Kronik

De danske topledere er alle millionerne værd

Hvis en topchef gør sit arbejde skidt og fyres, bliver han belønnet med millioner. For almindelige lønmodtagere gælder den modsatte logik. Når den økonomiske elite kan slippe af sted med sådan et bedrag, er de alle pengene værd
På chefgangene gælder ikke bare en anden logik, men øjensynlig den stik modsatte af normal tankegang: Jo værre du er til dit job, des større er chancen for, at du bliver fyret, og des større er chancen således for, at du får en masse millioner udbetalt. Fyringen af Danske Banks direktør Eivind Kolding udløste en præmie på 20 mio. kr. til ham.

På chefgangene gælder ikke bare en anden logik, men øjensynlig den stik modsatte af normal tankegang: Jo værre du er til dit job, des større er chancen for, at du bliver fyret, og des større er chancen således for, at du får en masse millioner udbetalt. Fyringen af Danske Banks direktør Eivind Kolding udløste en præmie på 20 mio. kr. til ham.

Malte Kristiansen

21. september 2013

I dansk erhvervsliv kan det tilsyneladende betale sig ikke at gøre det godt. Den seneste tid har budt på flere fyringer, og hver gang er det gyldne håndtryk større end det foregående. Ditlev Engel, Vestas: 18-25 millioner kroner eller Anders Eldrup, Dong: 14-17 millioner kroner for bare at nævne et par eksempler, og senest altså Danske Banks Eivind Kolding, der kan stikke 20-21 millioner kroner i baglommen sammen med fyresedlen.

Dertil kommer, at lønstigningerne og bonusser på chefgangene er eksploderet de seneste år, samtidig med at lønudviklingen for almindelige lønmodtagere nærmest står stille, hvis de da ikke ligefrem bliver bedt om at gå ned i løn.

En undersøgelse sidste år afslørede, at de danske topchefer har oplevet massiv lønfremgang, hvilket har øget uligheden markant. Så sent som i den forgange uge forsøgte man at presse flere tusind slagteriarbejdere hos Danish Crown til at gå ned i løn, selv om slagteriet skulle være en del af en koncern, der giver masser af overskud.

Eivind Koldings exit i den forgange uge fik debatten til at blusse op igen – særlig i forhold til det gyldne håndtryk: »Han løber en kæmpe risiko og fortjener pengene«, eller »Det er alt for galt«, lyder de ret forudsigelige kommentarer. Sagen er bare, at selvfølgelig løber topcheferne ikke en større risiko end almindelige lønmodtagere. Alene det forhold, at danskere i højindkomstgrupperne ifølge tal fra Arbejdernes Erhvervsråd i gennemsnit lever cirka 10 år længere end samfundets lavindkomstgrupper, burde få folk, der fremfører det argument til at skamme sig.

Men den modsatte lejr, hvor man pr. automatik kritiserer de stadig højere cheflønninger og de stadig større gyldne millionhåndtryk, lader det til, at man har overset, at det måske på en sær omvendt måde slet ikke er for galt. Måske topcheferne kan noget helt særligt? Måske de fortjener hver en krone?   

Selvmodsigende logik

Når der i disse år gøres kraftige indhug i f.eks. dagpenge- og kontanthjælpssystemet, sker det særligt med henvisning til ét bærende og altoverskyggende argument, som har vundet indpas langt ind i den danske centrum-venstrefløj: Forskellen mellem overførselsindkomsterne og lavtlønnede job er for lille, hvorfor systemet må ’reformeres’, så man får et større incitament til at arbejde.

Udover at være højrefløjens mantra er det en pointe, som nu fremføres af selv Socialdemokraternes partileder, Helle Thorning-Schmidt, og flere SF-ministre.

Det skaber den bedste dynamik på arbejdsmarkedet. Formuleret mere direkte er tankegangen altså, at usikkerhed og økonomisk tab ved ledighed motiverer den almindelige lønmodtager til at finde et job og yde en optimal indsats, når de har et.

Men hvis den antagelse er korrekt, må den vel gælde på alle niveauer på det danske arbejdsmarked?

Her bliver det interessant, for på chefgangene gælder ikke bare en anden logik, men den stik modsatte: Sikkerhed og gevinst ved ledighed motiverer (tilsyneladende?) toplederne.

Jo værre du er til dit job, des større er chancen for, at du bliver fyret, og des større er chancen således for, at du får en masse millioner udbetalt.

Når man leger med tanken på dette niveau, kan de fleste godt se, at incitamentsargumentet nærmest er komisk. Selvfølgelig gør man sig ikke umage for at kvaje sig og blive fyret, selv om man bliver forgyldt økonomisk ved at forfølge den strategi. Så meget desto mere må det undre, at man kan slippe af sted med at overbevise flertallet om, at sådan forholder det sig altså for almindelige lønmodtagere. Hvis man ikke bliver presset økonomisk, vil man hellere ligge i en hængekøje – altså på nær, hvis man er dansk topchef.

Aamund, elitens guldfugl

Tilbage står, at chefer belønnes ved en fyring, hvor almindelige lønmodtagere straffes.

Umiddelbart fremstår det som et paradoks, men det er det netop ikke: En moderne topchef skal i dag ikke blot lede en virksomhed, men sælge en økonomisk elites præferencer til offentligheden og politikere. Og den opgave har de stor succes med.

Til og med 2008 kunne vi alle gå på vandet, men siden da har et krak og en global økonomisk krise ændret på meget.

Mange forventede et opgør med den finansielle sektors grådighed og ubæredygtige natur. Nu er vi i krisens sjette år, og opgøret er stadig ikke kommet. Bankerne og de store virksomheder fungerer stadig på vilkår, der er alt for langt fra politisk og demokratisk kontrol.

I en dansk kontekst er Asger Aamund er godt eksempel på en mand, der kan sælge elitens fortælling. Hans evner som traditionel erhvervsmand er tvivlsomme, men få kan som ham sælge fortællingen om, at problemerne skyldes for høje sociale ydelser og individets manglende motivation frem for uansvarlighed og grådighed højere oppe i systemet.  Aamund fremstår jo nærmest lun og sympatisk, når han udpeger velfærdsstaten og ikke den økonomiske elite, han repræsenter, som problemet. I den aktuelle sammenhæng – Danske Banks fyring af Kolding og de mange millioner i afskedsgave – har Aamund også været ude og forsvare praksis med henvisning til den store ’risiko’, man tager som topleder.

Det er noget uklart, hvad det er for en risiko, Asger Aamund henviser til. Men det betyder ikke så meget, for vi hopper uden kritiske spørgsmål på fortællingen. Så selv om det kniber lidt for Aamund at tjene penge på sine egne forretninger, er han i den grad stadig en guldfugl for dansk erhvervsliv.

Løn som fortjent

Det er med andre ord utroligt godt gået, at man efter at have kørt verdensøkonomien ud i en historisk krise, ikke blot kan holde grundlæggende ændringer fra døren, men endda får under- og middelklassen til at holde for. I den forgangene uge udkom Rangvid-udvalgets rapport – og den er ikke begået af en venstreorienteret studiegruppe, men af nationens fremmeste og til tider ret reaktionære økonomer. Her slår man bl.a. fast, at finanskrisen har kostet Danmark mindst 400.000.000.000 kroner. Ligesom vi i en periode var i overhængende fare for en reel statsbankerot. Det skyldes alt sammen en sektor og et økonomisk system, hvor mange yder og få nyder.

Det er muligt, at Aamund har delvis ret, når han henviser til de store risici, som erhvervslederne løber – han glemmer bare at tilføje, at når det går galt, sender de regningen videre.

Når man har kunnet få fællesskabet til at betale i form af gunstige bankpakker og tilmed har fået gennemtrumfet ’nødvendige’ skattelettelser og afgiftsnedsættelser til sig selv og vennerne, hvad betyder så sølle 20 millioner kroner i et gyldent håndtryk?

Men man kan naturligvis ikke bebrejde disse topchefer. De arbejder ikke med velgørenhed, men skal udelukkende tænke på virksomhedens økonomi, og de gør det vanvittigt godt.

Det, der i 2008/2009 fremstod som en tvingende nødvendighed – det økonomiske system burde forandres grundlæggende og underlægges mere politisk kontrol – har disse topledere dygtigt afværget. Nu kan festen så fortsætte, som om intet var hændt.

Hvis det ikke var, fordi mange af de mest forgyldte danske topchefer allerede sad i banken, ville de grine hele vejen hen til den. Ingen kan være i tvivl om, at de fortjener hver en krone.

Brian Esbensen er cand.scient.soc. og politisk kommentator med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Jan S. Larsen
  • Søren Ansbjerg
  • Morten Lind
  • René Frederiksen
  • David Zennaro
  • Markus Lund
  • Niels Møller Jensen
  • claus knudsen
  • Hanne Ribens
  • Tom Paamand
  • Emil Have
  • Anders Kristensen
  • Marianne Christensen
  • Lone Christensen
  • Daniel Mikkelsen
  • Elisabeth Andersen
  • Karsten Kølliker
  • Steffen Nielsen
  • Vivi Rindom
  • Olaf Tehrani
  • morten Hansen
  • Henning Pedersen
  • Maiken Guttorm
  • randi christiansen
  • Leif Marthedal Sørensen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Ib Christensen
  • Hans Ditlev Nissen
  • June Beltoft
  • Filo Butcher
  • Poul Brunhøj
  • Marianne Rasmussen
  • Claus Høeg
  • Astrid Rasmussen
  • Espen Bøgh
  • Tina Skivild
  • Morten Buch
  • Claus Piculell
  • John Hansen
  • Tino Rozzo
  • Anette Gatzwiller
  • Kalle Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik Rude Hvid
  • HC Grau Nielsen
  • Ulla Holger
  • Niels Mosbak
  • Erik Nissen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Dennis Berg
  • lars abildgaard
  • Flemming Scheel Andersen
  • Peter Jensen
  • Hannah Skarsholm
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Sofie Flintholm
  • Erik Jensen
  • Johannes Lund
  • Grethe Preisler
  • Inger Sundsvald
Pia Qu, Jan S. Larsen, Søren Ansbjerg, Morten Lind, René Frederiksen, David Zennaro, Markus Lund, Niels Møller Jensen, claus knudsen, Hanne Ribens, Tom Paamand, Emil Have, Anders Kristensen, Marianne Christensen, Lone Christensen, Daniel Mikkelsen, Elisabeth Andersen, Karsten Kølliker, Steffen Nielsen, Vivi Rindom, Olaf Tehrani, morten Hansen, Henning Pedersen, Maiken Guttorm, randi christiansen, Leif Marthedal Sørensen, Martin Karlsson Pedersen, Ib Christensen, Hans Ditlev Nissen, June Beltoft, Filo Butcher, Poul Brunhøj, Marianne Rasmussen, Claus Høeg, Astrid Rasmussen, Espen Bøgh, Tina Skivild, Morten Buch, Claus Piculell, John Hansen, Tino Rozzo, Anette Gatzwiller, Kalle Nielsen, Simon Olmo Larsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, HC Grau Nielsen, Ulla Holger, Niels Mosbak, Erik Nissen, Maj-Britt Kent Hansen, Dennis Berg, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Peter Jensen, Hannah Skarsholm, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Anne Sofie Flintholm, Erik Jensen , Johannes Lund, Grethe Preisler og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Lige på kornet.
Tak for den

Elisabeth Andersen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen, Erik Nissen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det interessante er også,
at denne absurde udvikling, hvor både topledere og politikere og andre med magt skal have aftrædelses- og fratrædelses- og afviklingsbonus,
den kan ikke stoppes.
En ændring kræver, at der er nogen personligheder, som stiller sig an og går mod strømmen. Som ikke vil have højere bonus og som ikke stemmer for at give sig selv lønforhøjelse eller fyrings-gave.
Men hvem skulle dog være så 'dum'?

Kirsten Lindemark, Morten Lind, Elisabeth Andersen, Viktor Knudsen, June Beltoft, Thorbjørn Thiesen, Torben Nielsen, HC Grau Nielsen, lars abildgaard og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Brian er vist uartig her. Fortsæt gerne, Brian.

Kirsten Lindemark, Anders Kristensen, Morten Lind, Peter Nielsen, Jan Nygaard, John Hansen, Hanne Ribens, Daniel Mikkelsen, morten Hansen, Henning Pedersen, Viktor Knudsen, June Beltoft, Marianne Rasmussen, Thorbjørn Thiesen, Anette Gatzwiller, Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen, Niels Mosbak, Erik Nissen, lars abildgaard, Inger Sundsvald, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"En ændring kræver, at der er nogen personligheder, som stiller sig an og går mod strømmen. Som ikke vil have højere bonus og som ikke stemmer for at give sig selv lønforhøjelse eller fyrings-gave.
Men hvem skulle dog være så 'dum'?"

Men sådanne personager sluses ikke ind i disse systemer - og har de tendensen til at virke solidariske med noget så arbitrært som f.eks. den danske befolkning, skal systemkulturen ret hurtigt stryge dén slags dysfunktionaliteter af dem. Ellers åbner døren ud sig notorisk.

Det er ligesom med de danske politikere og dén strukturerende og betingende tvang, som selv håbefulde, relativt uafhængige og solidarisk indstillede politikere udsættes for, når de entrer den politiske systemverden. Disciplineringen og adaptionen finder stort set omgående sted. Håbet om at systemet skulle blive sprængt eller forandret i progressiv retning indefra er og bliver et håb. Og som Woody Allen engang sagde; siden jeg opgav håbet, er mit liv blevet meget enklere, meget lettere. John Pilger opfordrer i øvrigt til det samme - blot i en mere politisk rettet kontekst.

Elisabeth Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det der så undrer mig er så spørgsmålet om journalisternes arbejdsvilkår er for gode eller for dårlige, når de stilles over for et åbenbart let gennemskueligt problem i beslutningsprocessen, men gang på gang med allerstørste behændighed undgår at tage det op og undersøge årsager og virkning.

Jeg er rørende enige i artiklens konklusioner om finanssektoren og dens indflydelse på landets økonomiske situation, og de lønninger på direktionsgangene der intet med deres indsats eller risici har at gøre.
Aftrædelsesordningerne er ganske simpelt hen groteske.

Men det er når det kommer til det fantastiske nummer med først at få staten til at påtage sig risiciene ved finanssektorens fantastiske grådighed uden nogen form for naturlig afgivelse af økonomiske midler, muligheder eller egenkapital til gengæld, så undrer jeg mig over journalisternes slumren.

Den efterfølgende tilbagevendende genetablering af den verdensorden før krisen og reetablering af finanssektorens udsultning af resten af samfundet, for tjenester som udgør en meget beskeden del af samfundsprocessen har fundet sted, stadig uden at medieverdenen søger det fornuftigt at søge årsagerne til at disse naturstridige gentagelser af dumhed finder sted gang på gang.

Der findes en journalistisk grundregel over alle andre i sådanne sager:
"Follow the money!!"

Er vort ry for et ikke korrumperet samfund sandt??

Ikke hvis man ser på måden vort samfund løser problemer på og hvem der betaler prisen for fejl, og især hvem der ikke betaler.

Men når man ser på hvor meget medierne formår at grave frem og hvor dybt, så er det da sandt nok at korruption i Danmark nok ikke findes.

Hvis man igen antager at korruption ikke har styret vore beslutningstageres handlinger og indsats igennem krisen, så må man virkelig undres over at disse beslutningstagere skulle være de rette eller bedst egnede, hverken moralsk eller med hensyn til IQ.

Morten Lind, Steffen Gliese, Karsten Kølliker, morten Hansen, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er det bedste middel af alle tilgængeligt: at danskerne organiserer sig i partiarbejde og ad den vej opnår indflydelse. Hvis man vil forandre noget, må man deltage. Det er også et af demokratiets vilkår.

Morten Lind, Hanne Ribens, Thorbjørn Thiesen, Kalle Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels P Sønderskov og Ulla Holger anbefalede denne kommentar

Det er en fin artikel, som peger på et helt væsentlige problemer i forbindelse med den øgede ulighed og betaling for noget arbejde, som helt klart ikke er pengene værd. Hvis man syntes, at 20.000.000 er et beskedent beløb for dårligt udført arbejde, så må man da være ramt af den samme proportionsforvrængning som folk i de luftlag, der syntes, at deres indsats er lønnen værd. For os almindelig dødelige er 20.000.000 en helt ufattelig stor sum, og der skal ved gud arbejdes meget længe og med noget meget nyttigt - også i samfundsmæssig perspektiv - der kan retfærdiggøre den slags honorering.

Morten Lind, Peter Nielsen, Jan Nygaard, John Hansen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Leopold Galicki, Fransiska Tvede, morten Hansen, Henning Pedersen, Viktor Knudsen, June Beltoft, Steffen Gliese, Kalle Nielsen, Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen, Michael Christensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Michael Pedersen

Hvorfor trække misundelseskortet i en diskussion om moral, hvis det ikke r for at afspore den??
Og det tror jeg så ikke det er, fordi , hvis du tjente 20 mill. , så gad du ikke forsvare det, men grunden er nok snarere at du håber og håbet gerne skal bevares, ellers er der jo ikke det at stræbe efter.

Fra een der synes han ikke selv mangler noget.

Morten Lind, Marianne Christensen, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Vi skal vist lige have nationaliseret bankerne før folkedybet kommer til at bestemme hvad den ordførende direktør skal have i hyre eller aftrædelse. I øjeblikket er det markedet der bestemmer. I øvrigt har Michael Pedersen helt ret i at forfatter og folkedyb ikke har fattet problemstillingen i Danske Bank. Eller rettere, man har ikke hørt ordentligt efter hvad bestyrelseformanden sagde. Alternativt, vil ikke høre.

Javist, det er "markedet", der bestemmer, og her er hvordan det bestemmer:

Why did Mr. Paulson and Congress not seek tighter restrictions on pay, especially given Mr. Paulson’s new acknowledgment?
It is a question Mr. Paulson said he hears often and alludes to in a new prologue to his book, “On the Brink,” which looks back on the crisis and is being reissued this week to coincide with its anniversary. He told me he is as convinced today as he was then that it would have been impossible to persuade the majority of the banks to participate in the program with significant restrictions on pay. And, to him, the most important aspect of TARP’s success in stabilizing the system was that the entire industry participated at the same time.

I USA var gigantbonuser til forbryderne i toppen af bankverdenen en betingelse for, at de overhovedet gad være med til at redde deres egne kastanier ud af ilden. Som Paulson, TARP's egen Lex Luthor, så smukt konkluderer, vistnok uden at fortrække en mine: "It’s hard to punish and save the banks at the same time.”

Nej, som det gamle danske komikerpar John og Åge engang blev enige om i et mindeværdigt TV-øjeblik, er det ganske rigtigt ikke nemt at styre sig.

Morten Lind, Kalle Nielsen, Viktor Knudsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Da samfundets top og folkedybet tilsyneladende lever i to verdener, adskilt af en afgrundsdyb kløft af moral, så er der nok intet forunderligt i at folkedybet ikke forstår den rendyrkede grådighed der driver samfundets top.

Mere forunderligt er det der gør almindelige mennesker i stand til at forstå det uforklarlige, så som samfundets top, verden hinsides, universets oprindelse.
Disse genier er næsten altid miskendt af deres samtid.

Morten Lind, morten Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men Flemming S.A
- Micael Pedersen og Niels P Søderskov må jo så tilhøre toppen, da de jo forstår toppen og logikken i toppens belønning for at blive fyret så udmærket
og til gengæld anser, at folkedybet bare er misundelige
og gerne selv ville være dem der lader sig belønne istedet for at blive straffet og skal holdes i ørerne.

Det er åbenbart meget simpelt og helt klassisk: Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. (Matthæus)
Dem der ikke kan forstå retfærdigheden i den fordeling, de må være misundelige og hvorfor ikke tage Janteloven i spil osse. :)

Morten Lind, John Hansen, Marianne Christensen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, morten Hansen, June Beltoft, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Erik Nissen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

cand.scient.soc. og politisk kommentator med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold

Giver dette virkelig en baggrund for at vurderer aflønning af danske topchefer.
Personeligt vil jeg mene at en sådan uddannelse burde føre til arbejdsløshedskøen alternativt folketinget, hvor han så kan føre teoretiske diskussioner med andre på samme lave niveau.

Derudover så er de EJERNE af virksomhederne alternativt ejernes forlængede arm bestyrelser, som varetager forhandling og afløning af topchefer. Det er IKKE !! pøblen på hverken Eksra bladet eller Information.

Er man misundelig, så skulle man nok have valgt andet livsforløb. Som aktionær, så er jeg interesseret i max afkast, hvis det varetages bedst af en 20 mio om året person, so be it

Flemming Scheel Andersen

Lise Lotte Rahbek

Jamen det synes jeg er helt rigtigt set og det er jo sådanne håb og stræben, om engang selv at kunne mæske sig i overflødig belønning af en beskeden indsats, der udgør den form for misundelse som bevarer og udbygger systemet.

Uden disse repræsentanter fra folkedybet, som uafvendeligt higer og stræber efter engang selv at udleve drømmen om mere end nødvendigt, så ville det såmænd ikke engang have værdig for udøverne af disciplinen i dag, da det ingen status ville give.

morten Hansen, Jens Kofoed, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Kalle Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lars Peter Simonsen

Her kan man v i r k e l i g tale om at leve af andre folks penge...

Anders Kristensen, Peter Nielsen, morten Hansen, Henning Pedersen, Viktor Knudsen, June Beltoft, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Flemming S.A.

Måske handler det om, at man selv skal være stræbsom og konkurrence-mindede for at kunne skimte retfærdigheden i topchefernes incitementsstyring?
Eller det kan også være genetisk bestemt, og så kan man jo ikke gøre for det...

Det personlige ansvar er i al fald højt belønnet og til gengæld kan man skyde (tilbage)betalingen for fadæser over til dem, som ikke har magt eller prestige til at værge for sig.
Det er i grunden smart.
Fuldstændig absurd og skævt.
men smart.

June Beltoft, Dana Hansen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Lise Lotte Rahbek

Mystikken indtræder så først rigtigt når denne tese om belønning for veludført arbejde bevæger sig ud fra direktionsgangen og fuldstændig mister sin kraft og berettigelse, jo længere væk fra gangen den kommer.
Når den så når helt ned lit ledige og KThjælpsmodtagere er plus blevet til minus og kun pisk og tvang er rimelige incitamenter at benytte??

Verden og folkedybets veje er forunderlige.

Elisabeth Andersen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Flemming

Ja, det er ganske forunderligt, at det stadig er,
somom der findes 2 slags mennesker af vidt forskellig 'art', og derfor skal have vidt forskellig incitament og belønning for at lave noget.

Jeg kunne personligt godt tænke mig, at den ide forsvandt og blev helt væk.

Og nej,- inden jeg nu får på puklen fra andre kommentatorer - jeg er ikke misundelig. Og nej, jeg vil ikke bytte plads med en topchef for at få 20 mill. Det var dog en vederstyggelig tanke.

Anders Kristensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

FSA:

Selv den såkaldte "misundelighed" har omvendt fortegn i top og dyb, har jeg just lært. I starten troede jeg, det var en kompliment, når man blev fortalt, at man var misundelig af Virkelighedsmonopolisterne.

Man hører ellers gang på gang eksperterne her i spalterne, hvilken fortræffelig egenskab det er, og hvilken stor samfundsnytte det har, at folk er grådige og misundelige og vil have så meget som muligt for så lidt som muligt, særbehandling i alle forhold, og i øvrigt presser samfundscitronen så meget som overhovedet muligt.

Men det gælder åbenbart, kun når man er ovenpå. Hvis man mistænkes for at benytte samme indgang som tjenestefolkene, er de samme egenskaber dybt forkastelige, og snarere end en ros betyder det, at man uigenkaldeligt har tabt en enhver debat, hvis man kan beskyldes for at være misundelig.

Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Der er ikke forskel på top og bund. Det er meget sjældent man høre nogen fra bunden prale af, at de af moralske grunde har sagt nej til en lønstigning eller ved deres ansættelse har været så idiotiske, at de tilbød sig selv til halv løn. De fleste mennesker er ikke interesserede i at tage noget som helst ansvar, og de er langt fra at kunne dømme en mand, der er villig til at tage ansvaret for den største bank i Danmark.

Niels P Sønderskov:

En af grundene til, at man hører nogen fra bunden prale med at sige nej til umoralsk høje lønstigninger er nok, at det er endnu sjældnere, de får tilbuddet.

Og den der med at bankdirektører har en heroisk offervillighed, der anbringer dem i i en sfære hinsides almindelige dødelige, virker ikke uanset hvor mange gentagelser og omformuleringer, du serverer opfordringen til pueril heltedyrkelse i.

Magt- og pengesyge er ikke lig med ansvarstagen, som krisen har åbenbaret for alle. og enhver forælder, der sørger for at aftensmaden står på bordet, når barnet kommer sultent hjem, tager ansvar.

Elisabeth Andersen, Henning Pedersen, Gry W. Nielsen, June Beltoft, Dana Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Mange tak, nu har jeg så endelig fået forklaringen på at jeg er noget særligt og helt for mig selv??
Jeg troede faktisk at det var helt normalt at betakke sig, hvis muligheden for indtægt betød manglende solidaritet omgåelse af regler og love, eller svigt over for kvalitet eller faglig stolthed, men det kan jeg så forstå at de fleste bare siger ja til uden skrupler.

Er det så mig der er snydt??
Og hvorfor føler jeg det ikke sådan??

Kalle Nielsen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Faktisk så troede jeg at det var en ulykke at nogle få mennesker vil gøre alt for penge, jeg håber da denne indstilling er begrænset til direktionsgangene, for alle andres skyld.

Anders Kristensen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

"Tage ansvaret for den største bank i Danmark." - Tage ansvar og tage ansvar tjah... bliver man fyret får man et gyldent håndtryk, der er højere end hvad mange tjener på et helt liv. Kører man skuden i sænk, er det bare at ringe til politikerne, og så får man foræret skattepenge fra statskassen. Det er en sjov måde at tage ansvar på.

Man bør ikke klandre kleptokraterne i toppen af samfundet for at rage til sig. Som Preben Wilhjelm så rigtigt har bemærket, så giver det jo heller ikke mening at bebrejde en haj at den opfører sig som en sådan, og ikke som en dresseret delfin. Man bør derimod arbejde for at skabe et mere retfærdigt samfund, hvor folks tendenser til grådighed og frådseri på bekostning af andre, ikke bliver tilladt og plejet som nu.

Man løser ikke det enorme problem med ulighed ved at appellere til overklassens moral. Problemet kan kun løses ved en politisk bevægelse, der fratager overklassen dens nuværende muligheder for at rage til sig.

I øvrigt, så er overklassens uproduktive luksustilværelser absolut et problem, der vedrører andre end ejerne. De mange penge er jo ikke kun jetoner i finans-casinoet. På et tidspunkt skal de veksles til varer eller tjenesteydelser.

For at illustrere hvad man kan få for 20 millioner, så kan bank-bossen købe 2.500.000 kilo kartofler for pengene - svarende til hvad alle i Silkeborg forbruger på et år. Vi kan vist alle sammen blive enige om, at Eivind Kolding ikke i sin tid i banken har produceret varer eller tjenesteydelser af en tilsvarende mængde. Han har mest af alt beskæftiget sig med at flytte rundt på penge.

For at systemet skal hænge sammen, så er nogen altså nødt til at arbejde ekstra for at folk som Eivind Kolding kan nyde en luksustilværelse. Det er alle de almindelige arbejdere, der rent faktisk producerer noget, der betaler for at overklassen kan være rig. De virkelige nassere i dette samfund er ikke handicappede eller arbejdsløse - det er overklassen.

Toke Andersen, Kalle Nielsen, Peter Nielsen, odd bjertnes, Marianne Christensen, Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Steffen Nielsen, Carsten Mortensen, Leopold Galicki, Henning Pedersen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Erik Nissen, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

I øvrigt, så må overklassens klakører tage og holde op med at tale om hvordan "det at tage en risiko" skal belønnes. En risiko producerer intet der har brugs- eller nytteværdi, og man belønner ikke folk bare for at tage en risiko. Hvis jeg løb hen over en motorvej, ville jeg også tage en betydelig risiko, men ingen ville vel i ramme alvor mene at jeg skulle belønnes økonomisk for det.

I øvrigt, så er snakken om belønning af risiko hyklerisk. Direktørerne og ejerne risikerer trods alt kun penge og anseelse i deres virke. Mange andre risikerer derimod både liv og helbred. Hvis man virkeligt belønnede dem, der tog den største risiko, for at produktionen kunne finde sted, så ville børnearbejderne i Bangladesh køre rundt i limousiner.

Hanne Ribens, Anders Kristensen, Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Henning Pedersen, Kalle Nielsen, June Beltoft, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Han har mest af alt beskæftiget sig med at flytte rundt på penge."

Han har nok også flyttet rundt på nogle tilfældige mennesker og deres tilværelse med sine massefyringer. Men de fyrede medarbejdere var vel alligevel ansvarsløse og dovne og derfor " langt fra at kunne dømme en mand, der er villig til at tage ansvaret for den største bank i Danmark" med den betragtelige egenrisiko, at han næste gang muligvis ikke vil kunne kræve mere end 15 millioner for sine tjenester.

Carsten Mortensen, Henning Pedersen, June Beltoft, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Jeg anede nok at Claus, Rasmus og Flemming ikke var så gode til at læse.

Der er rigtigt mange af sådan nogen i verden, og taksten på deres arbejdskraft er som den er på markedet. Dog er der ingen af dem, der klart har meldt ud at de af moralske grunde helst går til halv pris?

I den anden ende af skalaen findes en lille gruppe meget dygtige, opfindsomme og hårdt arbejdende mennesker, der mærkværdigvis heller ikke forlanger lavere kompensation end de kan opnå på markedet.

Claus, Rasmus og Flemming er sandsynligvis omfattet af en overenskomst, som er tilvejebragt ved kollektive forhandlinger imellem deres organisation og arbejdsgivernes. De er måske også omfattet af lovgivning, fx Medhjælperloven.

Topledere er ikke beskyttet af nogen lov, og de betingelser de opnår er resultatet af deres egne forhandlinger med virksomheden.

Marianne Mandoe

Man kan måle en persons uundværlighed ved at lade den person stikke fingeren i et fad med vand, og så måle det hul der bliver når personen trækker fingeren op igen.

Anders Kristensen, Henning Pedersen, Peter Taitto, Dana Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nåh, nogen lov er toplederne vist nok beskyttet af, Niels P, men lad det nu ligge, for du glemte helt at fortælle, hvad det var, vi ikke havde læst rigtigt. Det er anden gang, du kommer med den, for du mente vist det samme om Brian Esbensen.

Ligesom den med de helt specielt ansvarsivrige topledere, kan den med, at d lavtlønnde ikke forstår dig hurtigt gå hen og blive lidt gammel, hvis det ikke underbygges.

Indtil videre er det nok dig, der ikke kan læse, for FSA meldte da ret så kraftigt ud, at han ikke modtager usolidariske lønforhøjelser, at det så fik dig til at ændre det til, at vi nu skal gå ned til lige præcis halv pris for at stå til troende, kan han vel ikke klandres for.

Du missede også ganske Rasmus' svar på samme, for det drejer sig om systemets indretning, ikke den enkeltes overvillighed:

"Man løser ikke det enorme problem med ulighed ved at appellere til overklassens moral. Problemet kan kun løses ved en politisk bevægelse, der fratager overklassen dens nuværende muligheder for at rage til sig."

Du har, ganske som de folk, du idoliserer, og som da også uden tvivl af til klapper dig venlig på dit ærbødigt sænkede hoved, når de går forbi, gevaldigt svært ved at forestille dig, at det ikke er dem på medhjælperløn, som skal ned på halv pris i solidaritetens navn. Det er dem i den ande ende, og vi snakker om meget mere end blot halvt pris.

Anders Kristensen, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Der er sikkert adskillige andre ting jeg og andre ikke mestrer i samme grad, som andre.
En af dem er også mangel på tro på de mere, i egne øjne, heldigt stilledes større menneskelige værdi p.g.a. markedsmæssige tilfældigheder og samfundets tåbelige indretning.

Det har så resulteret i tilfælde af respekt for min integritet og holdning fra nogle af disse mennesker, i forbindelse med forskellige former for samarbejde.

En respekt og et samarbejde, som disse mennesker af helt naturlige grunde ikke ville kunne mønstre i forhold til dem der i hovedløs beundring for disses status, rigdom og magt, kun eftersnakker og ..vslikker.
Disse fedteriaktiviteter , som jo bunder i den virkelig rene uforfalskede, grønne misundelse gør selvfølgelig kun deres tilstedeværelse tålt som nyttige idioter, mens ingen regner deres meninger for noget.
Det eneste disse misundelige stræbere, der alligevel aldrig opnår tilfredshed med noget i tilværelsen, i virkeligheden bidrager med er at sikre tingenes tilstand, for dem selv og alle andre.

Bortset fra det ramte du helt ved siden af skiven med resten af dit billede af min person.

Niels P Sønderskov

1) Det har været en forudsætning for det meste af pøblens kritik, at Kolding ikke duede og derfor blev fyret. Det passer ikke. Bestyrelsen valgte den bedste kandidat (og en mand, der havde gjort det godt hos en af bankens største aktionærer). Han har gjort et dygtigt arbejde, men bestyrelsen mener nu de har brug for andre kompetencer. Det er ikke Koldings fejl.

2) Claus kan måske fortælle hvilken lov, der sætter rammerne for toplederes ansættelsesforhold.

3) 'Usolidariske lønforhøjelser' er rent ævl, og halvdelen var kun et eksempel. På det niveau man nu befinder sig tager man selvfølgelig markedsprisen. Den er lidt højere i en virksomhed med 20.000 medarbejdere.

4) Mht. din 'løsning' så ser jeg da frem til at overvære EL's bestræbelser på at få nationaliseret de største banker. Eller skal vi alligevel have revolution?

5) Jeg idoliserer ikke nogen og beklager igen dine manglende læsefærdigheder.

6) Marianne kan jo skrive til bankens bestyrelse og bede dem aflønne den nye ordførende efter kvalifikationer. Hvad blev der af det fantastiske uundværlighedsargument?

7) Når Flemming mener fx Koldings eller den nye leders position skyldes held (og tilfældigheder), så har han nok behov for at undersøge sagen nærmest. Eller var han med i ansøgerfeltet til stillingen og tror de har trukket lod? Han spiller vel også Lotto?

8) Den lysende begavelse, der klart godtgør, at Flemming er blevet forfordelt, blænder voldsomt med en formulering som: "dem der i hovedløs beundring for disses status, rigdom og magt, kun eftersnakker og ..vslikker", om mennesker han ikke kender det fjerneste til. Læsningen kniber det dog en del med.

Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Jeg kan tilsyneladende ikke formå dig til at forstå, at mennesker med magt ikke skal bruge dine spids-kompetencer til noget, da de har medløbere og eftersnakkere i stakkevis og de ikke benytter deres meninger til andet end morskab.

Det må du så selvom at du insisterer på at have retten til, jeg vil så tilslutte mig moroen og beskue din selvafklædning.

Med hensyn til at udtale sig om andre debattører og deres forhold, så kig lidt på dine egne kommentarer, så finder du sikkert begyndelsen med denne disciplin.

Emnet og indlæg fra forskellige har du som vanligt ikke fattet.

Denne eneste grund til, at direktører belønnes i forholdet 1:20 i forhold til andre ansatte er, at de befinder sig i samme luftlag som den øvrige overklasse. Direktører er blot et udspring af en idé om behov for "professionel" ledelse, der indtraf i forbindelse med mange privatejede virksomheders overgang til aktieselskabskonstruktioner. I realiteten er der dog ingen ben i at lede en virksomhed, det kræver bare en slettere karakter, end de fleste vil være ved, at de kan mobilisere.

Anders Kristensen, Henning Pedersen, Dana Hansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Niels P. Sønderskov:

Det virker som om din begrebsverden er stærkt begrænset af dit borgerlige ideologiske ståsted. Ingen betvivler at "markedsprisen" på direktører er obskønt høj. Det er faktisk på grund af denne erkendelse, at vi diskuterer behovet for at få denne "markedspris" ned.

"Markedsprisen" er ikke nogen hellig, naturgiven størrelse. At påstå dette er rendyrket betonliberalisme. "Markedsprisen" på dette eller hint afhænger i høj grad af af magtforhold i samfundet. Det er således ingen tilfældighed at arbejderbevægelsens nedtur falder sammen med en voldsom stigning i gabet mellem rig og fattig. Topledernes rigdom er ikke eksploderet, fordi der lige pludselig er blevet mange flere, der har brug for topledere, eller fordi der lige pludselig er meget færre, der kan bestride posten.

I øvrigt, så skal man holde sig for øje, hvem der forhandler løn med disse topledere. Det er oftest andre topledere, og så godt som altid andre medlemmer af den absolutte overklasse. Og ærligt talt, så er det ikke nogen stor bedrift at topledere kan overbevise andre topledere om at lige netop topledere er deres vægt værd i guld.

Hvis Eivind Kolding skulle have forhandlet løn med bankens rengøringspersonale, havde tingene nok set anderledes ud.

I øvrigt, kan jeg ikke se at netop det at være "dygtig, opfindsom og hårdtarbejdende" i sig selv skulle være belønningsværdigt. Alt andet lige, må belønningen da afhænge af hvad man bruger alle sine talenter på. Osama bin Laden var også dygtig, opfindsom og hårdtarbejdende. Når "arbejdet", som i topledernes tilfælde, består i at fremme overklassens interesser, med det resultat at der bliver mindre af samfundskagen til flertallet, ja så så jeg helst man belønnede de uduelige, forstokkede og luddovne - Eller endnu bedre, at man brugte samfundets ressourcer på at belønne nogen, der arbejder for at forbedre forholdene for alle.

Toke Andersen, Hanne Ribens, Anders Kristensen, Leopold Galicki, Henning Pedersen, Carsten Munk, Peter Andersen, Jens Kofoed, Claus Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Marianne Mandoe og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Skældsord og beskyldninger om de særeste ting, men selvfølgelig intet fornuftigt svar. Var der nogen af jer, Claus, Rasmus eller Flemming, der kandiderede til posten eller overhovedet kunne drømme om at komme i nærheden? Men husk for sjov skyld at foreslå modparten, at I gerne vil have løn efter kvalifikationer, som Marianne så fromt foreslår, næste gang i søger en toppost. Det vil more bestyrelsesformanden.

Man skulle tro I levede i en helt anden verden, eller ikke havde hørt ordentligt efter i samfundsfag. Lidt realitetstestning ville ikke være af vejen.

Rasmus Kongshøj

Så nu må man ikke en gang mene noget om overklassens uforholdsmæssigt store andel af samfundskagen, uden selv at være en del af overklassen - eller i hvert fald aspirere til denne. Det var lige godt Satans... Må man så heller ikke mene noget om Hells Angels, uden selv at være aktiv indenfor organiseret kriminalitet?

Og til din information - jeg kunne ikke i mit værste mareridt drømme om at være sjakbejs i et foretagende som Danske Bank. Jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om morgenen.

Elisabeth Andersen, Anders Kristensen, Henning Pedersen, Peter Andersen, Jens Kofoed, Claus Jensen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Peter Hansen er virkelig morsom. Han tror åbenbart at selskabskonstruktioner med begrænset ansvar er opfundet i forgårs. Det er ikke tilfældet:

Finding the earliest joint-stock company is a matter of definition. Around 1250 in France at Toulouse, 96 shares of the Société des Moulins du Bazacle, or Bazacle Milling Company were traded at a value that depended on the profitability of the mills the society owned.[4][5] The Swedish company Stora has documented a stock transfer for 1/8 of the company (or more specifically, the mountain in which the copper resource was available) as early as 1288.

http://en.wikipedia.org/wiki/Joint-stock_company

Det tog dog først rigtig fart i 1500-tallet i England og er formentlig årsag til Hansens relative rigdom i dag.

Peter B. Jensen

Ledelsens exorbitante lønninger er et levn fra fortiden. Dengang direktøren havde ansvar som en af lokalsamfundets autoriteter, og risikoen lå i at have investeret sin formue og eventuelt taget lån for virksomheden.

Det ligger langt fra nutidens administrative ledere og lagdelte organisationsstruktur, samt en virksomhedskultur hvor alt uden for aktionærernes interesse er eksternaliteter.
Lederen pådrager sig ingen større risiko end de andre ansatte, og de unikke kompetencer han skal besidde virker også ret ligetil - når det eneste hensyn han skal tage er profitoptimering. Hvad angår ansvar, så slipper det så snart vi forlader virksomheden - og balancen synes at være forrykket, så det nu er samfundets ansvar at levere de bedste erhvervsbetingelser, mens selskabet ikke har noget samfundsansvar.

Men det mest besynderlige er vel at vi alle er blevet så fagligt specialiserede at vi ikke umiddelbart kan varetage hverandres opgaver. Dette burde nivellere lønnen, for så vidt at virksomheden er lige afhængig af kvalificeret ledelse, it-support og rengøring.

Det virker slet og ret som nepotisme og magtkorruption. Det har førhen ødelagt gode systemer, og jeg ser intet til at begrunde hvorfor netop dette system skulle være undtagelsen.

Toke Andersen, Carsten Mortensen, Henning Pedersen, Kalle Nielsen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Lidt realitetstestning ville ikke være af vejen??

Jamen lad os da prøve med det?? Artiklen stiller spørgsmålet:

"De danske topledere er alle millionerne værd??"

Hvis vi nu tager udgangspunkt i Exdirektør Koldings løn omkring 15 000 000kr. formodentligt plus pensioner og forkøbsret og optioner, så udgør hans løn uden tillæg samme beløb som 220 kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

I min verden kan ingen mennesker være 220 gange mere værd end andre i ydelse, i ansvar, i innovation, i indlevelse, i vurdering o.s.v. .
Denne gruppe af unge mennesker på kontanthjælp ville på alle områder kunne udkonkurrere et enkelt individ, de fleste må opgive en ene indsats imod tre i samarbejde på alle punkter.
Så rent logisk findes der ingen der kan erstatte 220 andre, eller 55, hvis vi taler lavt lønnede eller 35 normaltlønnede.

Bestyrelsen har heller ikke ment at få valuta for de udbetalte lønkroner.

Har du selv en overgrænse for hvad et menneske kan være værd??
Er der overhovedet en overgrænse for dig??
Ville du synes at en fordeling med een ejer af al verdens rigdom og resten lud fattige og hvis ikke, hvorfor ikke??

Toke Andersen, Henning Pedersen, Dana Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Lad mig lige tage Asger Aamund først, da han vist også nævnes først i artiklen.

I sit TV-program om de langtidsledige fastholder han alene sen politiske linie socialt nedad, - tag det laveste og dårligst betalte job, uden differentiering overfor den enkeltes evt. uddannelse.
- Så er det også så nemt, og samtidig plat!

SÅ tager vi lige Vestas direktøren Ditlev Engel, manden med der solgte sig selv med det helt perfekte slogan; "gode ledere har planer, dårlige ledere har forklaringer"!
- Resultatet er ingen vist i tvivl om, men en forklaring har vi ikke hørt!?

Fratrædelsesbonus 18 - 25 mio. skriver forfatteren, men om det er det ene eller andet er for så vidt ligegyldigt.
- Derimod er det ikke ligegyldigt, at den regning havner i virksomheden, - en virksomhed der er på hælene økonomisk, og som skal belastes med den udgift i flere år.
Nu var det ikke medarbejderne der antog ham i benovelse over hans perfekte slogan, men derimod bestyrelsen på aktionærernes vegne, så hvorfor skulle det så ikke også være dem der tog pengepungen op af lommen og betalte den udgift sammen med aktionærerne, hvilket kun ville være rimeligt.
Når man i stedet smider udgiften i virksomheden bliver det jo en arbejdsregning til virksomhedens medarbejdere i stedet, med besked om at yde endnu mere for vores(bestyrelsens) fejltagelse.

Den gode Eivind Kolding gjorde det heller ikke helt så godt hos Mærsk, - og det gør man kun én gang i den forretning!
Det har næppe været med stort smil på læben Mærsk måtte erfare Kolding udnævnelse til Direktør i Danske Bank efter Peter Straarup, nok snarere det modsatte, for på Esplanaden husker man længe.
- Det kan være en del af forklaringen på derouten efter så kort tid?
Det selv samme mønster med at smide regningen i virksomheden ser vi gentaget i dette tilfælde, - men der hører regningen nu engang ikke hjemme.

Det er en underlig og mærkelig kultur bestyrelsen har rundt omkring i virksomhederne, at lægge regningerne for deres dårlige dispositioner ned i virksomhederne til medarbejderne, der som trækdyr må opleve det som flere tunge sten smidt op i vognen, der bliver sværere at trække op af mudderet.
- Ja man kommer nærmest til at tænke på den kære Münchhausen, der trak både sig selv og hesten op fra mudderhullet ved at hive sig selv i håret.

Med den indstilling i bestyrelserne er mange af dem ikke særlig velegnede som bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed.
Det burde langt flere aktionærer tænke grundigt over inden de vælger en bestyrelse!

Elisabeth Andersen, Karsten Kølliker, Carsten Mortensen, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Ib Christensen, Jens Kofoed, Dana Hansen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men lad os bare tage artiklens oplæg:

Hvorfor er det incitament for de toplønnede, at de får en bonus i tilfælde af aftrædelse,
mens det for almindelige lønmodtagere er FRYGTEN for fyring og omgående social deroute,
som skal drive værket?

Elisabeth Andersen, Anders Kristensen, Henning Pedersen, Peter Andersen, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Der er ikke tale om nogen bonus, Lise Lotte. Så vidt jeg forstår er der tale om en aftale indgået ved Koldings ansættelse om et et halvt års løn ved fratrædelsen. Du kan bare forhandle noget lignende næste gang.

Flemming Scheel Andersen

Niels P Sønderskov

Efterligner du ikke snart dine politiske venner med skiftevis at beskylde andre for alt muligt og undlade at svare på noget som helst??

Henning Pedersen, Claus Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels P Sønderskov

Du svarede ikke på spørgsmålet.
Hvorfor er det et incitament for toplønnede til at yde en indsats,
at de får en høj fratrædelsesgodtgørelse,
hvor det for andre lønansatte er et incitament at de ryger direkte i økonomisk OG social deroute?

Anders Kristensen, Henning Pedersen, Dana Hansen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming

Din verden er så ufattelig snævre og præget af et helt drømmesenarie, hvad angår den gennem kapitaliseret og globaliseret verden.

Ronaldo tjener 115 mio om året + 75 mio fra NIKE. Det er IKKE, mig eller andre fra pøblen, som skal afgøre værdien af disse beløb. Og det uanset sammenligningen med nok så mange SOSUer. Værdien afgøres ene og alene af arbjedsgiveren.

Du tror vel ikke nogle betaler Ronaldo mere end de mener indtjeningen kan bære

Marianne Mandoe

Ææææhhhøøømmmm Per Nielsen

Ronaldo er, i sig selv, en uvurderlig reklameværdi for den klub han nu spiller for.
Klubben får flere fans, flere tilskuere, nemmere og større sponsoraftaler.
Og Ronaldo gør alt dette ved at være eminent til sit arbejde. Nemlig at sparke til en bold.
HAN leverer varen, og den dag han holder op med at levere varen falder hans værdi som en sten. Med mindre han har evner til at videreformidle sin kunnen til en ny generation.

Ronaldo leverer varen,
Kolding et al leverede kun økonomiske tab og sværere tider for de firmaer hvis bestyrelser synes det var passende at betale enorme beløb for allerede bekræftede fiaskoer.

Værdien afgøres ikke af arbejdsgiveren, men af resultater og udbud/efterspørgsel.
Ronaldo + resultater = prisen værd
Kolding et al + fiaskoer = ikke prisen værd.

Ganske simpel markedsøkonomi 101.

Elisabeth Andersen, Henning Pedersen, Inger Sundsvald og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Sider