Interview

’EU mangler et fælles udgangspunkt’

I reklamebranchen er en fortælling vellykket, hvis virksomheden kan svare på, hvorfor den er vigtig. Det kan EU ikke, mener reklamemand
Debat
26. september 2013

Frederik Preisler

Kun få danskere ved, hvad der egentlig foregår i Bruxelles. For EU har svært ved at kommunikere med almindelige mennesker om, hvad unionens funktion og mål er, mener direktør for reklame- og kommunikationsbureauet Mensch Frederik Preisler:

»Alle virksomheder og organisationer bør kunne besvare spørgsmålet: Hvorfor er vi? Hvis EU skulle gøre det samme, ville der være mange forskellige svar. Og når man ikke har et fælles udgangspunkt, kan man fortælle alle de godnathistorier, man vil, uden at nogen hører efter.«

– Hvordan kan EU skabe en vellykket fortælling?

»Den gode fortælling handler mindre om, hvad virksomheden gør, end hvorfor den gør det. I ’hvorfor’ ligger også, hvem den gør det for og hvordan.«

»Både ansatte og kunder skal kunne genkende historien og sige, ’det forstår vi godt, det er sådan, det skal være’.«

– Hvad skal EU gøre for at kommunikere fortællingen ud til borgerne?

»Der er to slags mennesker i den her verden. Der er de særligt interesserede, som vil læse rapporter og deltage i komplekse diskussioner. De får alt muligt informationsmateriale, pjecer og debataftener. Men så er der de ikke særligt interesserede. De er et overvældende flertal, og dem kommunikerer EU stort set ikke med.«

– Hvad opnår EU ved at bringe ofre ind i den fælles fortælling?

»En mindedag er effektiv emotionel kommunikation, hvis man ved, hvad man vil bruge den til. Men den kan ende med at understrege, at vi altid har været så uenige, at vi har været klar til at slå hinanden ihjel. I en reklamesammenhæng ville vi forenkle budskabet ud i det groteske. Vi ville ikke bruge tid på at dvæle ved ofrene, men sige: ’Det her var forfærdeligt, det skal vi aldrig opleve igen’. Vi ville rette fortællingen fremad.«

– Hvordan sikrer EU, at fortællingen ikke bliver ekskluderende?

»Det kan de næppe. Professionel kommunikation handler om at være en lille smule hensynsløs. Droppe nogle hensyn, som er mindre relevante for det store billede. Men hvem i EU har ret til at være hensynsløs og skære helt ind til benet? Hvem kan godkende den rigtige fortælling, når nogle drømmer om ’Europas forenede stater’, mens andre bare vil tilbage til Kul- og Stålunionen? Det er ganske demokratisk. Man kan ikke glæde flertallet uden at undertrykke og ekskludere mindretallet.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her