Kronik

Dansk erhvervsliv skal tænke som i 1880’erne

Selv om krisen for dansk industri kan synes uoverkommelig, har vi faktisk klaret lignende udfordringer før. Succesen med at omstille landbrugsproduktionen i 1880’ernes kan vise vejen
De danske landmænd har tidligere klaret en voldsom omstilling, da de omlagde en væsentlig del af planteproduktionen fra korn til husdyrfoder, så man kunne opdrætte malkekvæg og svin.

Kirsten Klein

3. september 2013

I dag står Danmark som de fleste højtudviklede industri- og servicesamfund over for en krise. Kina og Indien samt i mindre grad Brasilien, Mexico og Indonesien har gennem de seneste to-tre årtier overtaget en stor del af verdens industriproduktion. I Danmark er der forsvundet flere hundredtusinde industriarbejdspladser. Og fremskrivninger viser, at vi frem mod 2020 vil miste yderligere cirka 64.000 af den type arbejdsplader, så der kun vil være 236.000 tilbage.

Ifølge en ny analyse fra Boston Consulting Group findes der to hovedforklaringer på udflytningen. Dels forventes lønningerne i Kina i 2020 at ligge på 25-30 procent af de danske. Dels betragter multinationale virksomheder Europa som ét marked og placerer sig i Østeuropa, hvor lønningerne er lavest.

1880’erne på repeat

Selv om den nuværende krise kan virke uoverskuelig, har vi faktisk før stået med lignende udfordringer.

Omkring 1880 var der ført jernbaner fra USA’s midtvestlige landbrugsområder til atlanterhavskysten. Herfra kunne store dampskibe billigt sejle korn frem til Vesteuropas havne, og jernbanerne kunne videretransportere det ind i landet. Resultatet var, at kornpriserne i Europa faldt til det halve i løbet af ganske kort tid.

Nogle europæiske lande byggede toldmure for at holde det indenlandske prisniveau. Men Danmark var nettokorneksportør og kunne derfor ikke bruge toldsatserne til effektivt at beskytte kornproducenterne.

De danske landmænd måtte omstille sig og tænke nyt. Løsningen blev at omlægge en væsentlig del af planteproduktionen fra korn til husdyrfoder (græs, roer og andre foderafgrøder), så man kunne opdrætte malkekvæg og svin.

Ud over nødvendigheden af at gøre et eller andet var der også nogle helt specielle muligheder for dansk landbrug i perioden fra begyndelsen af 1880’erne og frem mod Første Verdenskrig. For det første var den britiske middelklasse og bedrestillede del af arbejderklassen begyndt at efterspørge animalske fødevarer som smør og bacon. For det andet var der allerede på daværende tidspunkt detailhandelskæder i Storbritannien, som gerne ville sælge den type produkter, hvis de kunne opnå stabile og ensartede leverancer i store mængder.

Det krav kunne dansk landbrug honorere, bl.a. fordi en ny smørcentrifuge var blevet opfundet i 1879. Den kunne fremstille et ensartet produkt baseret på mælk fra mange forskellige mælkeleverandører. Da datidens køleteknologi fortsat var ringe, havde Danmark fordel af, at transporten fra Esbjerg til Harwich i England kun tog 24 timer. Samtidig var andelsejerformen velegnet til at håndtere en produktion fra de mange små og mellemstore landbrug, idet de mange mindre andelsmejerier i et samarbejde kunne organisere afsætningen på det britiske marked. Lurmærket smør og dansk bacon blev hurtigt dominerende på de britiske spiseborde.

Senere kom der kvalificeret konkurrence på kvalitet og pris fra andre lande som Holland, New Zealand og Australien. Modsvaret fra danske udbydere blev produktdifferentiering, så smør ikke blot var smør, men saltet versus usaltet. Samtidig udviklede man blandingsprodukter, hvor smør blev blandet med margarine, og osteudbuddet, ofte i form af kopiprodukter, ekspanderede kraftigt.

Læren af landbrugsomstillingen

Der er en vis lighed mellem truslen mod det danske kornproducerende landbrug i 1880’erne og truslen mod de rige landes industriproduktion i dag.

Ligesom dengang er der to spørgsmål, vi skal overveje.

For det første: Er det hensigtsmæssigt, at danske virksomheder bliver ved med at fremstille de samme produkter eller tjenesteydelser som hidtil? Skal der fortsat produceres mursten og smør her i landet?

For det andet må vi overveje, hvilke produktionsprocesser det er hensigtsmæssige at anvende eller udvikle til at fremstille kendte eller nye produkter/tjenesteydelser.

Læren af landbrugsomstillingen er, at der skal foregå en permanent udvikling af differentierede kvalitetsprodukter, samt at konkurrenceevnen skal opretholdes på processiden. Med de direkte lønomkostningers aftagende andel af de samlede produktionsomkostninger bliver indførelse af øget automation i form af robotter samt øget vægt på logistik væsentlig.

Specielt for et lille land som Danmark er det værd at erindre sig, at det er vigtigt at opretholde en vis alsidighed i produkt- og servicesortimentet af den simple grund, at der løbende sker ændringer i efterspørgslen. Der skal være plads til, at produktionsområder forsvinder, og andre vokser eller dukker op. Man bør altså undgå faren for monokultur. Man skal ikke tro, at økonomien kan fremtidssikres af smør som i 1880’erne eller vindmøller som i 00’erne. Lige pludselig er det danske forspring indhentet. Det er farligt for et lille land at tro, at det kan bevare dominans på et vigtigt og voksende stort marked.

Her er det værd at genopdage 1980’ernes debat om nichevirksomheder og avancerede leverandørvirksomheder. Konklusionen var, at der for at kunne etablere en fleksibel nicheorienteret produktion i en moderne verden kræves et højt videns- og kvalifikationsniveau. Kun herved kan man opnå kendskab til nye videnskabelige sammenhænge. Fordelen ved at have det kendskab er, at det herved er muligt at sætte sig i spidsen for en udvikling til forskel fra at kopiere konkurrenter, som har sat sig på nye produkter eller processer.

Tid at løbe på

Jamen er toget ikke kørt? Har kineserne ikke allerede overhalet os indenom?, vil nogle sikkert spørge.

Svaret er, at vi faktisk har bedre tid til omstillingen, end man havde i 1800-tallet. Kornprodukter er forholdsvis homogene, så 1800-tallets forbrugere kunne fra den ene dag til den anden skifte danske kornprodukter ud med amerikanske, uden at de mærkede den store forskel. Det betød, at producenterne følte det amerikanske konkurrencepres meget hurtigt. Helt så hurtigt går det ikke for moderne industriprodukter. Her er der tusindvis af forskellige produkter. Inden for enkelte varegrupper som ’energifremstilling’ eller ’personbiler’ kan man i nogen grad bytte en vare ud med en anden. Men den går naturligvis ikke for ’industriprodukter’ i bred forstand.

Og selv inden for enkeltvaregrupper begrænses tilvalget af nye produkter af, at kunderne ofte finder kvalitetsforskellene på nyt og gammelkendt for store. Eksempelvis ligger priserne på licensfremstillede europæiske biler i Kina på omkring 80-85 procent af de tilsvarende importerede modeller fra Europa. Det betyder, at der fortsat er basis for en vis industriproduktion i Europa, så længe der er en væsentlig kvalitetsfordel i sammenligning med produkter fremstillet i de nye BRIK- lande. Det kan give Danmark mere tid til at omstille sig, men det må ikke blive en sovepude, for erfaringerne fra den japanske industrialisering viser, at kvalitetsforskellene kan indhentes.

Jørgen Lindgaard Pedersen er lektor emeritus på DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu