International kommentar

Krigen mod terror er vendt hjem

Historien om den formodede massemorder Aaron Alexis er stadig tåget. Men virkningerne af et forvokset amerikansk militær er smerteligt synlige blandt de to millioner veteraner
23. september 2013

Detaljerne dukker langsomt frem, men der er stadig meget, vi ikke ved om flådecenterdrabsmanden Aaron Alexis. Ikke desto mindre har flådeveteranens historie en kontekst: Et presset og forvokset amerikansk militær, udmattet af mere end et årtis ’krig mod terror’ og en enorm befolkningsgruppe af veteraner, som bærer på mentale og fysiske men efter deres indsast, og som ofte kæmper en håbløs kamp for at gen-integrere sig i samfundet.

Aaron Alexis gjorde tjeneste i fire år fra 2007 til 2011 som mekaniker i den amerikanske flåde. Som reservist gjorde han ikke tjeneste i udlandet, men fik to af det amerikanske militærs fineste fortjenstmedaljer. Det forlyder imidlertid, at han også har været anholdt to gange for overtrædelse af våbenloven i 2004, før han meldte sig til flåden, og i 2010. Ingen af hændelserne førte til sigtelse, men sidstnævnte udløste angiveligt, at han blev afskediget fra tjeneste.

Ifølge Associated Press har han også fået behandling for psykiske problemer hos de myndigheder, der er ansvarlige for veteranerne.

Vi har fortsat ingen indsigt i Alexis’ mulige motiver til at skyde løs på et flådecenter i Washington DC, men ifølge politiet i Seattle har Alexis’ far fortalt, at hans søn havde »problemer med at styre sin vrede« på grund af post-traumatisk stress syndrom (PTSD). PTSD rammer anslået 30 procent af alle veteraner, og selv om der er tilført ressourcer, er behandlingstilbuddene fortsat mangelfulde.

Traumatiserede veteraner er imidlertid ikke først og fremmest farlige for andre, men derimod for sig selv: Det skønnes, at der hver dag er 22 amerikanske veteraner, som begår selvmord.

En hær af kriminelle

PTSD-epidemien er blot ét af de mange problemer, som det amerikanske militær står over for efter et årtis krig og besættelser. Et andet aspekt er, at militæret under ’krigen mod terror’ sænkede sine adgangskrav som følge af en rekrutteringskrise. Som direkte konsekvens er 100.000 amerikanere med domme for kriminalitet – herunder alvorlige domme for alt fra voldtægt og mord til overfald – kommet ind via et program, som tillader militæret at se bort fra nye rekrutters tvivlsomme fortid.

Pentagon har forsøgt at forhindre den amerikanske offentlighed i at få indsigt i den omfattende rekruttering af dømte kriminelle, men Palm Center ved University of California, Santa Barbara, afslørede oplysningerne i 2007.

Det amerikanske militær beholdt også tusinder af soldater i tjeneste på trods af deres klager over PTSD-symptomer og andre psykiske lidelser – og sendte dem ofte tilbage til krigszoner. Mange af dem er nu tilbage i USA og forsøger at samle stumperne af deres liv sammen.

Spændt til bristepunktet

Hvorfor har Pentagon ladet dette ske? På Irak-krigens højeste, omkring 2005, var det amerikanske militær spændt til bristepunktet. Fra 2005-2007 gennemgik militæret en af de værste rekrutteringskriser nogensinde. Problemet var større end i 1979, hvor USA stadig led under virkningerne af Vietnam-krigen .

Men Bush-regeringen fortsatte med at kræve de to besættelser bemandet uden at være villig til at genindføre værnepligten. Til sidst begyndte Pentagon at slække på rekrutteringskravene og tillod nu tilgang af folk, der førhen havde været forment adgang til militæret.

Jeg har skrevet en bog om, hvad der skete sidenhen, Irregular Army: How the US Military Recruited Neo-Nazis, Gang Members and Criminals to Fight the War on Terror, som indgående beskriver, hvordan det amerikanske militær har oplært tusinder af uønskede elementer i våbenbrug og sendt dem til Irak og Afghanistan. Nu har vi så to millioner veteraner fra Bushs ’globale krig mod terror’ rendende rundt i USA.

Selv de veteraner, der klarer sig bedst, er overrepræsenterede i statistikkerne for arbejdsløshed, hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser.

Krigstrænede skydegale

Militæranalytikere beskriver problemet med udtrykket: Krigen vender hjem. De frygter, at veteranerne anvender de redskaber, de lærte at bruge under ’krigen mod terror’, inden for USA’s grænser. Vi så denne frygt virkeliggjort i august 2012, da den nynazistiske veteran Wade Michael Page myrdede seks mennesker i et Sikh-tempel i Oak Creek, Wisconsin. Den uafhængige militæravis Stars & Stripes skrev siden, at Page var »gennemsyret af holdninger om den hvide races overlegenhed under sin tjenestetid, og han udspyede gerne sine racistiske holdninger, mens han var soldat«.

Blot få uger senere afslørede myndighederne en voldelig milits, som opererede i Fort Stewart, Georgia, og angiveligt havde planer om at likvidere præsidenten. Og lad os ikke glemme, at den regeringsfjendske og racistiske ekstremist Timothy McVeigh, som stod bag Oklahoma City-bomberne, der dræbte 168 mennesker og sårede hundreder, var veteran fra den første Golfkrig.

Hver sag er forskellig: Hvis vi nogensinde finder ud af, hvad Aaron Alexis’ motiv var, vil det en særlig undtagelse. Den sørgelige sandhed om ’krig mod terror’-veteranerne, der kæmper for at genintegrere sig, er, at de ofte er isolerede og mangler støtte, og at de udgør størst fare for sig selv, gennem selvpåført vold.

Ikke desto mindre må vi også forberede os på, at flere ’krigen vender hjem’-hændelser vil ramme på meget offentlige og meget tragiske måder.

Matt Kennard er journalist og har tidligere skrevet for Financial Times

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Magnus Møller
  • Steen Sohn
Magnus Møller og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu