Kommentar

Forbes-listen er en fejring af overflod og udnyttelse

Næste gang republikanerne føler trang til at skræppe op om behovet for nedskæringer i velfærdsydelser, kunne de passende begynde med at rense ud i alle de frynsegoder, regeringen uddeler til dem på toppen
Debat
1. oktober 2013

Alle, der har været bekymrede over, hvordan de én procent rigeste amerikanere dog har klaret sig siden Lehman Brothers kollapsede for fem år siden, kan ånde lettet op efter offentliggørelsen af Forbes 32. liste over USA’s økonomiske elite. Ikke alene har de ultrarige genvundet den velstand, de tabte under recessionen, deres samlede formue på 2,02 billioner dollar (steget fra 1,7 billioner dollar siden sidste år) er den største, Forbes nogensinde har målt. Faktisk er grænsen for, hvem der kan komme med på listen, nu så høj, at 61 amerikanske milliardærer ikke kunne stå distancen.

Dette er jo i sandhed fantastiske nyheder, omend det ville være lettere at glæde sig på de riges vegne, hvis ikke deres lykkelige omstændigheder var opnået på bekostning af alle andre, og hvis ikke de velstående nød godt af netop det par spenderbukser, som regeringen hader at gå i, når det gælder dem, som virkelig trænger til lidt rundhåndethed.

USA’s velfærdsdronning

Listen rummer mange velkendte navne – Bill Gates og Warren Buffett og de fagforeningsknusende Koch-brødre ligger alle på top fem. Men det var nummer 6-9, der alle bærer efternavnet Walton, og hvis rigdom opgøres under Walmart, der fangede min opmærksomhed. Hvis der skulle være nogen, der ikke har hørt om Walmart, er det en amerikansk kæde, som sælger en masse discountvarer, af hvilke mange er importeret fra udlandet, og som beskæftiger det største antal lavtlønnede arbejdere i USA. Walmart er også berygtet for at modtage så mange direkte og indirekte statslige goder, at det er blevet kaldt USA’s sande ’velfærdsdronning’.

En rapport, udgivet af demokrater fra Kongressen i maj i år, vurderer, at Walmarts lønninger og medarbejdergoder er så lave og så få, at mange af de ansatte må ty til statslige ydelser for at klare dagen og vejen. Det koster skatteyderne mellem 900.000 og 1,75 millioner dollar pr. butik pr. år. Disse ’løntilskud’ er en storslået ordning for Walmart, idet de holder detailgigantens lønomkostninger nede og profitten oppe.

Walton-familiens medlemmer på Forbes-listen har mildest talt haft en fest det seneste år med en gennemsnitlig velstandsstigning på syv milliarder dollar, mens Walmarts ansatte, der i gennemsnit tjener 8,81 dollar i timen, ikke klarer sig helt så strålende.

Hvis ret skal være ret over for vore valgte repræsentanter i Kongressen, er ingen af dem specielt tilfredse med, at underbetalte arbejdere er afhængige af statslige ydelser for at klare sig – omend de har forskellige bud på den rette medicin.

Væk med fødevaremærkerne

Demokrater har presset på for at hæve den føderale mindsteløn til lige over 10 dollar i timen, hvilket ville tvinge arbejdsgivere som Walmart til at betale deres ansatte en smule bedre – hvad de nok har råd til. Republikanerne har imidlertid stædigt modsat sig enhver mindstelønstigning og går varmt ind for at skære i f.eks. madkuponer, der sikrer underbetalte arbejderes og arbejdsløses overlevelse. F.eks. har de foreslået at hive 40 milliarder dollar ud af madkuponprogrammet over de næste 10 år og med øjeblikkelig virkning fjerne millioner af nødstedte amerikaneres statslige ydelser. Madkuponordningen er vokset eksponentielt, siden recessionen satte ind for fem år siden, og hver syvende amerikaner er nu tilmeldt programmet. At kappe denne livline og samtidig lade profitgivende virksomheder fortsætte underbetaling af deres arbejdere (og overbetaling af ledelse og bestyrelse) viser, hvor forskruede prioriteringer mange af vore valgte repræsentanter har.

At de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, er blevet soundtracket til den amerikanske tilværelse siden Lehmans kollaps for fem år siden.

Presset middelklasse

Middelklassen lider også, og regeringens politik, især den, som bliver presset igennem fra republikansk side, har ikke hjulpet dem. Nye statistikker fra forrige uge viser, at medianindkomsten pr. husholdning er faldet med 9,3 procent fra 62.617 dollar til 56.802 dollar mellem 2007-2011 (netop den periode, hvor de superriges formuer er vokset ekstraordinært meget). Recessionen har forstærket denne tendens, men det svage arbejdsmarked, som allerede var en realitet inden, har heller ikke hjulpet på sagen. Går man tilbage til 2000, er medianindkomsten pr. husholdning, ældre borgere ikke medregnet, i alt faldet med 11,6 procent.

Og hvad har vores valgte ledere så gjort ved det? Sidste år udløb Bushs skattelettelser, som de rige var så glade for, langt om længe. I stedet for at acceptere det uundgåelige skabte Kongressens republikanere sig så afsindigt, at de fik gennemtvunget samtidige statslige nedskæringer, som har påført middelklassen endnu større byrder. Skattestigningerne ramte ellers middelklassen i lige så høj grad som de rige, men det har de ikke hylet nær så meget over.

De drakoniske budgetnedskæringer, der går under navnet ’beslaglæggelser’, som republikanerne tvang igennem under stor ståhej i marts, forventes at koste 700.000 middelklassejob og hæmme væksten betydeligt.

Omkostningerne ved disse nedskæringer vil ramme middelklassen og de fattige i de kommende år, men tilsyneladende mener republikanerne, at det er en pris, der er værd at betale for at kunne holde skatterne for de rige og superrige nede.

Så faktum er, at vi har et slags velfærdsprogram for de konger og dronninger, der er rige nok til at komme på Forbes-listen, og de milliardærer, som ikke kom med. Næste gang Kongressen skråler op om nødvendigheden af nedskæringer, kunne man jo foreslå dem, at de begynder med at skære i toppen i stedet for at flå maden ud af munden på de sultende.

Sadhbh Walshe er journalist og filmskaber

© Guardian og InformationOversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her