Klumme

Banal antikapitalisme

... er ikke at foragte, for måske er der ingen anden?
3. september 2013

Hvor banalt: »Jeg er jo fuldstændig enig i, at et liv, der tilhører en gymnasieelev, ikke er mere værd end et liv, der tilhører en erhvervsskoleelev.«

En socialdemokratisk retsordfører – i dette tilfælde Trine Bramsen – selvfølgelig sige sådan noget. Når hun i fredags i Danmarks Radios tv-nyheders 18.30-udsendelse konfronteres med historien om handelsskoleelev Rasmus Madsen, hvis mor af Højesteret har fået at vide, at hendes søns liv er 1,3 millioner kroner mindre værd end en gymnasieelevs.

Sagen handler om erstatning for tabt erhvervsevne. Efter en alvorlig trafikulykke erklæres Rasmus Madsen for livsvarig invalid. Men betyder det så, at hans liv ikke er de 3,7 millioner kroner værd, som det havde været, hvis han havde haft udsigt til studenterhue med rødt bånd? Åbenbart. For Købstædernes Forsikring har ved både Lands- og Højesteret fået medhold i, at den 19-årige Rasmus kun skal tilkendes 2,4 millioner kroner, da han som elev på handelsskolens HG-linje blot ville være blevet butiksansat og dermed tjene mindre end den gennemsnitlige normal-årsløn, der efter loven tildeles gymnasieelever. De menes nemlig at kunne uddanne sig til mange forskellige ting. Hvilket Rasmus’ mor, Lise Madsen, »synes er at tage pis på folk. Jeg kan ikke acceptere, at han skulle være mindre værd end andre unge«.

Hvad Trine Bramsen som sagt giver hende ret i med banaliteten:

»Et liv, der tilhører en gymnasieelev, er ikke mere værd end et liv, der tilhører en erhvervsskoleelev.«

Markedet bestemmer

Hov, banalt? I en kapitalistisk økonomi som den danske er snakken om lige menneskeværd alt andet end banal. Fordi dér hører den slet ikke hjemme! Som alle véd, får en butiksassistent næsten altid noget eller meget mindre i løn end en akademiker med ’rød’ studenterhue. Og da markedet er det bestemmende for os moderne mennesker – har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) netop ikke lige slået fast, at det er det private erhvervsliv, der skal uddannes til? – så er Rasmus’ liv altså mindre værd end en gymnasieelevs.

Hvorfor Trine Bramsen i virkeligheden er rystende kontroversiel, ja, ifølge regeringen må hun vel nærmest betragtes som samfundsundergravende og alt andet end banal. For hvordan skal den eftertragtede kapitalistiske økonomi dog kunne fungere, hvis ikke der er forskel på lønninger? Og konkurrence om at opnå de højeste lønninger og erhverve det deraf følgende største forbrug af naturens materielle goder.

Samme fredag, Rasmus og hans mor var i fjernsynet, udkom Information med sit Studiestart-tillæg. Her udtalte professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand Niels Kærgård:

»Vi har nogle politikere, der tror på markeder og produktivitet. Man er gået fra at sige ’forskning for folket – ikke for profitten’ (hvad man gjorde under studenter- og ungdomsoprøret i 1968, el) til i dag at sige ’fra forskning til faktura’. Den gamle idé om, at vi søger sandheden – det er ikke sikkert, vi finder den i år, heller ikke til næste år, men så finder vi den måske det tredje år – er forsvundet.«

Dette er en bekræftelse af, at et liv, der tilhører en gymnasieelev, er mere værd end et liv, der tilhører en erhvervsskoleelev! Mens Trine Bramsens udsagn i dag er et af de mest ubanale udsagn, som tænkes kan. Fordi det intet har med markedet, produktiviteten, profitten og fakturaen at gøre. Men med det, stort set ingen toneangivende koryfæhoveder længere beskæftiger sig med i verdens i dag fremaddrivende økonomiske og politiske sektorer. Alle er efterhånden tilsyneladende og langt ind i også sports-, forsknings- og kunstverdenerne domineret af det kapitalistiske krav om stadig skærpet konkurrence, uophørlig akkumulation, grænseløs økonomisk vækst, markedsgørelse af alle, pengevurdering af alt.

Rasmus’ mor kalder det ’at tage pis på folk’. Pis tager det i hvert fald på indledningen til Thomas Jeffersons Uafhængigheds- og Menneskerets-erklæring fra 1776, der »finder det selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige«. Uanset at nogen render rundt med studenterhuer, og andre er diskenspringere. Hvorfor en højtlønnet cand.jur. i Danmark da heller ikke afleverer sin stemme ved det kommende kommunevalg med større vægt end en laverelønnet brugsuddeler.

Demokrati eller kapitalisme

Hvor længe kan dette grundlag for et moderne demokrati modstå presset fra den kapitalistiske økonomi, som i den grad lever af og på, at forskellen på en handelsskole- og gymnasieelev er altafgørende?

Et godt spørgsmål for de efterhånden ikke få, der i stigende grad frygter demokratiernes sammenbrud i de kommende årtier præget af stadig større uligheder og naturødelæggelser.

Svaret er derimod heldigvis ikke så entydigt. For uden at blive lalleoptimistisk er det tilladt at glæde sig over, at Trine Bramsens udsagn, »et liv, der tilhører en gymnasieelev, er ikke mere værd end et liv, der tilhører en erhvervsskoleelev«, netop opfattes – banalt!

Trods kapitalistisk indoktrinering og praktisk udøvelse i et omfang, som historien endnu aldrig har set magen til, er det stadig banalt, at mennesker er lige.

På denne banalitet må kapitalismen før eller siden bryde sammen. Om demokrati og naturgrundlag for højerestående planter og dyr, herunder menneskearten, skal overleve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Niels Mosbak
  • Stig Bøg
  • Inger Sundsvald
  • Steen Sohn
  • Niels-Simon Larsen
  • Simon Olmo Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jan Weis
  • John Fredsted
  • Bill Atkins
  • Grethe Preisler
Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Stig Bøg, Inger Sundsvald, Steen Sohn, Niels-Simon Larsen, Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek, Jan Weis, John Fredsted, Bill Atkins og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benævnte politikers ytringer ville fremstå noget mindre hule, hvis ikke den regering, som hun er medlem af, i nu snart to år havde bedrevet en politik, der handler om at please (som det hedder på nudansk) finansmarkederne, kapitalismens katedral.

Niels-Simon Larsen

Der er som bekendt forskel på ret og retfærdighed. Gældende ret og sund fornuft.
Der er en morsom forskel i rettens og retfærdighedens sprog. Højesteretsdommerens: "Thi kendes for ret...", og moderens: "Du tager sgu da pis på mig, mand!" Det er forskellige verdener, der tørner sammen.
Det er det også i klimadebatten, når den ene part rystes i sin grundvold over at isen smelter, og den anden part grådigt straks kaster sig over de isfri områder.

Marianne Mandoe

Det er noget fis.... rent ud sagt.
EN HG er et grundforløb ganske som en gymnasial uddannelse.
Man kan, ganske som med gymnasiet, lægge videregående uddannelser oven i.
Oven i købet uddannelser som vil garantere en indtægt der ganske betragteligt overstiger den gennemsnitlige fremtids-indtægt for en gymnasieelev.

Her tænker jeg specifikt på:
Handelsøkonom, logistikøkonom, markedsføringsøkonom, serviceøkonom....

Prøv at fortælle de mennesker at deres potentielle indtægtsmuligheder er mindre end en gymnasieelevs....

Jeg vil gerne bore lidt mere i den manglende selvkonsistens, altså det fænomen, hvor den ene hånd ikke aner, hvad den anden foretager sig, eller det fænomen, hvor man ikke har tænkt sit værdigrundlag igennem: Benævnte politiker falder, som tidligere antydet, i denne sag tilsyneladende ind under den kategori. Men hvad med moren til den nu invalide dreng? Jeg er måske ganske urimelig nu, men interessant kunne det være at vide, hvorledes hun (og drengens eventuelle far) har indrettet sig økonomisk/finansielt: Hvis de bor i egen bolig, hvordan er den da finansieret; med rentetilpasningslån (så som F1, etc.), eller med fastforrentede obligationslån? Har forældrene privattegnede aktier (og i givet fald, i hvilke virksomheder)? Etc. For skal man for alvor kunne tillade sig at brokke sig over kapitalismens urimelige 'logik', herunder behandlingen af drengen, så må svaret på sådanne spørgsmål være nej. For ellers er man grundlæggende en del af problemet.

Inger Sundsvald

Ak ja, der er naturligvis rimelighed i at spørge, hvordan familien/moderen bruger sine penge, før man vurderer om sønnen har krav på erstatning af den ene eller den anden størrelse.
Således fandt Joachim B. Olsen frem til at ”Fattig-Carina” overhovedet ikke var fattig, eftersom hun tillod sig at føde på en hund. Det var en fin begrundelse for at kontanthjælpen burde sættes ned.

Først tales der om, hvad mennesker er ”værd” – senere om, at de er ”lige” – det førstnævnte begreb hører hjemme i det kapitalistiske parallelsamfund – sidstnævnte i det civile demokratiske samfund – og så er der oven i købet også nogen, der taler om ”ligeværd” …

Når en Lars-Henrik Schmidt i sit seneste interview til Information siger, som han gør – at ” ligeværd eksisterer ikke” - rammer han præcist ned i dette samfunds privatkapitalistiske og altødelæggende religion – med et menneskesyn, der til enhver tid ønsker at opretholde forskelle mellem mennesker med det ene mål, at hæve profitraterne og skabe splittelse mellem lønarbejdere – det princip har de kære små allerede med sig selv fundet ud af i børnehaven …

Det store spørgsmål er, hvor længe det politiske system kan værge sig mod denne indbyggede virus med kapitalistisk indoktrinering og det globaliserede profitjag, hvor udbytning er mere værd end mennesker og natur, og hvor man med stor forbløffelse for nylig kunne læse i nærværende dagblad – ”Humanister er mere værd end ingeniører” – det seneste toksiske udslip fra djøf’ernes salgsafdeling …

Der skal desværre nok meget mere end det sympatiske og medmenneskelige ligemageri på papiret til for at få kapitalismen til at bryde sammen – den kapitalistiske tankegang er jo netop også indbygget i amerikanske Thomas Jeffersons Uafhængigheds- og Menneskerets-erklæring fra 1776 – ”Pursuit of Happiness” …

@Inger Sundsvald: Du synes at misforstå mig. Jeg taler ikke om, hvorledes moderen/forældrene bruger deres penge. Det har for mig ikke en disse at gøre med, hvilken godtgørelse drengen er berettiget til. Nej, jeg taler om, hvorvidt hun/de gennem deres økonomiske/finansielle valg og handlinger agerer 'nyttige' tandhjul i kapitalismens maskineri, eller ikke.

@Inger Sundsvald: Min pointe er følgende: Det har i en rum tid været noget nær en dansk folkesport at finansiere ejerbolig med rentetilpasningslån o.l., samt privat lege med aktiehandel. Det har konsekvenser: For med disse aktiviteter, blandt flere andre formodentlig, er man med til at understøtte, ja, måske endda styrke, det kapitaliske system. Når kapitalismens urimelige 'logik', i dette tilfælde den lavere erstatning til drengen som HG-elev, end hvis han havde været en gymnasieelev, viser bagsiden af medaljen, så kan man i mine øjne kun tillade sig ukritisk at brokke sig, hvis man ikke har deltaget i folkesporten. Ellers bør kritikken som minimum følges op af en selvransagelse.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er rigtigt, at uafhængighedserklæringen indeholder to menneskeopfattelser, dels er mennesker skabt lige, og dels er de af deres skaber givet nogle rettigheder, som kan gøre dem ulige. "... are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty, and the pursuit of Happiness".

Men hvad er et menneske værd? Spørgsmålet får en anden drejning bare man siger: "Hvad er menneskets værd eller menneskeværd". Det er jo et etisk spørgsmål, hvor de fleste nok ret hurtigt kommer frem til, at den ene kan være lige så god som den anden, jf. den socialdemokratiske ordfører overfor. Man kan måske endda strække den til, at alt levende har lige meget værd, og det ville sætte forsøgsdyrsafdelingerne i et blakket lys, eller man kunne gå skridtet videre og sige, at alt det skabte, er værdifuldt.

Men etiske spørgsmål og vurderinger skal man nok ikke forvente at få svar på i en forsikringspolice. Købstædernes Forsikring har sikkert sit på det tørre, både hvad angår det, der står med småt i policeteksten, det, der har med beregningerne for erstatning at gøre, og hvad juraen angår, hvilket de høje dommere jo også giver dem ret i. Skulle man lede efter et etisk mere korrekt selskab, skulle man nok lede længe.

Endelig er der – undskyld - Immanuel Kants ”kategoriske imperativ” fra hans ”Kritik af den rene fornuft” – det filosofiske grundlag for hans etik – som desværre stadig i vor tid finder alt for ringe opmærksomhed de steder, hvor det er mest påtrængende – men det er et påbud, og det gider ingen jo høre på – og slet ikke dét utåleligt højrøvede standpunkt, at imperativet altid bør følges uanset omstændighederne (ligger i betegnelsen) – og slet ikke for paladinerne i kapitalismens evige jagt på profit …

Som filosoffen sagde – ”Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål.”

”Det kategoriske imperativ” må vel siges at være ét af Oplysningstidens mest citerede udtryk, hvor det er lykkes at skabe en etik, der frigør alment følte moralregler fra al religiøs humbug – men alligevel kunne den yngste Helveg-Petersen – tredje generation i dynastiet af politiske dyr - for nylig, i forbindelse med en diskussion af krigstruslerne mod Syrien, deklamere – at politik og moral er to forskellige ting – det er lige præcis én af de værste slyngelstreger og dødssynder i vor tid …

Fra juridisk responsum om 'det borgerlige jævnmål':

Til begrundelse for vort lave erstatningsniveau ved personskader - navnlig
tesen om det borgerlige jævnmål - har man også anført, at det ville være
udemokratisk at give en skadelidt med højere indtægt mere i erstatning end
den, der kun har en lille indtægt.

Michael Kongstad Nielsen

Virkelig Atkins - står der det i en juridisk tekst. Men det er nok ikke livsforsikring, eller overhovedet forsikring, der tales om. Men måske personskader forvoldt af andre personer, hvor retssystemet udmåler erstatningsansvar. I forsikringssammenhæng tegner man en forsikring, der er en privat aftale mellem selskab og forsikringstager. Man betaler ved kasse ét, og ved hvad man får (hvis man har læst det med småt). Der er ingen statslig censor eller vagt, der påser at man virkelig har behov for forsikringen, at man tegner den rigtige, at den er rimelig i forhold til ens situation osv. Man kunne også sige: - der er ingen kære mor.

Michael
nåe, det var nærmest et indspark til dine overvejelser 16:04 hvor du kaster dig ud i en længere analyse af den amerikanske uafhængighedserklæring... der er i dansk jurisdiktion gjort nogle tanker om værdi af liv som måske er mere overensstemmelse med dansk tankegang.

Michael Kongstad Nielsen

Ikke helt med..., men om det amerikanske, er det jo idéen om retten til at søge sin egen lykke, som i den grad sætter sig i amerikansk tankegang, og som på mange måder er grundlaget for kapitalismen, og dermed den ulighed, der er modsætningen til den oprindelige lighed.

Michael, nej det kan jeg forstå, men dansk kapitalisme er jo netop kendetegnet ved at der kulturelt er en større grad af regulering, og som sådan er også vores jurisdiktion mere knyttet til jyske lov, frem for til den amerikanske uafhængighedserklæring. Det med at skrive med småt er en amerikanisering af vores kultur.

@Inger Sundsvald: "Jamen jeg forsikrer dig, jeg har forstået din pointe allerede første gang."

Ok, fint. Men har jeg forstået dine kommentarer til mig korrekt, hvis jeg fornemmer, at du er forarget over mit standpunkt?

Inger Sundsvald

@John Fredsted
”Forarget” er måske så meget sagt. Jeg kan bare ikke se, at værdien af et ungt menneskes liv og helbred har noget som helst med forældrenes økonomiske dispositioner at gøre. At den unge mand vurderes 1,3 mio. kr. lavere end en gymnasiasts, har ikke noget med hverken kapitalismen eller klimaet at gøre. Det er forsikringsbetingelsernes vurdering der gælder.
Selvom forældrene har været nøjsomme og fornuftige på alle mulige miljø- og klimaområder, vil hans ligestilling med gymnasiasten ikke blive bedre.

@Inger Sundsvald: "Det er forsikringsbetingelsernes vurdering der gælder."

Jeg kan nu sagtens forestille mig, at forsikringsbetingelserne i den grad er farvet af kapitalismens 'værdier', så meget mere, hvis disse selskaber er aktieselskaber (der skal 'slikke deres ejere, aktionærerne, i røven').

"Selvom forældrene har været nøjsomme og fornuftige på alle mulige miljø- og klimaområder, vil hans ligestilling med gymnasiasten ikke blive bedre."

Det er vi skam helt enige om - jeg synes så bestemt også, at forskelsbehandlingen er urimelig. Men jeg fortsætter med at fastholde, at hvis - jeg gentager, hvis - forældrene agerer økonomisk/finansielt på måder, der er med til at understøtte kapitalismen (i dens opportunistiske udgave), så kan de ikke udelukkende kritisk brokke sig, men er sideløbende forpligtiget til at foretage en smule selvransagelse (blandt andet som følge af ovennævnte forbindelse mellem kapitalisme og forsikringsselskaber).

Højesteret har med al (u)ønskelig tydelighed med dommen fastslået, at de sociale rangklasser skal fastholdes for livsforløbet.

Højesteret har dermed fældet en social dom der betyder, at ingen må eller kan forlade sin sociale klasse, og samfundet elitestillinger tilhører den herskende klasses elite.

- Det stemmer meget dårligt med de seneste mange år regeringsønsker i skole og uddannelsespolitikken, hvor det er ønskeligt, at så mange som muligt får en videregående uddannelse på universiteterne.
- Så ud over eliten egne børn er universiteterne bestemt for fremmede fra andre lande, som gerne må læse på universiteterne.

- Det er den dom højesteret har fældet over sig selv, og som er en skændsel for samfundet og retsbevidstheden!

Michael Kongstad Nielsen

Blev lidt nysgerrig efter baggrunden for dette, regelgrundlaget. Det viser sig, at dansk ret fordrer erstatninger fastsat efter den skadelidtes indtægt, så bankdirektøren får altså en større erstatning end kassemedarbejderen, selvom de har lidt den samme skade. Det kan man mene er uretfærdigt, det mener jeg.

Dommen:
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Erhvervsevneta...
Loven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0900.aspx?s21=erstatningsansvarslo...

Der skal altså være sket en personskade, og der skal være en skadevolder (det er ikke nok, at selv er skyld i skaden). Derefter regnes erstatningen ud efter er række kriterier som beskrevet i lov om erstatningsansvar. Bl.a.:

"§ 5. Har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.

Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

§ 6. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf. § 7, ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og herefter ganget med 10.

Stk. 2. Erstatningen kan højst udgøre 6.020.000 kr.

§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende.

§ 8. For en skadelidt, der ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, fastsættes erstatningen som et kapitalbeløb, der udgør 276.000 kr. ganget med méngraden, jf. § 4, og herefter ganget med 10. Ved en méngrad på under 5 pct. ydes ingen erstatning."
________________________________________

Udgangspunktet for erstatningsberegningen er den skadelidtes årsløn, jf. § 6 og 7.
Da handelsskoleeleven ikke havde fået arbejde endnu, vil jeg tro man laver et skøn, jf. § 7, stk. 2, og her lægges vægt på årslønnen for en nyuddannet, eller eventuelt for en praktikant eller én i uddannelsesaftale, som det vist hedder.

Det fremgår ikke klart (man skal nok læse Vestre Landsets Dom for et forstå det) hvorfor elevens advokat kræver 1,24 mio. kr. ekstra, og der er ingen regler for gymnasieelever, som Ejvind Larsen ellers skriver, men måske tænkes på § 8 for folk under 15 på skadestidspunktet, men det beløb kan måske med renteregulering blive 1,24 mio. kr. højere end det tilkendte. Men det fremgår, at eleven var mere end 15 år, så det forstår jeg ikke.

Summarum er, at erstatningsbeløbet vel burde være det samme, eller i hvert faldt meget ens ud fra nogle helt enkle kriterier, så der gives erstatning til et menneske og ikke til menneskets tegnebog.

Ps.: det er ikke Højesteret man skal skyde på, hvis man er utilfreds, men Folketinget, da det er dem, der har lavet loven.

MKN - fin oversigt - der vel bare viser, at kapitalistisk markedstænkning også har koloniseret det juridiske system - hvor alle efter sigende skulle være "lige" - men alligevel ikke behandles ud fra princippet om "ligeværd" - jfr. min kommentar ovenfor - og derfor tidligere med rette kaldt borgerskabets klassedomstol - jura og moral ligesom politik og moral er to forskellige ting - jfr. min kommentar ovenfor - desværre intet nyt ...

Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar