Kronik

For at finde nålen har vi brug for høstakken

Det klinger hult, når danske politikere er indignerede over NSA’s overvågning. Danmark har haft megen nytte af dataindhentningen som led i terrorovervågningen, og i øvrigt står de selvsamme politikere bag massiv overvågning af deres egen befolkning
Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Jan Jørgensen

Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Jan Jørgensen

13. september 2013

Indtil denne sommer troede mange, at de kendte til sandheden om, at det er svært at finde nålen i høstakken. Kun de færreste vidste, at man har vendt ordsproget på hovedet i efterretningsverdenen. Her siger man, at »for at finde nålen, har vi brug for høstakken«.

Whistlebloweren Snowden løftede sløret for denne realitet. I dag ved den brede offentlighed, at nogle af de mange ’høstakke’ ligger skjult i 100.000 kvadratmeter store haller i Utahs saltørken i form af supercomputere med gigantiske mængder af informationer, måske også om dig og mig.

Ideen om at operere med en ’grænseløs’ informationsindsamling opstod i slutningen af 1990’erne i USA, i takt med at det nye og mere diffuse trusselbillede vandt frem efter Murens fald. Fjenden var ikke længere »en synlig drage, men i højere grad en jungle fyldt med giftige slanger« som en CIA-chef udtrykte det. Og de nye teknologiske muligheder befordrede overvågningsideen.

Teknologi har altid spillet en vigtig rolle i klassiske spionagediscipliner som indhentning og analyse af elektromagnetiske signaler. Tvillingetårnenes fald og superterrorismen satte turbo på den udvikling. Men der var også gode historiske grunde til prioriteringen. Aflytninger af fjendens kommunikation har spillet en afgørende rolle i spionagehistorien. Det er ’Enigma’ og ’Operation Venona’ gode eksempler på.

Enigma var en chiffermaskine, som i udstrakt omfang blev brugt af de tyske militærstyrker til både kryptering og dekryptering af meddelelser. Den var let anvendelig, og koden blev anset for at være umulig at knække. Det blev den imidlertid alligevel, og det antages at have medvirket til at afslutte Anden Verdenskrig.

Venona satte amerikanerne i stand til at indhente og dekryptere kommunikationen mellem Sovjets civile og militære efterretningstjenester KGB og GRU. Mellem 1947 og 1952 medvirkede den til, at FBI kunne identificere en række KGB-agenter, der arbejdede i Vesten.

I 1952 blev National Security Agency etableret. Det skete på baggrund af Koreakrigens (1950-1953) bitre kendsgerninger. Spionage ved brug af agenter og åbne kilder havde vist sig ikke at være tilstrækkelig til at forebygge og modvirke ubehagelige overraskelser, som da 300.000 kinesiske tropper blev sat ind mod de amerikanske styrker. Hæren led store tab og var lige ved at blive kastet ud i Det Kinesiske Hav.

NSA, eller No Such Agency, som organisationen også kaldes i USA, har siden da spillet en afgørende rolle i en spionage, der skal styrke nationens ydre sikkerhed og fremme dens udenrigspolitik.

Fra løve til lam

I 1988 blev offentligheden for første gang bekendt med ordet ’Echelon’. Det var navnet på et fælles aflytningssystem under NSA. Det var etableret i et samarbejde med Canada, England, New Zealand og Australien samt en række affilierede lande. Tyskland og Danmark er f.eks. nævnt i flere kilder. Netværket var i stand til at aflytte tele- og datakommunikation overalt på jordkloden.

Det fik EU op på tæerne, ikke mindst fordi den daværende CIA-chef, James Woolsey, på et pressemøde i Washington den 7. marts 2000 bekræftede, at USA spionerede mod sine allierede.

Med et brøl som fra en løve, fastslog Kommissionen, at den ikke ville acceptere, at det amerikanske Echelon-system blev brugt til industrispionage mod europæiske virksomheder. USA blev bedt om at give garantier for, at amerikanske efterretningstjenester ikke foretog ulovlig aflytning af europæiske foretagender.

Der blev iværksat et større udredningsarbejde i EU. Det udmøntede sig i en omfattende rapport, hvori man naivt – og det erkendte man – foreslog gensidige aftaler mellem landene for at få afskaffet industrispionage. Samtidig foreslog man øget kryptering i de europæiske netværk.

Så kom 11. september 2001, og den europæiske løve blev from som et lam.

Gammel nyhed

Med Echelon stod det klart, hvad de fleste vidste i forvejen: Alle spionerer mod alle. Det afgørende i denne branche er, at man ikke bliver grebet på fersk gerning.

Det blev National Security Agency (NSA) så denne sommer. Organisationen, der i dag har 40.000 ansatte, blev – afhængigt af hvordan man ser på det – taget med fingrene i kagekassen eller med bukserne nede.

Den brede offentlighed blev nu klar over, at NSA har adgang til ufattelig store datamængder om vores private kommunikation. Noget henter man direkte fra de undersøiske internetkabler, andet fra datacentre, hvor trafikken bliver fordelt – endnu mere via store internetselskaber som Google, Microsoft, Facebook eller Amazon, eller fra Echelons store lytteposter. Det dokumenterede whistlebloweren Edward Snowden ved at fremlægge dokumenter om programmer, der kan aflytte eller lagre kommunikation som e-mails, telefonopkald, internetkommunikation, data fra sociale medier og følsomme metadata som f.eks. lokationsoplysninger.

Faktum er, at USA ikke er alene i denne branche, men i selskab med en række andre lande. Her skal man ikke glemme Rusland og Kina, der er meget aggressive, ikke mindst når det drejer sig om industrispionage samt teknisk og videnskabelig spionage.

Hykleri

Der burde ikke være de store overraskelser i Snowdens afsløringer.

Det virkelig rystende og katastrofale var, at sikkerhedssystemerne i denne ellers så hermetisk lukkede afdeling, der er garanten for USA’s ydre sikkerhed – og dermed også vores sikkerhed – har været så ringe, at det har været muligt at stjæle NSA’s kronjuveler.

Knap så overraskende – faktisk næsten forventeligt – hørte man igen rasende europæiske politikere, også danske, der udtrykte fortørnelse og indignation over afsløringerne. Det klingede hult, når de selvsamme politikere burde være klar over, at vi i forbindelse med terrorbekæmpelsen har haft gavn af denne massive dataindhentning.

Endnu værre – tangerende det hykleriske – er, at det er de selvsamme politikere, som accepterer, at der alene i Danmark er opsamlet ca. 900.000 milliarder informationer om deres egen befolkning. Oplysninger om, hvem vi har været i forbindelse med, og hvem der har været i forbindelse med os, når vi bruger vore telefoner og nettet. Netop den opsamling af metadata, som vi bebrejder USA.

Sidst, men ikke mindst er det også vore egne politikere, der har fraskrevet sig muligheden for reel kontrol med vores efterretningstjenesters gøren og laden. Men nu er de ih så vrede og ønsker indsigt i og kontrol med USA’s spionageaktiviteter. Det er lige før, man skal gøre sine whiskyer stærkere.

Godt jeg ikke gjorde det, for sådan en røg i den gale hals, da jeg i sidste uge konstaterede, at et flertal uden om regeringen i ramme alvor har bedt justitsminister Morten Bødskov om at kontakte Datatilsynet. Kravet er, at det skal undersøges, om »udenlandske regeringer og myndigheder, efter hvad Datatilsynet er bekendt med, har indhentet oplysninger om data fra danskbaserede brugere.«

Når man peger på Datatilsynet, er det fordi flertallet bag kravet ved, at det er håbløst at spørge såvel PET som FE. Det har det nemlig selv sørget for.

Erkend dog virkeligheden og hold op med gøgleriet! Det eneste værn mod spionage er bevidstheden om, at den eksisterer såvel blandt venner som fjender. Vejen frem er intelligent sikkerhed.

Hans Jørgen Bonnichsen er kommentator, forfatter, foredragsholder og tidligere chefkriminalinspektør i PET

Information og P1-programmet Harddisken inviterer itil debat- og oplysningsmøde om efterretningstjenesternes overvågning fredag d. 13. september. Arrangementet finder sted fra klokken 14-15 i DR’s DABin café, og kan høres direkte på P1 kl. 14.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Else Damsgaard
  • Michael Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Aksel Gasbjerg
  • Brian Klysner
  • Henrik Darlie
  • lars abildgaard
  • Rune Petersen
  • Christian Harder
  • Flemming Scheel Andersen
  • Robert Kroll
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
Else Damsgaard, Michael Sørensen, Carsten Mortensen, Aksel Gasbjerg, Brian Klysner, Henrik Darlie, lars abildgaard, Rune Petersen, Christian Harder, Flemming Scheel Andersen, Robert Kroll, Alan Strandbygaard og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Citat: "Erkend dog virkeligheden og hold op med gøgleriet! Det eneste værn mod spionage er bevidstheden om, at den eksisterer såvel blandt venner som fjender. Vejen frem er intelligent sikkerhed."

Intelligent sikkerhed er lettere sagt end gjort, specielt med de afsløringer som kom frem i sidste uge om NSAs aktive sabotage af sikkerheden på internettet.

Det er forventeligt at NSA har videreført Echelon's aflytning af radiobåret kommunikation til aflytning af fiberoptiske kabler, og når amerikanske cloud-IT virksomheder har opsamlet en masse data om hele verdens borgere, er det også forventeligt at NSA går efter dem. Offentlig-privat partnerskab når det er bedst (eller værst). At Facebook skulle være en front for CIA er en gammel vandrehistorie.

Men når NSA aktivt begynder at lave sabotage mod centrale sikkerhedsprotokoller på internettet, og presser amerikanske IT-virksomheder til at lave bevidste sikkerhedshuller og bagdøre i kritisk software, er det en voldsom eskalering i forhold til Echelon. Det er at gå fra spionage og passiv aflytning til aggressiv hacking og cyberkrig. De sikkerhedshuller og bagdøre, som NSA kan udnytte for at gøre det nemmere at aflytte os, kan også udnyttes af terrorister og kriminelle. Selv dem som har 100% tillid til NSA (som statsministeren) bør være bekymret over dette.

Det efterlader også danske borgere og virksomheder med et gigantisk problem i forhold til at bruge "intelligent sikkerhed".

En ting er at vi ikke kan stole på NSA, som åbenlyst laver industrispionage og opbygger STASI-lignende profiler på hele verdens borgere. Fair nok, det er i sig selv til at leve med (og om ikke andet 100% forventeligt). Men efter de seneste oplysninger kan vi heller ikke nødvendigvis stole på sikkerhedsløsninger leveret af amerikanske IT-virksomheder, eller andre som NSA har været i stand til at presse.

Regeringen har åbenbart den holdning at vi skal være glad for NSA's overvågning af os. Det lyder som en "vi har ikke tænkt os at gøre noget" holdning, og nærmest en opfordring til NSA om at forsætte.

Jeg kan ikke se hvordan vi kommer videre uden politiske initiativer. Nogen er nødt til at fortælle den amerikanske regering at de denne gang har overskredet grænsen for hvad der er acceptabelt.

Hvis masseaflytning fra NSA (og andre) skal bekæmpes med "intelligent sikkerhed" er vi nødt til at have sikkerhedsløsninger som vi kan stole på. Det har vi ikke i øjeblikket.

Hugo Pieterse, Mandatar Torben Wilken, Peter Jensen, n n, Torben Selch, Aksel Gasbjerg, Brian Klysner, Ib Christensen, Jørn Petersen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Morten Buch, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Britta Hansen, Brian Pietersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

'Knap så overraskende – faktisk næsten forventeligt – hørte man igen rasende europæiske politikere, også danske, der udtrykte fortørnelse og indignation over afsløringerne.'

Ærlig talt: hvor er ramaskriget egentlig henne? Selv om der nærmest dagligt afsløres det værste og det der er værre, virker befolkningen forbløffende ligeglad og apatisk, mens de fleste politikere enten ikke synes, der er noget, at snakke om, at der enten ingen aflytning finder sted, eller ingen skandale er.

Måske er det efterhånden den virkelige skandale: holdningen 'jeg har intet at skjule, det vedrører ikke mig', der tillader overvågningssamfundet og udhuling af demokratierne uden større modstand.

Michael Madsen, Claus Wøbbe, Carsten Mortensen, Jens Overgaard Bjerre, Peter Poulsen, Bo Carlsen, Torben Selch, Holger Madsen, Aksel Gasbjerg, Ib Christensen, lars abildgaard, Steffen Nielsen, Peter Taitto, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Anders Feder, Torben Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kan anbefale at høre Harddisken fra P1 - næste fredag kommer anden del.

Den sidste bemærkning i Harddisken var, at det sikreste er i fremtiden at bruge en gammel skrivemaskine eller kulepen. Det er et uhyggeligt råd i mine øjne.

Britta Hansen, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

For at finde nålene i høstakken (der er altid flere nåle) har vi brug for nyt blod i efterretningstjenesterne. Masseovervågningen af danskerne er ikke en løsning, men en forhindring og en fælde.

Vi har også brug for en signifikant større åbenhed i tjenesterne og en bred folkelig debat om deres virke, doktriner, taktikker, nederlag og sejre, m.m.

Men mest af alt, så har vi brug for et stærkt styrket dansk demokrati, hvor alle, uanset lod i livet, kan komme til orde og skabe mulighed for indflydelse. For opnåelsen af dette mål alene, vil reducere antallet af nåle drastisk.

De udenlandske nåle er en udfordring vi ikke umiddelbart kan løse med en styrkelse af vort eget demokrati. Men deres eksistens i vort samfund kan heller ikke løses via masseovervågningssamfundet.

Masse Overvågnings Samfundet er og bliver en fælde. En del af denne fælde er med Snowden begyndt at klappe i.

Det er det samme som på slagmarken. Du vinder ikke i det lange løb ved konstant at havde informationsovertaget. På den korte bane gør du naturligvis, men på den lange svækker du kun din egen strukturelle intuition.

Så artiklen er et forsøg på legitimering af extremt omfattende overvågning? Læste ikke hele artiklen, men jeg bryder mig ikke om at den danske stat ved alt om mig, ved hvad jeg laver hvert eneste sekund. Det føles ubehageligt. Det er som at være mistænkt indtil det modsatte er bevist. Jeg kan bedre lide at være uskyldig til det modsatte er bevist.

Jesper Lund:

"Regeringen har åbenbart den holdning at vi skal være glad for NSA's overvågning af os. Det lyder som en 'vi har ikke tænkt os at gøre noget' holdning, og nærmest en opfordring til NSA om at forsætte."

Det er det helt sikkert. De danske efterretningstjenester har jo selv gavn af det via den bytte-bytte-købmand der foregår med andre landes efterretningstjenester. Fra FE's egen hjemmeside:

"Samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester giver FE adgang til andre landes indhentningskapacitet og analyser. Samarbejdet forudsætter, at vi kan levere gode efterretninger til vores partnere. På den måde er det en byttehandel, hvor man skal have noget af værdi for at få noget til gengæld. Når det er sagt, er det klart, at vigtige oplysninger straks bliver videregivet - ikke mindst i relation til terrortruslen."

Den gang man skrev med gåsefjer og blæk blev ens breve måske opsnappede , åbnet forsigtigt , læst og lukket igen lige så forsigtigt, så modtageren ikke anede uråd.

Så det sikreste dengang var at mødes et hemmeligt sted og tale med lav stemmeføring - sådan er det også i dag.

Intet nyt under solen - hvad mere betænkeligt er, at private virksomheder måske også får kapacitet til at lytte med - j f journalisterne på Murdoch avisen "News of The World" - og at kriminelle måske ved aflytning m v kan lave ID-tyverier, tømme folks bankkonti o s v..

At sammenligene den nyværende totale overvågning som uden nogen form for diskriminering gemmer alt kommunikation, og forbindelse data med Enigma , viser blot hvor fjernt fra realiteter , magt personer agere.

Istedet for at finde gode eksempler i den vestlige verden burde de kigge på Øst tyskland og STASI , omend det var i mindre målestok, og med andre virke midler kommer det ganske tæt på hvad vi har i dag. De selv samme argumenter for overvågning vore politiker i dag bruger , blev brugt når SED skulle retfærdigøre STASI.

Men nej, de lukker øjene og nægter konsekvent enhver sammenligening da dem i øst jo var de onde, og vi er de gode.

Jeg går i dag lidt i de tanker at, da muren faldt var det ikke gode elementer som sejrede men de onde element som forenede sig, vi fik det værste fra to systemer.

Det interessante er ikke det Bonnichsen siger, men det han ikke siger: Nemlig, at den totale overvågning Danmark af hele befolkningen, udveksles med NSA, hvorfor de regeringsbærende partier og deres forgængere er HELT tavse om sagen, fordi de samtykker i overvågningen - ikke på grund af "terror", men fordi de frygter befolkningen - vi er jo de mange....

Carsten Mortensen, Hugo Pieterse, Michael Madsen, lars abildgaard, n n, Holger Madsen, Karsten Aaen, Jesper Wendt, Anders Feder og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

To ting. Og jeg kan desværre ikke linke til dem, da jeg ikke husker kilderne.

1. Større virksomheder i Europa - og sandsynligvis også resten af verden - oplevede i slutningen af 90erne og starten af det nye årtusinde på forunderligvis, at de lidt for ofte blev overmatchet af amerikanske firmaer i sidste øjeblik. Det skete så ofte, at det næppe kunne være tilfældigt. Altså der gik en masse ordrer tabt til amerikanske virksomheder under ret mystiske omstændigheder.

2. Det er fornylig kommet frem, at To NSA-ansatte er blevet dømt for via deres job ganske simpelt at snage i blandt andet ekskoners og ekskæresters emailkonti.

Med lidt flid og de rette søgetermer kan begge historier nok findes igen (jeg har selv opgivet, da mine ellers glimrende engelskkundskaber ikke rækker langt nok her). Men ovenstående sætter da tingene lidt på hovedet. Skæg og blå briller? Glem det.

Niels Engelsted

Det burde også diskuteres--og gerne med insiderviden fra Bonnichsen--om efterretningstjenesterne kun bruger deres massive informationsindsamling til defensivt forsvar, eller om de også bruges offensivt.

Afpresning, for eksempel, forekommer så nærliggende, at det næsten er utænkeligt, at de hemmelige tjenester ikke gør brug af det. Vi har læst, hvordan FBIs Hoover holdt sig ved magten i mange årtier, fordi han havde filer på alle i eliten, og vi har set masser af eksempler på amerikanske politikere, der er fældet på sexspørgsmål. I Danmark har vi set, hvordan en opstigende politiker som Sass Larsen blev stoppet midlertidigt, og nu måske har lært lektien. Søvndals udtalelser forekommer også så out of character med den tidligere SF-formands persona, at man ikke kan lade være at tænke sit. Afpresning kan også bruges til rekruttering af meddelere og agenter, og derfra måske i næste runde til sting-operationer, som vi også har set tilfælde af i Danmark. Grunden til at man vil forsvare privatlivets fred er selvfølgelig, at man vil forhindre skade og overgreb. Hvordan ved vi, at sådanne overgreb ikke finder sted? Vores regerings påfaldende mange brud på afgivne vælgerløfter--for slet ikke at tale om dens bizarre og entusiastiske tilslutning til en angrebskrig mod Syrien--får i hvert fald en til at tænke om regeringen er herre i eget hus

Ib Jørgensen, Hugo Pieterse, Keld Sandkvist, Lone Christensen, Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Marianne Rasmussen, Peter Poulsen, Ib Christensen, Claus Madsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Disse oplysninger bruges til at ekskludere borgerne af systemet.

Man behøver jo ikke at være særlig skarpsindig for at se hvordan alle danskere bliver holdt i et økonomisk jerngreb og tilpasset deres liv ligesom narkomanen til heroinen.

Det samfund som skulle være nuanceret og hvor der var mulighed for at leve og eksperimentere med livet, er blevet så snævert og kontrolleret at man nærmest ekskluderer sig selv i forsøget på at blive lykkelig.

I takt med de svindende råstoffer manglen på mad og vand og en øgning af klodens befolknings tal, vil vi inden for en overskuelig fremtid se de velhavende slå en klo i resten af denne klodes forsyninger.

Dem der ikke er med på den vogn ( det bliver rigtig mange ) kan leve i det svineri de efterlod.

Bliver der intet gjort mod denne magt tager de det hele og skyder på resten.

@Jesper Lund - lige i øjet.

Selvom om du ikke ser det som det store problem, gør jeg. Flere og flere applikationer til udvikling, innovation og udveksling af information af prototypes - nemlig Adobe (photoshop) og især AutoDesk (AutoCad, 3DS max etc) har flere og flere af deres tilbud liggende udelukkende som Cloud version. Photoshop har decideret 3D faciliteter, som kun findes i Cloud udgaven.

Dvs. USA har direkte adgang til industri og udviklings spionage - det er total utilfredsstillende.

At alle Google mails etc. er støvsuget for interessant materiale - er en gammel nyhed.

Det er lige før at vi skal have hjælp af de kinesiske "hacker-bunkers" - for at få fjernet det rod. HTS & Co. har jo selvfølgelig lagt sig fladt ned på forhånd.

Høstakken og nålen, "that is the question"!

- Jo tak HJB, - men er det ikke lidt ligesom tolderne i lufthavnen, alle bliver kigget efter når de går forbi, nogle bliver taget ud, og resten forsvinder videre ud til deres gøremål?

Det er lige netop sidste led der er problemet i denne sag, om NSAs aflytning, dataopsamling og databevaring, der indiskriminativt opsamler data om alle og opbevarer dem.

- Nu er vi er jo ikke terrorister alle sammen, så hvad vi foretager os efterfølgende er vel i lige så høj grad et privat anliggende, som når vi kommet gennem toldlen uden at blive standset og har fået gennemgået vores bagage.
Efter tolden beholder vi vores individuelle ret til vort privatliv sådan som demokratiets kerneværdi bygger på for individer, - men sådan forholder det sig ikke i tilfældet omkring NSAs virke globalt.
- Det er den forskel der er væsentlig at bemærke og opretholde for stadig, at kunne kalde sig et demokrati!
Det harmonerer også med, at når høstakken er endevendt, så bliver den brændt eller destrueret til halmfyring eller andet praktisk genbrug, så vinteren i stuerne ikke bliver så kold, og varmeregningen ikke så stor!

I tilfældet omkring NSA bliver vi gentagne gange fortalt, at det sker i kampen mod terrorismen, og det seneste udsagn fra NSAs var da også, at fra ca. 2004 - 2009 havde man afværget(sølle) 300 terror, formodede terroraktiviteter.
En anden "såkaldt god grund" vi ofte hører er, at man ikke kan fange "den ensomme ulv", og mærkelig nok er det samme historie vi får fra NSA omkring attentatet i Boston.

- Det sidste er den sværeste historie at tro på, eftersom efterretningstjenesten havde begge personer på deres "radar", som stærkt radikaliserede, og rede til handling!?
De muligheder efterretningstjenesterne fik via lovændringer efter 11. september 2001, gav efterretningstjenesterne alle muligheder for aktivt at handle på statens vegne og i statens interesse, - så hvorfor gjorde de det så ikke?

- En ufrivillig tanke melder sig bestemt i den anledning; "spekulerede NSA eller efterretningstjenesterne i de flere penge de kunne få af politikerne, ved et lille terrorangreb, frem for at beskytte civilbefolkningen"?

Mængden af de nævnte data og teleinformationer mm. på 900.000 mia. pr. måned er kendt fra Amerika, ligesom den massive datakraft der er til rådighed, til at behandle disse data, samt det har stået på i adskillige år, sætter spørgsmålstegn ved værdien, når NSA selv oplyser som ovenfor nævnt, at sølle 300 terrorplaner over en seksårig periode er blevet forpurret.

Med opbevaringen af disse datamængder er det svært, for ikke at sige umuligt, at tro på "vuggevisen" om, det sker i terrorbekæmpelsens navn.
"Vuggevisen" fortæller mere om såvel tjenesternes ublu grunde, samt de personer der leder disse tjenester.
- Hvilke af mine svagheder vil de dømme mig på når og hvis det passer dem, er det min moral, mit spiritusforbrug, mit frie sprog, min afstandstagen fra deres elendige forklaringer om deres hensigt, min utugtige opførsel, min mangel på tro, min kritik af det bestående, min mangle på respekt for og kritik af dem osv., osv..
Dertil skal lægges, hvilken del af min fortid vil de bruge imod mig.

Hidtil har der mig bekendt kun opereret "en kendt ensom ulv" i vesten, og ham fik Danmark "glæde" af i forbindelse med Mohammed tegningerne.
Resten har været grupper af forskellig størrelse, og aktivitet, som er blevet afsløret.

Hvor usympatisk Lors Dukajevs forsøg med terror mod Jyllandsposten er, må man alligevel beundre ham for han planlægning af forløbet med forklædning, kontant betaling og billet ud og hjem og kontaktløshed med andre terrorrister osv.
Nu gik det imidlertid galt ved blandingen af komponenterne, hvilket blev hans egen "undergang" i stedet, og som skyldtes manglende erfaring og kendskab.

Jeg skal lige forstå det her rigtigt hr. Bonnichsen.

Det er jo nydelig sager vi her har med at gøre, og De er jo et overmåde indsigtsfuldt menneske Hr. Bonnichsen især når det kommer til udenomsparlamentarisk overvågning af civil befolkningen.
De kan da også have ret i at det er forbundet med et betydeligt omfang af dobbelt moral når regerinspolitikere i Europa pludselig råber op og lader som om det kommer fuldstendig bag på dem at denne type af overvågning er slige omfattende.

Men hvad er pointen Hr. Bonnichsen Jeg læser deres indlæg således at fordi det foregår og fordi vi alle "burde" vide at det foregår så er det også helt i orden at det foregår. Men jeg må jo have misforstået noget ikke sandt Hr. Bonnichsen, for det kan de da ikke mene.

Eller kan de?

Karsten Aaen, Nis Jørgensen, Søren Bro og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Hr. Bonnichsen begår den alvorlige fejl at sætte USA's sikkerhed lig med 'vores' sikkerhed - for at retfærdiggøre massive overgreb mod landenes befolkninger.
Men bl.a. de seneste begivenheder i Mellemøsten viser, at det lighedstegn er falsk.

Regeringer og organisationer og enkeltpersoner, der truer borgernes frihedsrettigheder, har ingen legitimitet, og borgerne er i deres gode ret til at bekæmpe dem.
Det gælder ikke kun i mellemøstlige diktaturstater, men også i 'vestlige'
(skin)demokratier.

Jens Overgaard Bjerre

Det er en mærkværdighed, at demokratiet med dets respekt for den enkelte borger og privatliv er smuldret til ukendelighed, i de lande som ellers påstår at værne om demokratiet.Og det er skingrede vanvid, at man i et demokrati ikke kan undersøge sin egne efterretningsvæsner.

Torben Nielsen, Torben Selch, Niels Mosbak og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det store problem i dette her er ikke overvågningen i sig selv - for det har vi jo værktøjer til at undgå (nemlig vores demokratiske muligheder for at ændre på omstændighederne).

Det helt store problem er det overgreb mod vores personlige ejendomsret og integritet, mod vores tro på og tillid til vores grundlovssikrede frihedsrettigheder, der er foregået, og som er foregået med statens viden.

Dette overgreb underminerer enhver tillid, borgeren måtte have haft til staten og det politiske magtapparat. Det underminerer simpelthen vores tillid til demokratiet.

Dét er for alvor skræmmende.

@ Torben Nielsen

Tak for påmindelsen, men ingen af dem kom udefra i et religiøst anliggende.

Anders Breivik var kendt af norsk efterretningstjeneste for sine ekstreme holdninger via internettet, og chefen for efterretningstjenesten "tog" også senere sin afsked grundet sagen.
Anders Breivik troede han var i gang med et statskup i Norge, som ville sprede sig i Europa mod den Islamiske fare, - man sådan var virkeligheden ikke.
Alene den titel han ville smykke sig med, "Storkommandør af Norge" fortæller om afstanden til virkeligheden.
Bomben i bilen minder meget om Timothy McVeighs.

Timothy McVeigh var medlem i en Amerikansk ultra højre radikal klan, som var kendt af myndighederne, - men ikke kendt nok indefra alligevel.
Flere i denne ultra højre radikal klan havde hjulpet ham på forskellig måde.

Heller ikke her var det en udefra kommende terrorist med et religiøst sigte mod Amerika, og kan derfor ikke helt sammenlignes med de terrorister NSA siger de vil bekæmpe med deres aflytninger, overvågninger og dataopsamlinger.

Du kan kalde dem !"ensomme ulve", ja, men forskellen er det er enten deres fantasiers galskab eller indre forhold som skyldtes deres handlinger.

I modsætning til mit eksempel var ingen af disse "kontaktløse" i forhold til deres gerning enten via internettet eller tilhørende en gruppe med ekstreme synspunkter.

Begge forbrydelser er dog afskyelige og rædselsfulde.

Det panoptiske samfund gør individerne til overvågede objekter. Al sociologisk erfaring viser, at overvågning fremmer konformitet og hæmmer udfoldelse, kritik og selvtillid. Så overvågningen er i sig selv skadelig.

Historien om høstakken og nålen køber jeg ikke.

For det første truslen:

Du kan ikke snyde, for når vi får øje på dig, trævler vi alt om dig op. Måske indsamlet i andre sammenhænge, men vi ejer fortolkningen af dig og dine motiver.

For det andet - og det er måske det værste:

Forsøget på gennem totalovervågning at forudsige terrorisme er forfejlet. Det kan ikke lade sig gøre. Ingen rapport har nogensinde vist, at man spottede og udvalgte rigtigt på basis af de adfærdsmodeller, der bygger på de indsamlede data.

Intet tyder på, det nogensinde vil lykkes.

Men på alle andre måder er det nyttigt at have borgerne under total kontrol.

Bare ikke i et demokratisk samfund.

Karsten Aaen, Mandatar Torben Wilken og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Mandatar Torben Wilken

Hans Jørgen Bonnichsen er naturligvis præget af sin tid i Efterretningstjenesten, det skal han ikke lastes for. Noget abdet er, at han og andre ikke kan trække grænsen, ikke har nogen moral. Når spionage må accepteres, skal anvendelsen være direkte begrundet i landes sikkerhed. DDR´s opfattelse skabte berettiget foragelse. Det der nu afdækkes, må nødvendigvis skabe en endnu større forargelse. Privatlivets fred er en af hjørnestenene i vores demokrati. Den er ukrænkelig. Det mener Hans Jørgen Bonnichsen altså ikke. "Formålet berettiger midlerne". Lad det komme ud på en prøve. Hvis Hans Jørgen Bonnichsen i et selskab kigger noget for dybt ned i "kavalergangen" hos en af deltagerne, er det ok hvis personen er af hankøn uanset brysternes størrelse. Er det derimod en kvinde, er det så også OK bare fordi man er ansat i Efterretningstjenesten og det ikke opdages ? Eller er det blufærdighedskrænkende og strafbart uanset formålet. Skal vi bare acceptere det fordi nogle mænd ikke kan nære sig. Skal det ikke strafbart men helt legalt acceptabelt fordi det betegnes spionage ?
Min holdning: Dyneløfteri, vindue kiggere og fremmede personers utilbørlig snagen i andres privatliv, er IKKE og SKAL IKKE være legalt i det danskle samfund. Mig bekendt står der ikke i Straffeloven, at efterretnings folk er undtaget for loven.

Mogens Ritsholm

Jeg er lidt rystet over artiklen, der nærmest blåstempler al overvågning, og giver borgerne ansvaret for at beskytte sig. Man ser en uendelig oprustning på "begge sider" for sig og et slutresultat, der begrænser fri kommunikation og den internationalisering, vi med gode resultater har opnået gennem 100 år.

Sagen er meget enkel.

Lige som andre vestlige demokratier har vi en grundlovssikret privacy, der kun må brydes i specifikke tilfælde med aflytning eller udlevering af teleoplysninger for mistænkte efter dommerkendelse.

Sådan er det også i USA, UK og S.

Men USA, UK og S har med forskellige motiver indført den praksis, at udlændinge er uden tilsvarende rettigheder, og det er endt med at de uhæmmet aflytter trafik på grænsen til udlandet og i øvrigt også i udlandet, når man kan komme til det.

Man kan mene både det ene og det andet om det. Men det er da hykleri, at man opretholder en beskyttelse af egne borgere samtidigt med at alt med forbindelse til udlandet aflyttes og overvåges uhæmmet.

Hvis man virkelig finder denne overvågning ok, bør man vel ophæve grundlovens § 72. Så kan vi i det mindste selv overvåge danskerne på samme måde, som andre lande tillader. Og så kan vi lige som FRA i Sverige ansætte 1000 mennesker og indkøbe parker af supercomputere til overvågningen. Så er vi med på vognen.

Der er i øvrigt flere graverende fejl i artiklen. F. eks. er sammenligningen mellem teleoplysninger, der logges, og den løbende aflytning af alt indhold helt hen i vejret. Det kan illustreres med en analogi for brevbesørgelse. Med logning registreres adresser på konvolutterne, og det udleveres kun for specifikt mistænkte efter dommerkendelse. Med aflytningen af alt indhold åbnes alle breve og gennemlæses for at finde mistænkeligt indhold. Hvordan kan man dog sammenligne disse to ting. Tilmed er reglerne for logning tilmed transparente og offentlige, mens den massive aflytning hviler på et mere uoplyst grundlag - bortset fra i Sverige.

HJB overset dette her: Vi forventer at samfund som Kina - og til dels Rusland - overvåger borgernes gøren og laden. Til enhver tid og til alle tider. Vi forventer ikke, at demokratiske samfund som dem vi har i Vesten gør dette. Og da slet slet ikke at vore politikere lyver for os om dette....man gør dette i diktaturer.....og i totalitære stater som det tidligere DDR....

brevhemmeligheden må i flere tilfælde være overtrådt i forbindelse med mail og sms, det kan muligvis ikke gælde facebook, google og mobiltrafik, men de to førstnævnte er det helt sikkert ulovligt, hvorfor så den tavshed fra politikerne, hvis det da ikke er fordi de selv er interesserede i at aflytte os?

Karsten Aaen, Michael Madsen og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne kommentar

Ærgerligt at debatten er blevet stækket så kraftigt
efter omlægningen af sitet her først på året.
Slowmotion i indlæggene & benhård censur....Et fesent layout i 70´er farver.
Og enormt mange reklamer for Coca Cola, Facebook og jeg skal komme efter dig.
( Ja, jeg kan være ligeglad; `Debathaj´ bliver jeg sgu´ aldrig,
men jeg har stor respekt for de af jer, der holder debatten i live,
trods alle odds...:-)....Nok om det.

Jeg ser "Krigen mod terror" og "Krigen mod narko" som midler
til at undertrygge befolkningen.

Jeg mener,
med de astronomiske summer der er hældt ud af vinduet
på disse "Krige", kunne man i stedet ha´ udryddet sulten i verden,
og mindsket ulighederne imellem Syd og Nord.
Men man er ikke interesseret i at bekæmpe HOVEDÅRSAGEN
til terror.

Så jeg beklager at måtte sige det, men nogen skal jo påpege det:
Hans Jørgen Bonnichsen,
Du har været aktør i det allerstørste bluffnummer i min levetid,
og jeg er en uopslidelig årgang 60!

Mvh Th

Hugo Barlach, Morten Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Søren Bro

Lad mig give et eksempel på den tankegang og passivitet, der ligger bag:

Både i Danmark og i Sverige er det ikke tilladt at aflytte alle mobilsamtaler. Men man kan efter konkret mistanke og dommerkendelse aflytte enkeltkunder. Vi har både tekniske og administrative systemer til at undebygge dette. For at undgå aflytning på radiostrækningen, hvor alle jo i princippet kunne komme til, er der en særlig kodning på denne strækning. Af og til er der påstande om at denne kode kan brydes og det giver altid en frygtelig palaver i pressen. Men mig bekendt kan det ikke lade sig gøre under realistiske omstændigheder, bl.a. fordi kodningen er gjort mere sikker.

Denne lange indledning skulle kun illustrere, hvordan privacy indgår som et vigtigt element i hele systemet.

Og nu til eksemplet:

3 havde og har vist stadig sine centraler og switchingudstyr i Sverige. Så når en dansk kunde bruger sin telefon går det turen over sundet til Sverige og tilbage igen, Også hvis man taler med en dansker på fastnet eller hos et andet selskab.

For nogle år siden vedtog man den såkaldte FRA-lov, hvor FRA bemyndiges til at aflytte al trafik ind og ud af Sverige, og teleselskaberne forpligtes til at levere en kopi af trafikken til FRA. FRA leder så efter ting af interesse ved en maskinel behandling, og der vist over 100.000 kriterier herfor i den løbende aflytning, der aktivy udføres i FRAs supercomputere. De har vist over 1000 ansatte.

Det betyder at danske kunder hos 3 konsekvent aflyttes af FRA - også når en dansker alene taler med en anden dansker. Men en svensker, der taler med en anden svensker, aflyttes ikke. For det forhindrer den svenske grundlov jo, og den trafik passerer ikke grænsen. Men man mener altså ikke, at beskyttelsen af privatlivets fred i svensk lov gælder trafik, der passerer grænsen. Også selv om der er en svensker i den ene ende.

Jeg fik et spørgsmål om denne problemstilling frem til Telestyrelsen for år tilbage. Det var vist Helge Sander, der var minister.

Svaret tilbage var, at det jo var et svensk anliggende, som man ikke fra dansk side havde nogen kommentarer til !!!

Jeg kan godt se, at det er svært. Men derfor kunne man jo godt lade en bemærkning falde til svenskerne. Måske kunne den rent danske trafik, der tilfældigvis kommer omkring Sverige, undtages.

Men det er jo lettere at gøre ingenting.

Karsten Aaen, Søren Bro og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne kommentar
Mandatar Torben Wilken

@Mogens Ritsholm
Tak for en god info og for din henvendelse til ministeren dengang. Spørgsmålet skal rettelig rejses i Nordisk Råd. Det er et nordisk anliggende fordi privatlivets fred er beskyttet i alle de nordiske lande.
EU burde ligeledes gå ind og bringe disse angreb på den personlige, garanterede grundlæggende frihedsrettighed, sikret i EU-traktaten. Problemet begge steder er et grundlæggende alvorlige problem. Det er politikkerne der har en dobbelt dagsorden her. Højre hånd skal ikke vide hvad venstre hånd tillader og udnytter.
Hvis befolkningen ikke protesterer og render Folketinget og de valgte EU.parlamentarikere på dørene og kræver handling her og nu, ja så sker der ingen ting. En debat her er kun en appetitvækker til folk, for at skabe grundlag for en aktivitet rettet mod bedraget. Denne artikel har to ender. Den ene skal gøre det spiseligt at der aflyttes, bare det ikke opdages, den anden skal få dem der ikke vidste bedre, kendte til trafikkens omfang, til at åbne øjnene og vågne til dåd.
Danske politikere er valgt af folket, men er efter deres valg, helt sig selv og partiet nærmest. Det er ikke demokrati, men desværre virkeligheden. Parti-tilhørs-forholdet her gør desværre ikke nogen væsentlig forskel. Kun en reel trussel for ikke at blive genvalgt, kan rykke på dette forhold.

Morten Rasmussen

@Mogens Ritsholm

I Danmark har vi en lov som er ret ligestillet med den svenske FRA lov: Forsvarslovens § 17: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6294

Det har længe ikke været muligt at få at vide fra forsvarsministeren hvorvidt Danmarks krig i Afganistan gør at §17 er trådt i kraft:
http://www.information.dk/180892
DR Harddisken's Henrik Moltke har for nyeligt forsøgt - uden held.

Hvad man med rimelighed kan konkludere er at vi under hele Afganistan krigen har været underlagt FE's ubetingede aflytning i henhold til §17

Mandatar Torben Wilken og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Som tillæg til min forrige kommentar bør man notere §17's ordlyd:

§ 17. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren

1) uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation,

Min fremhævelse af 'eller andre ekstraordinære forhold'. Jeg er ikke jurist, så jeg har intet indblik i hvad 'andre ekstraordinære forhold' kan hentyde til.

Om det er en 'forhøjet terrortrussel' eller 'ekstraordinært mange solskinstimer i juli' ved jeg ikke. Hvad jeg dog er sikker på er at denne lov kan effektueres uden for krigstid.

Mandatar Torben Wilken, Anders Feder og Mogens Ritsholm anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

@Mogens Ritsholm
Det kan du måske have ret i, men eftersom det ret strategisk vigtige søkabel TAT-14 forlader den danske kyst lidt nord for Oxbøl, er jeg sikker på at andre er villige til at betale regningen.

Mogens Ritsholm

@Morten Rasmussen

Jeg mener ikke, at det er rimeligt at sammenligne den danske særhjemmel med FRA-loven i Sverige.

FRA-loven tilsigter åbenlyst overvågning af al trafik på grænserne og forpligter teleselskaberne til at medvirke ved at levere kopi af trafikken. Det er den tilsigtede normaltilstand og ikke kun en særlig foranstaltning under krig mv.

Det tager mange år at opbygge et sådant system, og jeg kan slet ikke forestille mig, at det kan gennemføres med den danske hjemmel. Men selvfølgelig kan man ad hoc lytte på linierne til Afghanistan, når vi er i krig med dem osv.

Mogens Ritsholm

@morten rasmussen

Det er ikke ved et søkabels landingssted, at man kan få snablen ind til trafikken, men ved moderstationen, hvor trafikken demoduleres og viderefordeles. For TAT-14 er det formentlig i Kolding.

Men forbindelserne er ejet af et konsortium af mange internationale selskaber, og man kan ikke sådan bare lige forpligte dem alle til at medvirke. Men det har de med FRA-loven gjort i Sverige. Det er også en afgørende forskel.

Nu har jeg ikke tid mere

Morten Rasmussen

@Mogens Ritsholm
Du har helt ret. Det er dog ret ubetryggende at der ikke er mulighed for insigt i hvor ofte/længe den danske særhjemmel er i brug.

Den lukkethed som omgiver §17, gør at man kan mistro den til et punkt, hvor det er let at tro at der skal ekstraordinære tilstande til, for at loven ikke er i effekt.

Danmark gik for første gang i nyere tid "i krig" i 1990 under Poul Schlüter, hvor krigsskibet Olfert Fischer blev sendt til Middelhavet på et uklart FN-mandat. Her startede den nuværende ballade, for en soldat deserterede og blev truet med Forsvarslovens undtagelsesbestemmelser. Siden hen fik Poul Nyrups regering rodet Danmark ind i krigene på Balkan under tilsvarende flosset blåt flag.

Krigstilstanden blev skåret ud i pap under Anders Fogh i 2003, hvor Forsvarsministeriet udsendte en officiel erklæring om at Danmark var i krig med Saddam Husseins regime. Hermed var " de forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov såsom mytteri" trådt i kraft. Irakkrigen ophørte i øvrigt helt officielt den 22. maj 2003, hvor "Udenrigsministeriet har meddelt, at Danmark ikke længere kan anses for at befinde sig i en væbnet konflikt med Irak".

Dette er den eneste officielle bekræftelse på, at Forsvarslovens særlige paragraffer om "krig eller andre ekstraordinære forhold" har været brugt, siden undtagelsesbestemmelserne blev indført i 1951 under vild kommunistskræk. Paragraffen har altså været aktiveret et antal gange, men er i følge daværende forsvarsminister Søren Gade sjældent brugt.

Bortset fra at vi altså ikke længere er i væbnet konflikt med Irak, er dette alt vi kan få om vide om borgernes nuværende retstilstand. Og i en tid med hemmelige retssager kan vi heller ikke vide, om der har været konkrete eksempler på at undtagelsen officielt har været i brug. Umiddelbart er den et brugbart juridisk grundlag for den mulige overvågning, der er bundet fast i NemID...

Uklarheden vil fortsætte, for som Søren Gade erklærede: "Offentliggørelse af oplysninger om en faktisk anvendelse af bestemmelsen ville kunne føre til, at øjemedet forspildes, og dermed undergraves selve formålet med bestemmelsens eventuelle anvendelse. Dette gælder også en oplysning om, at bestemmelsen ikke anvendes, idet det ville kunne danne basis for modsatte slutninger i en situation, hvor myndighederne ikke ville kunne oplyse, at bestemmelsen ikke var under anvendelse."

Daværende forskningsminister Jan Trøjborg skrev allerede i 1999 i forbindelse med Echelon, at "amerikanske virksomheder skal nemlig ifølge den amerikanske lovgivning, hvis de ønsker at eksportere deres krypteringssoftware, deponere adgangsnøglerne hertil således at amerikanske myndighederne, kan få adgang til de krypterede informationerne, hvis det skønnes nødvendigt."

Den effektive minister foreslog derfor, at "vi i EU-regi arbejder for, at de amerikanske softwareproducenter accepterer at give køberen af et program mulighed for selv at udbygge krypteringsdelen, således at den nødvendige sikkerhed opnås og bagdøren lukkes". Den kom han vist ikke langt med overfor USA, men tanken var da god nok.

Niels Mosbak, Mandatar Torben Wilken og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar