Kronik

Krisen har vækket flugtinstinktet

Hvordan kommer vi ud af krisen? spørger vi hinanden. Ingen spørger, hvilket samfund vi gerne vil have. Eller hvor vi er på vej hen. Bare vi redder det, vi har, er alt tilsyneladende godt
I kølvandet på finanskrisen demonstrerede Occupy Wall Street-bevægelsen mod finanssektorens magt og privilegier, men ellers er der ikke mange, der stiller spørgsmål ved bankernes ageren.

Mario Tama

Debat
2. september 2013

Vi lever i krisens tidsalder. Vi har fødevarekrise, økonomisk krise, energikrise, eurokrise, klimakrise, en ulmende demokratikrise og ikke mindst finanskrise, en krise der af den anerkendelsesværdige amerikanske økonom Paul Volcker i 2008 blev kaldt »alle krisers moder«.

I krisens tidsalder er det helt centrale politiske spørgsmål: Hvordan kommer vi ud af krisen? Vi er ikke så optagede af, hvilket samfund vi gerne vil have; vi er optagede af at redde det, vi har. En krise skal nemlig overvindes, den kræver handling, tilpasning: Vi må være mere konkurrencedygtige, mindre forurenende, mere omstillingsparate, vi må vækste.

Og en krise kræver særlige tiltag. Hvor mange gange har vi ikke hørt en politiker sige, at en lov, en hjælpepakke eller en nedskæring er nødvendig, fordi vi befinder os i en økonomisk krise?

Problemet er, at det centrale spørgsmål i krisens tidsalder fortrænger et andet og mere grundlæggende politisk spørgsmål: Hvilket samfund vil vi gerne have, og hvordan skaber vi det? I krisens tidsalder opfører vi os som manden, der er faldet af hesten og hurtigst muligt skal op på den igen og videre uden at skele til, hvor ’videre’ egentlig bringer ham hen.

Sikkerhedens pris

Et eksempel på, at man har undgået at tage stilling til, hvilket samfund man ønsker, findes i den nyligt afdækkede amerikanske efterretningstjeneste NSA’s massive registrering af civile borgeres telefonsamtaler og e-mails. NSA’s overvågning viser, at der i dag i det amerikanske samfund sker en systematisk overtrædelse af basale rettigheder i terrorbekæmpelsens navn. Det legitimeres fra regeringens side med, at man befinder sig over for en fjende, som kun kan bekæmpes med særlige metoder.

Dermed har man fra den amerikanske regerings side undveget en sund demokratisk debat om, hvorvidt borgerne faktisk ønsker at give afkald på deres frihedsrettigheder for at øge deres sikkerhed. Denne debat kunne selvfølgelig være nået frem til et resultat, der svarer til det, vi ser i dag, hvor NSA er tildelt udvidede beføjelser. Men formålet med debatten havde været at skabe det bedste amerikanske samfund under de givne betingelser og ikke som i dag at øge sikkerheden uden særlig hensyn til, hvad der ellers måtte gå tabt.

Krisen var bankernes redning

Det samme mønster tegner sig med hjælpepakkerne til de store banker, der i 2007-2008 havnede i økonomiske vanskeligheder. Lad os lige opsummere, hvorfor de havnede der: En stor del af forklaringen skal findes i den lave rente i begyndelsen af årtusindet. Renteniveauet var ikke mindst en reaktion på, at it-boblen bristede i slut-90’erne. Med den lave rente ville man sikre, at økonomiens hjul blev holdt i gang, præcis ligesom nutidens lave rente er en reaktion på finanskrisen. Den lave rente betød, at investorer, kapitalfonde og banker var på udkig efter noget mere interessant end statsobligationer at investere i. Til gengæld tillod den lave rente bankerne at låne billige penge. For de billige penge, bankerne lånte, iværksatte de handel med boliglån. Finanskrisen begyndte, da en stor del af de boliglån, især de risikable, de såkaldte subprime mortgages, blev misligholdt, hvorefter de boliger, som lånene repræsenterede, blev sat til salg. Boligudbuddet blev større end efterspørgslen, og priserne faldt. Konsekvensen var, at bankerne, der nu ejede boligerne, ikke kunne få deres penge igen for de lån, de havde lånt mange penge for at investere i.

Det grundlæggende spørgsmål i kølvandet på de første bankers bankerot burde have været, om vi faktisk ønsker at have et samfund, hvor finansverdenens risikable spekulation i så udpræget grad kan ramme almindelige borgere? Det er ikke naturgivent, at vi i de vestlige lande skal have en finanssektor, der udgør så relativt meget af landenes BNP. Det er værd at huske, at finanssektoren aldrig i verdenshistorien har udgjort så stor en del af den samlede økonomi, som den gjorde, før den kom i krise. Tværtimod kunne det måske være en fordel på lang sigt, at finanssektoren skrumpede, simpelthen for at gøre resten af økonomien og samfundet som helhed mindre sårbart over for finanssektorens luftige spekulationer. Men nej, den diskussion blev ikke taget. Vi havde en finanskrise, så reddes, hvad reddes kan. For det vigtigste i krisens tidsalder er at komme ud af krisen.

Historieløshed

Et andet kendetegn ved krisens tidsalder er, at det kan være svært at huske, hvad der var før krisen. Det er vel kun naturligt, at man bliver en smule historieløs af at fokusere på hurtigst muligt at komme ud af den situation, man netop er havnet i.

De fleste kan nok godt huske terrorens tidsalder påbegyndt 11. september 2001. Men kan man også huske, at en stor del af Europa var underlagt diktatur i 1989, at der i 1980’erne var overhængende fare for en storskala-atomkrig, at der i midten af århundredet rasede den største krig nogensinde godt 20 år efter Første Verdenskrig – af den anerkendelsesværdige forfatter H.G. Wells kaldet »Krigen, der vil ende alle krige« – en krig, der blev fulgt af Den Spanske Syge, der fra 1918-1920 ramte op mod 500 millioner mennesker og dræbte 50 millioner? For eksempel byder et kig længere tilbage i Europas historie på bølger af pest, hungersnød og blodige konflikter, og hvis vi skruer tiden langt nok tilbage: istider.

Så selv om det godt kan føles anderledes i krisens tidsalder, kan det udelukkes, at vi står over for større udfordringer, end menneskeheden har gjort før os. Det at vi lever i krisens tidsalder, betyder altså ikke, at det går dårligere i verden i dag, end det gjorde for eksempel for bare 10 eller 100 år siden. På langt de fleste tilnærmelsesvis målbare parametre – med undtagelse af livsstilssygdomme og psykiske lidelser – går det tværtimod bedre globalt set. Børnedødelighed, sult, underernæring og analfabetisme er faldet; ligestilling imellem kønnene er steget; demokrati vinder frem.

Dermed ikke sagt, at vi ikke står over for udfordringer, og det vil vi vel altid gøre, verden kan altid blive bedre. Hvis det er rigtigt, så er vejen ud af krisens tidsalder ikke at løse alle kriserne, hvad enten det er klimakrise, energikrise eller finanskrise. Krisen overvindes derimod ved at undlade at lade sig diktere af dens logik, når vi engagerer os i vores samfund.

Selv om krisen synes at fordre hurtig handling, bør den give os anledning til at stoppe op og tænke os om. Ligesom manden, der falder af hesten og benytter lejligheden til at finde ud af, hvor han er, og hvor han egentlig var på vej hen. Der findes mange gode initiativer, som netop udspringer af krisen, og som ikke mindst Dagbladet Information med journalist Jørgen Steen Nielsen i spidsen fortsat sætter fokus på. De initiativer handler om bæredygtighed, medbestemmelse og grøn vækst og kan ses som kongeniale svar på både finanskrise, energikrise og klimakrise. Men hvis initiativerne alene er motiveret af at komme ud af krisen, får de os paradoksalt nok ikke ud af krisens tidsalder. Der sker først noget, den dag vi alle – borgere så vel som politikere – baserer vores samfundsmæssige engagement på det spørgsmål, der i så høj grad bliver fortrængt i disse år: Hvilket samfund vil vi gerne have, og hvordan skaber vi det? Den dag vil det pludselig ikke handle om at komme ud af krisen, men derimod om at komme hen til det samfund, vi gerne vil have. Og det er et langt mere tilfredsstillende og dynamisk projekt end det, krisens tidsalder kan tilbyde.

Jon Højlund Arnfred er cand.mag. i filosofi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg anbefaler artiklen, fordi det ikke kan siges for tit.
Det er skrevet mange gange i herværende avis' kommentarfelter og der har været andre små pip rundt omkring.
Hvis det bliver sagt mange gange nok, kan det være det lykkes at nå igennem VÆKST-paradigmets ulidelighed.

Hvad er det for et samfind, vi vil have.
Er det det samfund, hvor de 10% fattigste bliver fattigere og de 10% rige bliver rigere?
http://www.fyens.dk/article/2358618:Business-Fyn--Fattiges-koebekraft-ud...

Er det det samfund, hvor de hyppigste sætninger synes at være: Vi har ikke tid - eller - Vi har ikke råd?

Vil vi bruge kræfterne på at konkurrere eller vil vi bruge kræfter på at bygge op?

Hvor skal vi hen og hvorfor skal vi ikke tale om DET?

Rasmus Kongshøj, Katrine Visby, Mogens Højgaard Larsen, Kalle Nielsen, Jens Falkesgaard, Carsten Munk, Lykke Sterll Christensen, Torben Kjeldsen, Steffen Gliese, n n, Kim Houmøller, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Dennis Berg og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det er noget sludder, at krisesnakken fortrænger dialogen om hvilket samfund vi ønsker. Et stort flertal ønsker lige netop det samfund vi har - uden krise. Et lille parti på venstrefløjen skriver godt nok i sit program om revolution, men det er nok kun et par forbenede kommunister i hovedbestyrelsen, der stadig mener det. Alle protestvælgerne står nok der hvor de plejer.

En rigtig højrefløj mangler også. Nazister har vi ikke hørt til i mange år, Konservative er døende og Liberal Alliance prøver at skubbe lidt til dem, der blot kalder sig liberale i Venstre.

John Christensen

Gad vidst hvad Niels P. Sønderskov - selv ønsker?

Hvad er det for et samfund vi har tilbage - hvis vi fjerner "krise"?
Ikke det velfærdssamfund som det store flertal ønsker sig!

Jeg anbefaler også gerne artiklen, fordi jeg bl.a. synes at vi mangler et retsopgør med AFR, og LLR.

Så må O. Sohn og Henrik Sass da også gerne fortælle hvad de ved om de tiltag som holder hånden under finanssektoren, men som er for følsomme til at de står ved det i offentlighed.

Jens Falkesgaard, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det er ikke nogen hemmelighed, John, at jeg ligesom flertallet til venstre for midten holder af det samfund vi har. Det kan indrettes lidt mere effektivt ved, at vi i stedet for den gennemgribende kontrol med om folk nu også er aktivt arbejdssøgende frisætter alle kontrollanterne og tildeler de fleste, som ikke er i stand til at forsørge sig selv en ubetinget basisindkomst. Til gengæld skal selv den mindste arbejdsindtægt kunne betale sig, gerne gennem en ordning baseret på negativ indkomstskat. Dertil kommer en omlægning med fuld grundskyld og en ordentlig regulering af finansverdenen, som foreslået af www.syntesetanken.dk

Under den kolde krig, var een af indvendingerne mod kommunismen, at havde man først gennemført kommunismen, så kunne man ikke komme af med den igen.

Præcis det samme kan man sige om kapitalismen. Er den først gennemført, er der så mange iboende kapitalstærke kræfter, at den ikke kan afskaffes. Via globalisering og kapitalistisk doktrinering er nationerne spundet ind i et net, hvor parlamenternes råderum er begrænset til kun at forbedre forholdene for den kapitalistiske produktionsmaskine.

Forfatteren efterlyser en "debat om det samfund, vi gerne vil have". Det er naturligvis yderst sympatisk, men måske endnu vigtigere er det at diskutere, om vi overhovedet kan afskaffe den kapitalistiske samfundsstruktur, som vi har, inden de mange kriser ender i en slags ragnarok.

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Mads Kjærgård, n n og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Howard Gardner, har lavet et omfattende kortlægningsarbejde på menneskelige intelligenser og er nået op på 12 forskellige, men når vi ser vores verden, er det meget tydeligt at den Matematisk/logiske intelligens, er den der bestemmer.

Grof, udgav for flere år siden bogen Spiatuelle kriser, hvor forskellige kriser og deres natur kortlægges.

Tager man Grof’ kriseforståelse, som kort fortalt er en voldsom forvandlingsproces og Gardner’ 12 intelligens.
Giver det god mening at hævde, at vi er kommet til et punkt hvor den Matematisk/logiske intelligens må vige pladsen for de øvrige og at de mange kriser er et udtryk for at de øvrige intelligenser er ved at bryde igennem.

Altså en ligestillingsproces nu ikke på køn, men på intelligenser.

En af det meget tydelige gennembrydende intelligenser er natur intelligensen/ hele miljøbevægelsen.
En anden er den spiatuelt/åndelige intelligens, Jens-André Herbener har på poletikken i en trilogi skrevet: ”Hedningerne vender tilbage” som på glimrende vis beskriver en voksende åndelig og spiatuel intelligens.

Mogens Højgaard Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Gasbjerg:
Et system så altomfattende som kommunismen og nu kapitalismen, kan ikke væltes, det bliver nødt til at vælte af sig selv. Og som med så mange andre systemer, vil det ske når der ikke er nok brød til folket og ikke før.
Så må vi bare håbe, at manglen på brød ikke sker på grund af et ødelagt miljø, for så kan intet efterfølgende system redde os (alle).

Niels P Sønderskov

Ha, ha, Michael. Hvis bare folk nu brugte den intelligens de har, ville det hjælpe svært.

Andreas Trägårdh

Verden er stadig et kleptokratisk feudal politistat. Hvornår indføres demokratiet mon som lovet - og hvordan?

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, n n og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jens Andre-Herbener har nu endelig meldt klart ud ift. hans eget religiøse ståsted! Og manden hylder kelterne, de asa-troende, og hinduerne og buddhisterne mv. Men som religionshistoriker/forsker ved han sikkert også godt dette:

* romerne satte pigebørn ud til ulvene
* kelterne foretog menneskeofringer
* de asa-troende (dem vi kender som vikingerne) havde slaver (trælle - heraf kommer ordet: -træls- sikkert....)
* de asa-troende satte både pigebørn og drengebørn til ulvene i tider hvor der ikke var mad nok
* hinduerne tror nok på mange guder, men også på at hvis man opfører sig dårligt i dette liv, ja så bliver man genfødt som dalit (kasteløs) i det næste liv eller som et dyr.
* buddismen ses af mange som den perfekte religion; mange aner ikke at Buddha var imod at kvinder kunne blive munke. Til sidst hav han efter, kvindelige munke skal dog overholde cirka 100 flere bud og påbud end mandlige munke skal. Og buddhismens mål er - som hinduismens - at slippe for at blive født igen og igen og igen
* romerne havde slaver til at lave arbejdet for dem
* oprindelige folks tro har stort set intet med den spiritualisme som vestlige mennesker gerne vil læse ind i dem; man tegner dyr på vægge for at få en god jagt. Man klæder sig ud som bjørne, elge eller tigre eller løver for at disse dyr skal beskytte stammen. Og sikre en god jagtlykke. Man ofrer mad til guderne for at de skal give en en god høst - sker dette bringer man et takoffer. (dette er oprindelsen til høstfesten og de høstgudstjenester som nærmer sig overalt i dette land).
* hedningerne/oprindelige folk gør altså noget aktivt for at formilde guden eller for at sikre sig at guden eller guderne før noget godt for stammen.

Og alt dette ved Jens Andre H. godt....mener jeg...

On topic:

I lyset af f.eks. krisen i 1929 er den her krise en lille krusning på overfladen, i lyset af den spanske syge fra 1918-1921 (cirka) er den her krise ikke engang det. Spørgsmålet der skal/bør stilles er dette:

Har vi i den vestlige verden ikke overflod materielt set nok? Hvor mange iPhones, tablets, biler, huse, fladskærmstv har vi brug for?
Findes der en vej ud af krisen? Ja, hvis vi efterhånden indser at vi må bringe en form for spiritualitet/fællesskab tilbage til samfundet...

Steffen Gliese, Andreas Trägårdh, n n og Lars Villumsen anbefalede denne kommentar

Endnu i verdenshistorien er der ingen, ikke en eneste, cand.mag i filosofi eller andre ikke-værdiskabende fjollehoveder, som har bidraget til økonomisk vækst i det samfund som de tapper for penge i en strid strøm, uden at bidrage med en eneste flad femøre den anden vej.

Kom nu i gang kloge drenge og piger, I har så fandens mange smarte ideer og kloge løsninger - drop jeres faste og uopsigelige stillinger og fuck pensionsordningen - og vis os i praksis hvad I duer til!

Nå nej, I hverken tør, kan eller har evnerne - bortset fra ordets manifest!

I er ynkelige!

Morten Pedersen

@ Lars Villumsen: Din vej er vist ikke den rette når vi famlende og forsøgende skal skabe et bedre samfund.

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi aner ikke hvilken vej vore visionsløse politikere ønsker samfundet skal bevæge sig hen imod. Vælgerne ønsker at bevare et solidarisk samfund, men bliver overhørt. At vi troligt trasker hen hvert fjerde år, og afgiver vore stemmer, er stemmespild!

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Andreas Trägårdh og n n anbefalede denne kommentar

Der bliver spurgt her i artiklen om hvilket samfund vi gerne vil have, og hvordan vi skaber det.
Spørg befolkningen.
Mit bud villle være, at først skal de korrupte statsledere tages af deres poster, og stilles for en domstol.(problemet er bare, at systemet er så korrupt, at domstolene holder hånden over lederne)
Banksystemerne, skal kigges efter i sømmene, og gøres mere gennemsigtige. Alle de kriminelle bankdirektører, skal stilles til regnskab for deres svindel.
Der skal indføres direkte demokrati.

USA skal genoptage NESARA (National Economic Security and Reformation Act) som blev foreslået tilbage i 1990´erne, men som Bush fik sat en stopper for.

Jens Falkesgaard, Kim Houmøller og n n anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Konflikter bærer i sig sig egen løsning. Men når man løser en konflikt med en ideel løsning, dvs. en andens og derfor allerede efterprøvet løsning, så flytter man fokus fra konflikten over på en anden konflikt, på noget der engang gav mening. Sådan skaber man et problem. Konflikten, erstatte med en anden konflikt er uløselig. Og al hensigt og engagement er ikke alene spildt. nej der bores nu bare længere ned i problemet og længere og længere væk kommer samfundet fra en løsning. Skabe problemer det er det dem der lever af dem, gør. Det er politikerne, politiet, militæret, præsterne, bankerne osv. der lever af det uløselige. Samfundets fjender er lige her - midt i blandt os.

Karsten Aaen
Du anlægger et alt for sort syn:
Kelterens druider og deres kvindelige modstykke seerne, var lærde og socialt engageret healer og ofringerne du referer til var afbrænding af forbryder og mennesker der ville begå selvmord, det blev ikke tilladt og de kom i pleje hos druiderne i 5 år og hvis de stadig ville begå selvmord blev de brændt. (Problemet med kelterne er at der er meget lidt nedfældet på skrift af dem selv, det vi oftest finder om kelterne er skrevet af deres fjender Romerne)

Hinduerne: har den mest omfattende kortlægning af den menneskelige psyke overhoved, hele deres gudeverden med den lyse og mørke side er identisk med det man finder når man selv begynder at rejse i den menneskelige psyke.

Buddhismen: Tārā Bodhisattva of compassion, hende der hører verdens smerte fra hinduismen og tibetansk buddhisme, Guanyin fra Japansk, taiwanesisk og kinesisk buddhisme Tao og Zen. Juvelen i lotusblomstens krone i søen af den første tåre af medfølelsen.

Oprindelige folks: ayahuasca shamanen, eskimo shamanen, Aboriginere stamme ældste i Australien og et utal af andre er på samme måde som kelternes druider og seer tæt forbundet med jorden og besidder indsigter inden for naturintelligensen og den åndelige verden i ufatteligt omfang.

Men jeg er enig i at vi har brug for at få en spirituel tilgang til verden og at vi har brug for at få det spirituelle ind i vores verden.

Philip B. Johnsen

Der skal rydes op, før vi får forandring, et fundamental problem i Danmark og verden der hindre forandring, er vi har en usund og desuden meget dårligt rustet finansielsektor.

Bankerne er ikke i stand til, at vurdere gode idéer fra dårlige, da der helt enkelt ikke er ansatte i bankerne, der har de fornødne kvalifikationer til, at vurdere gode idéer fra dårlige, hvilket i årevis har resulteret i den ene nationale og internationale Stein Bagger sag efter den anden der dræner finanssektoren og resultere i konkurser, hvor regningen fejlagtigt sendes til skatteyderne.

Verdensbefolkningen er berøvet mulighed for, at vælge en alternativ fremtid til den eksisterende, magten til forandring er pantsat i økonomisk magt, til inkompetente finansfolk.

Vi skal starte med, at tage styringen tilbage!

Rasmus Kongshøj, Katrine Visby og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Krisen kom jo, fordi vi holdt op med at jagte det gode samfund.

Lars Villumsen, og dog er filosofierne, religionerne, kunstværkerne og arkitekturen den eneste adgang vi har til at kende fortidens samfund.

Nej, jeg påpeger blot at mange af dem som tror de ved noget om kelterne, romerne, hinduerne, buddhisterne mv. alligevel intet ved. I hinduismen var - og er ? - der altså stadig brændinger af enker. Og jeg påpeger også dette: mange vesterlændinge synes fascineret af hinduismen, men aner intet om kaster, højere kaster og dalitter (kasteløse). Mange voksne danskere aner ikke engang at både romerne og de nordiske vikinger satte børn som ikke kunne klare sig selv ud i skovene - for at de skulle dø. Især pigebørn led denne grumme og grusomme skæbne.

Hvis man virkelig mener at man vil have hedenskaben tilbage, må man altså også indføre den med alt det vi har efterladt, ofringer, udsatte børn, kasteløse mv. Kelterne og picterne mv. var desuden krigeriske småstammer som ofte førte krig imod hinanden for at netop at udvide eller erobre terroritorier/land fra andre keltiske stammer. Og her fangede de så ofte fanger som så blev ofret til gudernes ære - vikingerne gjorde det samme. Og drak (af) deres (hoved)skål......

De oprindelige folks shaman rejser til jordplanet eller himmelplanet handler ikke om spiritualitet; det handler om at formilde guderne. Eller få guderne til at gøre noget godt for netop deres stamme....

Jeg er meget enig i artiklens afsluttende pointer, og som Lise Lotte skriver i den første kommentar, så er det stærke ved artiklen nok, at pointen er vigtig at udtrykke og starte dialoger og handlinger fra.

I princippet er det jo det netop det politiske partier normalt forsøger via en del af deres politikbeskrivelser - nemlig den del, der overordnet beskriver hvilket samfund de ønsker. Så det er egentlig et udmærket sted at starte.

Jeg er helt uenig med NPS, som med sine kommentarer antyder, at borgere der stemmer på Enhedslisten og SF slet ikke ønsker et socialistisk samfund. Jeg tror NPS undervurderer ønsket om et socialistisk demokratisk samfund. Tak for link til syntesetanken - men ... grundskyld som løsning - det er da en sikker måde at ødelægge et ellers positivt projekt :)

Jeg har prøvet at læse Enhedslistens politikområde-beskrivelser og jeg forstår egentlig godt, at partiet har haft fremgang - for den fremtid de vil, den er et sympatisk alternativ til vækst-idiotien.
Men i forhold til at komme derhen, hen til det demokratiske flertal, som kan realisere visionerne - der svigter (også) Enhedslisten. Fremtidens socialistiske partier må nødvendigvis have en vælgerskare der viser hvordan alternativet kan leves og formidler hvordan man bliver en del af det.

Spiritualitet som del af en løsning? ... hold da op ... som om vi ikke har problemer nok ;)

Heller ikke børnene skal lære at tænke over hvordan verden nærmer sig bæredygtighed - en smutter eller en bevidst udeladelse?:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/09/04/205340.htm