Kronik

Disneyborgerlighed

De konservative romantikeres kritik af liberalisterne er en tom æstetikdebat blandt overklasseaspiranter. Den skygger for konservatismens grundlæggende svigt af dansk kultur og traditioner
Illustration: Marie Boye/iBureauet

Illustration: Marie Boye/iBureauet

10. september 2013

Anført af multikunstner Mads Holger har konservative kræfter sommeren over kritiseret liberalisterne for at mangle kultur og dannelse. Men den borgerlige dannelse, som angiveligt adskiller liberalister og konservative, er blot højrefløjens udgave af venstrefløjens anstændighedsbegreb. En fiks måde, hvorpå hattedamer M/K uden politisk projekt kan lægge afstand til de lavere klasser ved at henvise til egne, udefinerbare fortræffeligheder.

Den borgerlige dannelse findes antageligvis et sted i kontinuummet mellem skumparty i Sunny Beach og dem, der nipper cognac og diskuterer Kierkegaard. Dannelsen er ikke noget, debattørerne hævder selv at besidde, men udelukkende noget, de påstår, de andre mangler. I stedet for at fremhæve egne præstationer prøver man at fremstå større ved at hive de andre ned.

Lixtallet er tårnhøjt, og der citeres filosoffer og politiske tænkere til højre og venstre. Alligevel er debatten underligt frakoblet virkeligheden og kunne således lige så vel have udspillet sig for 50 år siden. Den består for størstedelen af gentagelser af de samme positioner og argumenter, liberalister og konservative altid har brugt mod hinanden. Det mest originale er, når debattørerne kritiserer hinanden og byen Herning for dårlig smag.

Derved kommer debatten til i mistænkelig grad at minde om tilsvarende interne opgør på venstrefløjen, hvor fokus også er æstetik. I stedet for venstrefløjens polemik om debattone og latterliggørelse af frikadeller handler det her om, hvorvidt brune sko passer til sorte jakker, og om liberale piger er grimme og løse på tråden. Kultur er noget, man forbruger, om det så er bøger, kvinder eller usandsynligt dyr rosévin.

Ægte konservative, ja tak

Det er blevet sagt – og med en vis ret – at højrefløjen er de nye 68’ere. Det er nemlig her, man finder oprøret, viljen til at tænke nyt og rive det bestående fra hinanden. Den nerve er i vid udstrækning forsvundet på venstrefløjen. Men desværre er højrefløjen ved at overtage et af den nyere venstrefløjs mindre tiltalende karaktertræk – nemlig det overdrevne fokus på form frem for substans og behovet for at udgrænse hinanden som værende mindre autentiske.

Det er en skam, for der er i høj grad behov for, at danske konservative afgrænser sig politisk fra den i tiden dominerende liberalisme. Finanskrisen viste med al tydelighed, at vi ikke kan basere vores fremtid på, at rige menneskers grådighed vil komme os alle til gode.

Den eneste grund til, at liberalisternes ’greed is good’-ethos kan fungere, er, at flertallet heldigvis fortsat abonnerer på gode gamle værdier som fairness og gensidigt hensyn. Hvis politibetjenten, skolelæreren eller dommeren tænkte som spekulanten, ville samfundet kollapse.

Men hvor gårsdagens konservative var pragmatiske tilhængere af ejendomsret og forpligtende fællesskaber, er nutidens konservative en del af samme frimarkeds-fundamentalistiske kult som liberalisterne.

De er blinde for, hvordan globalisering har frigjort kapitalen og kapitalismen fra staternes modererende kraft, og de har forsømt at forstå de mulige og sikre negative virkninger, herunder at de frigjorte kapitalister ville opføre sig som forslugne græshopper på speed uden den selvkontrol, det samfundssind og den dannelse, som konservatismen gerne skulle stå for.

Derfor er de konservative romantikere i dag blot økonomiske liberalister, der koketterer med en særlig dekadent og altmodisch livsstil og æstetik. Her er parallellen til det yderste venstre igen slående.

Det politiske ståsted bliver en slags brand, hvor man sammensætter sin identitet igennem forbrug, visuelle udtryk og iscenesættelse af drukture som politiske handlinger. Men Mads Holgers spritterture til St. Petersborg med unge millionærarvinger er lige så lidt et dannelsesprojekt som venstrefløjens piratfester og ungdomshuse. En anden parallel er de postmodernistiske hipstere, der har en lignende autenticitetsfetisch.

Historieløse prinsessefantasier

De konservative romantikere begræder fraværet af ånden fra Habsburgernes dobbeltmonarki med dets tuberkuloseramte melankolikere, men den ånd er jo ikke død. Den eksisterer i Mumbai, Karachi og andre megabyer i den tredje verden, hvor millioner lever under sanitære forhold og et niveau af uvidenhed, fanatisme og fattigdom, der kan matche Østrig-Ungarns indbyggere for 150 år siden.

Den borgerlige nostalgi efter svundne tiders åndelige storhed er uden forankring i historien og ender derfor som en form for Disney-konservatisme, hvor vi alle kan være prinsesser.

De konservative taler om Nationen og Danmark, men det er en abstraktion og et Danmark, der aldrig har eksisteret, og en danskhed, de færreste danskere kan leve op til eller interesserer sig for.

De konservative ser ingen værdi i, at danske akademikere møder danske håndværkere på ferierejserne, fordi akademikeren og håndværkeren har råd til de samme hoteller og restauranter. De ser ingen værdi i, at danske huse bygges af faglært arbejdskraft, og at danske børn passes af uddannede pædagoger. De ville bytte det hele væk, hvis de kunne få lagt deres indkørsel af ufaglærte polakker uden moms og overenskomst. Deres nationalitetsfølelse stopper ved postkassen. De taler om solidaritet med Danmark uden at vise den over for deres landsmænd.

I den terminale fase

Dansk højborgerlig kultur med dens forlorne idealer er i sin terminale fase. Ikke fordi den blev overvundet med argumenter, eller fordi folk i Herning går i grimme sko, men fordi den samfundsklasse, der bar den, ikke eksisterer længere. Adelen er for længst sprunget ud som internationalt jetset, og mellemlaget af officerer, embedsmænd og selvstændige erhvervsdrivende, der dominerede provinsbyernes kulturliv i 100 år, er mast væk af henholdsvis offentlig centralisering og økonomisk liberalisering. Og Konservative spillede violin, mens dets klassemæssige fundament brændte væk.

Jeremiaderne om, hvordan kvindefrigørelsen og 68’erne har ført til dårligt reality-tv og en underklasse uden moralsk kompas, er et ahistorisk standpunkt. Underklassen har altid været amoralsk. Læs om vold, misbrug og tatoverede teenagepiger i Nyhavn tilbage i de gode gamle dage. Underklassen stod ikke med renskurede negle og vandkæmmet hår og ventede på, at marxisterne slap dens laveste instinkter løs. Den var altid generationfucked-up.

De sidste 50 års største kulturtab skete ikke, da nogen stillede et kamera op og begyndte at filme fulde unge mennesker i Bulgarien. Det skete i 00’erne, da almindelige danskere troede, de skulle tjene deres penge på at spekulere i boliger frem for ved at arbejde.

Kulturtabet her og nu beskrives af murersvenden Mattias Tesfaye og brigadegeneral Michael Clemmesen, uden at der tages notits i den konservative lejr.

Det sker på vores erhvervsskoler, der er ved at blive taberuddannelser, hvor tusindårige danske håndværkertraditioner går til grunde. Det sker i den offentlige sektor, hvor den uhellige treenighed af stalinistisk planøkonomi, liberalistisk mistro til de ansatte og modeluner i form af diverse smarte managementteorier er ved at få bugt med de sidste rester af embedsværkets professionalisme.

Velfærdsstatens og arbejderbevægelsens store fortjeneste er, at den hævede underklassen op til ansvarlig arbejdende middelklasse – dem, der i dag udgør rygraden og det kulturbærende lag i Danmark.

Der er ingen fremtid i liberalisternes nihilisme eller de udstoppede konservative rariteter. Vil man en fremtid for dansk kultur, og respekterer man danske traditioner, så melder man sig til forsvaret af den arbejdende middelklasse.

Niels Jespersen er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan S. Larsen
  • Alan Strandbygaard
  • Elisabeth Pietras
  • Carsten Søndergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Jakob Clemen
  • Henning Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Andreas Trägårdh
  • Rasmus Kongshøj
  • Hanne Ribens
  • Torben K L Jensen
  • Ib Christensen
  • Ellen Jeppesen
  • Filo Butcher
  • lars abildgaard
  • Niels P Sønderskov
  • Vivi Rindom
  • Mads Dinesen
  • Niels Engelsted
  • Allan Vinther Tønder
  • Bente Simonsen
  • Inger Sundsvald
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • jane kofod
Jan S. Larsen, Alan Strandbygaard, Elisabeth Pietras, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Jakob Clemen, Henning Pedersen, Carsten Mortensen, Andreas Trägårdh, Rasmus Kongshøj, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Ellen Jeppesen, Filo Butcher, lars abildgaard, Niels P Sønderskov, Vivi Rindom, Mads Dinesen, Niels Engelsted, Allan Vinther Tønder, Bente Simonsen, Inger Sundsvald, Kristine Skøtt-Jensen, Torsten Jacobsen og jane kofod anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt Lixtal!

"Der er ingen fremtid i liberalisternes nihilisme eller de udstoppede konservative rariteter. Vil man en fremtid for dansk kultur, og respekterer man danske traditioner, så melder man sig til forsvaret af den arbejdende middelklasse."

jeg forstår ikke artiklen?

Det er som om at man bliver pirret med spændende påstande og smarte vendinger, men at man til slut må indse at hele artiklen var varm luft?

Hvad er det for en kontekst den her analyse skriver sig ind i? Er der nogen som har links?

Lise Lotte Rahbek, Mark Helsing og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Fordommene og de nemme forklaringer står i kø.

En anden årsag til, (nogle af) de konservative ikke ser nogen værdi i, at danske akademikere møder danske håndværkere på ferierejser, kunne være, at profession og uddannelse ikke er typiske samtaleemner på ferierejser. Mange hoteller har flere priser, god mad behøver ikke koste en formue, og akademikere tjener ikke nødvendigvis væsentligt mere, end håndværkere gør.

Jeg kender ikke specifikt Mads Holgers spritterture til St. Petersborg med unge millionærarvinger, men hørte om hans "Club Jet" for nogle år siden. Jeg ved ikke, om de har været i St. Petersborg. Set fra Østjylland, hvor jeg bor, mindede det mig om ture fx. med Ryanair til London for at se en koncert i O2 Arena, som ganske vist kostede nogle penge, men kunne være billigere end en tilsvarende tur til København. Jeg syntes, det mest underlige var, at 'Club Jet' rejste rundt i verden for at feste for sig selv.

Generelt er kulturforbruget måske mere blandet i provinsen, end det er i København. To forskelle kan være, at Københavns befolkning er langt mere politisk bevidste, end befolkningen i provinsen - med forbehold for Aarhus - er, og provinsens kulturtilbud er spredt nok til, at vi, der bor i provinsen, bruger mere forskelligt af det, der tilfældigvis er i nærheden. I en by med 5-10 kulturinstitutioner er motivationen for brug af flere kulturgenrer nok større end i en storby med flere kulturinstitutioner.

Olav Bo Hessellund

”...respekterer man danske traditioner, så melder man sig til forsvaret af den arbejdende middelklasse.”

- og hvilke politiske partier repræsenterer så denne middelklasse i dag?

For det kan jo ikke være de nuværende regeringspartier, som - for at understøtte bevarelsen af den kapitalisme, der er i fuld gang med at ødelægge selve eksistensgrundlaget for vores planet - alle abonnerer på liberalismens moderne udgave indenfor offentlig forvaltning, New Public Management.

Lige nu ser det ud til, at store dele af den arbejdende middelklasse især tiltrækkes af Dansk Folkeparti...

I øvrigt skal vi nok mindst 100 år tilbage i historien, da man sidst kunne tale om et kulturbærende borgerskab herhjemme. Så det løb er for længst kørt.

Lidt underlig uaktuel artikel i det hele taget, anno 2013.

Georgij Alexandrov, Anne Eriksen, Christian Pedersen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar

@ Hessellund
"Lidt underlig uaktuel artikel i det hele taget, anno 2013." Måske er forfatteren konservativ. Men sikkert er det at DF har snøret dem grundigt.
Jeg synes artiklen er meget underholdende.

Frida Henningsen

@Kronikken matcher fornemt Mads Holgers varme (tarm)luft i Berlingeren henover sommeren --- totalt uforpligtende gas af tvivlsom oprindelse !

Det virker lidt underligt at forfatteren beskylder de Konservative for tom æstetik, når hans egne anbefalinger også er så tomme og følelsesbaserede.

Mens de Konservative angiveligt kan lide prinsessefantasier, så foreslår Niels Jespersen en vision som måske ligner ham her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/31/094944.htm

Men i bund og grund tror jeg at han ærger sig over valget af København som vært for Eurovisionen.
Den burde så hellere have været i Jyske Bank Boxen, som rummer op til 15.000 tilskuere fra den arbejdende middelklasse.

Selv om Niels Jespersen har ret i at folkekulturen i Danmark er (til en vis grad) inspireret af sådan noget, betyder det jo ikke at det er den politik som et ansvarsbevidst parti burde føre. Måske havde Lars Barfoed alligevel ret i at "politikere ikke skal blande sig i alt"...

De sidste 50 års største kulturtab skete ikke, da nogen stillede et kamera op og begyndte at filme fulde unge mennesker i Bulgarien. Det skete i 00’erne, da almindelige danskere troede, de skulle tjene deres penge på at spekulere i boliger frem for ved at arbejde.

Så sandt, så sandt!

Selv om jeg også mener at artiklen er en omgang plat, polemisk og fuld af klicheer og fordomme, så rammer den sætning i hvert fald sømmet i ligkisten.

Georgij Alexandrov, John Bødker, Henning Pedersen, Dana Hansen, lars abildgaard, Vivi Rindom, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Henriette Bøhne, Per Torbensen og Anette Gatzwiller anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

@ Mark Helsing:

"Men i bund og grund tror jeg at han ærger sig over valget af København som vært for Eurovisionen."

Hvem ærgrer sig over det? Jeg gør ikke, men tilhører selvfølgelig ikke den arbejdende middelklasse. Jeg er en af de klasseløse på overførselsindkomst. Jeg mener, valget af København var optimalt, fordi tilskuerkapaciteten i Jyske Bank Boxen ikke modsvares af hotel- og transportkapacitet. Sjovt nok var de, der hidsede sig mest op af de, der boede i Jylland og gav tilbud på Internationalt Melodi Grand Prix, angiveligt en rådmand i Aarhus, som vist blot koblede sig på Hernings tilbud. Aarhus har hotelkapacitet men åbenbart ingen brugbar musikarena.

En væsentlig årsag til, folkekulturen i Danmark til en vis grad er inspireret af sådan noget som Internationalt Melodi Grand Prix, kan være, at de landsdækkende nyhedsmediers inkl. deres kulturredaktioner er meget koncentreret i København, og normalt kun dækker begivenheder i provinsen, hvis de er store nok.

Min største udfordring i forhold til kultur de nærmeste tre måneder, er bl.a. programmer med ca. 45 arramgementer i Aalborg Kutlur og Kongres Center, 63 arrangementer på Værket i Randers og 180 arrangementer i Musikhuset Aarhus bare frem til d. 30. november.

Det sandeste, der er skrevet i lang tid. Tak, Niels Jespersen, vil du ikke godt være ny formand for Socialdemokratiet? De trænger til denne form for opvågnen.

Man kan selvfølgelig ikke lave et internationalt arrangement for non-profit tv-stationer fra hele Europa i noget, der hedder Jyske Bank Boxen. At byen har villet være en så smagløs navngivning bekendt er skandaløs.

John Bødker, Carsten Søndergaard, Henning Pedersen, Dana Hansen, Jan Kønig, lars abildgaard, Mark Helsing, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det kulturbærende borgerskab bærer kulturen, Olav Hessellund. Hvorend du bevæger dig i Danmark, endog i Hovedstaden, er det privat foreningsengagement, der holder liv i aktiviteterne. Overalt er det skole- og gymnasielærere, små selvstændige og andre i det brede lag af relativt arbejdsmæssigt selvberoende, der går ting til at ske. Og der sker virkelig meget, det er utroligt, at folk hænger så meget ved storbyen - men Børge Rahbech får jo ganske fint redegjort for de det det østjyske.
Skal man se på Region Sjælland, er der jo f.eks. http://www.holjazz.dk/, http://www.sbif.dk/info.htm, http://www.dk-teaterforeninger.dk/, http://www.alliancefrancaise.dk/nyttige-links.html, http://maribokunstforening.blogspot.dk/, http://www.caecilia.dk/caecilia_arkiv/links.htm - alt sammen kun baseret på en meget lille, eksemplificerende søgning.

Peter - Jyske Bank er ikke den eneste "sponsor", der skamløst kræver at få både navn og logo sat med neon på de "gaver", de giver. Men lur mig om ikke beløbet er fuldt fradragsberettiget, selv om det burde stå på reklamekontoen i stedet. I de gode gamle dage fandtes diskrete mæcener, der nøjedes med at hviske om gaven til Kongen, så de kunne få passende titel og orden for alle pengene. Greed is god!

Carsten Søndergaard, Carsten Mortensen, Dana Hansen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Ha, hvor var den artikel sjov at læse. Jeg tror lige jeg fik et år til i karrusellen der - tak for den og tak for det.

Nu vil jeg så gerne have lov at diskutere lidt detaljer.

"Der er ingen fremtid i liberalisternes nihilisme eller de udstoppede konservative rariteter. Vil man en fremtid for dansk kultur, og respekterer man danske traditioner, så melder man sig til forsvaret af den arbejdende middelklasse."

Hvor jeg sidder og kigger fra ser det ud til at middelklassen er den selv samme som sidder og beskytter overklassen i mod underklassen. Det er middelklassen som driver de mest afstumpede og voldelige tendenser ud i livet.

Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Henning Pedersen, Nick Mogensen, Jens Kofoed, Filo Butcher, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

@Børge

Ok, men jeg synes heller ikke at nogen skal være et medlem af "den arbejdende middelklasse", som forfatteren tilsyneladende er vild med. Jeg forestillede mig at det måske var Eurovisionen som han tænkte på når han nævner Herning, og jeg noterede hans spindoktor-strategi for at lave et nyt Danske Arbejdernes Konservative Folkeparti eller noget i den stil.

Jyske Bank Boxen er ikke noget jeg ville have valgt, men der var nogle partier som begyndte at blande sig lidt, da de syntes at Jyske skulle være værterne.

@Tom

Kender ikke forholdene med Jyske Bank Boxen og Herning centret, men generelt holder jeg med dig i at det ikke burde være lovligt for private virksomheder at finansiere offentlige projekter. Her mener jeg også skoler og universiteter, som tilsyneladende bliver mere og mere opkøbt af virksomhederne.

For eksempel bliver det her med LEGO skolerne til en kæmpe skandale:

http://www.uni-c.dk/Aktuelt/~/UNIC/Content/News/2012/Aug/120822-Legen-sk...

Jeg kan forstå Camillas strategi der, men som altid med stakeholder-initiativerne handler det simpelthen om korruption. Det er desværre et meget typisk billede.

Vi har allerede Novo Nordisk universiteter, og Mærsk satser nu også på at dyrke nogen børn i København.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/521238:Danmark--Professor--Lego...

Jeg vil skide lixtallet et stykke hvis det ender som skitzofrent nonsens. Hvert afsnit er som et løsrevet billede. Så et nyt afsnit, som måske udbygger detforrige eller pludseligt farer et andet sted hen.
Det er lidt som at tale med min ekskone. Sort tale som begrundes med:"du ved godt hvad jeg mener og tænker".

Men jo egentlig godt skrevet hvilket vel er forventeligt af en cand. mag. Men lixtallet er oppustet, og det ved jeg godt hvad betyder!

Men altså "autenticitetsfetisch" og " frimarkedsfundamentalistiske kult". Sikke et sprog.

Troels Klinke Hansen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

På tale om virksomheder der dyrker børn... Har lige set den her i Politiken:

http://politiken.dk/politik/ECE2072418/el-vil-tvinge-virksomheder-til-at...

Her er Rosa og Enhedslisten helt ude i skoven (som normalt). Det virker som om at de vil tvinge virksomhederne til at lave mere offentlig uddannelse. Det er et grotesk brug af 'stakeholder'-samfundsmodellen som hører til med bl.a. privatisering. EL tror at det er smart at argumentere mod liberalisme, men enlig støtter de jo bare (som normalt) danske virksomheder og deres slaveriske menneskebrug.

Men så længe man vil tvinge andre til at være med i fælleskabet, står man vel stærkt som medlem af Enhedslisten: det er vel den her 'Danske model' som de vil beskytte. Det kender man også fra andre partier...

Jeg har takket være Sørn Rehhoffs link Holgers skriverier fundet ud af, hvem de rigtige konservative er. Det er dem, der bekender sig til et logisk konsekvent, dvs. ikke-selvundergravende filosofisk system, hvori Gud alligevel ikke er stendød og derfor stadig garanterer den private ejendomsret.

De konservative er altså blot de gode gamle moralister, der stadig læser Heraklit som den skinbarligt eksisterende Fanden læser Biblen. Og det er stadig alt, der er ungt, de har det svært med.

Ligeledes er mysteriet om jetsetternes udlængsel blevet opklaret. De søger den virkelighed i det fremmede, som velfærdsstaten beklageligvis har afskaffet i det hjemlige. For når ånden ikke ser den uafbødede menneskelige lidelse omkring sig, hvordan kan den da inspireres hvordan kan den vokse, dannes, blive smuk og livsbekræftende? Af ånd kommer ånd og ej ex nihilo som bekendt.

Mads Holger finder autenticiteten, det rendyrket æstetiske, i den daglige kamp for en skål ris, udkæmpet af andre naturligvis - den sunde kontrast til overførselsindkomstsystemets grå uvirkelighed. Og som enhver teologistuderende ved ifølge doktrinen om summum bonum, er kun det virkelige sandt, og kun det sande er godt.

Carsten Søndergaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Forfatteren til artiklen lever muligvis i et fint elfenbenstårn med kun et enkelt vindue lidt på klem ??? - det kunne forklare en del.

Torben Nielsen:

Jeg er stadig kun amatør. Med et gavmildt sponsorat, ville jeg hurtigt kunne komme til at skrive et aldeles uforståeligt neologistisk dansk, fuldt af esoteriske meningstveantydninger.

Børge Rahbech Jensen

@ Mark Helsing:

Internationalt Melodi Grand Prix er ikke det eneste, Herning har fået skyld for. I sommer var der artikler på andre netaviser, som var kritiske mod Herning.

Jeg går ud fra, Jyske Bank Boxen fik sit navn fra to sponsorer, akkurat som andre store musikarena i verden er navngivet efter sponsorer. Udover Jyske Bank formoder jeg, Hernings arena er navngivet efter Boxer.

Det er en fremragende artikel, men hvad der fra Niels Jespersen side er bundløs misforståelse, er, at han betragter den konservative elite som problemet, men denne elite er mestendels udgjort middelklassen. Faktisk er dem han beskriver, de pseudo-konservative med moral som badedyr og en velfriseret stationcar ikke en elite der befinder sig i den stratosfæriske afdeling af den danske demografi; som salter rødvinssaucen med kaviar og får sendt håndlavede badesandaler fra London, men faktisk de almindelige eller lad os rettere kalde dem: de NORMALE!

Det er her mandatet til hele denne udvikling ligger. Det er her der spises kød i bjerge, der køres i to biler og der ejes fem Stelton-termokander (just in case, ikke?!) og walk-in-skabet har fået sin renæssance efter at MTV i årevis har kørt en udsendelse, hvis eneste formål er at vise, hvor megen luksus få mennesker kan forbruge - som samtidig af os, tåberne, til stadighed bliver tiljublet for et angiveligt talent; vi tror med andre ord på drømmens virkeliggørelse for os selv i vor fremtid. "It's called the american dream because you have to be asleep to believe in it". Nej, det er en forgabt og banal afslutning på en ellers fænomenal artikel fra Niels Jespersen.

Middelklassen er den STORE HELT i de fleste konklusioner. Men problemet er, at denne ide ikke tager højde for, at de fleste befinder sig i middelklassen og at der i forhold til livets konformtabelheder ikke er nogen større diskrepans mellem middelklasse eller rigdom. Det er ikke mængden af vin, men hvilken vin der er forskellen. Gu vil jeg gerne drikke en Cheval Blanc i stedet for en Hof, men det er begrænset hvor megen skade jeg lider.

Der er en sygelig tendens til at kaste et helligt slør over den storforbrugende klasse som stort set indeholder det samlede DK.

Problemet er NORMALEN! Det er her mandatet findes (og udøves); hvor der med smagsdomme anviser hvilke subkulturer og hvilke måder at træde frem på der af den herskende kulturkreds betragtes som sygelige. Og der skal ikke meget til.

Georgij Alexandrov, Niels Duus Nielsen, Andreas Trägårdh, Niels Jørgensen, Børge Rahbech Jensen, Christian Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Jørgensen

Der findes ingen rigtige forskelle på danskerne - middelklasse, liberalister, konservative, arbejdere, akademikere. Vi er alle socialdemokrater inderst inde, og steltonkanderne, skituren i den leasede A4'er med lameldæk på originalfælgene, montanakasserne på væggen med Ken Folletts samlede værker, skyren i køleskabet, stenaldermadopskrifterne, højproteinkuren, 15.000 kr mountainbiken i garagen, CO2-besserwisseriet, den overenskomstsikrede daglige tryghed og smugkiggeriet på datingsiderne er det, som definerer os og den smalle smalle normal, vi bevæger os ad - kollektiv og uselvstændigt.
Og så er der mindretallet - dem fra yderklassen. En del af de ledige, et fåtal af kunstnerne, de fødte iværksættere, folkene med udlængsel og dem som kom til Danmark.

Niels Jørgensen

Kunne ikke dy mig - fandt i første forsøg en passage i Niels Jespersens skrift med et lixtal på 62. Godt brølt, NJ, dejligt højt på Erasmus Montanus-indekset. Heller ikke du tør forlade den smalle subnormal, som defineres af den typiske, veluddannede, real-world-afkoblede Information-debattør: forsiret tilsløring af manglende retning.

Beklager, Niels Jørgensen, det er vist de færreste, heldigvis, der kan genkende sig i de klicheer, du lister op.
Til gengæld er det dejligt, at nogle kan formulere sig på et solidt dansk, som denne kronikør, vi er jo ikke alle tegneserielæsere.

Niels Jørgensen

Klicheer: Jeg tror desværre, at klicheerne passer på rigtigt mange mennesker ELLER på det, mange mennesker finder efterstræbeligt.
Formuleringsevne: Enig. Solidt dansk er en af Informations kvaliteter, en kvalitet som er gået tabt i den skrevne formidling generelt. Men et højt lixtal borger ikke i sig selv for ræsonnabelt indhold. Hvis man ønsker at tilegne sig debat- og nyhedsstof på en vis, hvor indholdets kvalitet og lixtallet begge er i top, skal man læse Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Jeg kvier mig ved at tro, Niels Jørgensen, at vi er kommet så langt ud, som du påstår. Der er intet, INTET, af det, du nævner, jeg selv finder attråværdigt. Altså bortset fra højt lixtal og FAZ.

Niels Jørgensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar

At kunne udtrykke sig på og forstå avanceret sprog, er en afgørende forudsætning for at kunne agere frit og fortolke og forstå omverdenen fyldestgørende.

Carsten Søndergaard

Det samme gælder tegneserielæsning, Peter Hansen. Tegneserielæsere er ikke en race, og at tro, at der ikke findes "solidt dansk" i (moderne) tegneserier, er en misforståelse. Du gør dig selv skyldig i en kliché. Som jeg ikke kan genkende mig i!

Kristian Thorup

Selvom man ikke er politisk enig - hvilket jeg heller ikke er - så må kronikken anerkendes som en utrolig interessant analyse og indlæg.
Når selv højrefløjen kan mønstre en kritik af finanskapitalismens tilstand, så tyder det på det er tid til at samfundet revurderer sig selv.

Kristian Thorup

det kan undre hvorfor denne glimrende overhaling til den såkaldte konservative højrefløj bliver skrevet på en venstre-progressiv avis.

Martin:

Fordi adskillige af dem læser Informeren - lidt på samme måde som nogen drager til en fribadestrand for at sidde fuldt påklædte og forarges ...