Læserbrev

Hippiernes 11. september

11. september 2013

Hvis forfatter Peter Øvig Knudsen skulle finde på at skrive en tredje bog i fortællingen om hippierne, kunne han passende vælge at kalde den ’Hippiens fald’ eller blot ’11. september’. For det var på denne dag for 40 år siden, at Det ny Samfund som den første organisation satte byens jungletrommer i svingninger og indkaldte til spontan demonstration foran den amerikanske ambassade. Anledningen var militærkuppet i Chile, hvor præsidenten var blevet dræbt, og alle regnede med at CIA stod bag.

Kuppet kom som et chok. I de efterfølgende dage indløb der beretninger om, hvordan militæret systematisk hentede kritiske journalister, kunstnere og fagforeningsledere i deres hjem og udsatte dem for tortur og henrettede dem uden dom. 3.000 mennesker forsvandt. Det var et eksempel på systematisk statsterrorisme, som skulle skræmme borgerne fra modstand mod regimet.

Med flygtningene bredte frygten sig internationalt og blev til en paranoid frygt for politiske registreringer og statslige efterretningstjenester. På den internationale venstrefløj bredte der sig en voksende frygt for, at dette kunne ske hvor som helst. Måske også i Danmark. Flowerpower og ikke-vold blev erstattet af det synspunkt, at Salvador Allende burde have delt våben ud til borgerne.

Ubesvarede spørgsmål

De små venstrefløjspartier opgav troen på, at man kunne få lov til at stemme sig til socialisme. Og de fik tilslutning. Radikaliseringen af venstrefløjen resulterede i nogle år i de mest militante aktioner og positioner. Og hvor står vi så i dag. Vi har stadig militærkup og store stater, der griber ind i små staters demokratiske processer.

Da Anders Fogh Rasmussen kritiserede samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, var det så en støtte til Enhedslistens principprogram om, at man i skærpede situationer må gribe til våben for at forsvare demokratiet? Vandt Danmark sin lille del af verdenskrigen på grund af frihedskæmperne eller på grund af generalstrejken?

Er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor meget vi bliver registreret af efterretningstjenesterne, fordi det i sidste instans kun er den brede folkelige modstand, der vil kunne redde mindretal fra forfølgelse? Det er de spørgsmål, kuppet i Chile efterlod sig. Og de er endnu ikke besvaret.

Kjeld Høgsbro, Nørresundby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu