I DR taler nyhederne ikke til følelserne »på bekostning af troværdighed, perspektiv og væsentlighed«, som Lasse Jensen skriver i sin klumme i Information den 25. september. Tværtimod.
DR’s opgave er at gøre danskerne klogere på hinanden og den verden, vi er en del af. Det gør vi i DR Nyheder ved at formidle nyheder om væsentlige emner, der er vigtige for samfundet og den enkelte.
Da DR ændrede sendetid på TV Avisen i foråret skruede vi samtidig op for dækningen af de væsentligste stofområder som politik, indland, udland, økonomi, erhverv og sundhed. Til gengæld nedprioriterede vi dækningen af perspektivløs kriminalitet, ligegyldige voxpops med såkaldte almindelige mennesker og historier uden perspektiv.
Den tidlige TV Avis kl. 18.30 fokuserer på dagens vigtigste fælleshistorier, mens den nye TV Avis kl. 21.30 giver perspektiver på det vigtigste og bringer originale historier, der kritisk og konstruktivt bidrager til den offentlige debat med ny viden, inspiration og nye erkendelser.
I sin klumme bruger Lasse Jensen lektor Ralf Anderssons undersøgelse Den industrialiserede nyhedsproduktion til at konkludere, at »aktualitet og tilstedeværelse er blevet bedre, men at der er færre originale historier, færre kritiske interview og færre velfortalte billedhistorier«, og at tv-journalistik derfor er på vej til at blive en industri i stedet for et håndværk. Men det er en forkert konklusion på baggrund af Ralf Anderssons undersøgelse, da den alene beskæftiger sig med 15 procent af medarbejderne i DR Nyheder. Den beskæftiger sig ikke med den del af DR Nyheder, der bruger flere kræfter end nogensinde på original journalistik.
Resultaterne er tydelige
Hen over sommeren har vi justeret arbejdsgangene i bestræbelserne på at øge både kvalitet og arbejdsglæde på DR Nyheder. Redaktionsmøder, idéudvikling, planlægning og tid til research er samlet set opprioriteret.
Det er ikke det indtryk, man får, når man læser Lasse Jensens klumme, men resultaterne af vores anstrengelser taler for sig selv: 93 procent af alle danskere bruger nyheder fra DR hver uge, uafhængige undersøgelser udnævner TV Avisen til landets mest troværdige nyhedsmedie, vores seerandel både kl. 18.30 og kl. 21.30 er gået op (TV Avisen kl. 21.30 er Danmarks største nyhedsudsendelse) og danskernes tilfredshed med TV Avisen efter omlægningen i foråret er vokset.
Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR
DRs nyheder kan muligvis ses indefra som originale.
Udefra set, altså fra sofaen, der hvor der ret utroligt påstås at sidde 93% af befolkningen og bruge DR-nyheder hver uge,
er det nøjagtig de samme historier med den samme vinkling og ca lige så lang behandling, som i de fleste andre medier.
Det er jævnt hen uinteressant.
Hvad nu hvis det i virkeligheden forholder sig således, at nogle af nyhedsoplæserne – forsynet med diverse mediepriser eller ej - ikke er hverken til at holde ud at se eller høre på – mest begge dele – så vil DR’s ligegyldige dannelsesprojekt med at gøre ”os klogere på hinanden” (sic!) - med sikkerhed lide et velfortjent skibbrud …
En løgn der er til at tage og føle på:
”93 procent af alle danskere bruger nyheder fra DR hver uge”
Det må jeg nok sige - alle danskere fra vugge til grav ser nyheder på DR. Selv babyer zapper i tilsyneladende forbi.
"DR’s opgave er at gøre danskerne klogere på hinanden og den verden, vi er en del af."
Kære Ulrik Haagerup.
Og hvordan kan I så dét, uden også at inddrage os, "danskerne"?
For at være helt ærlig og direkte, vil jeg udelade høflighedsfrasen "med al respekt":
Ovenstående samt din og andre DR-chefers evindelige, kroniske selvfedme, selvros og kritik-resistens er usandsynligt ulidelig at høre på/ læse. Og at få som svar på selv den mest velmente kritik af DR, man fremkommer med.
Må jeg foreslå, at du/I lytter til jeres brugere? Ikke bare engang imellem, men som de medejere – og i øvrigt uundværlige seere og lyttere – vi jo er, helt generelt.
Du/I kunne jo begynde med at læse lidt længere end blot til kollega Lasse Jensens indlæg, og også læse kommentarerne fra os brugere/ lyttere/ seere.
Med venlig hilsen …
Måske skulle man bare bære over med mediefolk - der ser ud til at være hårdt angrebet af fænomenet ’Positiv Psykologi’ – og famler forblændet rundt inde i et univers af ’Konstruktive Nyheder’ – for at skåne stakkels almindelige seere for at få en viden om alverdens ulykker – men det ser nu ud til, at det er nærværende læserbrevsskribent, der er kommet i dårligt humør i al sin misforståede patetiske iver for at vise rosset, hvem der bestemmer …
http://www.information.dk/314473
Haagerup forholder sig ikke til hovedpointen i Lasse Jensens kritik, - at der prioriteres efter underholdning og følelser. Haagerup siger, at man har skruet op for dækningen af "politik, indland, udland, økonomi, erhverv og sundhed", ja tak, men med hvilket indhold og med hvilke metoder? Derimod har man skåret ned på "perspektivløs kriminalitet og ligegyldige voxpops". Okay, hvad så med den perspektivrige kriminalitet, og er den placeret under "indland" eller "udland", og voxpoppen (det er vist mange år siden den blev brugt) er erstattet af, hvad Lasse Jensen kalder: "en såkaldt case i hvert indslag. Et ’almindeligt menneske’, der illustrerer historien, giver den et menneskeligt ansigt og postulerer en slags bevisførelse." Lasse Jensen nævner eksemplet: "Forleden så vi i 21 Søndag tidligere departementschef Peter Loft og forhenværende spindoktor Peter Arnfeldt gå tur med deres hunde og fortælle, hvor slemt de havde det. I bedste fald en parentes, i værste fald et partsindlæg i den verserende kommissionsundersøgelse. Men det var da underholdende."
Haagerup postulerer bare, at DR Nyheder er gode, og medarbejderne er glade, og det selvom en undersøgelse påpeger, at mange reportere mener, at kvaliteten af deres arbejde er faldet. Men seerne da, dem kommer der flere af, siger Haagerup. Ja, det er eneste kvalitetsmåler, DR anvender, men som Lasse Jensen siger: "Han har ret i, at DR’s tv-nyhedsudsendelser har fået en større andel af det generelt faldende nyhedsseertal. Men blindt at bruge seernes kvalitetsbedømmelse kan lyde som en kommerciel glidebane."
Seymour Hersh har et bud på, hvordan den moderne journalistik genoplives.
"I'll tell you the solution, get rid of 90% of the editors that now exist and start promoting editors that you can't control," he says. I saw it in the New York Times, I see people who get promoted are the ones on the desk who are more amenable to the publisher and what the senior editors want and the trouble makers don't get promoted. Start promoting better people who look you in the eye and say 'I don't care what you say'.
http://www.theguardian.com/media/media-blog/2013/sep/27/seymour-hersh-ob...
Glimrende, anbefalelsesværdig artikel om Seymour Hersh.
… og derudover kan jeg slet ikke stå for, at han bruger udtryk som 'nincompoop' og 'pusillanimous'. ;-)
Måske kunne man også henlede Haagerups opmærksomhed på denne klumme:
http://www.information.dk/473575
^ Bortset fra at jeg tvivler på, at Ulrik Haagerup læser med her, så vil det nok ikke – desværre – gøre noget større indtryk. DRs sprogpris er netop blevet tildelt … 'drengene' i programmet Monte Carlo. :-/
DR leverer ikke public service-Tv, men forsøger i stedet at konkurrere med diverse underlødige, reklamefinansierede kanaler. Pengene bruges på at producere kriminalserier, quizprogrammer og småsnak om tissemænd og -koner. Udenrigspolitisk stof, naturvidenskab, rytmisk musik, klassisk musik er blandt de mange væsentlige områder, DR nærmest ignorerer. De mange problemer med etikken viser også, at DR befolkes af kyniske og overfladiske mennesker, hvis egentlige budskab kun er egen storhed. Thomas Blachman personificerer alt, hvad der er galt med DR.
Bliver nok snart udskiftning i direktionen. Job done, videre til nye eventyr.
"93 procent af alle danskere bruger nyheder fra DR hver uge, uafhængige undersøgelser udnævner TV Avisen til landets mest troværdige nyhedsmedie"
Det første er løgn, så det er det andet nok også.
DR er langsomt på vej til at genskabe public service, men det tager tid, desværre, hvis oprøret skal undgås. Folk, der er vænnet til underlødige programmer, vil ikke have let ved at annamme tungere stof fra den ene dag til den anden; men f.eks. er der nu indgået aftaler om levering af optagelser fra danske teatre. Det er på dette felt faktisk en revolution - så mangler vi bare, at de operaansvarlige opdager, at der er mere end fem (5!) titler i operalitteraturen.
Jeg tror, du har en pointe, Peter Hansen (udvalget af almindelige, underholdende tv-serier er fx blevet bredere og mindre amerikaniseret), genskabelsen er blot ikke nået til DR's nyheder endnu. DR har været så angst for TV 2's nyheder i så mange år, at de knap nok kan se, hvor de gik galt i byen i et meningsløst forsøg på at klone dem.
At Ulrik Haagerup siger, at der er skruet ned for indslag om fx perspektivløs kriminalitet (som TV 2 jo excellerer i), lyder godt. Men hvordan skal man opdage forbedringer, når selve afviklingen af DR's nyhedsudsendelser er blevet så utålelig, at man ikke kan holde ud at følge dem? En ting er de evige gentagelser af, hvad der lige er blevet sagt, og forskræp om, hvad der vil blive sagt om lidt (men altså ikke nu!). En anden ting er de sekundkorte og helt perspektivløse nyheder i en pærevælling afbrudt af elektroniske lyde. Oversvømmelse i Tyskland BINGG Giraffødsel i Zoologisk Have BINGG Tredive omkomne i busulykke i Uruguay BINGG Portoen stiger til nytår BINGG Svensk politiker træder tilbage BINGG Forsvundet mand fundet på Samsø BINGG
BINGG
På dette felt – også TV- debatterne – har der i de seneste år vist sig en foruroligende tendens til, at fejltrin, afsporinger, hæmningsløshed og plumphed er taget til – en tendens, der dog har været længe undervejs – en utålelig og for de mange en påtaget – for nogle medfødt - nedladenhed over for TV- seerne og TV -massens foragt for folk med særlig viden på bestemte områder – en afsporing af enhver seriøs debat uden at de fleste masse-seere opdager psykologien, som ligger bagved denne bizarre form for postmoderne omgang med hinanden - anvendt Jantelov med statsstøttet licens …
Nu vil de alle sammen være herrer og ikke længere tjene, alle disse Leporelloer på de forskellige trin i den offentlige tjeneste, hvad enten de er kulturreportere eller selvbetjenende udøver andre funktioner – en studievært er ikke mere til for seerne, men mest ser sig selv i rollen som moderne egoman – kun for at tilfredsstille sit eget ego og især kunne pynte med endnu mere varm luft i eget CV …
Managere, studieværter og anmeldere - også på dagbladene - har næsten overalt maset sig frem på bekostning af de kreative og lader sig fejre som de egentlige skabere – latterligere selviscenesatte klovneroller findes vel næppe …