International kommentar

Luk verdens fattigste ind på nettet

To milliarder af os høster dagligt enorme fordele ved at være på internettet – tænk, hvis klodens fattigste fem milliarder også kom med
13. september 2013

For 50 år siden drømte Martin Luther King om et Amerika, der en dag ville indfri sit løfte om lighed for alle borgere, sorte som hvide. I dag har Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, fostret en ny slags drøm: Han vil skaffe internetadgang til de fem milliarder mennesker i verden, der endnu ikke har det.

Zuckerbergs vision kunne måske lyde som et af egeninteresse motiveret fremstød for at skaffe endnu flere Facebook-brugere. Men ret beset står verden for øjeblikket over for en voksende teknologiske kløft – med enorme implikationer for lighed, frihed og retten til at stræbe efter lykke. Den kløft er ikke mindre destruktiv end de raceskel, King bekæmpede.

I dag lever mere end to milliarder mennesker verden over i den digitale tidsalder. Vi kan uden videre skaffe os adgang til et enormt univers af informationer, kommunikere for stort set ingen penge med venner og familie og knytte forbindelser til alle mulige andre og samarbejde med dem på nye måder. Men klodens øvrige fem milliarder sidder stadig fast i den gamle ’Papiralder’, som min egen generation voksede op i.

Ville man dengang skaffe sig ny viden, og havde man ikke råd til et dyrt leksikon (eller havde man et bedaget et af slagsen), måtte man på biblioteket og bruge timer på at lede efter de oplysninger, man søgte. Ville man kontakte venner eller kolleger i udlandet, måtte man skrive et brev til dem og vente på svar i mindst to uger. Internationale telefonopkald var uoverkommeligt dyre. Tanken om, at man kunne se sin samtalepartner på en skærm i realtid, var ren science fiction.

Nu har internet.org – et nyt globalt partnerskab lanceret sidste måned af Zuckerberg – formuleret en ambitiøs plan om føre de to tredjedele af verdens befolkning uden adgang til internettet ind i den digitale tidsalder. Partnerskabet består af syv store informationsteknologiske selskaber såvel som af nonprofitorganisationer og lokalsamfund. I erkendelse af, at man dårligt kan være bekendt at bede denne verdens fattige masser om at vælge mellem at købe mad og købe data, vil partnerskabet søge at udvikle nye og billigere metoder til at forbinde flere ved hjælp af mere dataeffektive computere, ny software og nye forretningsmodeller.

Malariapiller eller Facebook?

Microsofts grundlægger, Bill Gates, har ikke samme tilgang. For ham er det vigtigere at bekæmpe diarré og malaria end at sikre adgang til internettet. Jeg har kun lovord tilovers for Gates’ humanitære bestræbelser. Alligevel mener jeg, at han overser, hvordan internettet vil kunne ændre tilværelsen radikalt for de fattigste af os. Hvis f.eks. afrikanske bønder kunne få mere præcise forudsigelser om vejret, ny viden om mere effektive dyrkningsmetoder eller oplysning om, hvordan de kan få højere priser for deres høst, ville de kunne øge deres indkomst og dermed få bedre råd til at forbedre de sanitære forhold, så deres børn ikke får diarré. Måske vil de også købe myggenet, så de kan beskytte sig selv og deres familier mod malaria.

En veninde, som arbejder med at give råd om familieplanlægning til fattige kenyanere fortalte mig for nylig, at så mange kvinder besøger hendes klinik, at hun kun kan afse fem minutter til hver. De har kun én sparsomt tilgængelig kilde til rådgivning. Havde de adgang til internettet, ville de relevante oplysninger være til at få fat på, når de ønskede det.

Desuden vil onlinekonsultationer kunne spare kvinder for tidskrævende ture til nærmeste klinik. Med internetadgang ville man også få lettere ved at overvinde de problemer, der skyldes den udbredte analfabetisme, ved at bygge på de mundtlige traditioner, der er så stærke i mange landbokulturer. Lokalsamfund vil få lettere ved at skabe selvhjælpsgrupper og dele deres erfaringer med grupper i andre landsbyer.

Det, som gælder for familieplanlægning, gælder også for en meget bred vifte af andre spørgsmål – især for dem, det kan være svært at tale om – for eksempel homoseksualitet og vold i hjemmet. Internettet kan hjælpe folk til at forstå, at de ikke er alene, og at de kan lære af andres erfaringer.

Skype med et sultoffer

Det er ikke urealistisk, at fattige med internetadgang vil få lettere ved kommunikere med mere velhavende mennesker. Det vil kunne resultere i mere hjælp. Forskning viser, at mennesker hellere vil give til en velgørende organisation, der hjælper sultramte, hvis de kan identificere modtageren, f.eks. ved hjælp af et foto forsynet med navn af et barn. Hvis et simpelt foto og nogle få personoplysninger kan gøre en sådan forskel, hvad vil det så ikke betyde at kunne skype med personen?

At sikre en virkelig universel adgang til internettet er et projekt af samme størrelsesorden som sekventeringen af det menneskelige genom. Og som Det Humane Genom-projekt vil det involvere nye risici og rejse etiske spørgsmål. Onlinedemagoger og fupmagere vil få sig et nyt og muligvis mere godtroende publikum. Overtrædelser af ophavsretten vil blive mere udbredt (men koste rettighedshaverne relativt lidt, eftersom fattige næppe ville have haft råd til legitimt at købe bøger eller andet ophavsretsligt beskyttet materiale).

Desuden er der risiko for, at lokale kulturers særpræg udviskes. Men i det omfang disse kulturer måtte begrænse frihed eller nægte lige muligheder, er dette dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Og ud fra en overordnet betragtning har vi gode grunde til at forvente, at adgang for klodens fattigste til viden og mulighed for at oprette forbindelse sig med mennesker overalt i verden, vil på meget positiv vis kunne resultere i en social transformation.

 

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu