Kommentar

Er du for genert til at kæmpe for dine rettigheder, så bliv hjemme, homo!

Det er forkasteligt, at en flok generte unge homoseksuelle peger fingre ad Copenhagen Pride. Har de ikke opdaget, at det stadig er svært at være homoseksuel, så snart man bevæger sig uden for Indre By?
Debat
7. september 2013

Knap nok er regnbueflagene pillet ned, og pailletterne fejet op fra Københavns gader efter den nyligt overståede Copenhagen Pride, før vi skal lægge øre til, at LGBT-sagen har overlevet sig selv, og at alt er i sin skønneste orden i lille Danmark. Senest i disse spalter, hvor en gruppe generte homoer oven i købet føler sig stigmatiseret af de flamboyante homoers optræden ved Copenhagen Pride.

Samme retorik kunne læses i en leder i Jyllands-Posten (3. juni) efter Priden i Aarhus. Her dømte man også deltagerne i Aarhus Pride for deres flamboyante, grænseoverskridende optræden.

I det hele taget er det et populært greb at bruge flamboyante homostereotyper i den offentlige debat om homoseksualitet. Men jeg undrer mig over, hvad mediehomoer som Gustav, Jim Lyngvild m.fl. har at gøre med den bredere debat om homoseksualitet.

Jeg har aldrig været vild med den medieflamboyante heterostereotype Lotte Heise, men at skulle fordømme heteroseksuelle kvinder på den bekostning ligger mig meget fjernt. Og hvad med Amalie Szigethy; mere heteroflamboyant kan det vel næppe blive. Om man kan lide hende eller ej, har vel intet med hendes seksualitet at gøre.

Men når vi syntes, at Gustav er for meget, så er det helt ok at fordømme hans seksualitet og oven i købet tage alle bøsser med i fordømmelsen. En fordømmelse, der her i sommer resulterede i, at han blev spyttet på og jagtet gennem byen af en flok homofober, der korporligt ville banke ind i hovedet på ham, hvad de mente om flamboyante homoer.

Jeg er sikker på, at Gustav havde meget svært ved at se det tolerante Danmark, mens han forsøgte at komme væk fra sine overfaldsmænd. Tolerance var en by i Rusland – og dog; måske ikke lige i Rusland ...

Psykisk syge transkønnede

Rådhuspladsen har denne sommer ikke alene lagt brosten til den store LGBT-fest, men også til den mest skræmmende hate crime længe.

Tirsdag den 4. juni klokken 12 fik transkønnede Cecillia Mundt et uhyggeligt minde for livet, da hun blev slået ned med en hammer. Jeg er sikker på, at Cecillia Mundt dagligt mindes om, at der er et stykke vej endnu, før Danmark kan kalde sig tolerant og homofobifrit, når hun mærker det sted i sit kranie, der er erstattet med ståltråd.

Måske hun også bliver mindet om, at hun ifølge den danske lovgivning deler diagnose med sin overfaldsmand. De er nemlig begge psykisk syge.

Det perfekte Danmark, hvor LGBT-sagen har overlevet sig selv, er en meget fjern virkelighed for de fleste transkønnede. De færreste danskere ved, at transkønnethed i Danmark er en psykisk lidelse, og at Folketinget for nylig valgte ikke at fjerne transkønnethed over listen af psykiske sygdomme. Samme liste, som vi med stolthed fjernede homoseksualitet fra i 1981. De generte unge homoer, der mener, at LGBT-sagen har overlevet sig selv, var sikkert ikke engang født, da det skete.

Tror I unge generte homoer, at de rettigheder, I er vokset op med, er kommet af sig selv? I nyder hver dag godt af, at nogen havde modet til at gå på barrikaderne for, at I kan leve jeres liv i overensstemmelse med jeres seksualitet. Også transkønnede har ret til at leve et liv i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Det er helt ok, hvis I ikke har mod til at støtte den sag, men at I skyder på dem, der har modet til at stille op og kæmpe, er usmageligt.

Problemet Jylland

Et tema i årets Copenhagen Pride var en massiv protest mod russisk homofobi. Et er Rusland, men hvordan er det lige med Jylland?

At gå igennem Købehavns gader sammen med 20.000 andre og med 100.000 venligtsindede tilskuere står i skarp kontrast til Priden i Aarhus, der efterfølgende som nævnt blev mødt med kraftig fordømmelse.

2,5 millioner danskere bor i Jylland, ca. 200.000 af dem har en anden seksualitet end heteroseksualitet. Gad vide, hvor nemt det er at leve et liv i Jylland i overensstemmelse med sådan en seksualitet eller køns-identitet?

Bevæger man sig uden for Indre By i København, skal man lede længe efter en homobar. Gør man det, finder man sikkert en enkelt i Aarhus. I Aalborg, Vejle, Herning, Sønderborg leder man forgæves. Faktisk gør man vel klogest i at lade være med at gå og lede, blive hjemme og ønske sig en enkeltbillet til København.

Mange tror, det er en skrøne, at der stadig skulle findes unge mennesker i Danmark, der må gøre op med familien for at leve det liv, de har ret til. Det er det desværre ikke.

Jeg bliver ked af det, hver gang jeg møder et ungt menneske, der giver udtryk for, at de lever et ulykkeligt uudsprunget liv, og som først ser muligheden for at leve i overensstemmelse med deres seksualitet eller kønsidentitet, når de er gamle nok til at flytte til København.

Jeg bliver ked af det, når vi alle er enige om, at de er dumme i Rusland, og så samtidig ikke kan se, at det at være homo, bi eller trans i Jylland kunne være langt nemmere.

Når mange danskere definerer de mange hundredetusinder LGBT’er, der lever i Danmark ud fra nogle ganske få sterotyper, så har vi et stykke vej endnu.

Når det at være transkønnet stadig står på listen over psykiske lidelser, så er der et stykke vej endnu.

Når LGBT’er bliver udsat for afstumpet vold alene på grund af deres seksualitet eller køns-identitet, så er der et stykke vej endnu.

Jeg vælger at gå det stykke vej, der stadig mangler. Den lyst fornemmer jeg, at jeg deler med rigtig mange andre.

Til jer, der ikke gider gå det sidste stykke: Bliv hjemme og luk røven.

Søren Munk er erhvervskonsulent og ungdomsrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Pedersen

Vel talt Søren Munk!
Mit indlæg til debatten blev ikke taget.... men så kan jeg jo i det mindste poste det her:
Tillykke med det - I har dannet jeres egen lille bøssekarleklub for normalisering! Det er da godt, at I kan stå sammen om at I ihvertfald ikke hører til de der unormale freaks som deltager i Pride. Og tænk at I nu bliver blandet sammen med Transseksuelle - dem har I da slet ikke noget til fælles med! I er jo almindelige og normale - faktisk er I nok sikkert overnormale - jeres hæk er lidt mere straight end naboens og der er orden i skabene..... Undskyld sarkasmen, for I har selvfølgelig lov til at føle jer “lige som alle andre”. Priden er til gengæld en fejring af at folk har udvist stor mod i deres liv til ikke at leve efter omverdens for dem kvælende forskrifter. Det kan man være stolt af, fordi det kan være en svær kamp at stikke ud. Jeres udsagn peger jo også i den retning, når I reagerer så stærkt på at nogle mennesker udviser lidt flamboyance på vogn en gang om året. Hvorfor er det ikke bare skønt? Hvorfor provokerer det jer? Måske fordi de andre (de heteroseksuelle, mor/far/naboen), tror, at I sikkert også tager en fjerboa på og lak i håret - og det ville jo ikke være rart, for I er jo sådan nogen pæne tilpassede mennesker. Ærgerligt er det jo bare, at I kun bliver de næstbedste, der med jeres ringeagt for dem længere nede i hierarkiet reproducerer netop den intolerance, som Priden er et forsøg på at gå op imod. Måske næste år, I skulle møde op i jeres nystrøgne skjorter og synge pæne fædrelandssange på en vogn - der er fakstisk plads til jer og jeg tror, at I måske kunne have godt brug for noget stolthed!

John Liebach, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Frihed og mangfoldighed kunne være udbredt i Danmark, i stedet vælger man i disse år at binde hinanden i en kvælende enshed. Sagen er imidlertid, at ingen "er som de andre", man er som menneske helt alene, unik og med al ret til at vælge principper for sit eget voksenliv, sålænge det befinder sig indenfor lovens rammer, som af samme grund i alles interesse skal give meget vide rammer. I et demokrati har ingen noget at lade hinanden høre, i modsætning til et diktatur, hvor man dyrker stikkeri og konformisme.

John Liebach, Bjørn Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nå, nu er der som sædvanlig noget galt med jyder.
De er jo SÅ fordomsfulde,
ikke sandt.

lars abildgaard, Christian Harder, Sara S. og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Life is no easy game - formodentligt heller ikke for bøsser. Gab.

Hvad har rettigheder at gøre med maskerader.
Måske er det et udslag af den almindelige "se mig og mit store ego" tendens.

Frank Hemmingsen

Du misser pladen med en meter. Som jeg opfattede den artikel du refererer til så var det et stilfærdigt opråb om at der var flere homoseksuelle der ikke rigtigt kunne identificere sig med Pride og TV bøssernes højlydte, forvredne og flamboyante udtryk. DET skal de vel have lov til, uden at du fortsætter lidt i samme rille og sviner dem til. De udtrykte vel heller ikke ideel lykke og mente at der ikke var mere at kæmpe for, men kun om det nu også var den rigtige/eneste måde at kæmpe? I fraværet af rolle modelller som ikke er hvinende, knæksende og med løse håndled, så er det da et relevant spørgsmål.

Christian Harder, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg havde en diskussion med to bekendte, de var venner indtil da. I forlængelse af debatten om den grad af frihed, homoseksuelle har i Danmark. De mente begge to de respekterede og gav plads til homoseksualitet, altså, så længe de holder det bag lukkede døre, forstås.

De er så langt fra alene, og jeg har selv været der.

Dagene efter, så vi tilfældigvis to unge mænd holde i hånden, idioten gik helt i selvsving og demonstrerede sin tolerance. Jeg er glad for vi stod på en balkon på 5 sal.

Det gik op for mig der, hvor isolerede folk går rundt og føler sig. Jeg følte kun apati over min bekendte. Nu ved jeg at selvtilliden er helt i bund hos ham, og det er måske nok i de fleste tilfælde er folks egen svagheder de udstiller, når de forsøger at ramme andre udsatte, for at føle samhørigheden i et forbipasserende øjeblik.

Det var den danske version af tolerance. Så bestemt er der lang vej, det er kun lige begyndt. Jeg vil så hævde at det ikke er isoleret til lgbt, men generelt - men lgbt er lette ofre for en ung gruppe, der skal bekræfte hinanden. Så næste gang må jeg finde ud af hvordan folk definerer tolerance, inden det tages for pålydende.

Jesper Bærentsen, Sara S., John Liebach, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Jeg synes både artiklen og Chr. Pedersen går rigeligt til yderligheder, når det gælder om at sætte de generte unge mænd på plads. I har naturligvis ret i, at de gerne skulle finde ud over deres generthed, men masser af pædagogisk sans ville her være gavnlig, så ikke en forhammeragtig stolthed overmaner et forsigtigt tilløb til øget livsmod og tolerance.

Malene Andreasen

Ja jeg ville unde de der generte unge homoseksuelle, at følges med en lille pige der føler at hun er lidt anderledes, men i priden føler sig tryk og hjemme. Hun er en rollemodel for mig.

Peter Fruergård

Til forfatterens oplysning, så bor alle forfattere af den oprindelige kronik i Jylland. Nogle ude på landet og flere af os er vokset op på landet i Jylland. Hvor prisen absolut ikke var en hjælp, når det var det billede vi fik af homoseksualitet, én gang om året.
Det er ikke den flamboyante homoseksuelle, den stereotype, der skal rammes af vores kronik, det er den velmenende heteroseksuelle, der "kæmper" for at flere skal kunne være som den medie stereotype homoseksuellemand - og det er ikke Dennis Ritter vi hentyder til.
Vores psykolog har forklaret hvordan mennesker er enestående, hvis vi ser en tegning, af en tændstikmand, så tænker vi mennesker, de mennesker vi ser i medierne påvirker os med deres opførsel, som vi andre forsøger at efterleve. Nogle mænd er naturligt mere feminine, nogle gør sig det, og tillægger sig den opførsel, fordi de ser i medierne at sådan er homoseksuelle.
Vi er alle forskellige og det er mega fedt. Nogle er bøssekarle som Jim L og nogle er svanser som Dennis R.
Derudover vil jeg godt tage stor afstand til al form for vold, ligegyldigt hvad der udløser det.
Og vi er bestemt ikke utaknemmelige over de rettigheder der er blevet vundet for ligeret i Danmark siden 1948, men lad os koncentrere os om at hjælpe de steder hvor der virkelig kan gøres en forskel, for danske trans personer og for homoseksuelle i Ghana og Rusland.

Malene Andreasen

Peter hvad er det du vil? Jeg forstår ikke rigtig meningen med det du skriver. Prøv at beskrive hvad du selv har lavet, for at fremme forståelsen for os og de tiltag der efter din mening skal tages for forståelsen.

Jeg synes, det er trist at høre, at man mener, man skal kopiere folk, der optræder i medierne - eller andre, for den sags skyld, Kampen handler netop om den enkeltes helt individuelle ret til at være sig.

@Peter,

Tak for din kommentar.
Når jeg går Priden som den velmenende heteroseksuelle mand side om side med de flamboyante, så gør jeg det for at kæmpe for at alle har ret til at leve et liv i overensstemmelse med deres seksualitets og kønsidentitet.
Jeg mener at alle mennesker er blevet født med et ret til at blive mødt som dem de er, både de flamboyante og de generte.
Jeg kan også blive træt af spørgsmål om min søn der er bøsse er manden eller kvinden i forholdet, eller" ...bøsser er bare så søde" som jeg siger der er et stykke vej endnu.
Jeg har opdraget min søn til at definerer sig indefra og når han møder en omverden der vil definerer ham som noget andet må han råbe op, det gør han ofte og nogle gange gider han ikke, helt fint.
At give Priden skylden for at livet på landet i Jylland var svært har jeg svært ved at forstå, jeg tror at skylden i langt højere grad ligger hos præstere, Leder skribenterne hos Jyllands Posten, og hos alle de homoseksuelle folkeskolelærere der vælger ikke at springe ud i frygt for at blive sammenlignet med Gustav......

John Andersen, John Liebach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Frank Hemmingsen

Tak for kommentar.
Jeg mener at ingen behøver at identificerer sig i forhold til andre end sig selv.

Det gir lige så lidt mening at jeg skulle identificerer mig med Carl Mar-Møller fordi han er heteroseksuel, som nogle behøver at identificerer sig som TV bøsse fordi de er bøsser.

...de har ret til at definerer sig og blive mødt præcis som dem de er.

Malene Andreasen, viser bøsser og lesbiske større forståelse over for andre end andre – og derved har et moralsk krav på, at dette bliver modsvaret den anden vej?

Nike Forsander Lorentsen

Søren Munk@
Er du for genert til at kæmpe for dine rettigheter, så bliv hjemme, homo!

Dette er chauvinist snak så det stænker.

Og jyder bor allesammen på gårde og har traktorer og køer - og hver søndag mødes de i kirker og forsamlingshuse over flæskesteg med brun sovs og kartofler for sammen at fordømme den homoseksuelle og det moderne menneske. Spot on.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

ytringsfrihed - jeg troede da også bøsser gik ind for det ?

Simon Rosenkilde

I modsætning til flertallet af kommentatorne her, så syntes jeg reelt indlægget er ganske fint. Det kan være "Han misser pladen med en meter", men.. Er det ikke fordi der er et stort problem med at læse mellem, og på, linjerne her, for de fleste af jer?

Manden er dybt frustreret, og med rette.

Han har skulle slås med en stigmatisering, som han kun har fået forløsning for ved at flytte til den anden ende af landet.

Hans "brødre i ånd" slås med præcis det samme, og han tager kampen op - hvorfor skal han ha' på hatten for det?

Hav dog lidt respekt for hans kamp, isteddet for at negligere det med et "gab" - det er reelt et massivt problem i vores samfund, og lidt større end behovet for en lur..

Sidst, Kære Søren, Du gør det skide godt, og hatten af for, at du tager den op.

Det er måske en dråbe, imod masserne, men en mange bække små..

Personligt er jeg forøvrigt 100% på din side. Det er et godt stykke arbejde, og der er brug for det - keep it up, men husk, dog, at det ikke er alle forundt, at være modige nok til at kunne stå imod flertallet - det er privilegie, der er de færreste forundt, og som forøvrigt er en lige så naturlig konsekvens af vores mangfoldighed, som din homosexualitet er det - respekt, også for de med de smalleste skuldre.

Simon

de smalleste skuldre- hvem er det ?

@simon
Tak for kommentar.

Jeg er hverken fra Jylland eller homoseksuel. Til gengæld er jeg fra provinsen og far til en søn der er bøsse.

Jeg er helt med på at ikke alle har modet, det er helt fint.

Jeg finder det vigtigt at vi der tilhører de 92 % af befolkningen der ikke er lgbt'er gør alt for at mindske frygten for at lgbt'er kan leve et liv i overenstemmelse med deres seksualitet og kønsidentitet.

Og du har fuldstændig ret i at jeg er frustreret når nogle påstår at alt er i sin skønneste orden, det er er langt fra det jeg oplever .......

Malene Andreasen

Nej vi skal ikke nedgøre at der er nogle problemer der ude på landet, heller ikke at det ude kan være svart at forstå en pride i København, problemet er hvad gør vi ved det? Det er jo et generelt problem i mange andre sammenhæng, ja oret udkants Danmark er brugt. Jeg kommer til at tænke på dilettantforestillinger hvor den en halvdel af byen er på senen og den anden i salen, på når Cirkus kommer forbi er 80 % af byens befolkning ende og se forestillingen. Hvem er det der er kendt i den lille by, for at have gjort noget godt, det er den med en markant personlighed.
Vi skal plante regnbueflaget på marken der over! Jeg vil komme med lille pep talk ;-)
Hvad med at invitere til en LGBT sommerlejer. Få Kirsten Mols til at fortælle hvordan det er at være transperson og leder i Coop Danmark, foran den lokale Brusen/fakta. På det lokale bibliotek at låne en LGBT person til en samtale og/eller på dan lokale Kro at få en Cafesamtale med en LGBT person. Få LGBT-ungdom ud på den lokale skole. En HIV-smittet fortæller sin hverdag på det lokale sundhedscenter. Jeg skal til at lave en LGBT sommerlejer (LGBT Danmark, familie og venner), der ude på landet, jeg vil gerne lave nogle af de ting jeg har nævnt, for at støtte de lokale LGBT’er, men hvor er de? Jeg alfare de er der, men er tavse, vil leve et liv uden at påberåbe sig for meget opmærksomhed. Det er svært for mig at se det er andres skyl hvis de løber ind i problemer.

@Sara S.

Tak for kommentar.

Du må gerne tviste den. Jeg spørg bare om vi ikke kan gøre det lidt nemmere for lgbt personer i Jylland.

Jeg kunne med rette sige provinsen, tror ikke der er den store forskel på Nakskov og Sønderborg.....