International kommentar

Kroatien vælger myten og fortielsen

Modstand mod at udlevere en mordmistænkt har ført Kroatien ud i en konfrontation med EU. Bag modstanden gemmer der sig en national vægren imod at se sin egen fortid i øjnene
11. september 2013

Kun to måneder skulle der gå, før det nye EU-medlemsland Kroatien kom på kollisionskurs med Bruxelles. Det må være ny rekord i Unionens historie? Grækenland, Rumænien og Bulgarien har før demonstreret, at den politiske kultur i denne del af Europa mildt sagt afviger fra de normer, man er vant til i Bruxelles. For disse lande handlede det om forfalskede statistikker og statslig beskyttelse af korrupte politikere.

Denne gang handler det om en formodet morder.

I årene fra 1960 til 1989 myrdede Titos hemmelige politi, UDBA, hele 60 kroatiske politiske modstandere i eksil. Dette gør Jugoslavien unikt. Intet andet land i det kommunistiske Østeuropa ser ud til have begået så mange politiske mord i udlandet. Især i Tyskland blev der begået mord, og det tyske retsvæsen har da også længe begæret en mordmistænkt eksagent udleveret til retsforfølgelse. Men Josip Perkovic, som manden hedder, lever i salig fred og ro i Kroatien, der har nægtet ethvert samarbejde med de tyske retsmyndigheder og konsekvent afvist at udlevere ham.

Men med EU-medlemskabet er denne afvisende holdning ikke længere en mulighed, for nu er Kroatien omfattet af den gældende EU-lovgivning. I et forsøg på at ’redde’ Perkovic vedtog det kroatiske parlament få dage før EU-tiltrædelsen 1. juli en lov, ’Lex Perkovic’, som effektivt satte EU’s retsorden ud af kraft. En uacceptabel provokation, der fik Bruxelles til true med sanktioner, hvis loven ikke straks blev afskaffet igen. Den tyske kansler, Angela Merkel, var så irriteret over denne opførsel, at hun udeblev fra festlighederne i Zagreb, da Kroatien fejrede sit medlemskab.

Unik afpresser

Den kroatiske støtte til en af Titos agenter forekommer ubegribeligt trodsig. Men Perkovic er ikke hvem som helst. Den erfarne ’specialist’ gjorde nemlig også tjeneste under Franjo Tudjmans regime i 1990’erne, og en person med så stor en detailviden om både Jugoslaviens og Kroatiens nære fortid vil kunne afsløre mangt og meget, som kan blive yderst ubehageligt for hele den kroatiske politiske klasse. Hans evne til at afpresse regeringen for at undgå at havne i hænderne på det tyske politi siges da også at være unik.

Så det er, hvad konflikten mellem Kroatien og Bruxelles handler om: Om en stat, der nægter at se sin egen fortid i øjnene og hellere ville censurere og hemmeligholde, hellere vil erstatte historisk selverkendelse med myter og fortielse. En stat, der foretrækker at gå videre, som om der slet ikke var hændt noget upassende.

Kroatien har ikke haft noget, der svarer til det opgør med kommunisttidens embedsmænd og politikere – den såkaldte lustrationsproces – som fandt sted andre steder i Østeuropa – om end med ret blandede resultater.

Officielt lyder det, at tiden er løbet fra et sådant opgør, eller at Kroatien slet ikke behov for noget sådant. De få tilløb, det er blevet til, har været både klodsede og farceagtige. Modvilligt har politiet offentliggjort et eller andet dokument, som indeholdt flere sorte sider end almindelig tekst. Interessen fra offentlighedens side har været derefter.

Historisk letsind

Når Perkovic-sagen er ildevarslende for både Kroatien og EU, er det på grund af dens karakter af rodfæstet tradition. Det moderne Kroatiens landsfader, Franjo Tudjman, talte frejdigt om at vende et blad i historiebogen og tage fat på en blank og ny side. Som om historien var en bog, hvor man bare kunne springe de sider over, som man ikke ønskede at læse.

Titos Jugoslavien byggede på samme arrogante letsindighed over for historien, en flugt fra ansvaret under det smukke motto Bratsvo i Jedinstvo (’broderskab og enhed’) – i praksis en formel for at bortcensurere enhver analyse og bearbejdelse af, hvad der i virkeligheden skete i Jugoslavien under Anden Verdenskrig.

I fraværet af rigtig historieskrivning får de nationalistiske myter i stedet mulighed for at blomstre giftigt ved køkken- og stambordene eller leve videre i familiealbummerne. Resultatet bliver i bedste fald tvivlsomme kvarte sandheder om Vestens utaknemmelighed over for Kroatiens historiske rolle som kristendommens sidste forpost og bolværk mod islam og om bosnierne som en slags arvtagere efter de tyrkiske osmanner – det hele badet i tårevædet, hadefuld selvmedlidenhed.

At udlevere Perkovic til Tyskland ville svare til at stille Kroatiens egen fortrængte og fortiede historie for en domstol. Og eftersom den historie involverer kapitler om endnu levende personer, kunne det blive uhyre ubekvemt at få frem i lyset, hvor mange medlemmer af samfundets elite, der smertefrit kunne skifte ham fra kommunister til nationalister, fra statsfunktionærer til millionærer, fra jugoslaviske medløbere til grundpiller i dagens katolske konservative kroatiske nation.

Zoran Milanovic og hans regering har været under hårdt pres for at beskytte Perkovic i patriotismens og den nationale suverænitets navn. En Perkovic i retten ville være et kroatisk mareridt. Navnlig hvis han for at redde sit skind skulle påtage sig en rolle som anklager med støtte fra sit uden tvivl uhyre velassorterede ’privatarkiv’. Ikke mindst den jugoslaviske/kroatiske venstrefløj frygter ham. Til den hører også den socialdemokratiske Milanovic, en loyal apparatjik uden anden uddannelse og erfaring end den, som en partikarriere kan give.

I de seneste par uger er presset fra Bruxelles intensiveret. Zagreb har således måttet love EU-Kommissionen, at ’Lex Perkovic’ vil blive afskaffet. Men man har ikke sagt hvornår. Truslen fra Bruxelles om at skride til sanktioner ser ud til at have gjort et tilbagetog uundgåeligt. Men om Perkovic selv siges ikke et ord, så mistanken om, at Kroatien er ved at udpønse et nyt trick for at redde ham, er nærliggende.

© Richard Swartz og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu