges, men på vores allesammens udfordringer i Danmark anno 2013.

Men svarene kender vi jo allerede. Tip: Ifølge det andet af Asger Aamunds programmer er det noget med, at politikerne ikke har sat »reformer i gang«.

Det er selvfølgelig også årsagen til, at borgerlige politikere altid klager over, at der er for få erhvervsfolk i dansk politik. Hvis der var flere af slagsen, var der naturligt nok flere med deres egne holdninger. Og hvordan får vi så det? Asger Aamunds svar er at halvere antallet af folketingsmedlemmer til 89 og fordoble deres løn.

Når de borgerlige partier endelig har haft held til at tiltrække kendte erhvervsfolk, har den politiske succes dog været begrænset. ISS-direktøren Poul Andreassen – ’den store fejekost’ – blev efter blot to år som formand for Det Konservative Folkeparti selv kostet ud i 2000. Forinden havde reklamemanden Jens Heimburger været ved at sprænge selvsamme parti med sine personlige ambitioner. Og Asger Aamunds kollega og partifælle, Lars Kolind, sikrede i 2007 Ny Alliance tilnavnet ’storbytosserne’ ved at foreslå en forsøgsordning med 40 procent proportional – eller såkaldt flad – skat på Fyn.

Hvorfor venstrefløjspartier og politikere som Ole Sohn og SF, der i 2010 inviterede Novozymes administrerende direktør, Steen Riisgaard, til at tale på landsmødet, også tror, at erhvervsfolk er »en af vore egne«, er et ubesvaret spørgsmål. At tro, at venstrefløjen kan konkurrere med højrefløjen om at love selskabsskattelettelser samt færre miljø- og arbejdsmiljøregler, svarer til at tro, at Socialdemokraterne kan konkurrere med Dansk Folkeparti om at stramme udlændingepolitikken.

Da Annette Vilhelmsen (SF) tidligere på året kom for at skade at sige, at »de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet« ikke ville SRSF-regeringen det godt, kunne hun se langt efter støtte fra regeringspartnerne. Den slags udtalelser er ikke comme il faut.

Men tidligere på ugen viste en undersøgelse i Børsen i hvert fald, at to ud af tre topchefer i de seneste tre år ikke har truffet beslutninger, som vægtede Danmarks interesser højere end virksomhedernes. Blot 16 procent motiveres af at skabe arbejdspladser her i landet.

Det, som er godt for A.P. Møller – for nu at omskrive citatet om General Motors og USA – er ikke nødvendigvis altid godt for Danmark.

Kim Kristensen er Christiansborg-journalist ved Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Udsendelsen Asger Aamund: "For og om Asger Aamund, med Asger Aamunds egne ord ."

Der er vel forhåbentlig ingen licensbetalere som har illusioner om,
at udsendelserne handler om langtidsledighed.

Eva Bertram, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Lars Peter Simonsen, Niels Mosbak, Tue Romanow, Karsten Aaen, Anders Kristensen, Erik Nissen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

I et demokratisk samfund er erhvervslivet en modmagt, der skal bastes og bindes, iføres skyklapper og have en gulerod på snor dinglende foran sig, mens de trækker den økonomiske vogn fremad.

Rasmus Kongshøj, Carsten Munk og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når vi nu taler om erhvervslivet - så kan jeg ikke lade være med at nævne at et flertal af lønmodtagere er villige til at gå ned i løn i dårlige tider HVIS de får del i virksomhedens overskud i bedre tider. Det blev udlagt i P1 som nye tider hos lønmodtagerne - MEN er det ikke mere en genoplivelse af ØKONOMISK Demokrati i virksomhederne, der var det store nummer i 1960´erne og 70'erne.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

synes, seriøsiteten forsvinder, når Asger Aamund sidestilles med Mærsk Mc-Kinney Møller. Faktisk har succesfulde erhvervsledere sjældent tid og energi til deltagelse i tv-shows el. politiske debatter. De har nok mest travlt med virksomhedsledelse.

Mærsk Mc-Kinney Møllers virksomhed havde store overskud, mens Asger Aamunds virksomheder har store underskud. Det kan skyldes, Asger Aamunds virksomheder mest er forskningstunge virksomheder, som lever af salg af forskningsresultater til medicinalbranchen fortrinsvis i udlandet. Operaen i København er et eksempel på adfærd, som strider imod den gængse holdning om virksomheders formål. Den passer bedre til en holdning om, succesfulde erhvervsledere ønsker at give noget tilbage til samfundet. Desværre stred Operaen også mod en udbredt modvilje især i København mod privat financiering af kulturinstitutioner.

Nogle succesfulde erhvervsledere har sandsynligvis svar på samfundets herunder de langtidslediges udfordringer. De virksomheder, som fastholder el. opretter arbejdspladser omtales sjældent, og når succesfulde erhvervsledere bruger nogle af sine penge på fx. turisme el. kultur, bliver de hurtigt spurgt, hvad de selv får ud af det. En af de store udfordringer for dansk økonomi er nu lavt privatforbrug, og det bidrager Asger Aamund ikke til løsning af. Det gør nyhedsmedier og forbrugerprogrammer på tv heller ikke. Både erhvervsledere som Asger Aamund og danske nyhedsmedier antyder tværtimod, at omkostninger, som forbrug jo er, er af det onde og bør minimeres. Krav om reformer bildrager jo nok heller ikke positivt, men bidrager mest til motivation for øget opsparing med deraf følgende lavere forbrug. Med andre ord er det mest udbredte svar på økonomisk krise åbenbart lavere aktivitetsniveau. Sjovt nok snakkes også meget som svag konkurrenceevne i en tid, hvor den økonomiske vækst ikke alene er overraskende stor, men formentlig styret af eksport og offentligt forbrug, hvoraf det ene antydes at være fraværende, og det andet er uønsket. Hvor tænkes den økonomiske vækst og arbejdspladser at komme fra, når de, der har penge nok, ikke vil bruge dem?

Børge Rahbech Jensen

Dorte Sørensen:

"Når vi nu taler om erhvervslivet - så kan jeg ikke lade være med at nævne at et flertal af lønmodtagere er villige til at gå ned i løn i dårlige tider HVIS de får del i virksomhedens overskud i bedre tider."

I så fald kan jeg ikke lade være med at nævne, at hvis ikke de fleste så en stor del af de danske virksomheder faktisk har overskud og betaler skat. Det glemmes ofte i debatten. Disse virksomheder antyder, at erhvervsledere som Asger Aamund bare ikke er dygtige nok til at drive forretning.
Når jeg nu er ude ad det spor, kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at nogle virksomheder har lukrative fratrædelsesgodtgørelser og bonusordninger for deres direktører, som kan motivere til at lukke virksomheden, hvis overskuddet ikke hele tiden øges nok til, direktionen får en bonus. Legos direktør har i øvrigt været tavs det sidste års tid, så jeg tænker lidt på, om han har fået læst og påskrevet af koncernens ejere.

Majbritt Nielsen, Lars Peter Simonsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Børge Rahbech Jensen
Mht. skat så betaler lønmodtagerne også skat . Så at de beholder deres arbejdspladser ved at gå lidt ned i løn i dårlige tider SPARER også samfundet for udgifter til overførselsindkomst i deres tid uden arbejde . Mht skat så har virksomhederne større mulighed at "unddrage" sig skat end en lønmodtager.
Men hvis lønmodtagerne skal gå ned i løn for at hjælpe virksomheden er det vel også godt for produktiviteten på virksomheden , at lønmodtagerne også får andel i virksomhedens overskud .

Men vi er enige om at der findes al for mange "lukrative godtgørselesordninger" til virksomhedernes ledere. Fx. førte disse bonusordninger til at mange banker var al for lemfældige i deres udlån - bare for selv at få bonusudbetalinger.

Majbritt Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Dorte Sørensen:

"Mht. skat så betaler lønmodtagerne også skat . Så at de beholder deres arbejdspladser ved at gå lidt ned i løn i dårlige tider SPARER også samfundet for udgifter til overførselsindkomst i deres tid uden arbejde . "

Naturligvis, men det ændrer ikke på, at de mange virksomheder, som betaler selskabsskat, fordi de har overskud, kun sjældent nævnes, når de ikke fremlægger regnskab. Det er ikke engang givet, lønmodtagere beholder sine arbejdspladser ved at gå ned i løn, og nogle undersøgelser har vist, at de virksomheder, der ikke straks afskediger medarbejdere i tilfælde af krise, kommer hurtigst gennem kriser.

Det artiklen siger er ( frit "oversat" ),

AT DET, DER ER GODT FOR DEN ENKELTE, IKKE NØDVENDIGVIS ER GODT FOR ALLE DE ANDRE

og det uanset om man er skolelærer, erhvervsleder, politiker , narko handler, præst, advokat, journalist, sosu'er , parkeringsvagt o s v.

Der er vel ikke noget nyt i dette - det er en erkendelse , der genfindes i utallige filosofiske og religiøse "skriverier" gennem hele historien så længe vi mennesker har kunnet læse og skrive.

Hvis man vil "rage til sig" på egne eller på sin gruppes ( fagforening, arbejdsgiverforening, NGO , kunstner-sammenslutning o s v ) vegne , så gælder det om at præsentere "grådigheden" som om, at man faktisk gøre alle de andre en stor og uselvisk tjeneste ved at fremsætte sine krav ( om f eks stor lønforhøjelse, skattenedsættelse , større statsstøtte, bedre vederlag til politikere o m a).

Er det nyt ??? - sådan har det altid været .

Asger Aamund mener bare at hvad der er godt for ham, må også være godt for danskerne. Manden er jo bare en almindelig, ikke særlig succesfuld, erhvervsmand og medlem af Liberal alliance. Det taler vel for sig selv. Er der nogen der tror han af drevet af et stort hensyn til det danske samfund. Hvis erhvervsfolk skulle være gode til at bedrive samfundsudvikling, så mangler jeg evidens for den påstand. Jeg synes det er svært at kalde den nuværende krise for positiv samfundsudvikling.
At Liberal Alliance får deres eget program på dr2 er sgu usmageligt.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Steffen Nielsen, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Torben K L Jensen, Marie Jensen, Henning Pedersen, Lars Peter Simonsen, Niels Mosbak, Tue Romanow, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

"I et demokratisk samfund er erhvervslivet en modmagt, der skal bastes og bindes, iføres skyklapper og have en gulerod på snor dinglende foran sig, mens de trækker den økonomiske vogn fremad."

Realiseringen af et autentisk, folkeligt demokrati forudsætter at erhvervslivet er os selv. Vi ejer produktionsmidlerne, sammen.

Asger er ikke helt almindelig.
Hvis man synes at de på overførsels-indkomst ikke skal have stemmeret,
så er man vist hverken demokrat eller bare en anelse humanist.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, lars abildgaard, Majbritt Nielsen, Torben K L Jensen, Marie Jensen, Lars Peter Simonsen, Karsten Aaen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar

... og så er det iøvrigt til den samtidshistoriske bevidsthed, herunder forståelsen af hvorfor vi har en borgerlig regering siddende, som hævder at den ikke er borgerlig, væsentligt at blive mindet om Nyrup Rasmussens fidele relation til bl.a. Mærsk.

Niels Engelsted

Dumhed, benovelse, korruption eller frygt. Dette udtømmer vist de mulige forklaringer på, at erhvervseliten via total mediekontrol ejer den offentlige mening.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Torben K L Jensen, Henning Pedersen, Lars Peter Simonsen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

I en familieejet virksomhed som f.eks. mine forældres kjolefabrik i 1970erne, ja der passede man på hver eneste fem-øre. Og investerede alle disse ører og kroner igen i firmaet - som driftsmidler. Den enkle vareproduktion hedder dette; den eksisterer vel stort set ikke længere i DK. Disse små mom og pop stores som de hedder derovre i USA - undtagen måske i det der nu kaldes Vandkants/UdkantsDanmark....

Kapitalismen er kendetegnet ved en ting; akkumuler, akkumuler, akkumuler. Profit. Og hvordan skal dette så ske? Jo, det skal ske ved at investorerne (altså de udenlanske investorer mv) gives magt til at bestemme over, hvordan politikken i landet DK skal være. Og de ser jo slet slet ikke DK som et land, men som en forretning, A/S Danmark. Alle de her mennesker på kontanthjælp mv. ja deres indtægt skal drastisk ned, så de motiveres til at arbejde. Og gerne skal de jo have mindst to jobs.....mens investorerne skummer fløden fra aktierne, de ejer i store danske virksomheder. Investorerne ser nemlig sociale udgifter til f.eks. dagpenge og kontanthjælp som overflødige udgifter.....derfor skal de fjernes.....eller reduceres kraftigt...

Kapitalismen er også kendetegnet ved dens jagt på den hurtige profit; et A/S er f.eks. forpligtet på hvert kvartal at levere mere vækst end i det sidste kvartal. Også et firma som A/S Vestas. Og det mener jeg bl.a. ikke har været godt for Vestas, fordi hvis man lover 10% vækst i et kvartal og så kun kan levere 6%, ja så reduceres værdien af firmaets aktier med mere end 6%...eller deromkring. Fyrer man til gengæld en masse folk som det danske samfund så skal tage sig af, ja så stiger værdien af firmaets aktier pludseligt med 10% eller deromkring.
Måske det var på tide i DK at indføre et system som i BRD hvor det er firmaernes ansvar at betale understøttelse til de folk de fyrer?

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Ulla S. Stokholm

Jeg undres over, at Asger Aamund nu skal ophøjes til orakel...

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Majbritt Nielsen, Marie Jensen, Karsten Aaen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Mediernes leflen for erhvervslederne er klam, ikke mindst deres leflen for AA i lyset af hans tidligere udtalelser om at fratage folk på overførselsindkomst stemmeretten.

Det gør mig rasende at han skal gøre sig klog på hvordan arbejdsløse kan gøre sig fortjent til at få et job, når han aldrig nogensinde selv har været i deres situation.
Erhvervslederne sidder ganske rigtigt med nøglen til arbejdsløshedsproblemet: de har magten til at ANSÆTTE nogle mennesker. Så hvad med at bruge krudtet på rent faktisk at få nogle langtidsledige i gang der, hvor de har magten i stedet for at rende rundt og lave mediestunts og propaganda for LA?
Men måske er AA i virkeligheden en bedre medieluder end erhvervsmand?

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Nielsen, Henrik Darlie, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Børge Rahbech Jensen
07. september, 2013 - 11:09
Mærsk give noget tilbage til samfundet?
Mon ikke bare han ville have en (i overført betydning) en buste af sig selv som bevis på han var der.?
Og gad vide hvor mange penge skatteyderne har postet i den bunke mursten?
For han har vel trukket fra alt hvad remmer og tøj kunne holde? Jeg ville blive meget forbavset hvis ikke.

Hvis han ville give noget tilbage, , kunne han have fundet noget mere nyttigt end en et musik-område, der kun interessere en lille del og er ren snobberri. For samfundsnyttigheden, den er ville jeg da gerne vide.
Jeg kan ikke se det.
Men selvfølgelig som han fik snablen i olien, så skulle han da have råd til det der snobberri der.

PS kan man se det omtalte (brun-næse) takke-brev?

hvem tror det, andet end politikerne, og erhvervsfolkene selv, hvis de endda helt ærligt gør?

Niels Engelsted

Jeg undres over, at Asger Aamund nu skal ophøjes til orakel...

Så har du vist ikke fulgt med i de sidste tiårs medieudvikling, Ulla!

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar