Kommentar

Når ’håndværker’ bliver en diagnose

Erhvervsuddannelserne og -skolerne har store problemer. Der er behov for en debat, der tager de mange forskellige fag alvorligt i stedet for at se dem som statussymboler
23. september 2013

Det ligger som en præmis under hele uddannelsesdebatten, at håndværk og håndværkere rangerer lavt i de sociale hierarkier. Håndværker er nærmest blevet en social diagnose, og noget lignende gælder for en lang række andre fag, som kun er bundet sammen negativt af det ene forhold, at de ikke forudsætter en studentereksamen. De står nu foran en samlet erhvervsuddannelsesreform.

Det er tiltrængt, for erhvervsuddannelserne og -skolerne har store problemer: Mangel på praktikpladser, stort frafald og mange sociale problemer.

Så presserende og dybt alvorlig manglen på praktikpladser end er, så må den vel regnes til den type problemer, om hvilke det gælder, at hvor der er vilje, er der også veje. Værre er det med frafaldet og de sociale problemer. De fremstår som i høj grad kulturskabte plager. At uddanne sig til håndværker eller vælge en anden uddannelse, der ikke forudsætter en studentereksamen, er næsten at bede om at blive en af dem, de bedre kredse taler om eller eventuelt ned til, men ikke med. Redde sig, hvo som kan. En gruppe erhvervsskoleledere talte for nylig smukt om ’kloge hænder’, men de er temmelig alene med respekten. Det går naturligvis ud over deres skoler. De tynges let af ghetto-problemer.

Status som taberanstalter

Hierarkisk uddannelsestænkning er bestemt ikke af nyere dato. Det studenterkursus, jeg frekventerede for adskillige årtier siden, havde bygninger af en så ringe beskaffenhed, at det var en stående vits, at det ikke kunne vare længe, før de i stedet ville blive taget i brug til teknisk skole. Men man kunne samtidig være stolt af at være håndværker og en god en af slagsen. Sidstnævnte indebar, at man ikke blot havde en solid portion formel og upersonlig viden på sit felt, men at man også kunne noget, som netop ikke lod sig sætte på formel, men var personligt, lært gennem erfaring og ikke til at imitere. Den stolthed synes desværre at være korroderet.

Nutidens kloge hænder – som er kloge i et utal af forskellige retninger og med hver deres egenart – skal i dag gøre sig gældende i et mentalt klima, der ikke er befordrende for deres selvrespekt. Fra pålidelige kilder har jeg ladet mig belære om, at der i dagens Danmark findes universitetsuddannelser, hvor unge nødigt rykker ud med, at deres far er håndværker eller noget andet lavt rangerende. Samtidig verserer mærkelige myter om middelklassens unge, der ’får’ kulturel dannelse. Gør de? Hvor? Hvordan? Hvorledes? For én, der både har været gift med en håndværker og undervist på et nutidigt universitet, hænger det overhovedet ikke sammen. Ikke desto mindre bidrager det til, at erhvervsskolerne får uformel status som taberanstalter. Og når det så ovenikøbet er svært at få en praktikplads, og forbindelserne til resten af uddannelsessystemet er alt andet end fleksible, så påvirker det naturligvis søgningen og frafaldet. Det danner udgangspunkt for sociale problemer, som derpå – forståeligt, men også beklageligt – bliver det centrale tema i erhvervsuddannelsesdebatten.

Præmisser til eftersyn

Kunne vi ikke for en gangs skyld tillade en samfundsdiskussion at række ned til sine præmisser og give dem et kritisk eftersyn? En startmulighed kunne være at se på definitionen af erhvervsuddannelser. Uddannelserne til læge, ingeniør og jurist er eksempelvis også rettede mod erhverv. Hvorfor regnes de ikke for erhvervsuddannelser?

Formentlig ville knuden allerede være løst halvvejs op, hvis det lykkedes at få hul på en erhvervsuddannelsesdebat, der faktisk tog de mange forskellige fag, som betegnelsen omfatter, alvorligt i deres egen ret. Som fag med opgaver og indhold, ikke som statussymboler i hverken negativ eller positiv forstand. Det kunne vise sig at være velgørende for den samlede uddannelsesdebat og det system, den drejer sig om.

Gitte Meyer er seniorforsker ved Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu