Klumme

Nu må man ikke længere sige ’sprøjtegift’

For at beskytte honningbierne har Europa-Kommissionen forbudt brugen af verdens mest udbredte insektgifte, neonikotinoiderne. Nu har det givet den et sagsanlæg på halsen
12. september 2013

Dén havde jeg godt nok ikke set komme: Bayer og Syngenta, to af verdens største kemikoncerner, har for nylig sagsøgt Europa-Kommissionen for at få ophævet dens forbud mod brug af neonikotinoider. Det blev vedtaget som forsøgsordning i maj i år og skal foreløbig gælde for en toårig periode. Forbuddet gælder kun brugen af midlet til visse formål. Andre må de stadig gerne bruges til.

Årsagen til forbuddet var, at bidøden har nået et skræmmende omfang. Sidste vinter døde således 21 procent af de danske honningbier, men hele Nordeuropa er hårdt ramt, i Irland og Skotland har tabet været omkring 32 procent, og også uden for EU er den gal, i USA døde en tredjedel af honningbierne i vinter. Vinterens længde og strenghed kan spille ind, og bifamilier kan både være svækket af varroamiden og af andre pesticider end neonikotinoider. Men neonikotinoiderne er beregnet til at slå insekter ihjel, så det er nærliggende at mistænke dem, selv om koncernerne påberåber sig, at forbuddet er »uberettiget« og »ude af proportioner«.

Man kan indvende, at insektgifte eksisterede før neonikotinoiderne, som først kom på markedet i 1990’erne. Men den såkaldte colony collapse disorder, hvor hele bifamilier forsvinder fra stadet, blev også først observeret i 1990’erne, samtidig med neonikotinoidernes fremkomst. Mistanken går på, at neonikotinoiderne angriber biernes nervesystem, så de ikke kan orientere sig. Derfor de tomme stader: Bierne kan ikke finde hjem.

Selv hvis bierne ikke forsvinder, svækker giften dem, så de til sidst dør. Den ophobes i dem, og de kan ikke undgå neonikotinoider. Plantefrøene bades nemlig i dem, før de sås, hvilket betyder, at giften kan findes i samtlige af plantens dele, herunder i pollen og nektar. Desuden kan giften ikke regne af, så virkningen holder længere. Til gengæld ender overskuddet i jorden, hvor det angiveligt kan forblive i op til 19 år, men dog gradvis vaskes ud. Men så lander det jo grundvandet? Tjae, det gør det jo. Hvad det betyder for mikrober, mennesker og orme er ikke undersøgt.

Nu skal man aldrig tabe modet, der findes alternativer, hvis det skulle gå så galt, at honningbien uddør. Man kan for eksempel selv gå rundt med en pensel og bestøve æblerne og pærerne. Det gør de i det sydvestlige Kina, hvor menneskenes begejstring for pesticider allerede har udryddet bierne.

Og den fremsynede videnskab har ligeledes gang i et alternativ, hvis honningbien helt skulle forsvinde. På Harvard University eksperimenterer en gruppe forskere med at skabe en robobee, der selv kan flyve rundt og bestøve de afgrøder, der måtte have brug for det. »Sur, sur, sur, lille bi omkring«.

Måske kan de endda få den til at lyde som en levende bi, hvis vi til den tid kan huske, hvordan sådan en engang lød.

Men heller ikke uden håndkraft og robotbier kommer vi til at dø af sult, for visse basale fødevarer som majs, ris og flere kornsorter er selvbestøvende. Kosten bliver selvfølgelig lidt kedeligere uden æbler, pærer, asparges, avocado, broccoli, blåbær, løg, kirsebær, salat, agurk, selleri, vandmelon og blommer, der er henholdsvis 90, 80 og 65 procent afhængige af biernes bestøvning. Det er slut med at »ryste æbler af sit eget træ« som Poul Martin Møller engang så poetisk skrev i Rosen blusser alt i Danas have.

Vi kan heller ikke længere »glad bryde vores sorte, danske brød«. Rug er nemlig fremmedbestøvet. En lang række vilde plantefamilier vil ligeledes forsvinde, blandt andet lyng-, katost-, iris-, læbeblomst-, orkidé- og ærteblomstfamilien. Der bliver lidt tomt derude.

Det skal dog ikke lyde, som om jeg på forhånd er modstander af forandring. Faktisk var jeg ret positiv, da Mette Gjerskov (S) i sin fødevareministerperiode insisterede på at ændre det, der tidligere hed ’plantebeskyttelsesmidler’, til ’sprøjtegift’. Men med Karen Hækkerup (S), den nye fødevareminister, har sproget atter forandret sig. Nu må man ikke længere sige ’sprøjtegift’, nu skal det hedde ’sprøjtemidler’. Hverken ministeriet, Fødevarestyrelsen eller landbrugsorganisationerne har været glade for ’sprøjtegifte’ meddeler Ritzau. Der findes nemlig også sprøjtemidler, som ikke er giftige, lyder forklaringen, og så forstår man jo godt ubehaget. Nogle sprøjtemidler sprøjtes nemlig på blot skallen for at konservere, og nogle er stråforkortere til kornet. Stråforkorterne mistænkes dog for at være skadelige for mennesker. Så måske skal man være glad for ikke at bryde sit sorte, danske brød. Og måske risikerer man et sagsanlæg for denne klumme, der unægtelig har gjort brug af ordet ’gift’?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Svenstrup Harder
  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Jørn Vilvig
  • Niels Mosbak
  • Filo Butcher
  • Torben Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Erik Nissen
  • Jes Kiil
  • Bill Atkins
  • Sølvi Domsten
  • Johannes Lund
  • Jens Høybye
  • Erik Jensen
Christian Svenstrup Harder, Anders Graae, David Zennaro, Jørn Vilvig, Niels Mosbak, Filo Butcher, Torben Nielsen, Dorte Sørensen, Erik Nissen, Jes Kiil, Bill Atkins, Sølvi Domsten, Johannes Lund, Jens Høybye og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes så også at 'pesticider' er en mere præcis benævnelse...

...til gengæld synes jeg også at problemet behandles at for overfladisk; nærmest lidt humoristisk - også i den her artikel. Det er jo ganske alvorligt.

Artiklen er sarkastisk i sit udtryk, da der ganske rigtigt ikke er meget grin over den systematiske forgiftning af vores natur.

Artiklen vil være betydningsfuld i den offentlige meningsdannelse omkring den uhæmmede brug af sprøjtegifte.

Tryk derfor på "anbefal artikel" eller "del artikel"

Disse firmaer lider ikke af colony collapse disorder, men af mental collapse disorder, en afart af sygdommen, hvor man ikke længere kan fastholde de væsentligste perspektiver i ens egen og artens selvopholdelse og overlevelse, fordi dette helt og aldeles overskygges af et eller andet fjollet princip om øget profitmaksimering (eller hvad det nu er, der fordrejer virkelighedsbilledet hos de nævnte). De lærer nok først lektien, når det er definitivt for sent. Men personligt værdsætter jeg artiklen, som fastholder den centrale problemstilling lige fra produktionsleddet til forgiftning af grundvandet og opsamling af giftene i fødekæderne lige til den menneskelige mave. Velbekomme. Sprøjtegift. Sprøjtegift. Sprøjtegift. Sprøjtegift. Sprøjtegift. Fru minister, hvis det kniber med den helt grundlæggende forståelse. Sprøjtegift !!!!

Christian Svenstrup Harder, Lene Timmermann, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Jørgen Muldtofte anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Selvfølgelig må man da bruge ordet "sprøjtegift", det skal en minister ikke bestemme. Så jeg håber Information fortsætter med at kalde en spade for en spade. Der er "nysprog" nok i verden. De sprøjtemidler, der ikke er giftige, kunne man kalde noget helt tredje.

Vores varedeklarationer har aldrig brugt udtrykket "sprøjtegift" men formuleringer som "uden anvendelse af sprøjtemidler"

Så mon ikke det er temmelig ligegyldigt om man justerer sprogbruget til det ene eller andet?

Langt mere alvorligt er dog de store kemikoncerners anke, selv om den var forudsigelig. Nu gælder det jo bare om at holde øjnene åbne og følge med i hvad der sker på denne front. Der foregår en ganske alvorlig og omfattende magtkamp på alt der har med fødevarer og deres produktion at gøre og det er skræmmende hvor langt fx. Monsanto er nået i USA med at vinde lovsikring for deres forsøg på at vinde total kontrol over landbrug og fødevareproduktion.

Godt nok har de for nyligt smidt håndklædet i ringen i Europa, men det betyder bare at de omgrupperer og bruger deres kræfter andetsteds, fx. i Asien for så at vende tilbage til Europa på et for dem bedre tidspunkt.

En udryddelse af honningbierne ville drive os hen imod mere afhængighed fra de store firmaer der arbejder både med landbrugs industri, Genmanipulation og fødevareproduktion. Det er lige hvad de ønsker.

Lyder jeg som en konspirationsteoretiker tosse?

Jørgen Muldtofte

En alvorlig sag, honningbisagen, som det ville være rart at opnå en fyldestgørende afklaring af. En afklaring som vi ikke skal forvente at se giftproducenterne bidrage positivt til, desværre.
En lille korrektion: Der skrives: "Vi kan heller ikke længere »glad bryde vores sorte, danske brød«. Rug er nemlig fremmedbestøvet."
Det er ikke graden af selv/fremmedbestøvning der tæller i dette tilfælde, men vektoren for pollenspredningen, og rug er vindbestøvet, ikke insektbestøvet, så rugbrødet er ikke i fare i denne ombæring. Jeg kunne i øvrigt unde Jer at opleve når rugen drær (afgiver pollen synkront som følge af en sol/skyggepåvirkning), jeg er fra landet og har set det en del gange. Det minder om en mini-sandstorm. Men det er en helt anden historie...
J.

Christian Svenstrup Harder og Lene Timmermann anbefalede denne kommentar

Ja, det er klar, at Mette Gjerløv skulle væk fra det ministerium, fordi hun faktisk vidste noget om sit emne og havde en progressiv holdning til det. I stedet har vi fået en levebrødspolitiker uden ideologi.

Michael Kongstad Nielsen

Gjerskov, for at være helt præcis, men ellers enig med Zennaro.

Jørgen Multofte, nu er det jo for sent, men jeg har aldrig set det der "drær", hvornår er det helt præcist på årstiden?