Kronik

Mainstream-økonomer er stadig kriseblinde

Fem år efter finanskrisen brød ud, snubler mainstreamøkonomerne fortsat i deres kriseblinde modeller. Måske er det tid til at lære af de uortodokse økonomer, der så krisen komme?
De økonomer, der forudså, at en finansialisering af økonomien ville resultere i ustabil økonomi, fik ret. Men mainstream-økonomerne overså den effekt, skriver dagens kronikør. Foto: Scanpix

De økonomer, der forudså, at en finansialisering af økonomien ville resultere i ustabil økonomi, fik ret. Men mainstream-økonomerne overså den effekt, skriver dagens kronikør. Foto: Scanpix

Debat
16. september 2013

Kunne den finansielle krise forudses? De fleste økonomer forudså ingenting, men der var faktisk en lille gruppe af økonomer, der i årene op til finanskrisen gjorde klart opmærksom på de spændinger, der var under udvikling. De forudså finanskrisen. Men det er der tilsyneladende ikke den store vilje til at erkende blandt andre økonomer. I Informations nylige serie om, hvad finanskrisen har gjort ved økonomernes syn på verden og økonomisk teori, berøres dette forhold stort set ikke. Kun Jeppe Druedahl fra Københavns Universitet kommer i nærheden af det, men glider af på spørgsmålet med bemærkningen om, at økonomien »er et meget, meget komplekst system, og selv hvis man forstod det, ville det være meget, meget svært at forudse, hvad der sker i det.«

Her burde intervieweren nok have stillet et kritisk spørgsmål eller to, men det gjorde han ikke (Information 9. august). Heller ikke David Lassen – også fra Københavns Universitet – når (i Børsen 22. august) længere end til at opstille et stråmandsargument ved at polemisere mod folk, der ustandseligt advarer om kriser, og som derfor før eller siden får ret fremfor at forholde sig til debattens seriøse indlæg.

Tro gør blind

Men heldigvis er ikke alle mainstreamøkonomer lige så undvigende. En diskussion af den dominerende økonomiske tænknings manglende evne til opfange faresignalerne op gennem 00’erne fremførtes således i en forbløffende barsk kritik af Den Internationale Valutafonds (IMF) arbejde vedrørende den internationale konjunkturudvikling i perioden 2004-07.

Det forbløffende ved kritikken er, at den kom fra IMF’s eget evalueringskontor, der demonstrerede en bemærkelsesværdig evne til selvkritisk refleksion, og det på trods af, at IMF’s arbejder op gennem 00’erne ikke berettiger til en særlig barsk kritik.

Af selvkritikken fremgår det, at IMF’s evne til at analysere de risici og spændinger, der var under udvikling i 00’erne, undermineredes af en række faktorer, der spillede uheldigt sammen. IMF’s analyser identificerede faktisk på forskellige tidspunkter diverse risikoelementer, men det lykkedes aldrig Fonden at samle dem i en sammenhængende analyse. Rapporten nøjes ikke med at konstatere, at problemet skyldes, at verden er kompleks. I stedet forsøger man at identificere en række faktorer, der blokerede IMF’s evne til at forstå den globale dynamik. Der peges på organisatoriske og magtpolitiske forhold, men det er måske især værd at fremhæve understregningen af det svage analytiske grundlag for IMF’s arbejde – et grundlag baseret på såkaldte dynamiske stokastiske generelle ligevægtsmodeller.

Disse modeller er, siger IMF, uegnede til at indfange samspillet mellem makroøkonomiske og finansielle faktorer.

IMF’s arbejde var præget af en opfattelse af, at finansielle forhold ikke var af central betydning, og at en større finansiel krise i de vestlige lande ikke var sandsynlig. Endelig svækkedes analyserne af forskellige former for systematisk bias. F.eks. var der en tendens til kun at fokusere på faktorer, der er relevante i forhold til den model, man arbejder ud fra, dvs. den model, man tror på. Og tror man ikke på muligheden for en finansiel krise, opdager man heller ikke tegnene på, at en sådan er under udvikling. Som det også fremhæves, er en del af disse svagheder fælles gods for økonomstanden.

Er IMF’s arbejde så bedre i dag end før finanskrisen? Det er der næppe noget enkelt svar på, men viljen til offentlig selvkritik er prisværdig og måske en forudsætning for at udvikle bedre analyser. Endvidere har IMF i de seneste år på nogle områder bevæget sig væk fra de firkantede neoliberale synspunkter, som organisationen ellers har været kendt for. Det gælder f.eks. holdningen til frie kapitalbevægelser, hvor IMF har erkendt, at de ikke nødvendigvis er et ubetinget gode. Det gælder også holdningen til nedskæringspolitikken i Grækenland og EU, hvor IMF i stigende omfang har forholdt sig kritisk til betontænkningen i Berlin og Bruxelles.

De så krisen komme

Mens IMF og de fleste andre op gennem 00’erne havde kikkerten solidt plantet foran det blinde øje, var der andre, som var mere klartskuende.

Den hollandske økonom Dirk Bezemer forsøgte for et par år siden at formulere et sæt af præcise kriterier for, hvad det vil sige at have forudset den finansielle krise. Ud fra disse kriterier identificerer han 12 økonomer, der fra og med 2005 klart påpegede, at finansiel ustabilitet var ved at udvikle sig og på, hvordan den finansielle ustabilitet kunne forventes at få realøkonomiske konsekvenser. De 12 bidragsydere kommer fra forskellige økonomiske skoler. Nogle er postkeynesianere, nogle er fra den østrigske skole, og andre kan ikke entydigt placeres inden for en bestemt skole. Men de fremhæver alle betydningen af samspillet mellem den monetære og finansielle sektor og realøkonomien, betydningen af usikkerhed og problemer i mainstreamtænkningens antagelser om metodologisk individualisme og rationelle aktører med mere.

Endelig er bidragene mere empirisk end logisk-deduktivt orienterede, og deres forståelse af observerbare facts blev ikke som i IMF’s tilfælde hæmmet af modeller, der fortalte, at disse facts var uden betydning. Det er næppe tilfældigt, at ingen af de 12 økonomer kommer fra mainstream-retningerne. Og enhver med et nogenlunde opdateret kendskab til forskning uden for mainstream kan pege på yderligere bidrag, der på et tidligt tidspunkt konstaterede faresignaler og voksende ubalancer i den globale økonomi. Mens mainstreamøkonomer lod sig forføre af ideen om kapitalmarkeder, der sikrer, at knappe ressourcer bruges på den mest effektive måde, påpegede forskere med rødder i politisk økonomi de mulige destabiliserende effekter af finansialisering og deregulerede kapitalmarkeder og betydningen af de store skift i indkomstfordelingen. De fik ret.

I betragtning af, at økonomerne har fået stadig mere avancerede hjælpemidler til rådighed (databaser, avancerede computer osv.), skulle man tro, at de ville blive bedre og bedre til at analysere fremtidige udviklingsforløb og identificere aktuelle faresignaler. Men sådan går det tilsyneladende ikke.

Som påpeget i IMF’s selvkritik manglede Fondens analytikere ikke færdigheder og ekspertise. Men avanceret teknik og gode data er ikke tilstrækkeligt til at producere gode analyser, hvis de bagvedliggende teorier og modeller ikke er relevante.Såvel IMF’s selvevaluering som Bezemers analyse peger på alvorlige metodiske og analytiske problemer i mainstreamøkonomiens tilgang. Tager man udgangspunkt i en teori, der ignorerer forekomsten af kriser og instabilitet, samspillet mellem reale og finansielle strømme og så videre, kommer man ikke til at forstå ret meget af virkeligheden. De tidlige forudsigelser af krisen kan formodentligt kritiseres. Men i forhold til rækken af økonomer, der intet så, og som i modsætning til IMF ikke erkender deres egne mangler, forekommer det immervæk rimeligt at understrege, at de, der så og advarede, står stærkere end de, der intet så og konsekvent sagde det forkerte. Måske kunne sidstnævnte endda lære noget af førstnævnte. Så ser vi måske tegnene på den næste krise, før vi står midt i den? Desværre er der ikke meget, der tyder på, at økonomerne som helhed er optaget af at lære af egne fejl.

 

Henrik Plaschke er cand.polit. og lektor ved Aalborg Universitet

Serie

Fem år efter Lehman

Seneste artikler

  • Fremtiden ligger stadig i markedets hænder

    20. september 2013
    Den nuværende økonomiske krise har meget til fælles med krisen i 1930’erne. Men hvor sammenbruddet dengang gav plads til ny revolutionerede økonomisk politik, forsøger vi i dag at bekæmpe krisen med de samme midler, som skabte den. Resultatet kan blive en ny krise
  • Penge, ondskab og finanskrisen

    18. september 2013
    Tilliden til det finansielle system skal genoprettes. Men midt i reguleringsiveren kan lovgiverne let komme til at promovere alternativer, der er mindre stabile og mere uigennemskuelige end det nuværende system
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helsingør Gymnasium

Hvorfor nævner artiklen ikke Peter Schiff?

Klaus Flemløse

Tak for en informativ kronik, som på nogen punkter indeholder nye ting for mig.

Jeg ved fra interne kilder, at man var klar over finanskrisen var under opsejling både i National Banken og i Finanstilsynet et godt stykke tid før den brød ud, men de gjorde intet. Spørgsmålet er så, hvem der stoppede dem? Mit gæt VKO-regeringen via Ditmar.

For mig er det overraskende, at man ikke har nævnt disciplinen: konjunktur-teori. Dvs. teorierne bag høj- og lavkonjunkturerne i et frit marked. Historien er ellers rig på eksempler jf. tulipanmarkedet i Holland for mange år siden. Tænk sig, at alle de højst uddannede økonomer i National Banken, Bankerne og centraladministrationen, Venstre eller de Konservative ikke har haft kendskab til dette eller udnyttet denne viden. De sidstnævnte, der hylder det frie marked, skulle ellers vide, at et frit marked vil føre til vekslingen mellem høj og lav konjekturer. Uden politisk indgriben kan disse konjukturer løbe løbsk !! Det har man set gang på gang !

Finanskrisen skyldes efter min mening at økonomerne er en samling nikkedukker , der ikke tør stå frem !

Henrik Plaschke

Hvorfor nævner artiklen ikke Peter Schiff? Sådan lyder spørgsmålet i en kommentar ovenfor fra Helsingør Gymnasium.

I artiklen omtales en undersøgelse, der identificerer 12 økonomer, der alle forudsagde finanskrisen. Peter Schiff er én af disse 12 økonomer.

Karsten Aaen, Peter Ole Kvint, Michael Kongstad Nielsen, Hans Ditlev Nissen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

God artikel, men jeg spekulerer på, hvorfor vi hele tiden peger fingre ad økonomerne som om vi tror, at økonomerne har noget som helst med økonomien at gøre.

Ligeså lidt som præsten har indflydelse på Vorherre, som han prædiker om, og pilotfisken har indflydelse på hajen, som den sværmer om, har økonomen indflydelse på finansaktørerne, som han tilbyder undskyldninger og alibier for.

Karsten Aaen, Ib Hansen, Michael Galanakis, Henrik Bjerre, Curt Sørensen, Per Jongberg, Jan Weis, Hans Ditlev Nissen, Peter Günther, Ole Henriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

"Tro gør blind" hedder et af afsnittene i artiklen, men er et fejlcitat.

"Kærlighed gør blind" er det korrekte citat.

I Dette tilfælde er det jo helt givet kærligheden til en ideologi, liberalismen, som gør mainstreamøkonomerne blinde.

Måske fordi omsorg og omtanke for andre mennesker forstyrrer de økonomiske teorier??

Karsten Aaen, Peter Ole Kvint og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

IMF har i den seneste rapport advaret mod boligprisbobler i Norge og Sverige og anbefalet samtlige nordiske lande at udfase rentefradragsretten og de afdragsfrie lån.

Men det blev selvfølgelig ikke et debatemne i de danske medier.

http://www.imf.org/external/pubs/ft/scr/2013/cr13274.pdf

Flemming Scheel Andersen, Torben Arendal og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Man skal have været ret naiv for ikke at se krisen komme.

Der blev ført en procyklisk, dvs stimulerende økonomisk politik på et tidspunkt, på et tidspunkt, hvor festen var på sit højeste. Samtidigt blev der lavet financiel deregulering og åbnet for nye lånemuligheder.

Moralsk svarer det til at give både whiskey og bilnøglerne til familiens teenage søn.

Det kræver ikke stort klarsyn at se den boble og den groteske gældsætning, som den efterlod. Men det fik Fogh genvalgt ...

Flemming Scheel Andersen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Tænk, om andre faggrupper havde et lige så nonchalant forhold til virkeligheden. Så var der nok ikke mange, der ville turde lade sig indlægge, køre over broer eller vove sig op i fly!

Thomas Aniss og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Klaus Flemløse
Det kunne vel også tænkes, at krisen slet og ret er en funktion af grundlæggende fejl i den måde, vi har indrettet vores økonomi på. Det er eksempelvis ikke indlysende, at den grænseløse økonomisk vækst, der under de nuværende forhold er en nødvendighed, faktisk også er en mulighed.
Det forholder sig nok i virkeligheden tværtimod.

Morten P. Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er sikkert ikke primært de klassiske økonomer, der trænger til at lære af egne fejl – finansmarodørerne findes blandt de mafiøse investeringsjonglører hos bl.a. J.P. Morgan med en fancy manipulation af bl.a. LIBOR renten – for dem eksisterer ordet ”krise” ikke – kun når profitraten falder -

http://www.zdf.de/ZDFmediathek/hauptnavigation/startseite#/beitrag/video...

Karsten Aaen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Og de bliver ved med at være kriseblinde, fordi det gavner deres egen økonomi.

Man skulle vist være økonom for at tro, at udviklingen blot kunne fortsætte. For ethvert almindeligt menneske med sine mentale fakulteter intakte stod det klart, at det bare var et amokløb, der ville ende katastrofalt, VKO satte i gang.

Flemming Scheel Andersen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - hele misèren begyndte med finansmarkedernes deregulering under husmor Thatcher og skuespiller Reagan - det danske sammenrend af proselytter under VOK-regimet er bare en latterlig provinsiel kopiering af denne anglo-amerikanske galskab ...

Karsten Aaen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

Ang. Peter Schiff som lige bliver nævnt i kommentarerne et par gange:

At gentage det samme mantra igen og igen, vente på man får ret og så tilfældigvis få ret har intet med forudsigelse at gøre. Det er rent held. Samme mand har også udtalt:
"You know, look, I know inflation is going to get worse in 2010. Whether it’s going to run out of control or it’s going to take until 2011 or 2012, but I know we’re going to have a major currency crisis coming soon. It’s going to dwarf the financial crisis and it’s going to send consumer prices absolutely ballistic, as well as interest rates and unemployment."

Igennem krisen har Peter Schiff gentagne gange sagt, at inflationen og guldpriserne snart vil eksplodere, men det har gået den helt modsatte retning.

Hvis man kan forudsige blot en smule bedre end markedet - kan man tjene saa mange penge paa det - at de fleste der kan, naeppe orker at vaere vismaend, professorer eller andet keddeligt job.

Men det er jo altid hyggeligt med lidt snak om hvad de andre oversaa - og hvad vi i virkeligheden havde vidst hele tiden - vi naaede bare ikke udnytte det.

Niels Engelsted

Henrik, du der arbejder i London, er det ikke rigtigt, at markedet i virkeligheden ikke er noget finanseliten forudsiger, men noget den skaber gennem kursmanipulation, koordineret shorting, insiderhandel, og meget andet godt?

Søren Jørgensen, Karsten Aaen, Morten P. Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Markedet er noget, der foregår nede i maven på dealerne. Det er fornemmelser. Det er drømme og spillelidenskab, begærlighed, spænding og dumhed. Seneste eksempel er reaktionen på FED´s udmelding om, at centralbanken ikke vil neddrosle støtteopkøbene af stats-og realkreditobligationer.
http://www.information.dk/telegram/472648

ClarkAndDawe - Apropos Kongstads kommentar:
https://www.youtube.com/watch?v=j2AvU2cfXRk

Og lidt apropos den her tråd: (og mainstream økonomer) https://www.youtube.com/watch?v=S8iPH1OILHI

"There might be some real economers watching"..

Mvh.

Langt det overvejende fleste økonomer der forudså finanskrisen tilhørte den frimarksvenlige, 'libertarian' Østrigske skole.

Den østrigste skole beskæftiger sig med fundamentale forhold i økonomien og ikke med diverse komplicerede keynesianske modeller der alligevel helt tydeligt ikke kan forudse noget som helts. En ikke lille grund til at de østrigske økonomer ringeagtes er at de derved ikke mener at der er brug for 90% af de økonomer der formulerer økonomisk teori for regeringer, banker og centralbanker.

Den østrigske skole mener at keynesianske økonomer i verdens centralbanker fremkalder kapitalismens 'kriser' ved deres cyclus af udvidelse og sammentrækning af pengemængden.

Det er vigtigt at forstå at kimen til den nuværende finanskrise blev lagt væsentlig før boligboblen, nemlig helt tilbage før Dotcom boblen, som de fleste allerede har glemt.

Som følge af Sovjet unionens fald og derved et helt nyt og meget billigt produktionsmarked, tabte USA produktionsarbejdspladser ligesom vi gør nu.

Den Keynesianske Alan Greenspan der længe blev hyldet som et geni - nu ved vi han var enten groft inkompetent eller en skurk - besluttede sig derfor bevidst til at skabe en boble ved at trykke 'billige' penge ud fra devisen om at stimulere efterspørgslen.

Men når penge og renten bliver for billig, så går markedsmekanismen ud af drift og pengene søger imod investeringsobjekter der normalt ikke ville være rentable, men som på grund af den kunstigt lave rent nu er blevet det.

Det var i første omgang IT aktier, men da disse krakkede skulle man tro Greenspan havde lært lektien, men nej.

Tværtimod mente han der var behov for en ny boble så han trykkede endnu mere på seddelpressen.

Sammenholdt med nogle uheldige beslutninger af Clinton og Bush (afskaffelse af Glass-Steagall, Fannie/Freddy Mac manipulation), så skabte det desværre en situation hvor boliginvesteringer pludselig så meget bedre ud end de burde være (på grund af den kunstigt lave rente - husk det).

Det er faktisk ikke så vanskelig hvis man vil lægge sin selvtjenende politisk motiverede Keynesianisme fra sig.

Keynesiansmen er skyld i meget ondt og har meget lidt evidens bag sig. Den er mest af alt populær fordi dens krav om hyppige interventioner i økonomien er lige det som politikere, embedsmænd og økonomer kan bruge til at øge deres løn og ansvarsområde.

@Niels Engelsted

Jeg kan i hvert fald garantere at der er masser af skumle fiduser og haard kamp naar der er penge involveret. Men uansat hvor mange hemmelige broderskaber der oprettes til at begraense konkurrencen, saa sker det jo altid at der er nogen der "glemmer" at overholde aftalen.

Hvis du havde ret i at eksistensen af mere end een finansiel virksomhed og de postulerede effektive markeder kun er skuespil til at daekke over en klub af 100 gode maend der holder resten af verden for nar - hvordan vil du saa forklare Bill Gates, Warren Buffet, George Soros, Lord Sainsbury etc. Er de ogsaa blevet udpeget til at vaere dem der giver klubben et menneskeligt skaer?

Hvordan vil du forklare Loenmodtagernes Dyrtidsfond under foerst og fremmest Poul Nyrup Rasmussens ledelse praesterede et meget hoejt afkast af de opsparede midler? Skyldes det - som jeg mener - en kombination af dygtighed og held - eller er det fordi klubben havde bedt Poul Nyrup Rasmussen om at udfoere denne opgave?

Kun ganske faa af de virksomheder der startes bliver nogen sinde til mere end en bolchebutik - og naar det lykkes at komme op over et beskedent niveau tjenes der som oftest en del - alt det som indehaverne af bolchebutikkerne og de loenmodtagere der ikke oensker at tage risikoen og den store arbejdsindsats har givet afkald paa. At mange saa bruger denne gevinst paa et overdaadigt luksusforbrug er beklageligt men uundgaaeligt - der er faktisk som eksemplificeret ovenfor ogsaa en del der holder igen.

Husk endelig at eksistensen af den udskaeldte finansielle sektor kun skyldes regulering. Hvis der ikke var en lov om at kun banker maa modtage indskud fra offentligheden var der ingen banker. Den nuvaerende regulering hvor en finansiel ingenioer kan tjene saa meget mere end en elektronik eller maksiningenioer er selvfoelgelig elendig. Vi skal have de gode hoveder tilbage som laeger, videnskabsmaend, ingenioerer og ikke spilde dem med finans, medier og marketing.

Niels Engelsted

Henrik, jeg mener selvfølgelig ikke, at det kun er en elitær konspiration eller, at der ikke er masser af aktører, der kun er fellow travellers eller uskyldige deltager, der nyder godt af boblerne, hvis de er heldige med at stå af i tide. Jeg er såmænd også overbevist om at >i>forbløffende mange både økonomer, politikere, erhvervsfolk og journalister er i god tro, og faktisk tror på det uskyldige Poul-Schou-agtige billede af virkeligheden, der promoveres i medierne og nogle steder på universiteterne.

Det jeg mener, er at meget centrale aktører faktisk konspirerer, jeg behøver vel bare at nævne Libor-skandalerne.

I øjeblikket er jeg ved at opspore Obamas politiske karriere, der er en artig historie, som jeg bestemt tror, vil interessere dig. Den handler om en ubetydelig statssenator, som Chicagomilliardærer promoverer først til US-senator og dernæst til præsident. Chicagomilliardærerne har arvet deres formuer, indsamlet af familien i et samarbejde med Capone-syndikatet i Chicago gennem racketeering, kontrol med fagforeningerne og deres pensionsfonde, der finansierer byggeri af hoteller og spillecasinoer. Senere emigrerer disse gangsterbaserede pengemænd til Las Vegas og til Californien, hvor de skaber Hollywood og overtager det politiske apparat. De ejer også det politiske apparat i Chicago, der hele tiden har været korrupt, og det er her, at de talentspotter Obama som en veltalende ung mand. Udover promoveringen og den betydelige pengeopbakning, sætter de ham også i forbindelse med Rubin fra Goldman Sachs, og til gengæld for Wall Street opbakningen lover Obama at ansætte Rubins disciple Larry Summers og Timothy Geithner som sine økonomiske czarer, hvis han bliver præsident. Hvilket sker. (Du husker at Rubin, Summers og Geithner var hovedkræfterne bag Clintons deregulering og hovedarkitekterne bag crashet i 2008). Hans godfather--som tilfældigvis er en godmother--har også fået et løfte om at blive secretary of commerce, men det kan den nyslåede præsident ikke indfri, fordi damen er ejer af Hyatt-hotelkæden, der ligger i evig krig mod fagforeningerne på grund af sin ublu behandling af de ansatte, ejede den første bank der udnyttede folk gennem subprimelån, og som betalte sig fra kriminel forfølgelse, da den gik ned, plus andre artige ting som skatteundragelse i verdensklassen. Efter Obama blev genvalgt, blev godmother dog udnævnt. Til gengæld har præsidenten tilsyneladende måttet opgive at gøre Larry Summers til Ben Bernankes efterfølger, protesterne i hans eget parti var for store. Aner du ikke collusion bag disse kendsgerninger, som vi aldrig hører fortalt på TV2 News.

Hvis du selv vil forfølge sporet, kan du begynde med at checke Russos bog fra 2006, der hedder The Supermob, og google Penny Pritzker.

@Niels Engelsted

I og med jeg naegter at acceptere de mest extreme conspirationsteroier - f.eks. at der aldrig var nogen mennesker paa maanen eller at 9/11 var orkestreret af George Bush, er jeg sandsynligvis for naiv overfor det naeste lag. Ingen bliver praesident i USA uden at have godt med raevekager i bagagen - saa tak for anbefalingen af Russo.

Det er laenge siden jeg har set TV2 News, men de har aldrig virket saerlig trovaerdige paa mig. Jeg har saa ganske stor tillid til at ogsaa den oekonomisk og uddannelsesmaessigt daarligst stillede del af vaelger befolkningen gennemskuer dette.

Jeg lever jo af at overbevise folk om at de skal koebe mit system og bruge det paa min maade - og det er faktisk ikke nemt - mennesker er skeptiske og tror som regel at de selv ved bedst.

Niels Engelsted

Henrik, jeg forstår, hvad du mener, gode mennesker er nødt til at være godtroende, og jeg er selv forfærdelig naiv. Men intet af ovenstående er nu en konspirationsteori men almindelig amerikansk historie, så check nu Russo, så har du noget at underholde med til frokoster, og kan så forhåbentlig sælge lidt af dine systemer.