Kommentar

Kompassets dilemmaer

Venstrefløjen ser det som sin eneste opgave at være imod alt, hvad USA er for. Derfor formår den ikke at give et svar på de udfordringer, den syriske revolution stiller Vesten overfor
19. september 2013

Jeg landede med mine to søskende og min mor i et snehvidt spøgelsesland i Kastrup. Hvor var tumulten fra Damaskus? Lyden af bilhornene? Jeg husker tydeligt første juledag i 1993. Dagen hvor vi kom til Danmark, og min far med iver kunne fortælle os om de frihedsbegreber, han havde mødt i det nye land. Ideer, han, en venstreorienteret lærer, havde kæmpet for i sit hjemland Irak, og som havde udløst en dødsdom fra Saddam Hussein og sendt ham på flugt.

Jeg er rundet af den venstreorienterede humanisme, som mine forældre har forsøgt at opdrage mig med. Og med min syriske mor fik jeg også en dyb tilknytning til Syrien, til dets folk, dets sekter og religioner. Når de storpolitiske dramaer foldede sig ud på tv, vidste vi børn, at de ville blive temaet ved middagsbordet.

Jeg undres tit over, hvor min far fandt sit kompas. Hvad er det for en urkraft, der trækker vores nål i en bestemt retning og leder os, når vi former vores politiske ståsted?

Kompassets dilemmaer har jeg nu selv stiftet bekendtskab med. Men mens jeg tidligere var sikker på, hvor nålen pegede hen, er den nu begyndt dirre arrigt.

Første gang min nål mistede orienteringen var, da jeg hørte Robin Yasin Kassab ved et foredrag i Rundetårn. Den syrisk-britiske forfatter ramte mit dilemma med kirurgisk præcision. Han spurgte retorisk: Hvor er de internationale venstreorienterede i det syriske oprør? Hvor er vores ideologiske venner i udlandet? Hvor er deres røst i det syriske blodbad?

Og jeg forstod min forvirring: Yasin satte ord på det problem, Vestens humanister ikke kan løse.

Mange vil pænt forklare ham, at diplomatiet, FN og andre skam har fordømt Assad. Men har det hjulpet?

Ikke at det kun er de venstreorienterede, som har tøvet med at finde realpolitiske løsninger efter to et halvt års pinlig tavshed om den humanitære katastrofe i Syrien, men det er her, jeg har mit ståsted, her jeg har mine ideologisk allierede. Derfor var det også her, jeg forventede at få et bud på en løsning.

Skrækkampagnerne – og Vestens undskyldning – om, at ekstremister vil overtage al-Assads såkaldte ’sekulære og minoritetsbeskyttende’ regime, har gjort Syriens kamp til valget mellem diktatoren og jihadisterne.

Denne generalisering og overvurdering af ekstremisterne handlingslammer Vesten – herunder også venstrefløjen, der burde støtte det syriske forår. Venstrefløjen er ikke kommet med andre løsninger end de opgivende pacifistiske, og det gør os til tilskuere til blodbadet i Syrien.

Vi må indse, at vi efterlader et tomrum, der udfyldes af ekstremisterne. Vi må kunne være mere kreative end kun at opfinde ligegyldige ’straffeaktioner’ eller fortsætte i rollen som tilskuere.

Demonstrationer med slagordene ’Nej til krig i Syrien’ illustrerer, hvor lidt venstrefløjen har forstået. Krigen har været her i to et halvt år.

Det er oplagt, at Vestens stilhed kun har været funderet på egne interesser. Havde USA en interesse i Syrien, havde amerikanerne blandet sig fra første dag, og ikke kun ført an i skabelsen af ekstremismediskursen.

At USA svigter, kan jeg i det mindste forstå. Men hvad er venstrefløjens smukke ord om international solidaritet, humanisme og menneskerettigheder værd, hvis ikke vi sætter handling bag dem? Hvor er ideologien, der støtter et folks kamp for frihed og lighed?

Det er, som om vi på venstrefløjen kun har ét svar, og det er et modsvar til USA. Som om det kun handler om at være imod. Jeg er også imod en ’straffeaktion’ mod Assad, når vi i stedet burde fjerne Syriens problem: Assad.

Vores kompasnål reagerer resolut mod USA, men den ser ikke ud til at reagere på umenneskelighed længere. Måske er det på tide at kalibrere nålen på venstrefløjens kompas? Tid til at udvise loyalitet over for den ideologi, vi mener, vi repræsenterer med aktiv solidaritet og kritik af skræmmekampagner. Hvis venstrefløjen tog sig selv seriøst, ville den samarbejde med syrerne, de moderate oprørere og oppositionen om at afsætte Assad, og ikke se ham som det eneste alternativ til ekstremismen.

Haifaa Awad er dansk-syrisk læge og skrev dagbog i Information fra et felthospital i det nordlige Syrien i august måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frida Henningsen
  • Anders Feder
  • Andreas Trägårdh
  • Claus Piculell
  • Martin Lund
  • Test Bruger
  • Robert Kroll
  • Torben K L Jensen
  • HC Grau Nielsen
  • HC Bisschop Mogensen
Frida Henningsen, Anders Feder, Andreas Trägårdh, Claus Piculell, Martin Lund, Test Bruger, Robert Kroll, Torben K L Jensen, HC Grau Nielsen og HC Bisschop Mogensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er bare så trist.
FN er en død sild, og Europa kan ikke gøre noget uden amerikansk lederskab.
Intet som helst kan vi blive enige om.
Inden for EU kan vi ikke engang enes om en fælles politik overfor de millioner af syriske flygtninge. Og selv hvis de øvrige 27 lande kunne blive enige, så stod Danmark udenfor pga Holger K's retsforbehold.

Det er ganske forståeligt, at Haifaa Awad mener, at Assad er "Syriens problem" og derfor bør "fjernes". Men der er to problemer: For det første fortæller den tolkning nok (desværre) ikke hele historien. Assad som topfigur i det syriske regime er næppe alene grunden til Syriens nuværende problemer, selvom han bærer hovedansvaret for krigens optrapning efter de relativt fredelige protester i foråret 2011. Selvom Assad så var Syriens eneste problem, må man alligevel spørge til konsekvenserne af at "fjerne" ham: Ville det bringe den syriske borgerkrig til en ende? Ville det skabe sikkerhed for den syriske befolkning, herunder de etniske og religiøse minoriteter? Her er svarene enormt usikre. For det andet har det bredere konsekvenser at komme udefra og fjerne statsoverhoveder ved magt, uanset hvor slemt de opfører sig. Eksemplerne er utallige. Når de internationale spilleregler (hvor 'vejledende' de end er) tilsidesættes ved magt, fører det næsten altid til en forværring af forholdet mellem de stormagter, der faktisk (teoretisk) er i stand til at opretholde dem. Det fører således til værre konflikter og giver et dårligere grundlag for at skabe holdbare løsninger på den næste konflikt og den næste igen. Hvorfor? Fordi et regelbrud også betyder ansvarsfraskrivelse: Irak og Libyen er åbenlyse eksempler på lande, der blev overladt til borgerkrige, som enten blev skabt eller forværrede som følge af den vestlige brug af magt. Den handlemåde skaber mistro og giver et endnu dårligere grundlag for den slags løsninger, som nogle af os på 'venstrefløjen' (som bestemt også mener, at der bør "gøres noget") langt foretrækker: Nemlig et politisk forsøg på konfliktløsning, hvor parterne kan have forskellige idéer om det bedste resultat, men hvor det vigtigste mål er en afslutning af konflikten. Ligesom manglen på et regimeskifte i Syrien næppe er 'venstrefløjens' ansvar, er manglen på et reelt forsøg på konfliktløsning heller ikke. Det er derimod et generelt ansvar, som må placeres hos beslutningstagerne i de lande, der har haft mulighed for at gøre en forskel (her regner jeg Danmark med, selvom jeg sagtens kan forstå, at nogle vil være uenige). Haifaa Awad efterlyser handling bag venstrefløjens "smukke ord om international solidaritet", hvilket igen er forståeligt og sympatisk (jeg har ikke hørt sådanne ord længe, men andre har muligvis). Men 'venstrefløjen' har ikke mulighed for at handle: Det har beslutningstagerne. Imidlertid er der faktisk skrevet en del om de manglende eller halvhjertede forsøg på at opnå fred i Syrien efterhånden, også indeholdende forslag til konkret handling (se f.eks. http://www.b.dk/globalt/syrien-og-det-halvhjertede-fn-spor, http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2067485/diplomatiet-har-fejlet... og http://politiken.dk/debat/profiler/kampzonen/ECE2059857/syriens-venner-s... http://riko.nu/syrien-diplomatisk-nytaenkning-pakraevet/). Jeg vil oprigtigt gerne høre forslag til, hvad vi andre på venstre, højre eller i midten ellers kan gøre.

Lars Jorgensen, Tom Paamand, Vibeke Rasmussen, Nic Pedersen, Grethe Preisler, Morten Pedersen, lars abildgaard, Mike Hanson, Holger Madsen, Andreas Trägårdh, Karsten Aaen, Rasmus Knus, Niels Mosbak og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
HC Grau Nielsen

I en anden artiklen i information: "Hospitaler i Syrien er mål i krigen" berettes om at læger og sundhedspersonale samt hospitaler er mål for krigsforbryderen BASHAR ASSAD´s handlinger, det er ekstremt og urimeligt at russerne kan slippe afsted med at beskytte ham, ud fra deres egne rent magtpolitiske interesser.
Nu beskylder de ovenikøbet oprørene for at have sendt giftgas mod deres egne områder. Hvor sygt kan det blive

Hvor er det syriske forår, der omtales i artiklen?
Er det det det samme, som man har set i Egypten og andre steder?
Det er jo nemt (og det er Inf. mester i) at fortie den islamistiske side af sagen, som er den, der reelt kommer til at blive alternativet.
Det kan da godt være, der er nogle få venstreorienterede syrere med udgangspunkt alle andre steder end i koranen, men det ændrer nok ikke ved, at det er islamisterne, der med deres våben og ganske inhumane optræden (også fortiet af Inf.) kommer til at stå som alternativet.

HC Grau Nielsen

ifølge flere kilder spiller islamiterne kun en megen beskeden rolle i Syrien, så hvorfor denne beskyldning mod oprørene, Øllgaard, er du sendebud for russerne og Assad?

Michael Kongstad Nielsen

Set udefra er der kun én acceptabel indblandingsmulighed, og det er at tilbyde mægling. Konfliktløsning, som Søren Friis også peger på. Forhandling, hvor alle sejl sættes til med ekspertiser og sagkundskab, men hvor det er parterne internt i Syrien det drejer sig om, at de kan blive enige og finde en fremtid sammen.

I sådan en forhandlingsfase skal alle tænkelige muligheder kunne komme i spil. Jeg har tidlige forsøgsvist nævnt opsplitning af landet (som franskmændene overvejede under mandatperioden) efter etniske og religiøse hovedlinjer, og man kan også tænke på amnesti, tilbud om asyl i udlandet osv. Hvis Assad og hans klan og klasse skal overleve i et nyt, demokratisk Syrien, skal det måske oprettes en lille alawit-stat eller kanton, og mon ikke herren selv skal udgå af politik.

John Christensen

Kære Haifaa Awad

Stor stor tak for dit engagement, og den store energi du bruger på at gøre os andre klogere på, hvad der foregår i Syrien.

Jeg har ikke læst din bog og læser ikke ret mange bøger så det har ikke noget med dig at gøre.

Denne kommentar er i bund og grund skrevet fordi du provokerer mig noget, ved at kritisere venstrefløjen for "bare at være imod USA, i ét og alt".

Det er faktisk bare Imperialismen vi på venstrefløjen har noget imod, ikke amerikanerne. Det må du ikke glemme.

Hvis du var inden for rækkevidde , ville jeg give dig et stort knus, skal du vide.
Sikke lidelser dit folk nu gennemgår. Det er ubærligt.

Jeg græder mig ind imellem i søvn over at befolkningerne snorksover, i forhold til at involvere sig i kampen for EN BEDRE VERDEN.

Desværre har jeg i forhold til situationen i Syrien kun mediernes billede, at vurdere ud fra - og det giver jo som du selv godt ved ikke et specielt objektivt eller retvisende billede.
Nok især fordi mange medier vælger at have forudindtagede meninger, om at muslimer og Den muslimske Verden vil os i Vesten noget ondt - hvis de havde magt!

Mere end 10 års skræmmekampagne, og det faktum at der eksisterer rabiate muslimske grupper, der faktisk ser vores levemåde i Vesten - som satan selv. Sætter sine spor. Skaber tvivl om hvem der er ven og fjende.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad den nuværende borgerkrig på kort og lang sigt vil medføre i Syrien, eller for udviklingen i Mellemøsten for den sags skyld.

Jeg er selv rundet af en tid hvor de VIGTIGSTE SAMFUNDSFORANDRENDE KRÆFTER i HELE VERDEN, ifølge analysen i den bevidste venstrefløj kunne opgøres cirka således:

1) Den Socialistiske verden (17 lande i verden, incl. Sovjetuninonen, og Kina)

2) De kommunistiske og socialistiske partier - i de udviklede kapitalistiske lande (Europa og USA især)

3) Befrielsesbevægelserne i den 3. verden (Mellemøsten især PLO, PKK, Syd- og Mellemamerika (især Nicaragua, og El-Salvador), og Afrika (især Syd-Afrika, Angola, og Mocambique).

Eftertanke 1:
Hvor er verden på vej hen nu, altså aktuelt. Hvad stræber verdens folk efter? (billigere Gucci-tasker, flere fladskærme, udekøkkener?)

Hvor er Syrien på vej hen, og hvad ønsker ventrefløjen i Syrien - bortset fra Assads afgang forstås?

Eftertanke 2:
Hvorfor er selv venstreorienterede Syrere åbenbart forhippet på, at få USA ind i borgerkrigen? (se hvad der skete i Mellemamerika!).

Eftertanke 3:
Hvis verdens vigtigste magter havde kunnet samarbejde om hvor verden er på vej hen, så havde FN for længst lavet løsningsforslag der kunne dæmpe konflikter i regionerne.
(hvis jeg havde svaret havde jeg nok haft et andet og vigtigere job :-))

Har verden brug for flere krige?
(Nej mener jeg, fordi det ALDRIG er i folkets interesse - med mindre der er tale om befrielseskrige som har (i det mindste en vis) legitimitet i egen befolkning.

Eftertanke 4:
Hvorfor ikke stoppe op en stund og stille spørgsmålet til FN´s igangværende generalforsamling:
Hvordan vil I som verdensorganisation for verdens forenede-nationer, sikre en varig fred i fremtiden, sådan som kortene ligger?

Har I i FN nogen tillidsskabende foranstaltninger, som her og nu kunne overbevise verdens befolkninger om,at I faktisk ønsker at arbejde for fred - så kom frisk.
Hvis nuværende generalforsamling ikke bare er endnu et træf, hvor store biler drøner rundt med blå blink og spiller vigtige. Lad os hellere se verdens ledere på ræd og række hvor de holder hinanden i hænderne. Prøv i det mindste at signaler at I kan og vil gøre noget vigtigt, progressivt tak.

Verdens folk siger - ONE WORLD - PROSPERITY IN PEACE AND FREEDOM

Haifaa Awad - du er modig, og du er beundringsværdig i forhold til dit engagement og de gerninger du kaster dig over. Bliv endelig ved.

Det er dog ikke et velvalgt mål at få venstrefløjen til at holde af USA.
Dertil er historien for alvorlig, og USA`s selvopfattelse for skadet.

Ord er vigtigere end våben i den nuværende situation i verden.

Bemærk især at netop befolkningen i USA ikke ønsker mere krig, og er krigstrætte.

Hvorfor ikke udnytte momentum til at arbejde for fredeligere initiativer til at sikre freden i Syrien.

Assad sidder jo kun fordi han har en vis støtte i Rusland og Kina.
Befolkningernes bevidsthed om hvad deres ledere ligger og roder med i disse lande er ikke længere væk end et par ord på de sociale medier kan ændre på, ja måeke endna sætte en revolution igang.
Lad os sammen udnytte det faktum, og arbejde for ikke bare at udbytte og plyndre hinanden i fremtiden.

De første dage mens vores hjemlige medier bombarderede, ja nærmest tæppebombede os med ord og tale om, at nu skulle der kastes bomber, skrev jeg et indlæg i denne avis, hvor jeg foreslog - at Syrerne skulle begive sig mod landets grænser, for på den måde at vende krigen ryggen - og ved dialog at afgøre hvad de ønsker her og nu og i fremtiden for dem selv og deres land.

Imens kan verdenssamfundet så holde regimet i skak ved at true med - hvad som helst!

Det indlæg kom lige fra hjertet, uden at jeg er blevet pasifist på mine gamle dage. Altså bare et billede på at der findes muligheder - hvis (hvor) der er vilje.
Ved godt at det virker sært naivt, men prøv lige at overvej om Syrien har brug for mere krig. Er det ikke nok at folkets klarere bevidsthed om hvad der foregår - der rykker fra nu af?

I følge bibelen som jeg ikke er specielt stiv i fordi jeg er troende, starter begivenhederne jo med at folk flyttede sig for at blive talt.
Derfor tænkte jeg, ud fra disse "historiske kendsgerninger" - kunne I skrive historien om, ved at flytte jer fra diktatoren ikkke for at tælle (og dog, demokrati kræver jo et flertal!), men fordi I så som folk i ro og mag kunne forsone jer og finde en overgangsløsning. Med støtte fra FN forstås.

Så kan der nok findes en løsning som det Syriske folk kan leve med.

Der er INGEN militær løsning i den nuværende konflikt, og indgriben udefra vil ikke løse men snarere forværre konflikten.
Ud over at den muligvis sætter hele regionen i brand - mener jeg.

Når jeg siger NEJ TIL KRIG I SYRIEN er det vel vidende at krigen at raser.
Udsagnet Nej til krig i Syrien er kort og godt for at undgå - at især det danske Folketing gør alvor af (hmm....), deres beslutning om militær afstraffelse af Syrien sammen med storebror USA, efter giftgasangrebet med Saringas.
Det er da tudedumt at kaste flere bomber i den konflikt.

Håber at Socialdemokraterne kommer på bedre tanker på kongressen, og sætter folketingsgruppen eftretrykkeligt på plads.

Da jeg var ung var partiet radikale også karakteriseres ved at være ved et internationalistisk parti, der kunne se ud over snævre nationale interesser, det er de åbenbart heller ikke længere, og sådan kunne man blive ved.
Se hvordan Villy Søvndal og SF vånder sig i spørgsmålet (FØJ FOR S....!).

Der er danske politiker der gerne vil kaste bomber i Syrien, men som ikke vil hjælpe humanitært - og da slet ikke hvis det indebærer, at tage imod sagesløse flygtninge. Se det er tankevækkende. Hmmm......

Ser du Haifaa Awad, det kan mine ord være med til at forandre, men ellers kan jeg ikke gøre så meget.
Jeg tager ikke til Syrien, det er ikke min krig, som jeg ser den. Der er jo Syrere i Danmark som ikke har deltaget aktivt så hvorfor skulle jeg?

Prøv bare at overbevise mig om noget andet, jeg er skam påvirkelig for gode argumenter.

Lav verden om, den trænger til det! (gammelt slogan fra 1980`erne).

"når vi i stedet burde fjerne Syriens problem: Assad.".

Jeg har ladet mig fortælle, at migrænepatienter, der er blevet halshugget, meget hurtigt er sluppet for deres hovedpine.

Det samme her - hvis valget står mellem Assad og en koalition af Store A-typer og rigtige islamister, der vil have et kalifat, så lander jeg på Assads side...

I øvrigt er der enunu ingen, der har kunnet fortælle mig, hvorfor det er værre at bruge giftgas end at henrette en krigsfange og spise hans hjerte...

Børge Rahbech Jensen

Det er næppe helt sandt, at venstrefløjens eneste opgave er at være imod alt, USA gør. Den er bemærkelsesvist meget på linie med oppositionen i USA.

Det er heller ikke kun venstrefløjen, der leverer et dillemma i forhoild til Syrien. Jeg synes da, det er underligt, at de borgerlige partier på den ene side gerne vil sende våben til oprørerne i Syrien, men på den anden side vil straffe de, der rejser til Syrien for at kæmpe sammen med oprørerne. Med andre ord vil de gerne levere våben men ikke mandskab til betjening af våbnene.

Der er også mindst tre andre dilemmaer i forhold til Syrien. Det ene er, om vi selv ville acceptere oprør som det, der udfolder sig i Syrien, og som oprørerne må have anstiftet. Hvad ville de danske myndigheder gøre, hvis de autonome i København fik kraftige våben og brugte dem mod politiet?
Det andet er, hvor meget Syriens oprørere ønsker vestlig støtte, når de nu kæmper mod en præsident, som hidtil var støttet af den vestlige verden.
Det tredie er troværdigheden af de følelsesladede historier, der bringes om Syrien. Det undrer mig, såkaldte menneskerettighedsgrupper ikke mødes med samme skepsis som andre interesseorganisationer, og det betragtes som helt naturligt, at USA og andre vestlige lande i realiteten støtter menneskerettighedsgrupper militært.

Venstrefløjens dilemma i forhold til Syrien kunne være, venstrefløjen er så godt kendt med manipulation, at de genkender mange følelsesladede historier om Syrien som utroværdige og måske iscenesatte. Vi har åbenbart intet lært af tidligere afsløringer af bedrag fx. påstande om irakiske soldater på et hospital i Kuwait for nogle år siden, som senere viste sig at være iscenesatte løgne, hvor nogle skuespillere grådkvalt fortalte om overgreb, som aldrig fandt sted, men alligevel blev brugt som begrundelse for et militært indgreb, hvor Kuwait blev befriet.

Der er vel følgende mulige "vestlige" holdninger til det , der sker i Syrien:

1) En koalition af villige går ind militært og ( med de tab af menneskeliv, det medfører) "skaber ro i lejren" i det omfang det lader sig gøre.
2) Man "gemmer sig" bag FN og undlader at gøre noget - så kan man skinhelligt spile melodien med , at vi kræver et FN mandat for at sikre et folkeretligt grundlag for at stoppe myrderierne
3) Man konkluderer (korrekt) , at ingen danske interesser er truet, så Danmark blander sig ikke - og hvis andre lande konkluderer ligeså og gør det samme , så gider ingen intervenere ( bortset fra Rusland og Iran , der støtter Assad).
4) Man kan hykle lidt og synge sangen med, at vi må mægle og få parterne bragt sammen og snakke fred - og at brug af magt til at stoppe myrderierne / krigsforbrydelserne er gement og ondt. ( Den pacifistiske tilgang !)
5) Lad os afvikle afhængigheden af den arabiske olie, så regionens diverse enevoldsherskere , religiøse ledere, stammer , klaner o s v kan få fred til at slås indbyrdes på kryds og tværs uden at genere os andre.

I øvrigt er jeg enig i den danske statsministers og vores Folketings linje i denne sag .

Men enden på historien bliver vist realistisk set , at Assad "vinder" borgerkrigen og fastholder magten - de utilfredse syrere vil så forblive i landflygtighed og efterhånden blive integreret i andre lande, der tager imod dem som flygtninge.

Kære Haifaa Awad

Du og alle syriske oprørere, har min sympati og min støtte. Men du må ikke/kan ikke kræve at vi tager til våben for at støtte jeres sag.

Det er jeres kamp, jer selv der må vælte tyranen!

Udefra ser konflikten så ufatteligt kompleks ud, at det ville være vanvittigt, ekstremt farefuldt og med seriøst potentiale til at gøre situationen endnu værre, hvis vestlige magter griber ind.
Hvad er det du selv tror USA & Co. ville kunne gøre for den nuværende konflikt ?

Du vrøvler en del i klummen og det er ærgeligt.
En påstand som: "Venstrefløjen ser det som sin eneste opgave at være imod alt, hvad USA er for. Derfor formår den ikke at give et svar på de udfordringer, den syriske revolution stiller Vesten overfor" - Udstiller i bedste fald en afgrundsdyb mangel på indsigt på dine vegne. Jeg tror desværre den ender på top-ti over de dummeste, mest forvirrede, naive og usympatiske hjerneblødninger jeg nogensinde har hørt.

jan henrik wegener

Bortset fra tvivlen om hvad der i dette tilfælde (Syrien) er rigtigt at gøre: De fastlåste ideer, eller fordomme, som med rette kan tilskrives de mere højrøstede stemmer med "venstreorienteret" image er i sig selv en belastning, eller en grund til at "melde sig ud".
En kendt bogtitel: "Derfor er jeg ikke muslim". Den næste: "Derfor er jeg ikke venstreorienteret"??

randi christiansen

'De venstreorienterede' - det er en meget bred overskrift til en meget kompleks konflikt - som dog, hvis den skal forenkles, kan beskrives som kampen mellem det onde og det gode - hvilket ikke giver klare retningslinjer i en situation, hvis bagvedliggende dynamikker og aktører fremstår så uklare. De, som er tættest på konflikten, de som ved, hvad der egentlig sker, har ansvaret. Seneste nyt tyder på, at Assad & co er kommet en smule til besindelse ? Vil de fastholde medansvaret for en verden i lidelse og krig for at bevare, hvad der synes at være, en illegitim magt? Er dette ikke den ældgamle magtkamp imellem muslimske fraktioner, hvis udspring fortaber sig i tågerne, og som derfor nu i sin essens nok handler om, hvem der kontrollerer ressourcer og magt. Og som altid er civilbefolkningen tabere i dette tåbernes regime, og udfordringen er at dele sol og vind lige i mellem sunni'er og shia'er - mor er både skuffet og vred.

Per Dørup Jensen

Nej, Awad. Venstrefløjens eksistensberettigelse, legitimitet - selve dens kerne-projekt er at arbejde for gennemførelse af socialismen, dvs. demokratisering af produktionsmidlerne.
Folkelig demokratisk kontrol over produktionsapparatet skulle gerne medføre en fornuftig planmæssig produktion, der naturligvis ikke inkluderer produktion af våben (udover hvad der i en overgangsfase måtte være nødvendigt til nationalt selvforsvar) - og medfølgende krige.
Man behøver ikke at være særlig skarp for at gennemskue, at du er spændt for en sunni-islamistisk, vestlig interesse-konstellationsvogn.
Du taler i abstrakte floskler om frihed og lighed, men forsøger aldrig at præcisere og konkretisere, hvordan du i et post-Assad Syrien vil indrette det syriske samfund for opnå sådanne noble målsætninger.
Preller alle erfaringer fra Irak og Syrien af på dig?
Efter USA´s og Nato´s bombardementer er det svært at skjule og mørkelægge at disse samfund den dag i dag er gennemhærget af kaos, opløsning, bombeattentater. Så hvad bygger du på, at det skulle gå markant anderledes i Syrien - efter at Nato har været inde og ravagere dit land?
Og eftersom det har knebet gevaldigt med at sælge den syriske opposition som "moderat" har de lurvede Nato-styrede medier/ og eller deres private pr. bureauer, nu som deres seneste trick gu´ hjælpe mig lanceret den indbyrdes magtkamp mellem "oprørsgrupper" - som en kamp mellem moderate kræfter, underforstået mellem politisk demokratikrævende reformkræfter (som for længst er fejet af banen/ ikke har ønsket at kæmpe side om side med civilterrroriserende islamister) - men altså i repræsentation af den "moderate" fri Syriske Hær contra al quada ekstremister! Og du kobler dig altså velvilligt på denne manipulerende retorik om at der skulle skulle bestå en sådan grundlæggende modsætning i den eksisterende opposition.
Og ved du iøvrigt ikke, at de dit land, ifølge FN - og som ethvert andet land ville gøre - har en legitim ret til at bekæmpe væbnede oprørsgrupper?

Per Dørup Jensen

Jeg skulle måske lige tilføje, at på grundlag folkelig demokratisk kontrol over produktionsapparatet, skulle mellemfolkelig fred/ fred mellem nationer, individuelle, politiske, sociale, og økonomiske menneskerettigheder, humanisme, kontrol over sit eget liv, reel frihed m.m., gerne udspringe. Hvis ikke alle disse idealer skulle udspringe fra folkelig kontrol over økonomien, hvor skulle de så udspringe fra?

randi christiansen

'Folkelig demokratisk kontrol med produktionsapparatet' og naturgrundlaget ...

Alle syrere, som måtte ønske det, skal tilbydes asyl og frit lejde ud af landet. Så kan resten slå hinanden ihjel, eller få et tilbud af verdenssamfundet - som de ikke kan sige nej til, med mindre de vil udstille sig selv som skyldige - om at etablere konfliktmægling inde i tårnet og ikke komme ud, før der er hvid røg.

Det må vi kunne samles om?

Matthias Hansson

Kære Haifaa Awad!

Mr. Assad er ikke en af mine venner. Det samme kunne siges om mr. Hussein og mr. Gadaffi. Derfor taler jeg ikke som propagandist eller ideolog. Jeg taler som en person, der ikke gider høre mere amerikansk-britisk-zionistisk løgn. Derfor er jeg er nødt til at sige til dig, at du har et problem.

Jeg kender dit synspunkt fra lange diskussioner, hvor jeg har lyttet til mine syriske venners synspunkter. De vil gerne af med Assad. De siger, at han ikke er til at slippe af med, og nu har han og hans familie siddet på magten i så-og-så-mange år. De beskriver et autoritært regime. De ønsker demokrati. So far so good. Det er hørt, det er forstået, det er taget til efterretning.

Det, der er dit problem - og dermed resten af verdens problem - er, at denne hunger efter demokrati fører jer eks(il)-syrere lige i hænderne på kræfter i denne verden, hvis ondsind overhaler mr. Assad med flere banelængder.

Amerikanerne og deres britiske-israelske-saudiske-franske 'venner' couldn't care less about Syrien og syrerne. Hvis det passer dem, og hvis det kan bruges i enten propagandaøjemed eller som påskud for intervention, balkanisering og total destabilisering af et land, i dette tilfælde Syrien, så vil disse kræfter hugge hovedet af både dig og hele din familie, Haifaa Awad.

Du er læge. Jeg går ud fra, at du er klar over, at en stor gruppe fra 'læger uden grænser' var i Syrien og konkluderede, at der ikke var noget, der kunne underbygge, at den syriske regering havde brugt gift mod egen befolkning.

Jeres problem er, som sagt, at I åh-så-åh-så-gerne vil af med en regeringsleder. Så hører I, at muskelbundtet og storebror USA også åh-så-åh-så-gerne vil det samme. Så tror I, gud-hjælpe-jer, at storebror muskelbundt er jeres ven, fordi han siger det samme. WRONG!

I laver en Dr. Faust. Han indgik en pagt med djævelen for at opnå visse ... fordele. Han valgte at fortrænge, at djævelen til enhver tid kunne komme og kræve ejerskab over hans liv. Faktisk er det endnu værre her. I samme øjeblik, I får jeres ønske opfyld med djævelens / USA's hjælp, så har han allerede krævet ejerskab over jeres liv.

Mine syriske venner siger: Jamen, måske er det ikke så slemt med et lille, hurtigt bombardement, så vi kan slippe af med Assad. Where to even begin? Som læge er du gearet til at overskue patientens tilstand på et lazaret/hospital. Men du er ikke geo-politiker. Du har ikke indset, at USA / djævelend ikke på nogen måde stopper der. Den syriske opposition er blevet targetted som nyttige idioter, undskyld udtrykket, for deres agenda. Når deres serviceydelse er overstået, tager de sig betalt. Rigeligt betalt. Og I, syrerne og resten af verden kommer til at betale prisen.

Prisen er WW3 og dermed ophør for ... civilisationen.

Hr. Obama har beskrevet en 'rød linie'. Men har du ikke opdaget, Haifaa Awad, at rigtig-rigtig mange mennesker, grupper, organisationer, statsleder og nationer worldwide har sagt: NU ER DET NOK! Verden er simpelthen træt-træt-og-atter-træt af krig promoveret af aggressive slyngelstaters aggessioner understøttet af nyttige idioter og deres lokale frustrationer. Disse folk, der har sagt fra, har tegnet deres egen 'røde linie' i sandet.

Måske du skulle lytte til dem i stedet for magtens moguler.

'At USA svigter, kan jeg i det mindste forstå', skrives der i artiklen.

Svigter??? Nu har venstrefløjen siden 2. Verdenskrigs slut, tordnet mod USAs indblanding i internationale forhold, og krævet at det træder tilbage herfor.

Når så USA tøver, eller undlader indblanding, som i dette tilfælde, får USA at vide at de 'svigter'.

Der er nogen det ikke er nemt at gøre tilpas.

Andreas Trägårdh

Haifaa Awad

Krig er systematisk mord, det er ekstremismens idealstat. Hvad er det for et tomrum du snakker om at efterlade, og derpå opfylde med ekstremister? Krigen er allerede gravet af ekstremister. Tomrummet er gravet af medierne, der er lige så ekstremistiske som dødspatruljerne ude omkring i verden. De er allierede. Civile politikere og uafhængige journalister er blevet myrdet gennem mange år, pga. deres forsøg på at undergrave krigsmagernes planer ude omkring i verden. Du forlanger svar men glemmer at spørgsmålet er total uklart.

@haifaa

"Demonstrationer med slagordene ’Nej til krig i Syrien’ illustrerer, hvor lidt venstrefløjen har forstået. Krigen har været her i to et halvt år."

Sikke da en gang ævl du får strikket sammen her.
Du virker som om du ikke har gået i skole, og det skal man ellers som læge.

Frida Henningsen

"Venstrefløjen er ikke kommet med andre løsninger end de opgivende pacifistiske, og det gør os til tilskuere til blodbadet i Syrien." Sjældent har noget været mere spot-on. !

Man sidder mageligt i sofaen og forarges over USA semi-imperialistiske ageren, mens folk gasses ihjel, men det er jo prisen for at vente på en diplomatisk løsning, som helst skal sætte USA lidt på plads (så får vi det godt indeni) ---`også selvom det kommer fra Putin, som dybest er mere end anløben end selv den værste amerikanske høg.
"Vi må jo ikke lade os styre af folkestemningen"....... lad os tage den med ro og så fortrænger vi, at kvinder og børn betaler prisen for vores pladderhumanisme og venten på en lækker diplomatisk løsning - hvor der handles, der spildes"
Bliver kynismen større ?

Frida Henningsen siger:

"Man sidder mageligt i sofaen og forarges over USA semi-imperialistiske ageren, mens folk gasses ihjel"

Man kan også sidde mageligt i sofaen og råbe på mere vold, når bare det rammer de 'rigtige'.

Frida Henningsen

@Darlie ---- det kan man da sikkert, men det er ikke meget bedre....... pointen er, at vi med vores gdotroende elitære hovski-snovski attitude skal sidde på behørig afstand og gøre os kloge, mens folk dør som fluer. Det er i det mindste for mig moralsk meget tvivlsomt.

Andreas Trägårdh

Er det en borgerkrig?
- Hvad laver så mange internationale aktører så midt i det?
Skal vestens skatteborgere stadig støtte og finansiere våbenfabrikanterne og bankernes volds kampagner i Mellemøsten, som det har gjort i årtier, når det igen, åbenbart bare er et scam, der har til hensigt at dække over noget helt andet.

randi christiansen

Haifaa Awad - læs artiklen 'Tvivlen nager verdens politibetjent' og Niels Jespersens link 21/9 - 10.33 - og overtegnedes efterflg kommentar. Her belyses Israels position, som styrende for udviklingen i Syrien og andre omkringliggende nationer - men af angst for at blive stigmatiseret og udelukket fra 'det gode, stuerene selskab - ikke italesatte agenda.

Michael Kongstad Nielsen

Det er som om, nogle ikke kan få krig nok, som om det eneste svar, de kan se på andres krig, er mere krig. Når nogle begår de værste forbrydelser, skal det straffes med endnu værre forbrydelser. Det er som om, nogle er parate til på et splitsekund at glemme alt om Irak og de ufattelige lidelser den ulovlige krig udenom FN der bragte, og det er slet ikke færdigt endnu, dagligt bombes og dræbes hundreder som efterveer på interventionen. Og nu var man igen parat til at indlede et fuldkomment uoverskueligt militærangreb på Syrien - men gud ske lov blev det forhindret af fornuft og besindighed, og Syriens regime er i fuld gang med at følge op på kravet om udlevering og destruktion af alle dets kemiske våben.
http://www.information.dk/telegram/472920

Tak til Awad for at turde udstille sin tvivl om magten i den venstreorienterede humanisme, som hun bekender sig til. Hvis man ikke kan udstille sine tvivl om magten hos tidens venstreorienterede internationale netværk og få positiv feedback i Informations debatnetværk - hvor så?

Mange vil pænt forklare ham [Robin Yasin Kassab], at diplomatiet, FN og andre skam har fordømt Assad. Men har det hjulpet?
Ikke at det kun er de venstreorienterede, som har tøvet med at finde realpolitiske løsninger efter to et halvt års pinlig tavshed om den humanitære katastrofe i Syrien, men det er her, jeg har mit ståsted, her jeg har mine ideologisk allierede. Derfor var det også her, jeg forventede at få et bud på en løsning.

Awad - Diplomatiet og FN er næppe domineret af venstreorienterede humanister. Kun nævnt her, fordi vi i dag næppe kan bruge FN ageren som en kritik af de internationalt venstreorienteredes humanisters ageren. Jeg tror det er vigtigt at være realistisk om - for ikke, som du, at blive skuffet.

Men man kan beklage, at FN i dag ikke har udviklet og er blevet enige om effektive FN-løsninger, der tidligt i en national konflikt kan gå ind og stoppe tendenser mod voldelig adfærd fra den ene eller den anden part.

Det kan FN ikke i dag - men det kan FN måske om nogle år. Begrebet fredbevarende styrker kan fx udvides, så det bliver muligt at indsætte disse uden sikkerhedsrådets veto-regler. Angreb på de fredsbevarende styrker vil så svare til et angreb på FN. Det vil simpelthen blive lettere at udpege hvem der vil freden og hvem der vil volden. Det vil gøre det nemmere at skabe indenlandske våbenfrie sikkerhedszoner domineret af borgere der vil freden (et alternativ til udrejsemuligheden nævnt af Randi 20/9 16:54).

FN-landene må nødvendigvis finde løsninger, der gør tidlig indgriben i nationale konflikter mulige - hvis de vil bevare troværdigheden.

Men jeg er da enig i din tvivl - eksisterer der i dag et netværk af internationale venstreorienterede humanismer, der har magt til at gøre noget fx i relation til forårs-konflikterne. Jeg er ikke sikker på, at der gør - men jeg vil da gerne overbevises om noget andet.

Skulle det vise sig, at din (og min) tvivl er korrekt, så er der jo på den anden side også en opgave - og den opgave er jeg på den anden side slet ikke i tvivl om, at der er mange der arbejder på og for at løse. Og det har jeg stor respekt for - og måske lykkes det på et tidspunkt.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil tillade mig at udstille en anden tvivl - om der overhovedet findes en sådan venstrefløj, som Awad forestiller sig?
Awad siger: "Men hvad er venstrefløjens smukke ord om international solidaritet, humanisme og menneskerettigheder værd, hvis ikke vi sætter handling bag dem? Hvor er ideologien, der støtter et folks kamp for frihed og lighed?"

Hvad er det for en venstrefløj? Hvem siger sådan? Det kunne ligeså godt være senator McCain eller Obama. Hvem tænkes der reelt på, er det dem, valgte Obama to gange? Eller Hollande?, eller Helle Thorning? I Danmark skal vi efter min mening helt ud til mindst EL, før vi finder en egentlig venstrefløj, og de repræsenterer jo ikke mere end 7-8 %.

Endvidere siger Awad: "Jeg er også imod en ’straffeaktion’ mod Assad, når vi i stedet burde fjerne Syriens problem: Assad."
Det er en meget grov tankegang fra en venstreorienteret humanist. Hvordan skulle han fjernes? Det kunne være interessant at høre nærmere om.

Michael
Jeg er enig i, at dette venstrefløjsnetværk som Awad forestiller sig muligvis slet ikke eksisterer - og måske er det netop også den tvivl / frustration Awad giver udtryk for. Også enig i, at det i dansk politik sandsynligvis kun er EL der repræsenterer en sådan position, og altså at der som du korrekt nævner i praksis kun kan være tale om en i dag marginal gruppe af personer uden afgørende politisk indflydelse.

Da Awad netop ikke beskriver, hvordan hun mener Assad bør fjernes, så kan vi ikke kalde tankegangen grov på nuværende tidspunkt. Assad kunne fx gå i asyl i x-land, eller på anden måde afsættes og sættes uden for politisk indflydelse. Man kunne jo også give ham en x-generalsekretær stilling i x ligegyldigt nyetableret mellemøstligt organ - whatever, bare han forsvinder fra national politik, hvor han jo har været en katastrofe ;) Sorry, det er sent .
Jeg kan godt følge Awad i at det er kynisk at "straffe" den centrale problematiske politiske person (Assad) med en "straffeaktion", der jo reelt betyder mord på x-antal borgere, som af x-årsag er endt i den syriske hær. Hvorfor myrde disse borgere - hvis man vælger at slå nogen ihjel, så er det altså svært at argumentere for, at det ikke skulle være den primært ansvarlige. Og det er ikke fordi jeg anbefaler at forsøge at slå Assad ihjel (jeg foretrækker, at man går ind og skaber våbenfrie zoner for den del af befolkningen der ønsker fred og som ønsker at flytte til disse zoner).

Frida Henningsen siger:

"pointen er, at vi med vores gdotroende elitære hovski-snovski attitude skal sidde på behørig afstand og gøre os kloge, mens folk dør som fluer."

Kære frida.

Hvad tror du egentlig der sker hvis alawitterne falder ?
Er det noget du vil tage ansvar for ?
Og hvem står bag terroren ?
Hovski-snovski ?