Klumme

Hykleriet har kronede dage

På den ene side vokser mængden af små producenter, der laver friske, sunde fødevarer. På den anden side bliver det sværere at finde ud af, hvad der er usundt. For dyr og for mennesker
5. september 2013

Havens æblehøst tegner godt. Det eneste æbletræ, der slet ikke bærer, er uheldigvis Guldborg, mit yndlingsæble på netop denne årstid. Men det har sine grunde. Forrige vinter blev træet skambidt af harer, og vi måtte save hele kronen og et stykke af stammen af, for træet var stadig så lille og driverne så høje, at afgnavningen begyndte omkring en halv meter over jorden og fortsatte op til toppen. Det var så Guldborgs held, for det betød, at et par lavtsiddende grene over podestedet var blevet sparet. Nu vokser de videre og har dannet krone, men frugt er det altså ikke blevet til endnu.

Derfor kastede jeg mig glad over boden, der solgte Guldborg på en sydsjællandsk fødevaremesse, som i weekenden fandt sted på Rosenfeldt Gods uden for Vordingborg. I det hele taget var det ren og skær fornøjelse at se, hvad lokale producenter efterhånden kan drive det til. Interessant solbær- og kirsebærvin, lækre pølser uden tilsætningsstoffer, hjemmelavet is og håndlavede flødeboller, økologisk frugt og grønt og – i den mere eksotiske afdeling – excentriske grøntsager som kinesiske agurker med pigge. De ligner vildmandens kølle i det danske våben, men placerer sig smagsmæssigt mellem en agurk og en squash. Vi købte en.

På en åben plads bag boderne pelsede en naturformidler et rådyr, omgivet at nysgerrige børn. Nogle af de små kunne ikke rigtig klare synet, og da den rare mand brækkede et underben af med et lydeligt knæk, løftede et skrig sig spontant fra børneflokken.

Nogle var dog mere uimponerede end andre, en seks-syv-årig dreng spurgte med høj, klar røst: »Hvorfor køber du den ikke bare i Rema1000, det er da meget nemmere?« Men naturformidleren lod sig ikke hyle ud af den: »Hvordan tror du, at rådyrkøllerne i Rema1000 er kommet der,« svarede han, »de er også blevet slagtet.«

Prisværdig pædagogik i disse halalhysteriske tider, hvor også andre end børn tilsyneladende ligger under for den illusion, at ’danskslagtet’ kød nærmest er landet i køledisken af sig selv. Som om dyrene ikke aner uråd eller føler angst og ubehag, når de gennes af sted med kernedanske, elektriske stød og slag og transporteres langt, lukket inde i en nok så dansk lastbil (med en fornærmeligt glad gris udenpå) for at ende over for en boltpistol.

Hykleriet har i det hele taget kronede dage. Senest kunne Politiken melde, at Fødevareministeriet nu har droppet listerne fra DTU og Fødevarestyrelsen over, hvor mange pesticidrester der må findes i frugt og grønt. Angiveligt fordi udenlandske og danske fødevarer er slået sammen, og udenlandske fødevarer, ikke mindst æbler, indeholder flere pesticidrester end danske. Men så kunne man da skille dem ad! Tidligere kunne man se oprindelsessted. At man ikke længere kan det, er i sig selv gådefuldt.

Man må indrømme over for Fødevareministeriet, at listerne er blevet mere uanvendelige, men logikken i at bruge det som begrundelse for at afskaffe dem i stedet for at indrette dem brugbart er vist kun indlysende for politikere og ministerielle embedsmænd.

Listernes anvendelighed led imidlertid også under en anden finesse. Pesticidrester betragtes som uskadelige, blot noget, der kaldes grænseværdien, er overholdt. Men hvis man har haft det indtryk, at grænseværdien udtrykte, hvor meget gift mennesker kan tåle, uden at deres sundhed tager skade, er man fejlinformeret. Grænseværdien er udtryk for, hvad frugtavleren eller landmanden har behov for ifølge det, der kaldes ’god landbrugsmæssig praksis’ – altså, hvor meget der skal til for at slå skadedyr og ukrudt ihjel. Først når det er fastlagt, undersøges det, om mennesker bliver syge af den krævede mængde. Gør de ikke det, er grænseværdien overholdt. Ritt Bjerre-gaard gør opmærksom på det i sin bog Mine æbler fra 2003.

Netop nu har en svensk undersøgelse påvist, at ikkeøkologiske bananer er forurenet med helt op til fem sprøjtegifte, som trænger igennem skallen og ind i frugtkødet. Men Mette Erecius Poulsen fra Fødevareinstituttet på DTU holder sig til grænseværdien. Selv cocktail-effekten af fem forskellige gifte, der hver især ikke overskrider grænseværdien, er ifølge hende »acceptabelt« som dagligt indtag.

At man ikke bliver syg, er imidlertid ikke ensbetydende med, at pesticidrester er sunde. Og at man ikke får en kniv i halsen, er ikke ensbetydende med, at det er smertefrit at skulle slagtes.

Her var rådyret heldigere end ’produktionsdyrene’, som de så åbenhjertigt kaldes. Det var skudt lige på bladet og nåede næppe at fatte, hvad der ramte det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
  • Grethe Preisler
Erik Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Den rådyrpelsende naturformidler og den yngste del af børneflokken var næppe det heldigste miks.

Og selvom det kan være god pædagogik at lære børn, hvor og hvordan rådyret er havnet i køledisken hos Rema, så kunne han/man tage i betragtning, at der er en grund til, at der er nedre aldersgrænser for f.eks., hvilke biograffilm børn får adgang til at se. For de yngste i flokken her var denne knækken rådyrben tydeligvis ikke egnet til deres aldersgruppe. Og mon ikke pelsningen ligeledes har skræmt dem en anelse.

Selvoplevede erfaringer som tre-firårigt bysbarn på ferie på Læsø med afhugning af hønsehoveder og efterfølgende plukning, hvis de hovedløse da ikke endnu pilede rundt på gårdspladsen, er måske ikke hele årsagen til mine stærkt vegetariske præferencer, men det er nu nok derfor, at det at skulle spise fjerkræ, er det værste jeg ved.