Baggrund

Duellen: ’Vores studerende er meget reflekterede og motiverede’

Kontrol er en nødvendighed – især på et lægestudie, mener studieleder på lægeuddannelsen på Aarhus Universitet Anne Mette Mørcke
Debat
5. september 2013

Studieleder Anne Mette Mørcke har svært ved at se problemet i, at praktiksteder skal attestere i en logbog, at den lægestuderende har gennemgået en række praktiske øvelser under sit ophold på hospitalerne.

Ifølge hende er logbogen de tilbageholdende studerendes adgangsbillet til at være med til undersøgelserne ude på hospitalerne. Den sikrer, at de ikke bliver overset i hospitalernes travle hverdag. De studerende har derfor selv godkendt logbøgerne via deres repræsentanter i studienævnet.

»Ikke alle studerende er lige udfarende, og for de forsigtige kan det være godt at have det her hæfte, som beviser, at de altså er blevet påbudt at foretage f.eks. tre rektaleksplorationer.«

Samtidig påpeger Anne Mette Mørcke, at undervisere er nødt til at kontrollere, om de studerende rent faktisk har udført opgaverne, men hun afviser, at kontrollen går ud over indlæringen og motivationen.

»Jeg ser intet problem i, at vi tjekker op på de studerendes færdigheder gennem logbøger eller eksamener. Det er vores eneste mulighed for at sikre, at de kan det, de skal, og jeg tror ikke på, at de lærer mindre af at skulle have en underskrift.«

Ifølge Anne Mette Mørcke er det forfejlet at kritisere studiet for at være underlagt et demotiverende kontrolregime.

»Jeg forstår ikke kritikken. Vi har masser af opgaver, hvor de studerende bliver bedt om at tage stilling til deres eget arbejde og etiske problemstillinger.«

Hun nævner blandt andet, at man arbejder med et udviklingsværktøj, der ægger den enkelte til at reflektere over egne og kol-legernes erfaringer og præstationer.

Anne Mette Mørcke tror ikke på, at kritikken er repræsentativt for de studerendes generelle holdninger.»Der er kun fokuseret på en lille del af studiet i den kritik, og jeg genkender ikke det billede, der bliver tegnet. Man kommer ikke igennem en seksårig, krævende uddannelse uden motivation. De studerende er motiverede, og de vil gerne gøre det godt, herunder vil de fleste også forsøge at løse de opgaver, de får under deres praktik.«Logbøgerne og portfolierne skal hjælpe de studerende med at strukturere deres læring, og det er et redskab til at få accept fra deres vejledere om, at de har nået det forventede.

»De kan fint finde ud af at bruge logbøgerne korrekt som deres adgangsbillet til en række kliniske opgaver og situationer. Der kan måske være nogle, der glemmer sig selv i det og kun tænker på at få deres underskrifter. Det er ikke meningen. Vi tager det meget alvorligt at forberede dem på at tage ansvar ikke bare for egen læring, men også for patienterne, og det bærer lægeuddannelsen præg af,« siger studielederen.

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her