Klumme

Møghamrende trist besparelse

Københavns Kommune sparer småpenge på forebyggelse og styrer imod til stigende udgifter senere – og sårbare unge enlige mødre mister mulighed for hjælp til uddannelse
Debat
17. september 2013

Det er lige til at tude over: I fredags halverede det brede flertal bag budgetforliget i Københavns Kommune bevillingen til Alexandrakollegiet i Valby, som huser 11 enlige mødre.

Set ud fra et kommunalt budget er der tale om at spare småpenge. Den månedlige betaling er 36.000 kroner for en mor og hendes barn, og i de seneste to år har kommunen betalt for fire pladser på kollegiet, det vil sige 1,4 millioner kroner om året – kommunen ønsker altså at spare sølle 700.000 kr.

Set fra kollegiets side er besparelsen imidlertid en katastrofe. Den medfører alvorlig risiko for, at kollegiet må lukke, og de nuværende beboere bliver boligløse.

Møghamrende trist, fordi det går ud over nogen, der har det svært i forvejen. Møghamrende dumt, fordi besparelsen helt forudsigeligt bliver til øgede offentlige udgifter på længere sigt.

Jeg kender Alexandrakollegiet, fordi jeg har skrevet en bog om moderskab og mødrehjælp. I den forbindelse har jeg talt med tidligere og nuværende beboere og forstandere, og kollegiets resultater er imponerende: De seneste opgørelser viser, at 83 procent af de tidligere beboere har fået en uddannelse og/eller et lønarbejde. Til sammenligning er landsgennemsnittet for den tilsvarende gruppe 42 procent.

Succesen er særligt imponerende, fordi Alexandrakollegiets beboere tilhører en gruppe, som sædvanligvis omtales som svag. Mange er vokset op i hjem med druk, vold eller stoffer. Mange har haft en barndom præget af splittede hjem, institutionsanbringelse eller forældre, der ikke tog sig ordentligt af dem – eller de har selv misbrugt alkohol og andre rusmidler.

Det første hold af 11 enlige mødre og deres børn flyttede ind på kollegiet i foråret 2001. Ideen er at støtte denne gruppe til at gennemføre en uddannelse, så kollegiet tilbyder uddannelsesvejledning, socialrådgivning, personlige mentorer, og psykologhjælp. Da mange af dem oplever en del kaos med samværsordninger og forældremyndighed, tilbydes de også retshjælp. Samtidig giver boformen et fællesskab med andre, der kæmper med at forene moderskab, uddannelse og ungdomsliv. For unge enlige mødre, som bor i egen lejlighed, er ensomhed et stort problem. På kollegiet er der altid nogen at drikke kaffe med, legekammerater til børnene og villige børnepassere, når man trænger til studiefred eller en tur i byen.

Arbejdet med unge, enlige mødre er et godt eksempel på, hvordan en privat organisation kan supplere kommunernes sociale arbejde. Netop fordi Mødrehjælpen ikke har en myndighedsrolle, herunder magt over bistandshjælp, tvangsanbringelser af børn m.v., er der grobund for en helt anden tillid og fortrolighed end i forholdet mellem borger og kommunal sagsbehandler.

Kollegiets cocktail af venskaber, professionel omsorg, støtte og krav til beboerne om selv at yde en indsats medfører, at kollegianerne mobiliserer deres egen indre styrke, får orden på tilværelsen og retning mod en fremtid, hvor de kan forsørge sig selv og deres barn.

I dag er det blevet socialt acceptabelt at være enlig mor, ikke mindst fordi skilsmisseraten betyder, at masser af kvinder fra alle sociale lag lever som enlige forsørgere i perioder af deres liv. Men der opstår et problem, når de enlige mødre, som har brug for særlig støtte, bliver overset i mylderet af dem, der kan klare sig selv. Vi ved alle, at i det moderne samfund er uddannelse nøglen til et bedre liv, men næsten halvdelen af Danmarks cirka 100.000 enlige mødre har ingen uddannelse.

I 2010 bestilte Mødrehjælpen en analyse fra Centre for Economic and Business Research (CEBR), af projektet I Gang, som hjælper unge gravide og mødre i Aarhus og Odense med at komme i gang med en uddannelse og gennemføre den. Kort fortalt viste analysen, at hver gang der investeres én krone i intensiv forebyggende støtte og rådgivning for unge mødre, sparer det offentlige fem kroner som følge af fremtidige lavere udgifter til kontanthjælp, færre anbragte børn, mindre ungdomskriminalitet.

Uddannelse er nøglen til job, indkomst, bolig, selvrespekt – og bedre vilkår for forældreskabet. Eksempelvis bliver børn af helt unge enlige mødre mere end 10 gange så ofte anbragt uden for hjemmet som børn af andre forældre. I alt bruger Danmark cirka én procent af bruttonationalproduktet på anbringelser – mere end den samlede ulandsbistand! Nogle af de penge kunne bruges smartere i forebyggende socialt arbejde!

Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Artiklen mangler nogle fakta om stedet og bevillingernes størrelse. Det er ikke helt gennemskuelige, hvad de 36.000 månedlige kroner anvendes til, men det lyder rimeligt i betragtning af, hvilke muligheder stedet tilbyder. Men herudover er det deprimerende læsning, når man på denne måde - med store konsekvenser for den enkelte og for samfundet på sigt - medvirker til at øge uligheden. Samtidig med at vi ser sådanne besparelser over for samfundets svageste, ser vi i den anden ende folk gå på aftrædelsesordninger med 1.000.000 kroner om måneden i 19 måneder, for blot at nævne et enkelt eksempel fra dagens avis.