Klumme

Man skal lære at være far

Tidligere var faderskabet kendetegnet ved fravær snarere end nærvær. Unge mænd er pionerer i familielivet, de har få traditioner at læne sig op ad, når de bliver fædre. Men øvelse ser ud til at gøre mester
10. september 2013

Nogle af mine tryggeste barndomsoplevelser var cykelturene med min far. Jeg sad i barnesædet på stangen mellem hans arme, der hvilede på styret, og han pustede mig i håret, når det gik stærkt – det var før cykelhjelmene. I regnvejr foldede han et vissengrønt regnslag ud over os begge, og så sad jeg derinde, hørte regnen tromme og indåndede min fars duft af stivet skjorte, sved og brillantine, der blev stærkere i det fugtige halvmørke.

Min far var tjener, han arbejde to dage fra tidlig morgen til sen aften og havde derpå fri i to dage. På sine fridage tog han sig af min lillesøster og mig, købte ind, lavede mad og gjorde rent ligesom min mor. Det var ham, der lærte mig at lave opbagt sovs og boller i karry med stegte ringe af ananas fra dåse.

Jeg troede, at fædre var sådan, indtil jeg i gymnasiet fik veninder, hvis fædre aldrig havde kørt med dem i barnevogn, madet eller puslet dem – og sjældent legede med dem, da de blev større. I 1950’erne og langt op i 1960’erne var faderskabet snarere karakteriseret ved fravær end ved nærvær: »Ofte går han til sit arbejde så tidligt, at børnene endnu sover, og kommer hjem kort inden deres sengetid,« hed beskrivelsen af det normale familieliv i en lille lærebog om barnepleje, som Røde Kors udgav i 1951, da arbejdsugen var 48 timer fordelt på seks dage. »Derfor gælder det om, at han udnytter alle muligheder for at være sammen med børnene,« opfordrede pjecen.

Der er sket meget siden da. Dengang var fædre forvist fra barselsstuen, i dag deltager i omkring 98 procent af dem i fødslerne.Dengang blev det regnet for et socialt eksperiment at lægge et spædbarn i armene på en mand. Efter årtusindeskiftet har forskning på Rigshospitalet vist, at der ikke er biologiske kønsforskelle i evnen til at indleve sig i spædbørns behov. Og spædbørn er ’kønsblinde’ – de rækker instinktivt ud efter den, der tager sig mest af dem. De evner at suge den voksne ind i et psykologisk felt, hvor forælderen oplæres til at fornemme barnets behov. Forskningen viste også, at fædre, som er eneansvarlige for deres barn, har udviklet detaljeret fornemmelse for barnets signaler.

Alligevel regner mange danskere, både mænd og kvinder, det for naturgivet, at kvinder har særlige evner til at passe børn.

Kvinder har selvfølgelig et forspring i forældreskabet: Dels er graviditeten en mental forberedelse, som faderen skal indhente, når barnet kommer til verden. Dels ved kvinder, at de skal være hovedansvarlige for barnet i de seks til tolv måneder, som barselsorloven varer. De kan derfor uhæmmet knytte sig til barnet. Mænd må derimod beherske sig i forholdet til den nyfødte, så de psykologisk kan slippe den lille og gå på arbejde 14 dage efter dets fødsel. Det giver meget forskellige udgangspunkter for kønnenes forhold til barnet.

Når så denne kulturelt bestemte arbejdsdeling er etableret, betragtes den ofte som resultat af kønnenes naturlige egenskaber.

Der er en stærk sammenhæng mellem mandens, kvindens og barnets roller i familien. Mænd kan ikke læne sig op ad en kulturel tradition, der giver faderen et lige så tæt forhold til børnene, som mødrene har. Nutidens fædre er pionerer, de må prøve sig frem og skabe en ny farrolle – og moderne fædre med fuldskæg, hænge-røv og omvendt kasket, håndværkerbukser, tatoveringer i nakken eller jakkesæt viser ikke overraskende, at øvelse gør mester.

Idealisering og idyllisering af moderskabet kan stå i vejen for, at fædre kan få et nært og ansvarligt forhold til deres børn fra fødslen. Det kan samtidig blokere for, at kvinder kan have et engageret liv uden for familien uden at blive plaget af skyldfølelser over at opføre sig som en ravnemor.

Forandringerne i forældreskabet kræver, at mænd lærer og får mulighed for at prioritere anderledes mellem arbejde og børn, og det kræver, at kvinder slipper kontrollen på et felt, som er kilde til identitet og stærke følelser.

Hvis familierne selv fordeler barselsorloven, snupper kvinderne det hele, viser erfaringerne fra Island, som i 2001 indførte tre måneders barsel til kvinder, tre til mænd og tre til deling i barnets første 18 måneder. Et enigt Landsting har derfor vedtaget at gøre verdens bedste barselsorlov endnu bedre. Fem måneders barselsorlov til hver forældre og kun to til deling.

Set i det perspektiv fører Helle Thorning-Schmidts regering en tilbageskuende og konservativ familiepolitik. Bittert for en feminist at måtte sætte dette stempel på landets første kvindelige statsminister.

Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Steffen Gliese
  • Niels Mosbak
  • Sabine Behrmann
  • Palle Pendul
  • Bente Simonsen
  • Ulf Lindow
  • Erik Nissen
  • Ingrid Uma
  • Toke Andersen
  • Heidi Pedersen
  • Inger Sundsvald
Hanne Ribens, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Sabine Behrmann, Palle Pendul, Bente Simonsen, Ulf Lindow, Erik Nissen, Ingrid Uma, Toke Andersen, Heidi Pedersen og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Man kunne ønske alle børn en så nærværende og bekendt far. Mine børn har haft det, og jeg har haft en mand, der også kunne finde ud af det hele, uden at der gik noget af hans mandighed.

Desværre vælger flere og flere single-kvinder i dag, at få børn alene - uden en far - hvilket er dybt kritisabelt.

Det er, at tage de små nyfødte guldklumper som gidsler, af en egoistisk tænkende barnløs single-kivinde, der ikke liiige kunne finde den rigtige mand, der kunne opfylde ALLE hendes krav på tjek-listen.

Jamen, finder man ikke den rigtige mand, at få et barn sammen med, så må man som kvinde affinde sig med ikke, at skulle blive mor. Ganske enkelt!

Forskning på Rigshospitalet.....bla bla bla

Alle forældre, som ikke har en politisk dagsorden, ved at spædbørn instinktivt er tættere knyttet til sin mor end til sin far. Det kan komme tæt på, men det kan ikke blive det samme.

Anders Sørensen

"Alligevel regner mange danskere, både mænd og kvinder, det for naturgivet, at kvinder har særlige evner til at passe børn"

Well, hun har de der bryster, som barnet patter af. Dem har manden ikke. Alene af den grund er kvinden af natur tættere knyttet til barnet. Og så ER den sådan set ikke længere, selvom man naturligvis kan modarbejde biologien og lægge spædbarnet til mandens patter. I givet fald vil baby nok blive skuffet og hige efter igen at komme hjem til mor.

Det er svært, som mændene slår sig i tøjret.
Undersøgelser, der allerede blev kendt, da jeg var barn, viste, at spædbørn foretrækker den, der giver fysisk nærvær frem for den, der giver føde, hvis der skal vælges; kun når sulten nager, søger man den, der har maden, hvis denne ikke samtidig giver det fysiske nærvær og følelsen af tryghed.

Lene Timmermann, Brian Pietersen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Sten Victor 18:19. Jamen det er da fuldstændigt fair, at kvinderne vælger at få børnene selv, når nu mændene ikke gider at beskæftige sig med ungerne. Og tage lidt barselsorlov for eksempel. Så er hun da osse fri for passe både en en baby og en voksenbaby.

Heidi Pedersen, Majbritt Nielsen, Hanne Ribens og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Martin Lund 18:25: - Alle forældre, som ikke har en politisk dagsorden, ved at spædbørn instinktivt er tættere knyttet til sin mor end til sin far. Det kan komme tæt på, men det kan ikke blive det samme. -
Det ved alle forældre aldeles ikke. Det gælder for eksempel alle de mænd, som faktisk har passet ungerne fra de var helt små.

Lene Timmermann, Jesper Bjørk, Brian Pietersen, Hanne Ribens, Josephine Lehaff, Ingrid Uma, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Anders Sørensen 18:55 og 19:49: Amning betyder da kun for alvor noget den første uges tid, hvor ungen skal beskyttes via moderens immunforsvar. Derefter kan den såmænd godt stå på sutteflaske og det har da osse været tilfældet for masser af børn. Under alle omstændigheder begynder ungen at spise almindelig mad fra 6-månedernes alderen. Så du kan sagtens tage de sidste seks måneder af barselsorloven....

Min "agenda", Anders Sørensen? At folk kom så meget til fornuft, at de forstod, at det er forældreskabet, de skal bruge tid på, ikke arbejdet, der jo blot er en forudsætning, som tingene er nu, for det at få børn.
Ideelt set sendte vi forældrene hjem, til børnene skulle i skole, evt. på skift, evt. arbejdende hjemmefra, men afgjort med børnene i centrum.
Jeg havde det helt fantastiske privilegium, at min far kunne have en stor del af sit arbejde hjemmefra, og jeg under alle børn det samme.

Men allerede i dag var der da afgjort ting, man burde gøre - f.eks. indrette institutionerne i umiddelbar forbindelse med arbejdspladserne, så børn og deres forældre kunne spise frokost sammen, f.eks., og så børnene tidligt fik en idé om deres forældres tilværelse i sin helhed.

@Jørn Vilvig

Du missede vist den indskudte sætning - "som ikke har en politisk dagsorden". Du har tydeligvis en dagsorden, og så ved vi jo at alle observationer kan blive tilpasset, så det passer ind i netop denne dagsorden.
Jeg har modsat overhoved ingen holdning til det aktuelle emne om barsel til mænd. Jeg opponerer blot imod at man spænder løgnen om, at et spædbarn ikke er tættere knyttet til sin mor end til sin far, foran et politisk ønske om mere lige barsel.

Her kunne det være interessant at høre Inger Sundsvald, som er aktiv her på tråden og som hævder at have haft perfekte mand og far til sine børn, med hånden på hjertet indrømme, at hendes børn, som spæd, var tættere knyttet til ham end til sig selv.

Det er ligesom det der mangler. Altså en kvinde der indrømmer at hendes spædbarn lettest faldt til ro og kunne finde trøst i mandens favn selvom hun havde givet barnet lige så meget kærlighed og omsorg som manden.

Jeg faldt først til ro, når min far satte mig i liften ind på bagsædet af sin folkevogn og kørte rundt i byen.

Nu vil jeg sætte en idealisering af faderskabet "til torvs". Min meget kære fader født 1899 fik mig i 1834. Så er tiden sat på plads. Jeg husker også så tydeligt den skønne og trygge oplevelse at sidde i metalsædet på fars cykel. Jeg har et erindringsglimt. at min far skiftede ble og pudrede mig. Min storebror har fortalt at han også måtte skifte mig, fordi min mor fik brækfornemmelser. Min Mor var vist meget sød, men hun slog! Meget.
Jeg husker det, som det altid var min far som "puttede" mig og sagde et lille kønt vers: "Aftenrøden skær og fin slukkes ud mens Klokker ringe, Fuglen standser træt sin Vinge, Møllen stanser også sin". Når jeg var syg kunne han sidde i timevis og læse H.C Andersen, Kiepling og senere Jules Verne. Og også selv om jeg ikke var syg. Han gav mig i det hele taget kærlighed til litteratur og kunst.Han arbejdede meget men havde altid tid til os to børn. Jeg gik med ham i hånden på gaden altid på vej til et eller andet spændende museeum. Derimod husker jeg aldrig at jeg har holdt min Mor i hånden eller have haft tæt kontakt. Siddet på skødet. Hun var naturligvis ikke ond, men jeg tror ikke hun var særlig glad for børn. Min far var elite roer, altså idrætsmand, og arbejdede som sagt meget, det måtte man jo i trediverne og 40erne, men ha. n gav
os børn al den tid og kærlighed som senere gjorde at jeg elsker og respekterer ham
til mine dages ende . Han var et fint menneske men dem er der heldigvis mange af og han er ikke enestående. Men bliv ikke ved med i i evigheder at sige:Mor er den bedste i verden!

Lene Timmermann, Steffen Gliese, Nils Brakchi, Inger Sundsvald, Palle Pendul og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Sådan kan der fortælles om mange - forskellige - forhold og opfattelser.
Hvorfor ikke acceptere, at vi er forskellige, og anerkende, at vi selv afgør vore adfærd.
Hvorfor er der så mange, der via statens regelsæt vil fratage os denne selvbestemmelse, og derigennem presse netop deres opfattelse igennem.

Hvis man ville sætte børnenes tarv forrest, skulle "barselsorlov" slettes som begreb og social ordning. Det burde være frit om et par eller en enlig, ville overlade barnet til institutionerne eller selv tage vare på barnet, så længe man fandt det ønskeligt.
Det kan ske ved at indføre individuel og betingelsesløs Basisindkomst.

Og nedlæg så det Ligestillingsministerium.

Det her er et generationsspørgsmål langt hen ad vejen. Derfor er øremærket barsel også indført om minimum 15 år - det kommer af sig selv. For at tage et eksempel: Leo Nygaard skriver:

"Det burde være frit om et par eller en enlig, ville overlade barnet til institutionerne eller selv tage vare på barnet, så længe man fandt det ønskeligt."

I en periode i 70'erne var det mere almindeligt, at man sendte børnene i institution 2-8 uger efter fødslen. Find én - bare 1 - fagperson, der i dag mener det er en god idé. Og med fagperson mener jeg ikke privatansat mand over 50 eller lignende.

Yngre mænd har over en bred kam - fordelt på forskellig uddannelses- og indkomstniveauer - et andet syn på det her og et andet krav på at blive involveret i det "traditionelle familieliv". Selvfølgelig er der lommer, hvor andre holdninger trives, men den overordnede udvikling vil medføre, at man i hvert fald ikke kan forringe barselsmulighederne for hverken kvinder eller mænd på den lange bane, og en begrænset øremærkning kommer også med tiden.

@Martin Lund. Et spædbarn, der fuldammes, er sgu da ikke nødvendigvis det samme som et barn på 9 måneder, der så i tre måneder skal have faren hos sig i dagtimerne og så kan knytte sig til moderen resten af døgnet. Jeg tvivler på, at nogen af parterne tager skade - tværtimod. Jeg kender faktisk til et par, som ikke hører til på den kønspolitiske ekstreme venstrefløj, som af forskellige årsager var nødt til at indrette sig sådan, at manden gik hjemme de første tre måneder. Det virkede fint.
Barnets tarv er at have trygge rammer - men når man starten diskussionen med at konstatere, at mænd ikke kan amme, og der derfor ikke er mere at snakke om, ja så kan man konstaterer, at det altså ikke er alle mennesker, man kan føre politik for. Men sådan er det jo på alle politikområder, og som sagt, er det her nok et langt stykke ad vejen et generationsspørgsmål. Så med tiden kommer der ændringer.
Mvh.

Benjamin : ".....den overordnede udvikling vil medføre, at man i hvert fald ikke kan forringe barselsmulighederne for hverken kvinder eller mænd på den lange bane ", OG "... en begrænset øremærkning kommer også med tiden."
De to udsagn går i to retninger
- Forbedring, eller "ikke forringelse" kan opfattes som ret til samlet længere tid.
- Øremærkning er udtryk for statsstyring og indblanding i privatlivet.

Majbritt Nielsen

Sten Victor
11. september, 2013 - 18:19 #
Når du nu er ude med driven efter de egoistiske kvindelige eneforældre.
Kan du så ikke lige tage en tur efter de mænd der levere sæd til et barn de absolut ikke har tænkt sig at tage ansvar for?

Spøjst nok så når det er et bevidst valg fra kvindens side af, er det åbenbart uha.

Men men mænd der i generationer har vendt ryggen til sine egne børn, det være sig ved engangsfornøjelser(ups glemte kondomet) eller efter skilsmisser. Dem høre man sjovt nok aldrig der løftes en pegefinger overfor.

Jeg undre mig tit over at der er sådan en forskelsbehandling. At kvinden vælger at være ene forældre er uha. Når manden ikke gider sine egne, når det går nok...

Heidi Pedersen, Marianne Mandoe, Ingrid Uma og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

der er for mange både mænd og kvinder der får børn uden at have tid og lyst til dem, men at mænd skulle være dårligere forælder end en kvinde eller omvendt....er vrøvl.

@ Majbritt Nielsen

Nu har kvinder af naturlige og fysiologiske årsager bedre muligheder for, at få et barn alene, end mænd nogensinde vil få. Så allerede der, har kvinder langt bedre egoistiske muligheder for, at blive single-forælder ved fravalget af en partner. Så din forskelsbehandling må være rettet mod de enlige mænd, der har et inderligt ønske om at blive far, men som ikke har samme muligheder som kvinder har.

Den med (ups, glemte kondomet) er lige så meget kvindens ansvar inden vedkommende får dækket sin seksuelle lyster. Så det argument kan du ikke bruge. Fordi jeg ikke nævner uansvarlige mænd, er det ikke ensbetydende med, at de ikke skal revses… For det skal de. Og der er jeg enig med dig.

Mit hovedargument bygger på, at et barn har det ultimativt bedst med en mor og en far, der vil hinanden… og vigtigst, tager et fælles ansvar!

Ønsket om et barn, på baggrund af en egoistisk tanke om at blive alene-mor, er beskæmmende, umoralsk og forkert. Skatteborgerne betaler endvidere for en gratis insemination – hvilket er en grotesk lovgivning.

Kan den barnløse single kvinde ikke liiige finde den rigtige prins Valiant på den hvide hest, og ikke kan få afkrydset den urealistiske tjekliste på en mand 100 %, så må hun desværre affinde sig med ikke at skulle have nogen børn. Så enkelt er det!

Det er sjovt, at mænd er helt med på at bestemme, hvad kvinder kan og ikke kan, men absolut ikke skal have nogen til at bestemme, hvad de selv skal.

Inger Sundsvald, Palle Pendul og Heidi Pedersen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Sten Victor
13. september, 2013 - 11:53 #
"Fordi jeg ikke nævner uansvarlige mænd, er det ikke ensbetydende med, at de ikke skal revses"

Øh og hvornår er de så sat i offentlig gabestok, som kvinder ofte er?

"Mit hovedargument bygger på, at et barn har det ultimativt bedst med en mor og en far, der vil hinanden"
Og uanset om præventionen svigter eller ej og hvis ansvar det er. Så er der rigtig mange mænd der ikke har taget ansvar for deres eget barn. Så er de nærmest fredet i klasse 1.
Jeg har nærmest aldrig hørt eller læst debatter eller blogindlæg eller artikler om at det for galt at far ikke tager ansvar for sine børn. Overlader det økonomiske ansvar til os andre. Og i nogen tilfælde helt afskære sig selv fra dem, som når det er kvinder der kan.
Hvor er debatten og fordømmelsen af deres egoistiske muligheder. Uanset om det er fysiologiske muligheder eller ej.
At det er et problem at kvinder har den mulighed at blive gravide, fordi der er mænd der ikke kan.
--Helt ærligt, der er også kvinder der ikke kan blive gravide og derfor ikke kan få børn. Så den holder ikke rigtig nogen steder.

Jeg undre mig stadig over at når kvinder vælger at blive single-forældre er det et problem.
De kvinder der bliver med barn på den måde, har i større grad end de fleste forældre, sat sig ned og taget en beslutning. De har involveret deres familie og venner. De er bevidste om at deres barn skal have fundamentale ting opfyldt.
Og går hvad de kan.
Også at deres barn skal have en faderfigur.
http://www.netdoktor.dk/fertilitet/behandling_psykisk_enlig.htm

Det er immervæk ikke en pludselig indskydelse at blive mor på den måde. De har ikke bare hentet et barn ved ekspres-kasse 1.
Man skal have behandlinger og nogen gange, flere omgange.
Og det kunne da være rart at se hvilke typer kvinder der får den behandling. Noget fakta i stedet for påstande som jeg indtil nu har mest kunne forstå at mænd støtter sig til.
For jeg er rimeligt overbevist om at de ikke alle er psykopatiske karriere kvinder, der er ude på at eksludere mænd af ligningen. LOL
" så må hun desværre affinde sig med ikke at skulle have nogen børn. Så enkelt er det!"
Mand hvor ville mange børns problemer være løst for de ville aldrig have været opstået. hvis far havde fået samme besked, når han ikke vil tage ansvar for sine egene børn/handlinger. Og fået det utimatum at han IKKE skal levere sæd, når han ikke gider dem.
Og den økonomiske belastning han/de har har påduttet os andre(set i forhold til insirmationens pris ) er mange gange højere.
Men forbigåes i stilhed.